Langsom Lørdag – om at finde sin vej

Jeg tror måske, at der er lige så mange veje til det lykkelige, langsomme liv, som der er mennesker der ønsker sig et lykkeligere, langsommere liv. Det giver egentlig lidt sig selv: vi starter ikke samme sted, så hvorfor skulle vi tro, at vi skal gå samme vej for at nå målet? Alle veje fører til Rom, bevares – men den der starter i Timbuktu skal formentlig følge en lidt anden vej, end den der starter i Trondheim.

Min vej er den buddhistiske. Jeg blev første gang opmærksom på buddhismen i 1987, da jeg gik i skole med en buddhistisk munk. Jeg var imponeret af buddhismen, men slet ikke klar – det var jeg til gengæld nogle år senere, da min lillebror introducerede mig til sin nye buddhistiske praksis. Når jeg tænker tilbage, kan jeg egentlig ikke rigtig sige, hvorfor jeg blev buddhist. Det virkede ikke helt som et valg; det måtte bare være sådan. Til gengæld er jeg meget bevidst om, hvorfor jeg stadig er buddhist; hvorfor jeg lader den buddhistiske filosofi informere mine livsvalg, og hvorfor jeg sætter tid af, hver eneste dag, til kontemplative og meditative øvelser.

img_8934

Det er simpelthen fordi jeg ikke længere ønsker den slags liv, jeg havde før. Mit liv før var hurtigt, smart, og meget meget vredt.

Et langsomt liv ser ikke særlig smart ud udefra. Fart er spændende, sexet, cool, og fremfor alt konkurrencedygtigt, mens langsomt egentlig bare er rart. Men bare rart er altså vigtigere for mig.

Når man lever langsomt, får man tid til omhu. Man får tid til at dvæle ved alle de små detaljer, som ellers fortaber sig i Det Store Billede – men det er de små detaljer, der tilsammen udgør et liv. Derfor vælger jeg at risikere at være kedelig, og kedelig er faktisk heller ikke så galt endda. Hvis man tør at kede sig, åbner der sig måske en verden af nye muligheder, som ellers ville være blokeret af alle de distraktioner, vi – ofte uden overhovedet at tænke over det – hælder ud over os selv.

Har du prøvet at være helt alene med dig selv? Uden telefon, computer, bog eller selskab; bare sidde for dig selv? Hvordan føltes det? Rigtig mange bliver urolige af at være alene med sig selv, og begynder ret hurtigt at række ud efter måder at aflede sig på.

Jeg blev engang spurgt, om det da var en skidt ting, og spørgsmålet efterlod mig måbende. Den der spurgte, mente selvfølgelig, at det var fint at bruge sin tid optimalt. “Gør nu noget – lad være med bare at sidde dér!” er en accepteret måde at forholde sig til livet og dets udfordringer på. Jeg foreslår, at du prøver det modsatte:

Sid nu dér – lad være med bare at gøre noget.

Hvis du aldrig har prøvet det, kunne du jo gøre det lige nu. Så kan det være, du finder ud af, hvorfor jeg synes det er en god ide, at vi lærer at nyde at være sammen med den eneste, vi hele tiden er sammen med. Os selv.

Langsom Lørdag #HvorGærdetErLavest

Ved juletid gælder det endnu mere end ellers, at man skal træffe bevidste valg om hvor man skal gå all in, og hvor man skal gøre det nemt for én selv – #HvorGærdetErLavest.

img_2119

Jeg elsker at bage småkager, men kun hvis jeg har tid. Ellers køber jeg glad og gerne dem som bageren har bagt for mig, og nyder dem til sidste krumme. Hjemmelavet konfekt er et hit, men Toms Snebolde er nu heller ikke at foragte. Et skinnende rent julehjem er dejligt, men måske også et tegn på at ens energi bliver forvaltet lidt sløset – med alle de fine ting som hænger roligt rundt omkring, er det måske ikke altafgørende om der er støv i krogene?

Julen er en fremragende tid at øve sig i at vælge til og fra. Hvad er vigtigt for dig? Her i huset kan rødkålen fint komme fra glas, mens ris ala manden skal være Den Rigtige – hos dig er det måske noget helt andet der tæller. Det handler om at finde den balance, du trives med. Den kan man ikke bare finde én gang for alle – den ændrer sig hele tiden, i takt med at dit liv ændrer sig. Og lige her er det dit liv, der tæller. Du er den eneste der har ansvaret for din julestemning – den kan ingen andre give dig, uanset hvor meget nogen hjælper til med dekorationer, madlavning og gaveindkøb.

Giv slip på alle ideer om hvad man skal og ikke skal  i julen. Sæt dig i fred og ro, og lad dig glide ind i julestemningen. Mærk hvordan den føles, og hvor den kommer fra.

Ja, det er rigtigt – den kommer fra dig. Den opstår i dit eget hoved, og den bygger i alt overvejende på de glade minder, du har samlet gennem tiden. Den kommer ikke fra Det Perfekte Hjem, Det Store Julebord (med alt godt fra juleland, i den hjemmegjorte version), eller fra glansbilledet af hvordan julen burde se ud. Glade minder samler man i de rolige stunder, hvor man hviler i dét der er, uden at bekymre sig om alt det der ikke er. Uanset om du rider dig selv som et billigt æsel hele måneden igennem, så vil der altid være nogen som har finere buketter, mere imponerende juleborde, flottere indpakkede gaver, mere tjekkede adventskranse… Fortsæt selv listen – den er alenlang, og vistnok en af de få ting, som er uden ende.

Du kunne også i stedet lave en liste over de ting der er JUL for dig. Når først listen er på plads, kan du så finde ud af, hvordan du kan skrabe tingene på den til huse, uden at ase dig helt ned til Den Dårlige Stemning. For mig ser listen nogenlunde sådan her ud:

  • Julemusik. Den møjsommelige måde tilskriver at du selv laver enten spillelister eller gode gammeldags CD’er med den helt rigtige lyd. Gør det et år du har god tid – så behøver du aldrig gøre det mere! Er det ikke i år, spiller Radio Soft udmærket julemusik hele måneden.
  • Småkager. Duften af hjemmebag er vidunderlig, men fornemmelsen af en jernring om brystet når endnu en klejne nægter at lade sig vride? Not so much. Bag det du gider, og byt eller køb dig til resten. Du er den eneste der bemærker det.
  • Æbleskiver. Jo allerbedst i den hjemmelavede version, men jeg har endnu til gode at se nogen løbe vrælende ud af huset, fordi de kommer ud af en pose fra fryseren.
  • Julefrokost med familien. Et absolut højdepunkt for mig, som jeg gerne lægger en bunke arbejde i – men både leverpostej og frikadeller kan fint købes færdiglavede, og sild fra glas er også en no-brainer. Jeg åbner en masse pakker, steger et par fiskefiletter, og råber J.U.L.
  • Fælde juletræet selv – og huske at prøvedanse det inden. Uomgængeligt nødvendigt, undtagen naturligvis de år, hvor man bare slæber et mere eller mindre tilfældigt træ med hjem, og lærer at elske det.
  • Finde gaver der glæder. Elsker at afsætte en hel dag til julegaveindkøb, komplet med julefrokost og julebio undervejs – men der er jo også udmærkede netbutikker der faktisk lever af at gøre arbejdet for dig.
  • Duften af jul. Kan være på den autentiske måde, hvor duftene stammer fra frisk gran, mandariner og alt det gode der strømmer ud af køkkenet – eller på den nemme måde, hvor du tænder et duftlys.
  • Et hjem der ligner en eksplosion på en kongres for julemænd. Ja okay, det er min dårlige smag der taler nu, men hvis ikke den skal have stemme i julen, hvornår så?? Uanset om du er ligeså ekstravagant i din julesmag som mig eller ej, så kan effekten opnås rimeligt nemt, hvis ikke lige der er ork til at nusse om alle krinkelkroge. Store pynteting er vejen frem, hvis du gerne vil have det til at se ud af noget, men kun gider en minimal indsats. Et stort juletræ behøver ikke meget pynt; man hævder bare, at juletemaet er minimalistisk i år. Gigantiske stjerner i alle vinduer, juleblomster og julebøger på alle vandrette flader, og en stor bakke med stearinlys og små grankviste midt på spisebordet – det tager ikke mange minutter. Tilsæt lyskæder med løs hånd, og læn dig tilbage i en god stol.

Husk at det er dig der vælger, så hvis du pludselig mærker at dit åndedræt bevæger sig op i brystet og din stemme ryger en oktav op, skal du måske overveje at vælge om. Det er aldrig for sent at få den perfekte jul 🙂

Langsom Lørdag

For nylig var der én der spurgte mig, hvorfor jeg dog ikke skrev lidt mere, om alt det jeg har lært gennem mine 17 år som praktiserende buddhist. Det havde jeg faktisk ikke rigtig noget fornuftigt svar på, så derfor indfører jeg nu Langsom Lørdag her på bloggen.

Om lørdagen kan rigtig mange af os selv vælge hvordan vi vil tilbringe vores tid, så derfor tænkte jeg, at lørdag var en god dag til projektet. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at leve langsomt og lykkeligt selv i de værste storme, men det er alt andet lige nemmere at lære nye færdigheder, når omgivelserne er nogenlunde rolige.

29426144_unknown

Længe før FOMO – Fear Of Missing Out – overhovedet var blevet en ting, havde jeg lært velsignelsen i JOMO – the Joy Of Missing Out – godt hjulpet på vej af en noget introvert natur. Ret hurtigt efter min beslutning om at få set mit liv efter i sømmene og begynde at tage mig tid til daglige refleksioner og meditation, stod det klart for mig, at ethvert valg indebærer et fravalg. Vælger man festen, fravælger man den rolige hjemmeaften. Vælger man at surfe rundt på den telefon som sidder fast i hånden 24/7, fravælger man at kigge sine elskede i øjnene. Vælger man konstant, larmende underholdning i tecnicolor og surround-sound, fravælger man de stille stunder. Sådan er dét.

Ingen andre end dig selv kan beslutte, hvilket valg der i en given situation er det rigtige for dig – men det er overmåde vigtigt at være bevidst om, at ethvert valg indebærer et fravalg.

Det er fristende bare at smække ja-hatten på, og kaste sig grådigt over livet. Man kommer nemt til at sidestille travlhed med livsappetit og nysgerrighed, og fuldkommen overse risikoen for, at alle de herlige aktiviteter bare bliver til noget man gør for at dulme den der urolige fornemmelse. Den fornemmelse jeg taler om, tror jeg de fleste kender. Jeg gør i hvert fald – jeg kender den alt for godt. Den besøger mig stadig fra tid til anden, men den er heldigvis ikke længere min trofaste følgesvend. Det er fornemmelsen af, at der mangler noget; at der er noget som ikke helt er i takt. En subtil fornemmelse af ikke at være 100 % synkroniseret med livet; af at det hele ligesom ikke rigtig er nok.

Men tro mig: det er nok. Du har alt, hvad du nogensinde får brug for – du skal bare lige få øje på det. Og for at få øje på det, er du nødt til at komme ned i tempo. Så længe du kører fuld fart fremad, kommer du nemt til at tro, at du mangler noget, selvom sandheden almindeligvis er, at du har alt for meget.

Så prøv i dag at gå ned i tempo. Tag dig tid til at sidde og mærke livet. Når roen indfinder sig, kan du jo prøve at spørge dig selv:

Hvad står imellem mig og lykken lige nu?

Formentlig vil der til at begynde med komme en masse svar, men hvis du holder dig i ro, vil du hurtigt kunne se, at de ikke er sande. De gode nyheder er, at du ikke behøver at finde svaret lige her og nu – foreløbig er spørgsmålet rigeligt.