Kagepizza – som ikke har meget tilfælles med pizza…

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg kalder det en kagepizza, for dejligheden her har absolut intet andet tilfælles med pizza end formen. Men okay, kagepizza it is.

img_8016

Du skal bruge:
400 gr hvedemel
200 gr smør
100 gr flormelis
1 æg
1 brev kagecremepulver (med mindre du foretrækker den fornemme version med hjemmelavet kagecreme…)
1/4 l piskefløde
frugt og bær efter smag

Lav en mørdej ved at findele smørret i melet, og tilsætte flormelis og æg. Ælt dejen hurtigt sammen, og lad den hvile lidt i køleskabet.

Rul dejen ud i to cirkler, og bag dem ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Mens bundene køler af, laver du kagecremen efter anvisningerne på posen (det er gerne noget med noget vand og mælk og et piskeris – til at overkomme), og pisker fløden til skum, som derefter vendes i cremen.

Fordel cremen på bundene, og pynt med bær og skiveskåret frugt i cirkler – og voila: kagepizza! Vældig godt, og så nemt at Den Udygtige Husmor helt slipper for præstationsangst.

 

Scones

img_5412

Mmmm, scones. Det er sådan en rigtig efterårs/vinterting – på en eller anden måde skal det bare være lidt mørkt og koldt (og helst også blæsende) ude, når man kryber op i tæpperne og spiser varme scones så smørret drypper én ned ad hagen. Og som en ekstrabonus er de heldigvis så super nemme at lave, at selv Den Udygtige Husmor tør binde an med dem!

250 gr hvedemel
3 tsk bagepulver
2 tsk sukker
1/2 tsk salt
50 gr smør
1/2 dl smagsneutral olie
1 1/2 dl vand

Alle ingredienser blandes og æltes til en ensartet dej. Rul to store kugler, placer dem på en bageplade, og skær dem igennem i kvarte (uden at skille dem ad).

Scones skal bages med det samme, fordi de er lavet på bagepulver. Bag dem ca. 20 minutter ved 225 grader, lad afkøle på bagerist, og knæk dem fra hinanden.

Og så er der bare tilbage at smovse i lune, nybagte scones – og man kan ligeså godt gå all in, for scones smager bedst når de er helt friske!

Jeg elsker dem med koldt smør, men de glider også ned med pålægschokolade (hvad glider, helt ærligt, ikke ned med pålægschokolade? Det er lidt ligesom bacon: det gør alting lige lidt mere lækkert!), eller favoritten: med smør, jordbærmarmelade og en klat flødeskum på toppen. De helt traditionelle med clotted cream er ikke lige mig, meeeen i en snæver vending…

Prosciutto melone

Mens jeg nyder min sidste dag hernede i skønne Cinque Terre, vil jeg lige dele ‘opskriften’ (kan man tale om en opskrift på noget med kun to ingredienser, som oven i købet begge indgår i rettens navn?) på min absolutte yndlingsfrokost / forret / nemme aftensmad.

Hvis maden skal være endnu nemmere end en omgang Bresaola, skal man lave prosciutto melone. Faktisk går der helst ikke en dag hernede i varmen, uden at jeg spiser prosciutto melone – eller skinke og melon, om man vil. Det er det lækreste overhovedet; den søde og bløde melon mod den salte og tørre skinke gør mig noget så glad i munden, og mit eneste problem er at stoppe i tide.

img_2521

Hvis det skal være rigtig fancy, lægger man først en bund af rucola. Det kan helt afgjort undværes, men omvendt går rucolaens særlige smag super fint i spænd med de andre smagsnuancer i retten, og det er ikke  forfærdelig stor en anstrengelse. #Den UdygtigeHusmor

Derpå bygger man et bjerg af sød, solmoden galia-/honning-/netmelon, som man skærer i små, mundrette bidder, og topper med et par længder god, italiensk prosciutto crudo. Det er rigtig vigtigt at man bruger prosciutto crudo – prosciutto cotto er ikke bare forkert; det er helt igennem fuldkommen skrup galt, og smager grimt.

img_2522

Hvis man virkelig skal spille smart, kværner man til sidst lidt frisk peber over herlighederne, og kaster et par basilikumblade på. Det gør jeg aldrig, men dem der har mere modne smagsløg end mine, hævder at det tager retten til nye højder.

Det imponerer mig hver gang, at så simpel en ret kan være så perfekt. Vi taler om TO (2!) ingredienser i en snæver vending – men det er ikke desto mindre en himmerigsmundfuld, som er svær at overgå. Smager selvfølgelig allerbedst i skyggen af et kastanjetræ, men har man ikke sådan et indenfor rækkevidde, går det nok endda.

Morgenbrød i en fart

De her boller er totalt ufancy. De er ikke lavet på surdej og særligt mel; de er hverken koldhævede eller langtidsæltede. Deres eneste kvaliteter er, at de er nemme, hurtige og smager helt vidunderligt. Men det er vel også noget…

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at de også fint kan laves med tørgær. Her i Brasilien har supermarkedet 6 forskellige slags maniok-mel, og 4 mærker af kondenseret mælk, men ikke noget gær. Meget mystisk, men fik til sidst fat i tørgær, og det spiller altså også.

Bland 1/2 liter lunkent vand med 1 pakke gær og en stor teskefuld salt. Når gæren er opløst, tilsætter du ca. 8-10 dl hvedemel – her skal du lige prøve dig lidt frem, for dejen må endelig ikke blive for fast. Rør det hele sammen, enten på maskine eller i hånden. Når dejen er jævn og klistret, men ikke decideret flydende, er den klar.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og form bollerne med et par spiseskeer eller en paletkniv. Dæk dem med et viskestykke, og lad dem stå 1/2 time, mens ovnen varmer godt op.

Stil en kop eller et lille fad med vand i bunden af ovnen. Bollerne pensles med vand, og sættes ind på den 2. eller 3. øverste rille. Lad dem bage ca. 15 minutter – kig til dem undervejs, og bank dem eventuelt på undersiden, for at tjekke at de er helt færdige.

De kan fint spises brandvarme, men smager også skønt kolde. De kan holde sig friske et par dage, eller puttes i fryseren, hvis ikke I spiser dem alle på én gang.

 

Tilbage til forsiden

S’mores kage

Jeg traver endnu en gang rundt ude i en skov, og da vi i går aftes ristede skumfiduser til s’mores over et bål, var det med en fornemmelse af at have nået et kulinarisk højdepunkt. Det er jo den helt rigtige måde at spise s’mores på, men eftersom det kan blive småt for enhver, vil jeg dele et alternativ til The Real Thing: S’mores-kagen.

S’mores-kagen har gået sin sejrgang på Instagram – og er det på Instagram og indeholder det masser af sukker, så skal det selvfølgelig prøves!

Det er helt simpelt: kiks (gerne en god kvalitet Digestives) smøres med nutella, og lægges i lag med et par håndfulde mælkechokolade i mindre bidder. Hele herligheden dækkes med masser af marshmellows, og bages ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Det vigtigste ved denne kage er, at den kun er rigtig lækker når den er rygende varm. Så er det til gengæld også en himmerigsmundfuld: knasende kiks der svømmer i blød chokolade, overtrukket med klistrede marshmellows. Jamen, mums. Personligt kan jeg simpelthen ikke finde noget i den sætning, som ikke er fristende… At kalde det en ‘kage’ er så nok i øvrigt lidt af en tilsnigelse, men lad nu det ligge. Det er jo ikke navnet man skal spise 🙂

Vil afslutningsvis lige advare om, at de Insta-værdige øjeblikke indtræffer inden spisningen. Når først gaflen er sat i, smager det bedre end det tager sig ud…

 

Tilbage til forsiden 

20 minutters tricket igen

Et Hjem kan umuligt blive hyggeligt, naar Orden ikke raader i alle dets Forhold. Ordenssans uden Pedanteri maa være den Rettesnor, som gælder for alle Familiens Medlemmer. (…) Hvad sagde ikke den vise Frøken Zahle: Man skal aldrig gøre Orden, man skal have Orden.?

Emma Gad, Takt og Tone

 

Mange oprydningseksperter lokker med ideer om, at man, hvis man følger deres system, kan komme helt til bunds, ikke bare i rodet, men også i rodets årsager, så man én gang for alle lægger alt roderi bag sig. Nu skal jeg jo ikke sige hvordan den slags fungerer for andre, men min erfaring har vist, at hjemme hos mig er det med oprydning en stadigt igangværende proces. Hjemme hos mig foregår det lidt på denne måde:

1) Pia ser sig chokeret omkring,
2) Pia beslutter sig for at komme i bund,
3) Pia rydder op, og det er rigtig, rigtig fint,
4) nogen (kunne være Pia, men ingen bryder sig om en dyneløfter, så det kigger vi ikke på) køber / får / bytter sig til / laver nye ting, som måske ikke alle sammen får et sted at bo sådan lige med det samme,
5) livet sker, rudekuverter ankommer, rejser foregår, fester holdes
6) Pia ser sig chokeret omkring…

I et forsøg på at tøjle livets gang (hehe) har jeg et lille system, som jeg prøver at sætte i funktion før det hele løber af med mig. Det er så heldigvis et system der også kan bruges hvis jeg er for langsom i vendningen…

Hvis jeg ikke kan (ofte ville jeg virkelig ønske jeg kunne, men jeg gider ikke) afsætte de nødvendige timer eller dage til et oprydningsprojektet, eller hvis jeg når at skride ind før mit hjem er sandet helt til, så deler jeg opgaven op. “Del og hersk” er en udmærket strategi, også når det kommer til hjemmets katastrofe-zoner.

Hvis det for eksempel er et køkken, et tøjskab eller et badeværelse jeg skal tackle, så afsætter jeg 20 minutter hver dag gennem en periode (fuldkommen med så mange andre forandringer jeg ønsker at implementere), og bruger følgende metode:

1) Tag ét område ad gangen
2) Tøm området for indhold
3) Se på én ting ad gangen
4) Lav bunker: smid ud – doner – sælg – gem – læg på plads
5) Gør rent
6) Put “smid ud” i skraldespanden
7) Læg “doner” i et net, så du kan køre det til relevant genbrugsstation næste gang du skal ud
8) Fotografer tingene, læg dem i en skuffe eller kasse, som er har afsat til formålet. En gang om ugen opretter jeg så annoncer på Trendsales / DBA / andre relevante steder
9) Vask, tør og fold alt der skal gemmes. Puttes i hensigtsmæssige beholdere, som mærkes med rummets navn og den aktuelle måned.
10) Læg ting på plads. Er der ting der ikke har nogen plads, lægger jeg dem på min hovedpude ? så har jeg indtil samme aften til at komme op med en god ide!
11) Det bedste punkt, for det består i den rene fryd ved at vide, at jeg stille og roligt får ædt mig ind på mit rod 🙂

Hvis der er brug for egentlige opgraderinger af det samlede rum, så prøver jeg at vente med dem, til jeg er helt færdig med oprydningen. Det har jeg lært på den hårde måde… Altid sjovere at renovere et ryddeligt rum, jo. Kan bare være vældig svært at huske, når man står i situationen.

Hvordan tackler I rod? Er alle andre bare a) Supermennesker, som slet ikke akkumulerer rod, eller b) Supermennesker, som er højt hævet over noget så trivielt som rod i skufferne?

 

 

Oprydning på den virkelig omfattende måde

Jeg er jo for nylig landet herhjemme efter syv måneder som medfølgende hustru (var i øvrigt virkelig god til det der ?medfølgende hustru?-set up. Rockede det, faktisk), og kan pludselig se, at der er dele af mit hjem, som bare ikke duer.

Det er der flere årsager til. Det at være afsted så længe har rykket mit perspektiv, og jeg kommer hjem med en fornemmelse af, at jeg har fået et helt nyt liv, som jeg kan putte lige præcis det ind i, jeg har mest lyst til. Rod er ikke en af de ting, og det bemærker jeg, fordi syv måneder på farten rent faktisk har været lidt hårdt ved vores hjem. Gennem hele forløbet har vi været hjemme omtrent hver anden uge. Vi er kommet bankende ind ad døren, har dumpet et par kufferter (eller, mere præcist, indholdet af et par kufferter), og er et par dage senere strøget ud igen, med nypakket bagage. Vi har rejst rundt i forskellige lande, på forskellige årstider og i forskelligt klima, og derfor er der forholdsvist få ejendele der har klaret transitionen fra én kuffert til en anden, hvilket jo så igen betyder at en virkelig stor del af vores jordiske gods for indeværende er enten proppet ind i tilfældige skuffer og skabe, eller strøet med løs hånd rundt omkring.

Samtidig har jeg oplevet, hvor befriende det er at leve med forholdsvist få ting. Det er begrænset hvor meget en kuffert kan rumme, men denne begrænsning til trods, er det chokerende få ting jeg har savnet undervejs.

Det er med andre ord blevet tid til at gå totalt Kondo * på hele hjemmet!

Det er noget jeg gør med jævne mellemrum, fordi ‘nogen’ har visse samler-tilbøjeligheder, og fordi ‘nogen’ ikke nødvendigvis altid synes at oprydning af hemmelige gemmesteder er det sjoveste. I mit Utopia forsvinder ting, når man lægger dem hvor de ikke kan ses, for så magisk at springe i eksistens igen det øjeblik man får brug for dem. Indtil Utopias komme er jeg imidlertid nødt til med jævne mellemrum at sortere i mine besiddelser, og jeg har efterhånden fået udviklet et perfekt system til opgaven.

Hvis jeg har et passende tidsrum til min disposition, følger jeg denne model:

  1. Tag ét rum ad gangen. Sådan er jeg nødt til at gøre det, ellers mister jeg modet undervejs. Jo også meget federe at kunne nå til pkt. 13 indenfor overskuelig tid!
  2. Overvej rummets funktionalitet. Hvis ikke den er i top, hvad kan du så gøre for at hjælpe dem på vej? Det her er et ret vigtigt punkt, for hvis du springer det over, går der alt for kort tid, før du må på den igen. Se på rummet med friske øjne, og se på dig selv og dine vaner med ærlige øjne. Gider du at folde din pyjamas sammen hver morgen, og lægge den i en skuffe? Hvis svaret er noget i retning af ?Mest nej?, så bør du finde en fornuftig løsning til nem opbevaring af nattøj i rotation. Har du for vane at fylde dine lommer med småmønter, visitkort, brugte elastikker, kvitteringer, regnorme og gamle tyggegummipakker? Så var det måske en ide med en flad bakke, du kan tømme dine lommer ud på hver aften (og hvorfra du så hver morgen kan fiske eventuelle skatte op, og lade resten ryge i skraldespanden. Med det samme, blev der sagt).
  3. Find nødvendige redskaber og eventuelle nyindkøb frem. Du gider ikke at rende frem og tilbage, og risikoen for at falde i staver / blive frygteligt sulten efter en lille snack / komme i tanke om noget virkelig vigtigt, som du liiige kan tage dig af minimeres, hvis du fra start sørger for at fjerne mulige distraktioner.
  4. Tøm rummet. Egentlig typisk ret festligt på nu-skal-der-ordentlig-ske-noget måden.
  5. Se på én ting ad gangen. En. Start fra en ende af, og nøjes med at se på en enkelt genstand. Én ting kan man altid klare at forholde sig til, men et bjerg? Not so much.
  6. Lav 5 forskellige, tydeligt afgrænsede bunker: smid ud – doner – sælg – gem – læg på plads, som tingene sorteres ud i. Prøv i første omgang at gå ret hårdhændet til værks; du kan altid revurdere til sidst.
  7. Gør rent, og lav eventuelle nødvendige opgraderinger af rummet. Få det nu bare gjort. Du er snart færdig.
  8. Put smid ud i skraldespanden. Med det samme.
  9. Læg doner ud i bilen, så du kan køre det til relevant genbrugsstation. Med det samme.
  10. Fotografer sælg,så du kan oprette annoncer på Trendsales / DBA / andre relevante steder. Med det samme.
  11. Vask, tør og fold alt der skal gemmes. Put det i brugbare beholdere, som du mærker med den aktuelle dato. Med det samme.
  12. Læg de ting, du har brug for, på plads. På Plads er nøgleordene her – se pkt. 2.
  13. Sæt dig lige midt i rummet, og nyd frugterne af dit hårde arbejde!

Vores walk-in closet efter sådan en omgang. Jeg har været letsindig nok til tidligere at dele et før-billede. Skulle jeg nok aldrig have gjort…


 

* Marie Kondo er en japansk-amerikansk oprydningsguru, som har indtaget stjernestatus med bogen The Life-changing Magic of Tidying Up.

Tilbage til forsiden

 

 

Life hacks – fnullerfjernelse på uldstrik

Jeg elsker store, vamsede uldsweatre, skønne strikkede puder og tykke tæpper – men jeg elsker ikke de små fnullerbasser (et teknisk udtryk, kun brugt af særlige specialister), som alt for hurtigt opstår på strik der bruges flittigt, og jeg elsker sådan set heller ikke, at uld som regel skal håndvaskes.

Derfor er jeg vild med dette hack, som hurtigt og enkelt fjerner fnullerbasserne, og gør strikken smuk og fin igen.

fjerne fnug fra strik

Du skal bruge en grydesvamp af den helt traditionelle slags, dem af festligt farvet skumgummi med en tynd skurebelægning. Med skurebelægningen stryger du, i første omgang forsigtigt, over din fnuldrede strik. Hvis ikke fnullerbasserne straks ryger af, kan du tage lidt bedre fat, men vær en smule forsigtig. Med lidt varsomhed kan du endda også bruge tricket på finere materialer, som for eksempel bukser og nederdele.

Og voila – et stk frisk, fnullerfri strik!

Det med håndvask har jeg (endnu) ikke fundet en langtidsholdbar løsning på, men jeg har fundet ud af at strække tiden mellem vask betragteligt. Jeg hænger  ofte mine striktrøjer udendørs et par timer, så de kan blive luftet godt igennem. Det fjerner løst snavs (som for eksempel hår) og kedelig lugt, og hvis det oven i købet er lidt fugtigt i luften, får det alle uldens fibre til at rejse sig igen, så strikken bliver lækker og vamset at se på. Er der kommet småpletter på en striktrøje, fjerner jeg dem med en vådserviet, og går derefter hele trøjen igennem med en håndholdt tøjdamper. Dampen frisker alting op, folder glattes ud, og når trøjen er tørret igennem, er den nærmest så god som ny.

 

Tilbage til forsiden

Pastasalat med tomat og basilikum

Jeg er ikke nogen ørn i et køkken – og det mener jeg ikke på den falsk beskedne, fisker-efter-komplimenter måde. Jeg mener det på den helt grundlæggende måde: Jeg er en udygtig husmor.

Derfor har jeg lært mig en (lille) håndfuld meget nemme retter, som ikke kan mislykkes, med mindre man går til yderligheder. En af dem er denne super nemme, og heldigvis også virkelig lækre, pastasalta med tomat og basilikum. Jeg bruger den dels som tilbehør, dels som en ret i sig selv.

Pastasalat med tomat og basilikum
1 dl olivenolie
2 sps balsamico
1 tsk salt
10 gode, modne tomater
En lille håndfuld frisk basilikum
500 gram pasta

Bland olie, balsamico og salt i en skål.
Snit tomaterne i forholdsvis små stykker, og hak din basilikum. Rør derefter tomater og basilikum sammen med dressingen, og lad det gerne stå og trække en tid (det bliver bare bedre af at trække, men hvis man har travlt, går det også endda).

Kog pastaen i letsaltet vand, dryp den godt af, og vend den i din tomat / basilikum / dressingblanding.

Serveres enten kold eller varm ? smager herligt på begge måder.

/Pia

Cookies for dummies

Må nok erkende at jeg har en temmelig opmærksomhedskrævende sød tand. Ind imellem kan den blive helt balstyrisk, og så er disse Cookies for Dummies en god hjælp. De kan nærmest ikke mislykkes (men man kan udmærket forplumre processen, ved f.eks. at smide en hel pladefuld på gulvet, ti minutter inden man får gæster. Et eksempel som naturligvis er grebet ud af den blå luft).


Cookies
125 gr blødt smør
1 1/2 dl sukker
1 1/2 dl brun farin
5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanilje
1/2 tsk salt
3 æg
1-2 dl af hvad man nu har af gode sager i skabene – hakket chokolade, tørrede bær, mandler, nødder…
Det hele blandes, og sættes i små klumper på en bageplade (brug et par skeer, hvis du ikke gider have dej op til albuerne). De flyder lidt ud, så giv dem god plads.

Bages 10-12 minutter ved 180 grader, og nydes i samme sekund de er nogenlunde afkølet 🙂

/Pia

Older posts