Langsom Lørdag – meditationsguide VI

14212a21-2f58-468b-ba1e-b898caf07adb

Dette bliver foreløbig det sidste indlæg i min meditationsguide, og jeg vil derfor prøve at skrive lidt om, hvordan du kan fortsætte på egen hånd.

Du har formentlig efterhånden fået en ret god fornemmelse for den helt simple meditation på åndedrættet, hvor du sidder og holder fokus på din vejrtrækning, og får hjælp til koncentrationen ved at tælle åndedragene. På et eller andet tidspunkt vil du nok opleve, at tallene bliver overflødige, eller måske endda forstyrrende. Det kan virke som om de simpelthen bliver for voldsomme, og det skyldes naturligvis at koncentrationen er blevet så veludviklet, at der ikke længere er brug for dem. Så dropper man dem selvfølgelig bare; længere er dén ikke.

Det er bare vigtigt at man ikke dropper dem for tidligt, for så risikerer man at koncentrationen ryger. Eksperimenter lidt med det. Nogen har glæde af at starte deres meditation med at tælle, og så efterlade tallene efter en tid; andre oplever at det veksler fra dag til dag. Gør det der skal til, for at din koncentration hele tiden fordybes.

Og hvorfor så dét? Hvorfor er den der koncentration så vigtig?

For det første, så giver selv det mindste øjeblik med fuld koncentration en vidunderlig, overskudsagtig følelse; for det andet så vil en god koncentrationsevne lidt efter lidt sætte dig i stand til selv at bestemme, hvad der skal tænkes i dit hoved.

Måske tænker du, at det gør du da allerede; bestemmer hvad der skal tænkes i dit hoved. Det kan såmænd også sagtens være, og i så fald er alt jo godt. Omvendt så kommer vi altså tit til at bilde os selv ting ind, og derfor vil jeg anbefale at du lige tester det.

Tag et stykke blankt papir. Læg det foran dig, og tænk så kun på det papir i ti minutter.

Hvis du er, som mennesker er flest, kan du formentlig roligt afbryde testen efter 1-2 minutter. Det er sjældent at vi kan kontrollere vores tankestrøm, i hvert fald uden forudgående træning.

Hvis nu du er rigtig nysgerrig, så spørger du måske, hvad den slags kontrol overhovedet skal gøre godt for. Hvad sker der for intuition og kreativitet, hvis vi hele tiden har vores tanker under benhård kontrol?

Det skal jeg såmænd sige dig: der bliver plads til dem! Intuition og kreativitet trives allerbedst i et roligt sind. Og hvad det skal gøre godt for, er ligeså enkelt at svare på. Forestil dig, at du til enhver kunne beslutte at nu har du tænkt nok over x/y/z (problemer, bekymringer, katastrofetanker, gamle fornærmelser – fortsæt selv listen; den er uendelig). Tænk engang, hvor meget energi og livsglæde du ville få frigivet!

Koncentration styrker sindet, så det bliver livsdueligt. Senere stadier af meditation gør det smidigt, men det falder udenfor rammerne af denne guide – der vil jeg anbefale dig, at du finder en lærer du kan arbejde videre med, hvis det har din interesse.

 

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2
Meditationsguide 3
Meditationsguide 4
Meditationsguide 5

Langsom Lørdag – Meditationsguide V

Nu er der forhåbentlig nogen af jer, som har været i gang med at meditere i fire uger. Jeg satser på, at I har fået løst de eventuelle problemer, der måtte være opstået undervejs – ellers må I endelig skrive!

En meget vigtig overvejelse du kan gøre dig, er hvor du egentlig gerne vil hen med Projekt Meditation. Hvad vil du gerne have ud af det? Hvis du ikke gør dig klart, hvad det er du gerne vil, så er der en stor risiko for at du mister retningen, og på den måde kan hele projektet løbe ud i sandet, fordi det jo faktisk kan være lige meget hvad du gør, hvis du ikke gør det af en bestemt grund.

”Ville du være så sød at fortælle mig, hvilken vej jeg skal tage herfra?”
”Det afhænger en hel del af hvor du skal hen,” sagde katten.
”Det er sådan set ligegyldigt” sagde Alice.
”Så er det også ligegyldigt, hvilken vej du går,” sagde katten.
”– bare jeg kommer til et eller andet sted,” tilføjede Alice som en forklaring.
”Åh, det kan du være helt sikker på,” sagde katten, ”hvis bare du går langt nok.”

Lewis Caroll, Alice i Eventyrland

f241acf0-7454-46e6-984c-789db2d709d0

Det er ret nemt at lade sig begejstre af en spændende ide om at begynde at meditere. Måske har du prøvet at følge anvisningerne i denne lille guide, og har opdaget at det faktisk er rigtig rart, ikke mindst i tiden lige efter en meditation, hvor man typisk føler sig afslappet, fokuseret og totalt overskudsagtig. Problemet er bare, at eftersom man stadig lever i den samme hverdag, på den samme måde som man hele tiden har levet, hvor den ene dag tager den anden, opdager man pludselig, at man overhovedet ikke får sat sig, som man ellers gerne ville. Hvis man skal indføre en ny vane i sit liv, er det en god ide at have en vis respekt for opgaven. Det er ikke helt nemt at ændre sine vaner, og hvis ikke man går bevidst og opmærksomt til opgaven, så er risikoen for at det hele smuldrer desværre ret stor. Til gengæld kan du glæde dig over, at hver eneste gang du rent faktisk får dig sat, så gør du det nemmere at få sat dig igen næste gang. Mennesket er et vanedyr, og hvis du vælger at arbejde bevidst med det, gør du det langt nemmere for dig selv, end hvis du prøver at lade som om det ikke er tilfældet. Der er nogen ting du kan gøre, for at hjælpe din nye gode vane med meditation på vej (faktisk de samme ting som kan bruges til at hjælpe enhver ny vane på vej):

  • Betragt det mere som en udramatisk, almindelig ting, der bare skal tilføjes til din hverdag, end som en helt ny færdighed du skal tilegne dig. Jo mindre dramatisk du kan forholde dig til opgaven, jo mindre er risikoen for at du får overbevist dig selv om, at det nok er langt bedre at udskyde projektet til når du engang får bedre tid. Formentlig får du aldrig bedre tid, og risikoen for at du skubber ’Projekt Meditation’ foran dig indtil du glemmer alt om det, er ret stor. Hvis du afdramatiserer hele processen, og bare betragter det som en ny god vane du skal have indarbejdet i stedet for en ny færdighed du skal tilegne dig, bliver det indlysende at du ikke behøver mere tid end du har. Du venter jo heller ikke med at børste tænder til børnene er blevet store / du er færdig med at flytte ind i dit nye hus / du er gået på pension, vel?
  • Start småt. Hvis du er entusiastisk af natur, kan det være vældig svært at begrænse sig selv, når man skal lægge en plan for indarbejdelsen af en ny vane. Når nu du vil lære at meditere, hvorfor så ikke meditere en time hver morgen og aften? Det enkle svar er: Fordi du alt for ofte vil opleve at det ikke er muligt at tage to gange en time ud af en travl hverdag – og hvis du alt for ofte blæser på din egen plan, så ender du med at få skabt en vane med at blæse på dine egne planer, snarere end en vane med at meditere. 15 minutter dagligt er min anbefaling. Det kan de fleste finde tid til.
  • Hav en Plan B parat. Der vil, i hvert fald i begyndelsen, være dage hvor du ikke får opfyldt dine mål, uanset hvor realistiske mål du har sat dig. Hvad skal du så gøre? Trække på skuldrene og sige til dig selv at ’sådan er det bare, livet kommer nogen gange i vejen’? Det vil jeg faktisk ikke anbefale, for det er jo sandt at livet nogen gange kommer i vejen – men hvis det er nok til at stoppe dig, bliver det svært at få indført den nye vane! Hav hellere en Plan B parat, en plan der er så simpel, at du vil være klar over, at du lyver for dig selv, hvis du prøver at bilde dig ind, at du simpelthen ikke kan nå det. Min Plan B bestod de første mange år i at jeg, hvis jeg virkelig ikke kunne nå at sætte mig 15 minutter, skulle stoppe og trække vejret tre gange. Det tager mindre end 15 sekunder, og det kunne jeg aldrig overbevise mig selv om, at jeg ikke havde tid til…
  • Nyd de små sejre. Husk at glæde dig over din egen fortræffelighed, når du holder dig til den plan du har lagt. Lad være med at tage det for givet! Det er faktisk noget helt særligt at sætte tid af til meditation, og du kan roligt give dig selv et skulderklap når det lykkes. Du kan også vælge at indbygge små belønninger, men så er det en god ide at tænke lidt over signalværdien i de belønninger du vælger. ”Når jeg har siddet meditation hver dag i en uge, må jeg holde en fridag fra meditation” er for eksempel nok en skidt ide, fordi det jo modarbejder dit mål, ved at sende et signal om, at meditation er noget besværligt og uønsket. Ikke alle reagerer imidlertid på positiv forstærkning. For nogen er det langt mere opmuntrende at bevæge sig væk fra noget, i stedet for hen imod noget – hvilket leder direkte til næste punkt,
  • Kend din motivation. Brug lidt tid på at finde ud af, hvorfor du gerne vil inkorporere meditation i din hverdag. Hvad regner du med at få ud af det, hvad er det du gerne vil have, hvad er det du gerne vil undgå? Nogen mennesker bliver bedst motiveret ved at tænke på hvad de kan opnå, mens andre tænder mest på tanken om hvilke ubehageligheder de kan undgå. Vil du gerne slippe for at få pisk, eller motiverer det dig mere at rende efter en gulerod? Lav eventuelt en liste over plusser og minusser, som du kan tage frem når det virker besværligt eller unødvendigt at sætte sig på puden.
  • Find glæde i disciplin. Du kommer ikke udenom selvdisciplin hvis du skal indføre meditation som en ny vane. Det ville være dejligt hvis du altid kunne blive båret hen til puden på en bølge af varm spiritualitet, men sådan er det for de færreste (jeg har faktisk endnu til gode at møde nogen der har det sådan…). I stedet for at regne med en imaginær bølge af spiritualitet, kan du vælge at finde glæde ved disciplinen i at vælge at gøre noget godt for dig selv. Der er altid en undskyldning for ikke at sætte sig, men hvis du har besluttet at det er vigtigt at sidde, bliver du nødt til at prioritere det. De første skridt er altid de sværeste, fordi det er svært at lære en ny færdighed, og vi vil ofte forsøge at undgå de ting som er svære, eller som vi ikke synes vi er så gode til.
  • For at gøre det nemmere at overtale dig selv til at gå 100 % ind i dit nye projekt, kan det være en gode ide at lave en tidsbegrænsning, og på den måde udskyde evalueringen af dit projekt og dets indflydelse på dit liv. Ellers risikerer du at spilde en masse tid på at evaluere hver evig eneste dag, uden egentlig nogensinde at få et brugbart billede af, hvad meditation i virkeligheden betyder for din hverdag. Hvis du evaluerer hver eneste dag, får du en række øjebliksbilleder, som nok fortæller dig noget om dit humør og din stemning, men nærmest ikke noget om din meditationspraksis. I stedet kan du vælge at afsætte en fast defineret periode til projektet, for eksempel en måned, hvor du overgiver dig fuldkommen til eksperimentet, helt uden at stille spørgsmålstegn ved nytte, udbytte eller relevans. Alle disse overvejelser gemmer du til tiden er gået, og hver gang der dukker tanker op undervejs om, hvorvidt det her virkelig gør en forskel, kan du love dig selv, at du nok skal lave en grundig evaluering af forløbet når tiden er gået. Det giver dig arbejdsro, og tager en masse af rodet ud af dit hoved.
  • Vær tålmodig. Det tager tid at indarbejde en ny vane. Rundt omkring på internettet kan man finde festlige bud på, præcis hvor lang tid det tager, men se lige næste punkt på listen:
  • Vær realistisk. Det kan godt være at du kan læse dig til, at det tager 21 dage eller en måned at indarbejde en ny vane, men helt ærligt: der er intet magisk ved hverken 21 eller 30 dage. Hvor lang tid det tager, kommer helt an på hvad det er du ønsker at lære, og hvor stor en indsats du lægger i det.
  • Vid hvad du skal gøre når du falder i. Og jeg mener ’når’. Du kommer til at falde i. Der vil være dage hvor du svigter aftalen med dig selv. Hvis du har gjort dig det klart på forhånd, vil det være nemmere for dig at håndtere det, så du ikke ruller om på ryggen og opgiver. For nogen fungerer det fint at ’overføre’ meditationstid, forstået på den måde at hvis man springer en dag over, tager man en ekstra meditationsperiode næste dag. For andre er det bedre at aftale en ugentlig fridag, eller måske endda bare at acceptere, at nogen gange kommer livet i vejen for ens planer, så man simpelthen fortsætter som om intet var hændt. Faren ved den meget accepterende tilgang er naturligvis, at hele projektet risikerer at falde fra hinanden, men omvendt må man ikke være så hård i sine forventninger, at man nærmest presser sig selv til at fejle. Det handler her, som så mange andre steder, om at finde en fornuftig balancegang.
  • Gør det nemt for dig selv at vælge rigtigt. Integrer meditation i din hverdags tidsskema, så der virkelig bliver tale om en vane, snarere end et konstant valg. For de fleste er det nok ikke så hensigtsmæssigt at lave en regel om at meditere på et fast klokkeslet, som for eksempel hver dag klokken 20, men langt bedre at indlægge meditationsperioden i det almindelige, daglige forløb. Du kan for eksempel beslutte, at når du kommer hjem fra arbejde, sætter du dig, uanset hvad klokken er. På den måde bliver det indarbejdet i dine daglige vaner, og du skal ikke hele tiden huske at holde øje med uret, og hver eneste dag vælge om du skal sætte dig eller ej.
  • Endelig kan du hjælpe dig selv rigtig meget ved at forpligte dig overfor andre end bare dig selv. I buddhismen taler man om den Trefoldige Tilflugt som den definerende begivenhed, det tidspunkt hvor man officielt bliver buddhist. Den Trefoldige Tilflugt består i, at man sætter sin spirituelle søgen ind i den buddhistiske kontekst, altså at man søger svar i Buddhaens eksempel, i hans belæringer – også kaldet Dharmaen – og i det fællesskab som holder disse belæringer i live, nemlig Sanghaen. I Sanghaen kan du finde et fællesskab der kan give dig inspiration og vejledning i forbindelse med din meditationspraksis, og som kan støtte dig når det ind imellem bliver svært. Sådan et fællesskab kan man finde mange steder, både i form af meditationsgrupper knyttet til templer rundt omkring, og online, som et virtuelt fællesskab. Selvfølgelig har et virtuelt fællesskab nogle begrænsninger i forhold til at mødes med en gruppe mennesker og sidde meditation sammen, men det er i hvert fald bedre end ingenting. Der er mange der lever travle liv, med mange krav og opgaver hver eneste dag. Det kan være svært at komme hjemmefra, og måske bor man oven i købet langt fra en meditationsgruppe, så man nærmest skal ud på en mindre rejse, hver gang man skal mødes. Så kan det være et fantastisk supplement eller alternativ at have en online gruppe at holde sig til, men her det i høj grad vigtigt at huske på, at det er en selv der bærer ansvaret for at lave forpligtelsen. Det er det også i en egentlig meditationsgruppe, hvor man mødes fysisk. Det er dig der skal træffe beslutningen, så skal gruppen nok træde til med hjælp og støtte. I det hele taget gælder det for livet i Sanghaen, at fællesskabet kun består for dig i form af dig – hvis du ikke er der, er der intet fællesskab for dig. Hvis du skal have glæde af Sanghaen skal du dukke op, men du skal også bidrage aktivt til det levende fællesskab. Bed om den hjælp du gerne vil have, og find Dharmavenner som du kan have kontakt til, måske endda også udenfor gruppens møder. Del dine mål med læreren, og vær ærlig om, hvilken støtte du gerne vil have til at opnå dem. Alene det at bede om hjælp vil betyde, at det bliver nemmere for dig at gennemføre dit projekt, fordi det tvinger dig til at overveje hvad det præcis er, du gerne vil.

 

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2
Meditationsguide 3
Meditationsguide 4

 

Langsom Lørdag – Meditationsguide IV

Hvis du har fulgt med i min guide, har du nu fået et ret solidt grundlag at arbejde videre på med meditation. Du har lært noget om, hvad meditation er, og hvad det ikke er  – og du har (forhåbentlig) fået styr på både dine forventninger og de problemer der eventuelt er opstået undervejs. Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig videre.

Du har formentlig også opdaget, hvor kedelig meditation kan være… Det kan godt være en lille smule svært at indrømme overfor sig selv, fordi kedsomhed er sådan en lidt forbudt størrelse. I vores billeder af spiritualitet fylder kedsomhed sjældent ret meget, men derude i virkeligheden skal man altså være forberedt på, at den nok vil tage sin rigelige plads – i hvert fald hvis du tør se den i øjnene. Jeg vil anbefale at du samler modet, for det man ikke tør se, nemt får alt for meget plads.

Det er jo ikke sådan at kedsomhed forsvinder, bare fordi vi nægter at anerkende den. Den arbejder videre, og den vil alt for nemt kunne forklæde sig, så vi ikke helt kan se, hvad det er vi har med at gøre. En almindelig forklædning er FOMO – Fear Of Missing Out – og det kan om noget aflede os. Aflede os fra det vi gerne vil, fra vores forhåbninger, idealer; fra vores liv, ganske enkelt.

En af de allervigtigste ting, jeg har lært i alle mine mange år med meditation og buddhistisk praksis, er at det man gerne vil ændre på, må man først skaffe sig et indgående kendskab til. Hvis du for eksempel gerne vil af med kedsomhed, så er du først nødt til at finde ud af, hvad kedsomhed egentlig er. Hvad består det af, hvor kommer det fra, hvordan føles det?

Kedsomhed er i bund og grund bare grådighed.

Bum, Grådighed. Ikke så rart, vel? Ikke lige noget man gider at tænke på i forbindelse med sig selv. Men prøv engang at tjekke efter. Sæt en halv times tid af til at lære din kedsomhed at kende, helt uden beskyttelse eller forbehold.

Kedsomhed handler om, at man vil have noget andet end det, der er. Man vil have noget. Man er ikke tilfreds.

Netop erkendelsen af denne “ikke-tilfredshed” er faktisk et centralt punkt i buddhismen, men for i dag vil jeg bare lade den stå for sig selv. Det er nemlig den, der er problemet – ikke alt det ude omkring dig, som ikke lige kan finde ud af at indrette sig på den måde, du har lyst til.

Prøv i løbet af ugen at blive fortrolig med din ikke-tilfredshed. Prøv at se, hvor den leder dig hen. Mon den nogensinde kan lede dig til varig tilfredshed? Hvad er dine erfaringer med den?

Det allerbedste tidspunkt at undersøge den på, er faktisk i forbindelse med din meditation. Sæt dig først 10-15 minutter, hvor du tæller dine åndedrag. Det gør dit sind så dejligt roligt og kontrolleret, at det er nemmere at kigge koncentreret på det.

Og husk – jeg vil rigtig gerne høre om dine undersøgelser!

ca696264-03f2-4815-9520-28f019961d3aSå mange muligheder – men måske skal du slet ingen steder hen?

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2
Meditationsguide 3

Langsom Lørdag – Meditationsguide III

De sidste par lørdage har det handlet om meditation herinde på bloggen. Jeg har givet nogle simple anvisninger til, hvordan man kan komme i gang, og i dag vil jeg så fortsætte med at skrive om nogen af de ting, der kan gøre det besværligt – nogen af de fælder, nærmest alle falder i, og som kan vælte hele projektet. Du kan finde links til de tidligere indlæg nede i bunden.

fcb672c7-6c9b-4d03-b31e-83abbc345fb9

Hvis du har hængt på fra starten, har du nu mediteret 10 minutter om dagen i to uger. Denne uge vil jeg foreslå at du sætter det op til 15 minutter – det er stadig ganske kort tid ud af et helt liv, og du kan selvfølgelig vælge at sidde meget længere, hvis du har lyst til det. Bare pas på at du ikke får spændt buen så hårdt, at det bliver umuligt for dig at leve op til dine mål…

Noget af det som kan slå de fleste af pinden, er forkerte forventninger. Måske kaster du sig ud i meditation med en forventning om, at du kommer til at sidde som en saltstøtte i timevis, opslugt i spirituel lyksalighed, med et blankt og roligt sind. Så har du formentlig sat dig selv op til fejle…

Der er for eksempel ikke nogen grund til at forvente, at al tænkning ophører. Sindet er et sanseorgan, og det holder ikke op med at fungere, bare fordi du mener, at det kunne være sjovt eller passende. Sindet tænker, ligesom øjet ser. Fuldkommen som du kan vælge at rette øjet mod noget du gerne vil se, kan du også rette sindet mod noget du gerne vil tænke på, og i de indledende stadier af meditation er dette ’noget’ åndedrættet. Hver gang andre tanker dukker op, dirigerer du roligt, venligt og bestemt sindet tilbage til åndedrættet. Vær opmærksom på, at dit åndedræt påvirker dit sind. Trækker du vejret overfladisk, vil du meget nemt komme til at opleve, at du igen og igen skal vise sindet tilbage til meditationen, fordi det konstant rækker ud efter andre interessante forslag. Hvis du oplever meget uro i dit sind, kan du prøve at tjekke om din vejrtrækning foregår oppe i brystet, eller om den kommer helt ned i maven.

Sammenhængen mellem åndedræt og sind går også den anden vej. Den måde du trækker vejret på, kan nogen gange fortælle dig noget om dit sinds tilstand. Hvis dit åndedræt opleves tvungent eller ujævnt, kan det være et tegn på, at du mentalt hænger fast, at der for eksempel er tanker der kører i ring, fordi du ikke får givet slip på dem. Prøv at korrigere åndedrættet. Tag en dyb indånding, hvor du først fylder maven med luft, og derefter brystet. Hold vejret et øjeblik, og pust så luften ud, først fra brystet, og så fra maven. Brug maven til virkelig at tømme lungerne helt for luft, og afspænde dine mellemgulvs- og mavemuskler. Slap godt af i skuldre og bryst, og tillad vejrtrækningen at blive afslappet og jævn. Hvis du opdager tanker der hænger fast, så giv dig selv et løfte om at tænke virkelig længe på dem efter meditationen, og find mod til at lægge dem til side for en stund.

De fleste oplever også på et tidspunkt, at de bliver enormt sløve under meditation. Virkelig skandaløst, sådan at sidde og halvsove, når nu det var det der med den spirituelle lyksalighed, der var på programmet…

Måske hjælper det at høre, at det sker for alle, i hvert fald hvis de udfordrer sig selv.

Hvis ikke du laver fejl, er det fordi du ikke prøver hårdt nok.

Nogen gange er sløvheden tegn på, at du nærmer dig en form for gennembrud. Det kan virke overordentligt farligt for sindet, som derfor protesterer; først med alle mulige interessante distraktioner, og hvis det ikke hjælper, med sløvhed. Hvem kan vel presse sig selv, når man bare falder i søvn??

Andre gange er det bare en dårlig vane, eller et tegn på manglende disciplin. Uanset hvad, er kuren den samme: Fortsæt meditationen, men ret på kroppens stilling. Hvis du sidder og falder lidt sammen, kan du prøve at rette dig op. Hvis du sidder med lukkede øjne, kan du prøve at åbne dem. Mange begyndere foretrækker at meditere med lukkede øjne, men faktisk er det ofte en fordel at åbne øjnene – både i konkret og overført forstand. Hvis ingen af disse råd hjælper, rejser du dig ganske enkelt op.

Man kan meditere nøjagtig ligeså godt stående som siddende, og så længe du ikke mediterer i lange perioder ad gangen, fungerer det fint at stå. Hvis du på et tidspunkt beslutter at kaste dig ud i længere meditationer, kan du muligvis få brug for at lære gående meditation – man kan nemlig godt falde i søvn stående (tro mig, jeg har været der!), men jeg har endnu aldrig set det ske når man står.

Hvis du oplever problemer i forbindelse med din meditation, er du altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet. Efterhånden har jeg både hørt og prøvet lidt af hvert, så forhåbentlig kan jeg give dig nogen ideer.

 

Links til tidligere indlæg i serien:

Meditationsguide 1
Meditationsguide 2

Langsom Lørdag – Meditationsguide II

Sidste lørdag gav jeg nogle helt simple anvisninger på, hvordan du kan komme i gang med at meditere hvis du enten aldrig har prøvet det før, eller hvis du har prøvet, men opgivet fordi det blev for besværligt. Jeg håber du har prøvet at meditere nogle gange i ugens løb, og at du er frisk på at fortsætte 🙂

dabe07a8-0752-440d-b6d3-35567f158d47

Jeg skrev om, hvordan du skulle starte med at sidde og tælle dine vejrtrækninger; det man også kalder meditation på åndedrættet.

Åndedrættet er virkelig godt at bruge til meditation. Nogen gange bliver man anbefalet at bruge en særlig app, musik, eller guidede meditationer, men jeg foretrækker åndedrættet. Det er altid ved hånden – man kommer aldrig til at stå i en situation, hvor man faktisk godt kunne tænke sig at sidde meditation, men desværre er forhindret, fordi man ikke lige havde husket at få sit åndedræt med. Samtidig er det så praktisk indrettet, at åndedrættet hele tiden ændrer sig, og tilpasser sig opgaven. I starten, når sindet er spredt og uroligt, er åndedrættet ret groft og nemt at få øje på, og måske er det endda temmelig ujævnt, så det bliver nemt at holde fokus på det uden at glide ind i en fast rytme, som ellers kan virke nærmest hypnotiserende. Senere, i takt med at krop og sind falder til ro, bliver åndedrættet finere og mere jævnt, og man skal være gradvist mere opmærksom for at kunne fastholde sit fokus på det. Til sidst kan det blive så fint og roligt, at det næsten synes at stoppe helt, og det kun er med dyb og rolig koncentration, man er i stand til fortsat at følge det.

Når du sidder, så pas godt på at du ikke kommer til at forcere vejrtrækningen. Det er nemt at lade tallene tage styringen, så du, helt uden at tænke over det, tilpasser din vejrtrækning til tallenes rytme. Vent på åndedrættet før du tæller. Sid helt roligt og stille, indtil du mærker at luften begynder at strømme ind i kroppen, og tæl så ’et’.

Vent.

Fasthold opmærksomheden, indtil du igen mærker luften strømme ind, og tæl så ’to’. Det er indåndingen der skal initiere tallene, ikke tallene der skal initiere indåndingen. Lad være med at trække tallet alt for langt ud, eller at sidde og tænke ’et – et – et’ under hele åndedraget. Sæt tallet præcis når du mærker luftstrømmen komme ind i kroppen.

Allerede i dette tidlige stadie får de fleste en smagsprøve på det kreative sind. Opgaven er simpelthen for kedelig, og så tages den mentale værktøjskasse i brug. Hvad med for eksempel at bruge smukke ord, eller måske farver i stedet for de kedelige tal? Kunne det ikke være en fremragende ide? Du kan givetvis komme på rigtig mange, meget mere underholdende ideer end trælse tal, men det er ikke det, der er pointen nu. En af pointerne er faktisk lige præcis at lære at disciplinere sindet, så det bliver stærkt nok til at kunne holde fokus, selv når opgaven er uinteressant. Hvis (når) alle ændringsforslagene dukker op, skubber du dem bare blidt til side, så de ikke forstyrrer dit fokus på opgaven, som er at tælle dine åndedrag. Der vil helt sikkert komme en masse tanker undervejs, som handler om alt muligt andet end tal og vejrtrækning. De mest oplagte (dagens program, vigtige ting du skal huske og så videre) er nogenlunde nemme at vende sig bort fra, men ofte vil din insisteren på at vende dig bort bare virke som at smide benzin på et bål. Tankerne vil blive mere og mere påtrængende, og forekomme dig mere og mere vigtige. Det eneste du kan gøre, er at fastholde dit fokus på opgaven, og på den måde vise dig selv, at du tager den alvorligt. Hvis du bliver irriteret og sammenbidt, så brug eventuelt et venligt smil, når du skubber distraktionerne til side. De er jo ikke onde eller tarvelige; det er bare ikke det rette tidspunkt.

Sid mindst 10 minutter. Gerne længere, men ikke så længe at opgaven bliver uoverskuelig. Meditation er noget du gør for din egen skyld. Smil 🙂

Langsom Lørdag – Meditationsguide I

I denne weekend laver jeg ikke ret meget andet end at meditere. 3-4 gange om året har vi fokuserede træningsforløb i templet, hvor vi samles om at være helt stille. Ikke nødvendigvis sådan at vi slet ikke taler sammen, men sådan at vi virkelig giver os selv lov til at fokusere, og være intenst til stede i det vi gør.

a28bd1e8-cd71-471c-acba-9e929f1c4210

Jeg har undervist i meditation og buddhisme i 17 år, og jeg ved, at rigtig mange godt kunne tænke sig at lære at meditere, men jeg ved omvendt også, at mange finder det svært, og derfor hurtigt opgiver igen. Ofte kommer folk til at gøre det mere kompliceret end det er. I virkeligheden er det helt enkelt – man øver sig bare i at være der, hvor man er.

Det lyder super nemt, men kræver ofte et par indledende øvelser, for at det kan lykkes. Derfor har jeg fået den ide, at jeg de næste par lørdage vil give nogle tips til, hvordan du kan komme godt i gang med meditation.

Denne fremragende ide har den indlysende svaghed, at man ikke kan lære at meditere bare ved at læse om det. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Man kan læse sig til en række gode, virkningsfulde værktøjer, men de vil jo nødvendigvis kun være som netop det: værktøjer. At tro at man lærer et håndværk bare ved at få udleveret det nødvendige værktøj, ville jo svare til at jeg tænkte at jeg, vups, var blevet tømrer, fordi jeg havde været i Silvan og købe sav og hammer…

For virkelig at lære meditation, må man nødvendigvis gøre det. Man må ud og skaffe sig sine egne erfaringer, og man må allerhelst gøre det sammen med en personlig lærer, som kan vejlede og råde en undervejs, og hjælpe en med at vælge det rette værktøj på det rette tidspunkt.

Men hvorfor så overhovedet skrive om det? Fordi det du læser muligvis kan sætte dig i gang, pirre din nysgerrighed, og give dig nogle konkrete, håndfaste metoder, som du selv kan tage fat på at afprøve.

Så prøv. Sæt en alarm til at ringe om 10 minutter, så du ikke kommer til at sidde og glo på dit ur hele tiden.

Sæt dig godt til rette, helst et nogenlunde roligt sted, og i hvert fald et sted, hvor eventuelle mennesker omkring dig er indstillet på at lade dig være.

Træk vejret. Ret indlysende, og også temmelig svært at lade være med, så indtil videre er vi vel enige om, at det er nemt, ikke?

Start med at tælle dine åndedrag. Giv hvert enkelt åndedrag et nummer, fra et og op til ti, og start så forfra ved ti igen. Det lyder utroligt simpelt, og alligevel vil jeg straks tilføje, at hvis (når) du pludselig opdager at du er blevet distraheret, at du sidder og spekulerer over morgendagens program, indkøbslister, aftaler, eller ting der plager dig, starter du bare forfra ved et. Det samme gør du hvis (når) du opdager, at du er nået til sytten…

Dette indledende stadie giver en klar struktur til din opmærksomhed, og fungerer som en slags anker, der hjælper dig med at overvinde de mest påtrængende distraktioner. En af grundene til, at man kun tæller til ti, før man starter forfra ved et igen, er at hver gang rytmen bliver afbrudt, fordi man skal starte forfra, så er man nødt til at bringe sindet tilbage til opgaven, hvis det skulle være strejfet. På den måde kan man højst forsvinde ind i en bevidstløs tælle-rytme i ni åndedrag.

Sid sådan til din alarm ringer. Når du skal afslutte din meditation, er det en god ide at gøre det med omhu, hver eneste gang. Hvis du bare springer op og haster videre, så er der risiko for, at der sker én af to ting: Enten kan du risikere hovedpine eller udmattelse som vil gøre det sværere for dig at få sat dig næste gang, eller måske vil du tabe alt hvad du netop har vundet, forstået på den måde, at den koncentration og det nærvær du netop har opbygget, fuldkommen tabes på gulvet.

Forsøg at sidde nogen gange i ugens løb, og fortæl mig gerne hvordan det går!

Langsom Lørdag – Pytkassen

Pytkassen er en herlig ting. Det er den man bruger, når man skal skille sig af med ting, der

  • ikke betyder det store, eller
  • ved nærmere eftertanke betyder mindre end man først troede, eller
  • ikke kan ændres.

Allerede tilbage omkring år 700 før vor tidsregning blev princippet beskrevet af den buddhistiske munk Shatideva i værket Bodhicaryavatara:

Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
hvorfor så lide – jeg kan jo bare få det gjort!
Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
hvorfor så lide – det er jo som det er!?

…og han har jo fuldkommen ret. Det man alligevel ikke kan gøre noget ved, er der ingen grund til at bekymre sig om. Problemet er, at vi ofte får bildt os selv ind, at vi har valg, som vi i virkeligheden ikke har. Vi tænker, at vi kan vælge mellem at finde os i noget generende, eller at trylle det om – mens det reelle valg meget oftere er, om vi vil hidse os op over det der generer os, eller give slip på det; putte det i pytkassen.

Lad os tage et banalt eksempel. Lad os sige, at du har en kollega, som konsekvent opfører sig virkelig tarveligt overfor dig. Det generer dig, men du ved ikke rigtig, hvad du skal stille op. Hvis du adresserer det direkte, ser hun bare uforstående ud, og siger at det da ikke har spor på sig, eller også går hun til angreb på dig, og giver dig skylden for ufreden imellem jer.

I sådan em situation skal du træffe et valg. Du skal ikke vælge om hun skal blive ved med at opføre sig grimt eller ej – det valg er hendes. Du skal vælge om du vil lade det gå dig på, eller om du vil putte hende i pytkassen. Det er dit valg.

6b3b1129-d6e1-41f8-a783-8fd87245d5d8

Indrømmet: der er dage, hvor pytkassen er nemmere at finde end ellers – men hvis den føles meget langt væk, er det muligvis fordi du har ekstra meget brug for den… I sådan en situation kan det være en god ide at tvangs-pytte, bare lige for at blive mindet om, hvor godt det føles. Det kan opleves som vældig farligt, men husk på, at der ikke er noget som er definitivt. Du kan altid pille ting op af kassen igen!

Pytkassen er blevet ret populær på det sidste, måske fordi den kan bringes i spil ved så mange forskellige lejligheder. Nogen har brug for at placere en pytkasse ved siden af deres to-do lister, eller måske ved deres spejl eller badevægt. Andre har mere glæde af den i samværet med andre mennesker, mens atter andre slet ikke kan leve uden en pytkasse, når det kommer til politik og samfundsdebat.

Uanset hvordan du bruger din pytkasse, er der imidlertid et par vigtige regler, som skal sikre at den pytkasse, som jo skal gøre livet lettere, ikke ender med at forplumre det hele.

  • Vær omhyggelig med hvad der kommer i den. Den er ikke en midlertidig p-plads, men en skraldespand. Med det mener jeg, at det du kommer i pytkassen, skal du give slip på. For alvor. Det skal ikke ligge og ulme, indtil du en dag eksploderer. Du skal også være opmærksom på, at det ikke er alt, der hører hjemme i pytkassen. Der er ting, som skal fikses – dem skal du forholde dig til, og ikke bare parkere i pytkassen til du en dag får tid. Der er intet øjeblik, der bliver mere velegnet end lige nu.
  • Du ejer ikke andres pytkasser. Det er ikke op til dig at bestemme, hvad andre skal putte i deres pytkasser. Pytkasser er dybt personlige, og de behøver ikke at følge bestemte regler. Man behøver ikke engang at være konsekvent med sine egne regler – pytkasser er meget tilgivende, og kan fint klare at de nogen gange blive brugt, og andre gange sprunget over.
  • Pytkassen er noget man bruger for sin egen skyld, ikke for andres. Du er med andre ord ikke et skidt menneske, bare fordi du ikke rigtig kan finde sprækken til din pytkasse. Du er muligvis et lettere overbebyrdet menneske, men ikke skidt. Jeg kender vidunderlige mennesker med minimale pytkasser – de lever mere anstrengende liv, end jeg tænker er nødvendigt, men er bestemt hverken tarvelige, uempatiske eller moralsk anløbne.
  • Der er ingen af os, der kender den fulde sandhed om andres liv. Dette punkt er egentlig bare en gentagelse af det foregående, men det er så vigtigt, at jeg tænker det fint kan tages to gange: Du ved ikke, hvad der tjener andre bedst. Du kender muligvis rigtig meget til en andens liv, men den fulde sandhed kender kun hun eller han selv. Deraf følger også, at du ikke kan vurdere, hvad der skal i deres pytkasse, hvad de endnu ikke er klar til at slippe, eller hvad der nødvendigvis må laves om på.

Til gengæld, hvis du følger disse fire regler, burde det ikke kunne gå galt – og hvem ved; måske bliver pytkassen dit nye yndlingssted! Jeg er i hvert fald så glad for min (har også været heldig at få den helt store model!), at jeg ofte griber mig i at ønske, at jeg kunne give den glimmer på.

Langsom Lørdag – Nytårsmeditation

f38bbcfc-a4ee-4720-9c75-e3054c6e340d

Lige om lidt er det nytår. Nytårsaften er jo sådan en festlig lille sag, og derfor vil jeg dele en meditation vi altid laver i templet til nytår, bare sådan for at bidrage til festlighederne. Til nytår mediterer vi nemlig over vores egen død.

Se, dét er festligt på en helt ny måde!

Døden fylder en del i buddhismen. Døden er den eneste oplevelse, vi kan være helt sikre på at få, og det er en så skelsættende begivenhed, at det (for mig) giver mening at øve sig på den. En velkommen sidegevinst er den selvindsigt man vinder undervejs, og den enorme livsglæde der naturligt følger, når man har døden som følgesvend.

Selvindsigten kommer, når du får oparbejdet mod til at se dig selv og din egen død i øjnene. Måske opdager du, at døden slet ikke er helt så skræmmende, som du havde forestillet dig – eller omvendt, du opdager, at den historie du har fortalt dig selv om at du ikke er bange for døden, er netop bare dét: en historie. Uanset hvad, så er selvindsigt altid et bedre udgangspunkt end fortrængninger og historier.

Livsglæden kommer helt naturligt, når det går op for én, at man rent faktisk skal dø. At livet ikke varer evigt. At tiden er kostbar, og livet i bund og grund er så kort som et pust af vind.

Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.
Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.
Alle må vi stræbe efter at vågne…
AT VÅGNE!
Værdsæt hele dit liv.

Sådan lyder vores aftenvers, som vi læser efter aftenmeditationerne – og det er så fint, at det udmærket kan læses hver dag.

Nytårsmeditationen er designet til at gøre det klart for os, om vi lever som vi allerhelst vil. Om vores idealer informerer vores adfærd, eller kun vores forestillinger…

Nytårsmeditation

Start med at se dig selv på dit dødsleje. Se livet ebbe ud. Se kroppen synke sammen, musklerne slappes, og huden blive løs.

Du er død. Hvordan har du det med dét? Er der fortrydelse, ærgrelse – er der noget du ikke fik gjort? Er du træt af, at sokkerne stadig ikke er farvesorteret og du ikke nåede sidste afsnit af The Blacklist, eller er der andre ting der presser sig på?

Se så din egen begravelse. Du ligger i kisten; dine kære står omkring dig. Hvad siger de? (Det følger af præmissen, at du ikke kan høre hvad de egentlig vil sige. Du kan høre, hvad du tror, de vil sige. Det er godt nok til formålet.)

Kender de dig? Var du god nok til at vise dem, hvem du var? Levede du et bevidst og tydeligt liv, levede du efter dine idealer? Valgte du med omhu?

 

Efter meditationen har du fleste fået indkredset ét eller flere områder, de med fordel kunne rette op på. Hvis det også er tilfældet for dig, har du måske lyst til at skrive det ned, og give dig selv et løfte om at gøre anderledes. I templet kan man skrive en lille besked til sig selv; en sammenfoldet seddel med ens navn udenpå, som så bliver placeret på alteret, og den seddel vil man blive præsenteret for et par gange i årets løb, så ens løfter bliver holdt levende i sindet. Du kan gøre det samme derhjemme, og eventuelt aftale med en ven, at I præsenterer hinanden for jeres sedler i årets løb -altid sjovt at blive mindet om sine løfter, jo!

Med dette vil jeg ønske jer alle et helt forrygende godt nyt år. Jeg håber vi ’ses’ en masse i årets løb – pas godt på jer selv og andre, og husk at vi skal nyde livet mens vi har det.

Langsom Lørdag – om sociale medier og Karl Max

Lad mig indlede dette indlæg med at fastslå, at jeg holder meget af de sociale medier, som jeg forstår (ikke Snapchat for eksempel, eller Twitter. Forstår dem ikke…). Jeg læser stakkevis af blogs, og tjekker med stor fornøjelse både Instagram og Facebook hver dag.

b56bb352-ada3-43e2-ae0c-d1c14815e247

Men brug af sociale medier kan glide over i et misbrug, og det er en skidt ting. Når vi misbruger sociale medier, skaber vi nemlig grobund for hektisk utilfredshed, og vi risikerer at skubbe den langsomme lykke ud af vores liv.

Misbrug af sociale medier falder efter min mening i to kategorier:

  • Man lever livet med næsen i sin telefon, og går dermed glip af alt det skønne og skøre ude i livet
  • Man tror på det man ser

 

Man lever livet med næsen i sin telefon, og går dermed glip af alt det skønne og skøre ude i livet
Livet er, med en tidsrelevant omskrivning, det der sker, mens du er på Instagram. Hvis ikke du er tilstede, går det dig forbi – livet venter ikke på nogen.

Det kan være rigtig fint at holde sig opdateret med sine bekendtes gøren og laden, men hvis du sidder og scroller gennem dit Facebook-feed mens du drikker kaffe med din veninde, går noget af pointen tabt…

Løsningen?
For mig har løsningen været at afsætte et bestemt tidsrum til formålet, og så ikke lave andet imens. Jeg er altså på Instagram, når jeg er på Instagram – og ikke ellers. Multitasking er dels selvbedrag, dels typisk enten for uhøfligt (når du er sammen med andre), for farligt (når du kører bil…), eller for dumt (når du sidder og ser en film).

 

Man tror på det man ser
Hvis man tror på, at alle de andre offentliggør hele deres liv, kommer ens eget liv nemt til at tage sig lidt tarveligt ud i sammenligning. Når nu alle de andre tilbringer deres veltrimmede, velklædte, velplejede liv i en strøm af kærligt nærvær, hvor både mennesker, dyr og omgivelser er smukke og velafrettede, og hvor alt brød er hjemmebagt, koldhævet og selvfølgelig lavet på en temperamentsfuld surdej, så blegner ens eget uredigerede liv let i sammenligningen.

Den oplevelse er så almindelig, at den har et navn: relativ deprivation. Det er ikke noget nyt, det der med en oplevelse af ikke at kunne leve op til en (reel eller forestillet) målestok for Det Gode Liv. Allerede i 1849 beskrev Karl Marx oplevelsen i værket Lønarbejde og kapital:

Et hus kan være stort eller lille, men så længe de omgivende huse ligeledes er små, tilfredsstiller det alle samfundsmæssige krav til en bolig. Men rejser der sig et palads ved siden af det lille hus, så skrumper det lille hus ind til en hytte.

Lad da denne blogger være den første til at fortælle, at det ikke er hele mit liv, der er blogværdigt! Herhjemme er der bestemt dage, hvor jeg ikke rigtig kommer ud af pyjamassen – eller, på en semi-god dag, træningstøjet. Der er dage, hvor 14 afsnit af en TV-serie udgør min samlede intellektuelle stimulans, og hvor min diæt svarer omtrent til, hvad en overkørt treårig ville vælge, hvis hun blev sluppet løs. De dage er på ingen måde de værste – men deres skønhed er så særegen, at den næppe kan fanges af det utrænede øje…

 

Løsningen?
Mit bud på en løsning falder i tre dele, nemlig selverkendelse, sund fornuft og taknemmelighed.

Selverkendelse er nødvendig, for hvis ikke du tør være ved, at du bliver påvirket, er det overmåde svært at gøre noget ved det. JA, det er da indlysende super meget mere cool ikke at lade sig påvirke af slige overfladiske sager, men jo omvendt super meget mindre cool ikke at turde favne sig selv med fejl, skrøbeligheder og det hele.

Sund fornuft er stort set aldrig en skidt ting, og da slet ikke i dette tilfælde. Du ved det jo godt: de er opstillede, de der billeder. Det er ikke tilfældige snapshots, som skydes spontant og uploades med det samme. Uanset navnet, så er der langt imellem de uovervejede, instantly grammed fotos. Der ligger et stykke arbejde og en omhyggelig redigering bag langt de fleste, og det er overhovedet ikke forkert eller uden for reglerne. Det er bare vigtigt at minde sig selv om, når huset flyder over af vasketøj, og ens aftensmad endnu engang består af forloren skildpadde fra en af de der sløje plastikpølser, og man ikke engang gad at koge et æg til (tænkt eksempel, for jeg har naturligvis slet ikke nogen svaghed for forloren skildpadde. Alt for lidt cool, jo!).

Taknemmelighed. Der er altid noget der er herligt, selv i det allermest åndssvagt kaotiske. Find det, påskøn det, og blæs på at det ikke ligner de andres. Det smukke findes i det store og det små, i det polerede og det skæve – men hvis ikke man kigger efter, finder man det alt for sjældent. Når man vækker sin egen taknemmelighed, bliver livet umådeligt rigt, men hvis man omvendt ikke tager sig tid til at påskønne det der fortjener påskønnelse, bliver det nemt rungende tomt.

Når man skal optræne sin taknemmelighedsmuskel, er det en god ide at skabe nogle rammer om projektet, så det ikke ryger samme vej som så mange andre gode intentioner. Nogen skriver taknemmelighedsdagbog (nogen gør det endda på Facebook), andre laver aftaler om at dele gode oplevelser med regelmæssige mellemrum. Selv bruger jeg tid på at vække min taknemmelighed hver aften, lige inden sengetid. Jeg har et lille ritual, hvor jeg samler dagens perlestunder, betragter dem for en stund, og lader dem varme mig.

 

Hvordan har I det med sociale medier – er der tale om lykkelig sameksistens, eller er der øjeblikke der minder om fjendtlig overtagelse?

Langsom Lørdag – om at finde sin vej

Jeg tror måske, at der er lige så mange veje til det lykkelige, langsomme liv, som der er mennesker der ønsker sig et lykkeligere, langsommere liv. Det giver egentlig lidt sig selv: vi starter ikke samme sted, så hvorfor skulle vi tro, at vi skal gå samme vej for at nå målet? Alle veje fører til Rom, bevares – men den der starter i Timbuktu skal formentlig følge en lidt anden vej, end den der starter i Trondheim.

Min vej er den buddhistiske. Jeg blev første gang opmærksom på buddhismen i 1987, da jeg gik i skole med en buddhistisk munk. Jeg var imponeret af buddhismen, men slet ikke klar – det var jeg til gengæld nogle år senere, da min lillebror introducerede mig til sin nye buddhistiske praksis. Når jeg tænker tilbage, kan jeg egentlig ikke rigtig sige, hvorfor jeg blev buddhist. Det virkede ikke helt som et valg; det måtte bare være sådan. Til gengæld er jeg meget bevidst om, hvorfor jeg stadig er buddhist; hvorfor jeg lader den buddhistiske filosofi informere mine livsvalg, og hvorfor jeg sætter tid af, hver eneste dag, til kontemplative og meditative øvelser.

img_8934

Det er simpelthen fordi jeg ikke længere ønsker den slags liv, jeg havde før. Mit liv før var hurtigt, smart, og meget meget vredt.

Et langsomt liv ser ikke særlig smart ud udefra. Fart er spændende, sexet, cool, og fremfor alt konkurrencedygtigt, mens langsomt egentlig bare er rart. Men bare rart er altså vigtigere for mig.

Når man lever langsomt, får man tid til omhu. Man får tid til at dvæle ved alle de små detaljer, som ellers fortaber sig i Det Store Billede – men det er de små detaljer, der tilsammen udgør et liv. Derfor vælger jeg at risikere at være kedelig, og kedelig er faktisk heller ikke så galt endda. Hvis man tør at kede sig, åbner der sig måske en verden af nye muligheder, som ellers ville være blokeret af alle de distraktioner, vi – ofte uden overhovedet at tænke over det – hælder ud over os selv.

Har du prøvet at være helt alene med dig selv? Uden telefon, computer, bog eller selskab; bare sidde for dig selv? Hvordan føltes det? Rigtig mange bliver urolige af at være alene med sig selv, og begynder ret hurtigt at række ud efter måder at aflede sig på.

Jeg blev engang spurgt, om det da var en skidt ting, og spørgsmålet efterlod mig måbende. Den der spurgte, mente selvfølgelig, at det var fint at bruge sin tid optimalt. “Gør nu noget – lad være med bare at sidde dér!” er en accepteret måde at forholde sig til livet og dets udfordringer på. Jeg foreslår, at du prøver det modsatte:

Sid nu dér – lad være med bare at gøre noget.

Hvis du aldrig har prøvet det, kunne du jo gøre det lige nu. Så kan det være, du finder ud af, hvorfor jeg synes det er en god ide, at vi lærer at nyde at være sammen med den eneste, vi hele tiden er sammen med. Os selv.

Older posts