Morgenbrød i en fart

De her boller er totalt ufancy. De er ikke lavet på surdej og særligt mel; de er hverken koldhævede eller langtidsæltede. Deres eneste kvaliteter er, at de er nemme, hurtige og smager helt vidunderligt. Men det er vel også noget…

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at de også fint kan laves med tørgær. Her i Brasilien har supermarkedet 6 forskellige slags maniok-mel, og 4 mærker af kondenseret mælk, men ikke noget gær. Meget mystisk, men fik til sidst fat i tørgær, og det spiller altså også.

Bland 1/2 liter lunkent vand med 1 pakke gær og en stor teskefuld salt. Når gæren er opløst, tilsætter du ca. 8-10 dl hvedemel – her skal du lige prøve dig lidt frem, for dejen må endelig ikke blive for fast. Rør det hele sammen, enten på maskine eller i hånden. Når dejen er jævn og klistret, men ikke decideret flydende, er den klar.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og form bollerne med et par spiseskeer eller en paletkniv. Dæk dem med et viskestykke, og lad dem stå 1/2 time, mens ovnen varmer godt op.

Stil en kop eller et lille fad med vand i bunden af ovnen. Bollerne pensles med vand, og sættes ind på den 2. eller 3. øverste rille. Lad dem bage ca. 15 minutter – kig til dem undervejs, og bank dem eventuelt på undersiden, for at tjekke at de er helt færdige.

De kan fint spises brandvarme, men smager også skønt kolde. De kan holde sig friske et par dage, eller puttes i fryseren, hvis ikke I spiser dem alle på én gang.

 

Tilbage til forsiden

S’mores kage

Jeg traver endnu en gang rundt ude i en skov, og da vi i går aftes ristede skumfiduser til s’mores over et bål, var det med en fornemmelse af at have nået et kulinarisk højdepunkt. Det er jo den helt rigtige måde at spise s’mores på, men eftersom det kan blive småt for enhver, vil jeg dele et alternativ til The Real Thing: S’mores-kagen.

S’mores-kagen har gået sin sejrgang på Instagram – og er det på Instagram og indeholder det masser af sukker, så skal det selvfølgelig prøves!

Det er helt simpelt: kiks (gerne en god kvalitet Digestives) smøres med nutella, og lægges i lag med et par håndfulde mælkechokolade i mindre bidder. Hele herligheden dækkes med masser af marshmellows, og bages ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Det vigtigste ved denne kage er, at den kun er rigtig lækker når den er rygende varm. Så er det til gengæld også en himmerigsmundfuld: knasende kiks der svømmer i blød chokolade, overtrukket med klistrede marshmellows. Jamen, mums. Personligt kan jeg simpelthen ikke finde noget i den sætning, som ikke er fristende… At kalde det en ‘kage’ er så nok i øvrigt lidt af en tilsnigelse, men lad nu det ligge. Det er jo ikke navnet man skal spise 🙂

Vil afslutningsvis lige advare om, at de Insta-værdige øjeblikke indtræffer inden spisningen. Når først gaflen er sat i, smager det bedre end det tager sig ud…

 

Tilbage til forsiden 

20 minutters tricket igen

Et Hjem kan umuligt blive hyggeligt, naar Orden ikke raader i alle dets Forhold. Ordenssans uden Pedanteri maa være den Rettesnor, som gælder for alle Familiens Medlemmer. (…) Hvad sagde ikke den vise Frøken Zahle: Man skal aldrig gøre Orden, man skal have Orden.?

Emma Gad, Takt og Tone

 

Mange oprydningseksperter lokker med ideer om, at man, hvis man følger deres system, kan komme helt til bunds, ikke bare i rodet, men også i rodets årsager, så man én gang for alle lægger alt roderi bag sig. Nu skal jeg jo ikke sige hvordan den slags fungerer for andre, men min erfaring har vist, at hjemme hos mig er det med oprydning en stadigt igangværende proces. Hjemme hos mig foregår det lidt på denne måde:

1) Pia ser sig chokeret omkring,
2) Pia beslutter sig for at komme i bund,
3) Pia rydder op, og det er rigtig, rigtig fint,
4) nogen (kunne være Pia, men ingen bryder sig om en dyneløfter, så det kigger vi ikke på) køber/får/bytter sig til/laver nye ting, som måske ikke alle sammen får et sted at bo sådan lige med det samme,
5) livet sker, rudekuverter ankommer, rejser foregår, fester holdes
6) Pia ser sig chokeret omkring…

I et forsøg på at tøjle livets gang (hehe) har jeg et lille system, som jeg prøver at sætte i funktion før det hele løber af med mig. Det er så heldigvis et system der også kan bruges hvis jeg er for langsom i vendningen…

Hvis jeg ikke kan (ofte ville jeg virkelig ønske jeg kunne, men jeg gider ikke) afsætte de nødvendige timer eller dage til et oprydningsprojektet, eller hvis jeg når at skride ind før mit hjem er sandet helt til, så deler jeg opgaven op. ?Del og hersk? er en udmærket strategi, også når det kommer til hjemmets katastrofe-zoner.

Hvis det for eksempel er et køkken, et tøjskab eller et badeværelse jeg skal tackle, så afsætter jeg 20 minutter hver dag gennem en periode (fuldkommen med så mange andre forandringer jeg ønsker at implementere), og bruger følgende metode:

1) Tag ét område ad gangen
2) Tøm området for indhold
3) Se på én ting ad gangen
4) Lav bunker: smid ud ? doner ? sælg ? gem ? læg på plads
5) Gør rent
6) Put ?smid ud? i skraldespanden
7) Læg ?doner? i et net, så du kan køre det til relevant genbrugsstation næste gang du skal ud
8) Fotografer tingene, læg dem i en skuffe eller kasse, som er har afsat til formålet. En gang om ugen opretter jeg så annoncer på Trendsales / DBA / andre relevante steder
9) Vask, tør og fold alt der skal gemmes. Puttes i hensigtsmæssige beholdere, som mærkes med rummets navn og den aktuelle måned.
10) Læg ting på plads. Er der ting der ikke har nogen plads, lægger jeg dem på min hovedpude ? så har jeg indtil samme aften til at komme op med en god ide!
11) Det bedste punkt, for det består i den rene fryd ved at vide, at jeg stille og roligt får ædt mig ind på mit rod 🙂

Hvis der er brug for egentlige opgraderinger af det samlede rum, så prøver jeg at vente med dem, til jeg er helt færdig med oprydningen. Det har jeg lært på den hårde måde… Altid sjovere at renovere et ryddeligt rum, jo. Kan bare være vældig svært at huske, når man står i situationen.

Hvordan tackler I rod? Er alle andre bare a) Supermennesker, som slet ikke akkumulerer rod, eller b) Supermennesker, som er højt hævet over noget så trivielt som rod i skufferne?

 

Vinderne i lørdagens konkurrence er Gitte Frigaard og Mia Thykier – tillykke!

 

Tilbage til forsiden

 

 

Oprydning på den virkelig omfattende måde

Jeg er jo for nylig landet herhjemme efter syv måneder som medfølgende hustru (var i øvrigt virkelig god til det der ?medfølgende hustru?-set up. Rockede det, faktisk), og kan pludselig se, at der er dele af mit hjem, som bare ikke duer.

Det er der flere årsager til. Det at være afsted så længe har rykket mit perspektiv, og jeg kommer hjem med en fornemmelse af, at jeg har fået et helt nyt liv, som jeg kan putte lige præcis det ind i, jeg har mest lyst til. Rod er ikke en af de ting, og det bemærker jeg, fordi syv måneder på farten rent faktisk har været lidt hårdt ved vores hjem. Gennem hele forløbet har vi været hjemme omtrent hver anden uge. Vi er kommet bankende ind ad døren, har dumpet et par kufferter (eller, mere præcist, indholdet af et par kufferter), og er et par dage senere strøget ud igen, med nypakket bagage. Vi har rejst rundt i forskellige lande, på forskellige årstider og i forskelligt klima, og derfor er der forholdsvist få ejendele der har klaret transitionen fra én kuffert til en anden, hvilket jo så igen betyder at en virkelig stor del af vores jordiske gods for indeværende er enten proppet ind i tilfældige skuffer og skabe, eller strøet med løs hånd rundt omkring.

Samtidig har jeg oplevet, hvor befriende det er at leve med forholdsvist få ting. Det er begrænset hvor meget en kuffert kan rumme, men denne begrænsning til trods, er det chokerende få ting jeg har savnet undervejs.

Det er med andre ord blevet tid til at gå totalt Kondo * på hele hjemmet!

Det er noget jeg gør med jævne mellemrum, fordi ‘nogen’ har visse samler-tilbøjeligheder, og fordi ‘nogen’ ikke nødvendigvis altid synes at oprydning af hemmelige gemmesteder er det sjoveste. I mit Utopia forsvinder ting, når man lægger dem hvor de ikke kan ses, for så magisk at springe i eksistens igen det øjeblik man får brug for dem. Indtil Utopias komme er jeg imidlertid nødt til med jævne mellemrum at sortere i mine besiddelser, og jeg har efterhånden fået udviklet et perfekt system til opgaven.

Hvis jeg har et passende tidsrum til min disposition, følger jeg denne model:

  1. Tag ét rum ad gangen. Sådan er jeg nødt til at gøre det, ellers mister jeg modet undervejs. Jo også meget federe at kunne nå til pkt. 13 indenfor overskuelig tid!
  2. Overvej rummets funktionalitet. Hvis ikke den er i top, hvad kan du så gøre for at hjælpe dem på vej? Det her er et ret vigtigt punkt, for hvis du springer det over, går der alt for kort tid, før du må på den igen. Se på rummet med friske øjne, og se på dig selv og dine vaner med ærlige øjne. Gider du at folde din pyjamas sammen hver morgen, og lægge den i en skuffe? Hvis svaret er noget i retning af ?Mest nej?, så bør du finde en fornuftig løsning til nem opbevaring af nattøj i rotation. Har du for vane at fylde dine lommer med småmønter, visitkort, brugte elastikker, kvitteringer, regnorme og gamle tyggegummipakker? Så var det måske en ide med en flad bakke, du kan tømme dine lommer ud på hver aften (og hvorfra du så hver morgen kan fiske eventuelle skatte op, og lade resten ryge i skraldespanden. Med det samme, blev der sagt).
  3. Find nødvendige redskaber og eventuelle nyindkøb frem. Du gider ikke at rende frem og tilbage, og risikoen for at falde i staver / blive frygteligt sulten efter en lille snack / komme i tanke om noget virkelig vigtigt, som du liiige kan tage dig af minimeres, hvis du fra start sørger for at fjerne mulige distraktioner.
  4. Tøm rummet. Egentlig typisk ret festligt på nu-skal-der-ordentlig-ske-noget måden.
  5. Se på én ting ad gangen. En. Start fra en ende af, og nøjes med at se på en enkelt genstand. Én ting kan man altid klare at forholde sig til, men et bjerg? Not so much.
  6. Lav 5 forskellige, tydeligt afgrænsede bunker: smid ud – doner – sælg – gem – læg på plads, som tingene sorteres ud i. Prøv i første omgang at gå ret hårdhændet til værks; du kan altid revurdere til sidst.
  7. Gør rent, og lav eventuelle nødvendige opgraderinger af rummet. Få det nu bare gjort. Du er snart færdig.
  8. Put smid ud i skraldespanden. Med det samme.
  9. Læg doner ud i bilen, så du kan køre det til relevant genbrugsstation. Med det samme.
  10. Fotografer sælg,så du kan oprette annoncer på Trendsales / DBA / andre relevante steder. Med det samme.
  11. Vask, tør og fold alt der skal gemmes. Put det i brugbare beholdere, som du mærker med den aktuelle dato. Med det samme.
  12. Læg de ting, du har brug for, på plads. På Plads er nøgleordene her – se pkt. 2.
  13. Sæt dig lige midt i rummet, og nyd frugterne af dit hårde arbejde!

Vores walk-in closet efter sådan en omgang. Jeg har været letsindig nok til tidligere at dele et før-billede. Skulle jeg nok aldrig have gjort…


 

* Marie Kondo er en japansk-amerikansk oprydningsguru, som har indtaget stjernestatus med bogen The Life-changing Magic of Tidying Up.

Tilbage til forsiden

 

 

Life hacks – fnullerfjernelse på uldstrik

Jeg elsker store, vamsede uldsweatre, skønne strikkede puder og tykke tæpper – men jeg elsker ikke de små fnullerbasser (et teknisk udtryk, kun brugt af særlige specialister), som alt for hurtigt opstår på strik der bruges flittigt, og jeg elsker sådan set heller ikke, at uld som regel skal håndvaskes.

Derfor er jeg vild med dette hack, som hurtigt og enkelt fjerner fnullerbasserne, og gør strikken smuk og fin igen.

fjerne fnug fra strik

Du skal bruge en grydesvamp af den helt traditionelle slags, dem af festligt farvet skumgummi med en tynd skurebelægning. Med skurebelægningen stryger du, i første omgang forsigtigt, over din fnuldrede strik. Hvis ikke fnullerbasserne straks ryger af, kan du tage lidt bedre fat, men vær en smule forsigtig. Med lidt varsomhed kan du endda også bruge tricket på finere materialer, som for eksempel bukser og nederdele.

Og voila – et stk frisk, fnullerfri strik!

Det med håndvask har jeg (endnu) ikke fundet en langtidsholdbar løsning på, men jeg har fundet ud af at strække tiden mellem vask betragteligt. Jeg hænger  ofte mine striktrøjer udendørs et par timer, så de kan blive luftet godt igennem. Det fjerner løst snavs (som for eksempel hår) og kedelig lugt, og hvis det oven i købet er lidt fugtigt i luften, får det alle uldens fibre til at rejse sig igen, så strikken bliver lækker og vamset at se på. Er der kommet småpletter på en striktrøje, fjerner jeg dem med en vådserviet, og går derefter hele trøjen igennem med en håndholdt tøjdamper. Dampen frisker alting op, folder glattes ud, og når trøjen er tørret igennem, er den nærmest så god som ny.

 

Tilbage til forsiden

Pastasalat med tomat og basilikum

Jeg er ikke nogen ørn i et køkken – og det mener jeg ikke på den falsk beskedne, fisker-efter-komplimenter måde. Jeg mener det på den helt grundlæggende måde: Jeg er en udygtig husmor.

Derfor har jeg lært mig en (lille) håndfuld meget nemme retter, som ikke kan mislykkes, med mindre man går til yderligheder. En af dem er denne super nemme, og heldigvis også virkelig lækre, pastasalta med tomat og basilikum. Jeg bruger den dels som tilbehør, dels som en ret i sig selv.

Pastasalat med tomat og basilikum
1 dl olivenolie
2 sps balsamico
1 tsk salt
10 gode, modne tomater
En lille håndfuld frisk basilikum
500 gram pasta

Bland olie, balsamico og salt i en skål.
Snit tomaterne i forholdsvis små stykker, og hak din basilikum. Rør derefter tomater og basilikum sammen med dressingen, og lad det gerne stå og trække en tid (det bliver bare bedre af at trække, men hvis man har travlt, går det også endda).

Kog pastaen i letsaltet vand, dryp den godt af, og vend den i din tomat / basilikum / dressingblanding.

Serveres enten kold eller varm ? smager herligt på begge måder.

/Pia

Cookies for dummies

Må nok erkende at jeg har en temmelig opmærksomhedskrævende sød tand. Ind imellem kan den blive helt balstyrisk, og så er disse Cookies for Dummies en god hjælp. De kan nærmest ikke mislykkes (men man kan udmærket forplumre processen, ved f.eks. at smide en hel pladefuld på gulvet, ti minutter inden man får gæster. Et eksempel som naturligvis er grebet ud af den blå luft).


Cookies
125 gr blødt smør
1 1/2 dl sukker
1 1/2 dl brun farin
5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanilje
1/2 tsk salt
3 æg
1-2 dl af hvad man nu har af gode sager i skabene – hakket chokolade, tørrede bær, mandler, nødder…
Det hele blandes, og sættes i små klumper på en bageplade (brug et par skeer, hvis du ikke gider have dej op til albuerne). De flyder lidt ud, så giv dem god plads.

Bages 10-12 minutter ved 180 grader, og nydes i samme sekund de er nogenlunde afkølet 🙂

/Pia

Idiotsikre boller

Disse boller kan enhver finde ud af at bage. De smager dejligt, og de er helt ukomplicerede. 

Nemme boller
1 l lunkent vand
1/2 pk gær
1 tsk salt
1 tsk honning
omkring 1 kg hvedemel

Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt honning og salt. Rør herefter melet i, lidt ad gangen. Stop når dejen er en jævn, klistret masse, af konsistens sådan cirka som lidt tyk havregrød.

Lad hæve tildækket i 1 time. Brug et par skeer til at forme ca. 16 boller, og lad dem efterhæve 1/2-1 time.

Stil et lavt fad med varmt vand ind i bunden af din ovn. Tænd ovnen på 250 grader, og lad den varme grundigt op. De fleste ovne kan fint tåle at stå ti minutter efter de har meddelt at være klar – så er du sikker på, at hele ovnrummet er brandvarmt.

Stænk bollerne med vand, og sæt dem i ovnen. Lad dem bage omkring 20 minutter. Du kan, hvis du ikke er bekymret for din ovns helbred, kaste en kop varmt vand ind i bunden af den, samtidig med at du sætter bollerne ind – damp er dejligt, hvis man er en bolle.

Når de ser færdige ud, kan du lige prøve at banke dem i bunden. Det lyder hult når de er færdige.

Jeg har også prøvet at lave dem i en lyn-version, hvor jeg bruger en hel pakke gær, former bollerne straks dejen er samlet, og bare lader dem hæve en halv times tid. Det kan sagtens lade sig gøre, selvom de måske ikke bliver helt ligeså lækre som hvis man tager sig lidt bedre tid.

God appetit!

/Pia

Pizza med snyd

Den lækreste pizza, som kan laves på 20 minutter – forudsat at man ikke er hævet over at bruge færdigkøbt dej. Skulle der sidde nogen med en mere forfinet smag, er jeg sikker på at den også bliver god med en hjemmelavet bund!

Dæk bunden med masser af reven mozarella og lidt tørret basilikum, og bag den 10 minutter. I mellemtiden vasker du et par håndfulde søde cherrytomater, og halverer dem.

Læg de halve tomater ovenpå osten, og bag videre i ca. 10 minutter, eller til bunden er sprød og osten er gylden. Mens det sker, vasker du et bundt rucola, og tørrer det omhyggeligt.

Tag pizzaen ud af ovnen, og fordel rucolaen på den.

Spis!

/Pia

Vinterfest

Jeg nyder at have gæster, men jeg bryder mig slet ikke om at tilbringe en festlig aften svedende over gryderne. Derfor foretrækker jeg at invitere til grill om sommeren, og sammenkogte retter om vinteren. Der er næsten ikke noget bedre en kold vinteraften end en gryde Boeuf Daube, og det er samtidig perfekt gæstemad, der stort set passer sig selv, når først de indledende skridt er taget.

Boeuf Daube (4 personer)
1 kg okseklump
3 spsk. hvedemel
150 gr. bacon i tern
4 gulerødder
4 løg
2 laurbærblade
1 tsk. timian
1 tsk. rosmarin
1/5 l. rødvin

Skær kødet ud i mindre tern. Bland melet med lidt salt og peber, og vend kødstykkerne i blandingen. Brun dem derefter i smør, i en dyb pande. Tilsæt bacontern, og lad dem stege med et par minutter.

Skræl gulerødderne, pil løgene, og skær begge dele i skiver. Brun dem i en stor gryde, og hæld så kød og bacon i. Tilsæt laurbærblade, timian og rosmarin, og hæld vin og vand på ? kød og grønt skal næsten være dækket.

Lad hele herligheden simre et par timer, og jævn til sidst saucen.

Serveres rygende varmt med kartoffelmos (Den Udygtige Husmor kan fint lave den af pulver!).


Det er smukt med et vinterhvidt bord fyldt med små stearinlys ned langs midten ? så rykker man nærmest helt automatisk tættere sammen 🙂

/Pia

Older posts