Min bedste accessory – eller En Velklædt Mand

Hen over sommeren og efteråret skal vi til en håndfuld større og mindre fejringer, og selvom jeg normalt altid synes det er en fest i sig selv at vælge tøj til festen, kan jeg godt have lidt problemer med at få brugt min bedste accessory (ham min elskede) på den optimale måde. Derfor har jeg bedt min søn – formentlig Danmarks bedst klædte mand – om hver gang at komme med et par bud på passende herretøj til lejligheden. For nogle dage siden satte jeg ham stævne for at få en snak om tøj, stil, tradition og mode.

img_1624

Pia: ”Du ved en masse om herretøj, og du nyder at holde liv i de gamle traditioner for, hvordan man(d) bør klæde sig. Onde tunger vil måske hviske ’laps’, men det handler vist mere om sædernes forfald – og måske en smule om misundelse. Du er i hvert fald uden tvivl den mest velklædte mand, jeg nogensinde er stødt på.”

Oliver: ”Det kan være rigtig svært at være velklædt i dag, hvor trenden synes at være, at ens tøj slet ikke kan blive casual nok. Jeg nyder at klæde mig pænt, og er meget bevidst om de signaler, jeg udsender med mit tøj. Både til de mennesker jeg omgås med, men næsten lige så meget til mig selv. Når jeg eksempelvis tager habit og slips på, forventer jeg både mere af min dag og af mig selv.

Jeg holder af mit tøj og passer godt på det. Jeg er går ikke op i hvad der er på mode, men vælger snarere tøj jeg føler passer mig og min stil. Den holder nu engang længere end moden, og det giver derfor bedre mening at bruge flere penge på de enkelte dele.”

img_1636

Pia: ”På fredag fylder min mor (din mormor) 70 år, og hun har inviteret den nærmeste familie til en afslappet middag derhjemme. Selv hopper jeg i min nye yndlingskjole fra Diane von Furstenberg, stikker mine bare fødder i et par mules, og tager en læderjakke over skuldrene Jeg tilsætter en fin taske og en stak forskellige armbånd – så er det pænt, men stadig så tilpas råt at jeg føler mig hjemme i det. Men hvordan skal jeg klæde din far?”

Oliver: ”Helt generelt kan man sige, at sommer indbyder til klare, lyse farver, gerne med kraftig valør.  Invitationen vi har fået, er jo ret uformel, men omvendt kalder lejligheden på lidt mere end frynsede shorts og en forvasket t-shirt. Når jeg skal finde et passende sæt tøj til en given lejlighed, prøver jeg at finde den rette balance mellem på den ene side respekt for traditionen; altså at være velklædt i klassisk forstand, og på den anden side respekt for arrangørens og de øvrige gæsters påklædning…”

Pia: ”…og den stolte mor er imponeret over, at det lykkes dig hver eneste gang!”

Oliver: ”Til en dag som denne vil jeg mene, at det mest formelle man kan slippe afsted med, uden at det bliver til en kostumefest, er et par pæne lyse bukser, en skjorte og en blazer eller sportsjakke – med kontrast til buksernes farve. Slipset er efterhånden blevet valgfrit i dag, selv om blazeren (og jeg personligt) har det godt med et slips.”

img_1687

Affiliate links: Blazer, skjorte, slips, sko

 

Pia: ”Og hvis nu man gerne vil være lidt mere casual, hvad vil du så mene er det mindst formelle man kan tillade sig, uden at værtinden tror man er komplet ligeglad med hendes fest?”

Oliver: ”Jamen, så kan man droppe slipset og jakken, og eventuelt erstatte den med en striktrøje over skuldrene. Det er også oplagt at vælge mere casual sko, uden at det bliver gummisko. Man kan for eksempel vælge en loafer eller en monkstrap i læder, eller gå den anden vej, med en mere formel snøresko i et grovere materiale som ruskind. Sort er den traditionelt formelle forretnings- eller aftensko, så her ville jeg vælge brun”

img_1689

Affiliate links: Skjorte, strik, bukser, sko – i øvrigt fungerer både de to par sko og bukserne fint i begge sæt.

 

Pia: ”Hvad tager du selv på til mormors middag?”

Oliver: ”Jeg iklæder mig et par beige chinos, en mørkeblå striktrøje for kontrastens skyld og en lyseblå/hvid stribet skjorte for at binde det sammen. Dertil vil jeg bruge mørkebrune monkstrap sko i læder, og selvfølgelig et tilsvarende bælte.”

img_1699

Senere på sommeren vil jeg igen invitere Oliver til at deltage her på bloggen, så han kan komme med ideer til hvad jeg skal stille op, sådan rent accessory-wise, til en navngivning, en fødselsdagsfest og et bryllup, så stay tuned 😉

Rabarberkage

Jeg har plantet rabarber som bunddække under mine roser på gårdspladsen. Det ser noget så fint ud, og som en ekstra bonus vokser der nu kage i min have!!

img_1610

Uhm, rabarberkage… jeg har endnu engang ofret mig, og eksperimenteret og smagt mig frem til den allerbedste opskrift i hele den vide verden. Min indsats kommer nok til at kræve et par ekstra kilometer på vandrestierne, men det gør jeg gerne i den gode smags tjeneste.

Til verdens bedste rabarberkage skal du bruge en håndfuld friske stængler, vasket og skåret i mundrette bidder. De placeres i et ildfast fad, og drysses med rigeligt sukker og vanilje.

Derefter blandes dejen. Den skal hverken piskes eller røres en hel masse – bare lige blandes hurtigt sammen, og fordeles over rabarberne.

300  gr blødt smør
350  gr hvedemel
100  gr finvalsede havregryn
170  gr sukker

Hele herligheden puttes derefter i en 165 grader varm ovn, og bages i ca. 40 minutter.

Jeg serverer den helst rygende varm, med enten creme fraiche, flødeskum eller en klat skyr på toppen, og eventuelt pyntet med en håndfuld hakkede mandler. Haps!

Kagen tager bestemt ikke skade af at stå. Faktisk er den top hyggelig dagen efter, når den er blevet dejligt snasket – men så præsenterer den sig nok ikke helt så fint længere, og sprødheden er gået af den. Stadig godt, dog 😉

img_1616

En blomst til værtinden

Som I måske husker, fortalte jeg for nogen tid siden om et samarbejde jeg er indgået i med tre andre bloggere. Vi nyder godt af hinandens erfaring og gode ideer, og så har vi også aftalt at lave en serie indlæg sammen; en slags blogger-stafet, om hjemmelavede værtindegaver. Først var Karen på banen, derefter kom turen til Malin, og i sidste uge var det så Nana der præsenterede en ide.

I denne uge er det min tur, og jeg vil lave noget helt traditionelt, i en lidt utraditionel form. Jeg vil give værtinden en blomst. Ikke den store nyhedsværdi i dét – men jeg vil give hende en helt særlig blomst.

En lille blomst til køleskabet 🙂

Du skal bruge en korkprop (du bliver nok nødt til at åbne en flaske vin. Og når nu den er åbnet, bliver du nok også nødt til at drikke den. Jeg ved det godt; det er et hårdt arbejde at være en god gæst, men nogen skal jo gøre det), en fin lille kniv, en syl, en kødnål eller noget andet spidst, et lille stykke magnet, lim, en skefuld jord, og en lillebitte stikling.

Udhul korkproppen. Det er lidt af et pillearbejde, så jeg foreslår at du venter med at drikke vinen til denne del er vel overstået.

Put lidt jord i hullet, og gør plads til din stikling. Jeg brugte en kødnål her.

Plant din stikling, og vand omhyggeligt. Du behøver ikke så meget vand…

Til sidst limer du magneten på, og din værtindegave er færdig.

Måske knap så imponerende som en kæmpe buket i knitrende cellofan, men simpelthen noget så kær <3

 

 Se eller gense de tidligere indlæg i stafetten her:

Tilbage til forsiden

Kyndelmisse

I aften er det Kyndelmisse, hvilket betyder at halvdelen af vinteren er gået. Og hov ? hvad skete der lige for dét? Jeg er jo dårligt nok begyndt! Men altså: Kyndelmisse. En lysmesse, som fejrer forårets snarlige komme, og en dag hvor man kan tage varsler. Hvis det blæser så meget til Kyndelmisse, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så er foråret lige om hjørnet.

I forne tider blev dagen fejret med øl og brændevin, og med særlige menuer, hvoraf især én fortjener en genoplivning. Pandekager skal man have til Kyndelmisse, det er sikkert og vist. Spørg mig ikke hvorfor, for når der er pandekager involveret, stiller jeg ingen spørgsmål.

Mmm… pandekager. Pandekager med sukker og syltetøj, eller endnu bedre, med masser af Nutella, eller, hvis det skal være helt vildt (og hvorfor skulle det ikke dét?), med doce de leite. Haps.

Kyndelmisse betyder som sagt lysmesse, så i aften vil jeg fylde borde og vindueskarme med lys, mens jeg propper mig selv og mine kære med pandekager, velvidende at enhver må yde sit. De der traditioner holder jo ikke sig selv i hævd!

God Kyndelmisse!

 

Tilbage til forsiden

Fødselsdags-eventyr

I dag har min lille baby fødselsdag. Han bliver 26 år, og nogen vil måske påstå, at han så er rykket endegyldigt ud af baby-kategorien, men nej. Han er yngstebarnet, og dermed baby på livstid.

Jeg undskylder billedkvaliteten, men der er tale om et foto af et foto, der oprindeligt blev taget i virkelig dårligt lys.

Da mine drenge var små, blev deres fødselsdage altid fejret med oplæsning af deres fødselsdagseventyr; en beretning om deres liv, i ganske mange detaljer (vi taler tabte tænder, vundne venskaber, kæledyr og ferierejser, glæder og bekymringer og nyfundne færdigheder), og med stor fanfare fra (især) den stolte mor og den samlede familie. Jeg havde egentlig indgået en aftale med dem om, at det ville slutte når de blev 18, men eftersom jeg aldrig underskrev noget, har jeg snydt lidt ? da yngstebarnet selv blev far, for eksempel. Det må man godt.

Deres fødselsdagseventyr er for mig blevet til skattekister med glade minder, for de indeholder ikke kun historierne om to af mine yndlingsmennesker, men også tegninger (mest fra de tidlige år. Faktisk lidt for dårligt at de ikke gad tegne for mig som 17 årige, men utak er verdens løn) og billeder.

Alene indledningen: Der var engang… det risler mig livsaligt ned ad ryggen, og jeg mærker glæden ved alle de trygge gensyn fylde mig, når vi rykker tæt sammen. Genkendelsens glæde er enorm, og i årenes løb har der udspillet sig scener af Rocky Horror Picture Show-agtigt tilsnit, når tilhørerne har heppet, er kommet oplæsningen i forkøbet, og i det hele taget på alle måder har forvandlet seancen til total-teater. Og det er en god ting.

Fødselsdage er nemlig vigtige. Det er betydningsfuldt at byde en ny person velkommen til verden, og de efterfølgende fødselsdage er, alle som én, store milepæle, muligheder for refleksion og reorientering, og fejringer af tid der er gået. I øvrigt kan jeg slet ikke se, hvordan et koncept som omfatter en hel dag, hvor man er den absolutte hovedperson for al festivitas, på nogen måde skal kunne slå fejl!

Alle eventyr er vidunderlige, men det eventyr man selv skaber er allerbedst. Og okay, helt selv har jeg jo ikke skabt ungernes liv, men min del af projektet er i hvert fald godt udført, og hjemmelavet, helt fra bunden.

Måske man bare skulle snige bogen med sig i tasken i aften…?

 

Tilbage til forsiden

Spilleaften og meta-spil

Vi brugte vores søndag aften på en af de hyggeligste måder, jeg overhovedet kan tænke mig: vi havde spilleaften!

Til en god spilleaften må man have det helt indlysende – masser af gode spil. Jeg synes imidlertid også man bør have noget nem mad, der snildt kan spises mens man spiller, og meget gerne et par festlige indslag. Til den ende  havde jeg lavet en guirlande, hvor efterligninger af Scrabble-brikker stavede “Play to win”, og jeg introducerede et helt nyt meta-spil, som jeg selv havde opfundet.

Meta-spillet har ikke fået et navn endnu, men måske er der en af jer der kan hjælpe mig?

Det foregår på følgende måde:

Når gæsterne ankommer, modtager hver 15 en-kroner, og trækker et kort, hvorpå der er anført en mission. Man har herefter en time til at fuldføre sin mission, hvorefter alle kort lægges tilbage i bunken som blandes, og alle trækker et nyt kort.

Missionerne kan for eksempel være at få en af de andre spillere til at synge en sang, få en til at high-five dig, eller at gribe noget som en anden spiller kaster. Mulighederne er i princippet uendelige, og eftersom kortene genbruges, behøver man ikke så mange til at begynde med. Omvendt så bliver spillet sjovere, jo flere forskellige missioner der er.

Fuldfører man sin mission, modtager man sin belønning – en mønt – lægger sit kort tilbage i bunken, og trækker et nyt.

Hvis man undervejs afsløres i sin mission af en anden spiller, skal man give ham eller hende en mønt, og trække et nyt kort. Hvis man forsøger at afsløre en anden spiller i en mission, men tager fejl, skal man give ham eller hende en mønt.

Vinderen er den, som ved aftenens slutning har flest mønter.

Spillet er virkelig sjovt, men har den ulempe, at en vis mistillid ret hurtigt breder sig blandt gæsterne…  😉

Jeg valgte at servere et par familie-klassikere: pølsebrød og skinkehorn. Begge dele kan fint spises mens man spiller, hele familien er vilde med dem, og de er nemme at lave. Man bruger samme dej til begge dele:

Opløs 1/2 pakke gær i 1/2 liter lunket vand. Tilsæt en teskefuld salt, en halv teskefuld sukker, to spiseskefulde olie, og ca. et kilo hvedemel. Ælt dejen grundigt, og lad dem hæve under et klæde i en times tid.

Hvis du vil lave pølsebrød, vikler du et tyndt lag dej omkring en pølse – hvis du vil lave skinkehorn, starter du med at vikle lidt god skinke omkring små osteklodser, som du så bagefter vikler ind i dej.

Begge dele bages ca. 15 minutter ved 220 grader, og smager dejligt både lune og kolde!

 

 

Tilbage til forsiden

DIY guirlander

img_2873-4

Til Skt. Hans havde jeg pyntet laden op med to rækker guirlander, som jeg selv havde lavet. De er virkelig nemme at lave, og jeg synes de giver lige det ekstra der skal til, når der skal være fest! Normalt laver man dem i silkepapir, men fordi vores fest var planlagt til at foregå udendørs (selvom vejret fik forpurret mine planer i sidste øjeblik), havde jeg lavet dem af plastikposer – så kan de nemlig fint tåle at duggen falder, og de kan såmænd også modstå en byge eller to.

Jeg valgte at bruge udelukkende hvide og klare poser, men det kunne garanteret også se festligt ud med spraglede guirlander i alle regnbuens farver.

Læg en pose fladt på et bord.

Klip den op i siderne, så du får et langt stykke plastik, der er foldet ved posens oprindelige bund, så det ligger dobbelt.

Fold det så sammen to gange på den anden led,

og klip strimler, startende i posens top, ned mod bunden

– men STOP ca. 6-7 cm før bunden!

Når du folder plastikstykket ud, har du så et langt stykke med frynser i hver ende.

Sno midterstykket (hvor der ikke er klippet) hårdt,

så der dannes en lille ring. I princippet låses ringen om sig selv, men jeg plejer at sikre den med et stykke tape eller en klat lim.


Og voila; første ‘frynse’ er færdig! Lav så mange du har lyst til, træk dem på en snor, og hæng op!

 

Tilbage til forsiden

Skt Hansaftensfest

Jeg håber alle havde en god Skt. Hans, til trods for de spredte byger! Vores Skt. Hans-tema kan vel nærmest sige at have været Ild & Vand – bål og grill, tårer og regn.

Vi startede med at mindes min kære svigerfar, som vi mistede lillejuleaften. Det blev en smuk ceremoni, hvor tårerne fik frit løb, og vi fik lejlighed til at tage endnu en afsked med ham.


Vi søsatte blomsterhoveder i bassinet, med hver vores minder om ham.

Jeg havde set vejrudsigten, så havde besluttet at vi ikke skulle sidde udendørs. Omvendt synes jeg simpelthen ikke det er rigtig Skt. Hans hvis man bare sidder inde i stuen, så vores gamle lade måtte endnu engang holde for. Jeg dækkede borde i sort og hvidt, og med masser af lys og blomster, og pyntede op med guirlander (virkelig nemt – DIY instrukser her).


Der var også børn med til festen, og på grund af dem (kun på grund af dem…), havde jeg besluttet at lave et udklædnings/foto-hjørne, med masser af hatte, skæg og parykker, og en fin baggrund. Blev jo nødt til at teste om det fungerede, og havde det vist alt for sjovt – hele formiddagen røg i hvert fald på den konto 😉

Processed with MOLDIV


Heldigvis var det ikke kun mig, der havde glæde af det!


Da vi var færdige med at spise, begyndte det at øsregne. Derfor bragte jeg vores bålfad i forslag som Skt. Hansbål, men blev affejet. Vi ventede tålmodigt, og blev belønnet med 1 1/2 times opholdsvejr, og så klarede et par liter benzin resten.



Da regnen startede igen, vendte vi tilbage til laden, hvor vi ristede skumfiduser til s’mores, og hyggede os til ud på de små timer. Dejlig Skt. Hansaften, lige som den skal være.

Tilbage til forsiden

 

Sankt Hans aften

Vi skal holde en lidt speciel Skt. Hans aften i år. Den aften er det nøjagtig et halvt år siden vi mistede min svigerfar, som var hele familiens ét og alt; vores omdrejningspunkt. I forbindelse med Skt. Hans vil vi derfor holde en mindehøjtidelighed for ham, hvor vi opsætter en mindeplade på det sidste af de mange projekter han varetog herude: vores anlæg med Avalokitesvara-statuen. Anlægget er blevet så smukt og fint, og der er så meget af ham i det.

Efter mindehøjtideligheden skal vi samles om en velkomstdrik, og det skal være ude på gårdspladsen (for det er naturligvis fantastisk vejr; det er det jo altid til Skt. Hans… skriver jeg, mens jeg mindes alle vores osende bål, som var nærmest umulige at få ild i, fordi det styrtede ned). Jeg vil fylde en gammel zinkbalje med isterninger og grønne grene, så jeg nemt kan afkøle boblerne. Her er en miniatureudgave af ideen:

Bagefter sætter vi os omme på terrassen og spiser. Vejret er jo fortsat enestående, så vi kan sagtens sidde ude og nyde udsigten og duften af dansk sommeraften (skulle vejret, helt mod forventning, blive fuldkommen tosset, har jeg en plan B, som involverer vores gamle lade. Satser nu på plan A.). Det bliver et sammenskudsgilde, så jeg ved ikke helt hvad vi kommer til at spise, men jeg kender min familie, så jeg ved at det bliver lækkert! Jeg vil dække bordet med sorte duge og en råhvid løber, som jeg vil fylde med små viltre grøftekantsbuketter og glas med stearinlys, omtrent sådan her:

Selve terrassen vil jeg pynte med lyskæder, stearinlys, guirlander af lange kvaster, og små hængende glas med blomster, som disse:

Senere på aftenen tænder vi bålet. Vi skal synge – selvfølgelig – og det skal både være Midsommervisen og Skønneste Mors. Skønneste Mors er en hyldest til min svigerfars fødeø, og den hører bestemt til ved en sådan lejlighed.

Jydernes landskab kløves af fjorden,
hvor Oddesund forbindes med Thy,
og der hvor vejen drejer mod norden,
dukker du frem bag en rosenrød sky.
Skønneste Mors, grønneste ø,
smukt blev du formet med å og med sø,
agerbrugsland, skove og strand
kranses af Limfjordsvand.

Tekst: Inger Lauritzen / Mel.: Glitrende hav

Rundt om bålet vil jeg lave siddepladser. Jeg håber vi stadig har nogen gamle paller, som jeg kan fylde med madrasser, tæpper og puder, men ellers slæber vi en håndfuld stole derom – det vigtigste er, at der er masse af bløde og varme tæpper at putte sig i mens duggen falder, og vi sidder og laver s’mores om bålet.

 

Tilbage til forsiden

Spilleaften

Spilleaften for familien er en hyggelig vintertradition. De vigtigste ingredienser er nem mad (take-out er fint!), et hyggeligt bord, gode spil, og entusiastiske spillere – så er successen sikret!



Vi kan lide at spille Risk, 500, Hjerterfri og det gode gamle Trivial Pursuit, men er altid åbne for nye forslag 🙂

/Pia

 

Older posts