Fødselsdags-eventyr

I dag har min lille baby fødselsdag. Han bliver 26 år, og nogen vil måske påstå, at han så er rykket endegyldigt ud af baby-kategorien, men nej. Han er yngstebarnet, og dermed baby på livstid.

Jeg undskylder billedkvaliteten, men der er tale om et foto af et foto, der oprindeligt blev taget i virkelig dårligt lys.

Da mine drenge var små, blev deres fødselsdage altid fejret med oplæsning af deres fødselsdagseventyr; en beretning om deres liv, i ganske mange detaljer (vi taler tabte tænder, vundne venskaber, kæledyr og ferierejser, glæder og bekymringer og nyfundne færdigheder), og med stor fanfare fra (især) den stolte mor og den samlede familie. Jeg havde egentlig indgået en aftale med dem om, at det ville slutte når de blev 18, men eftersom jeg aldrig underskrev noget, har jeg snydt lidt ? da yngstebarnet selv blev far, for eksempel. Det må man godt.

Deres fødselsdagseventyr er for mig blevet til skattekister med glade minder, for de indeholder ikke kun historierne om to af mine yndlingsmennesker, men også tegninger (mest fra de tidlige år. Faktisk lidt for dårligt at de ikke gad tegne for mig som 17 årige, men utak er verdens løn) og billeder.

Alene indledningen: Der var engang… det risler mig livsaligt ned ad ryggen, og jeg mærker glæden ved alle de trygge gensyn fylde mig, når vi rykker tæt sammen. Genkendelsens glæde er enorm, og i årenes løb har der udspillet sig scener af Rocky Horror Picture Show-agtigt tilsnit, når tilhørerne har heppet, er kommet oplæsningen i forkøbet, og i det hele taget på alle måder har forvandlet seancen til total-teater. Og det er en god ting.

Fødselsdage er nemlig vigtige. Det er betydningsfuldt at byde en ny person velkommen til verden, og de efterfølgende fødselsdage er, alle som én, store milepæle, muligheder for refleksion og reorientering, og fejringer af tid der er gået. I øvrigt kan jeg slet ikke se, hvordan et koncept som omfatter en hel dag, hvor man er den absolutte hovedperson for al festivitas, på nogen måde skal kunne slå fejl!

Alle eventyr er vidunderlige, men det eventyr man selv skaber er allerbedst. Og okay, helt selv har jeg jo ikke skabt ungernes liv, men min del af projektet er i hvert fald godt udført, og hjemmelavet, helt fra bunden.

Måske man bare skulle snige bogen med sig i tasken i aften…?

 

Tilbage til forsiden

Spilleaften og meta-spil

Vi brugte vores søndag aften på en af de hyggeligste måder, jeg overhovedet kan tænke mig: vi havde spilleaften!

Til en god spilleaften må man have det helt indlysende – masser af gode spil. Jeg synes imidlertid også man bør have noget nem mad, der snildt kan spises mens man spiller, og meget gerne et par festlige indslag. Til den ende  havde jeg lavet en guirlande, hvor efterligninger af Scrabble-brikker stavede “Play to win”, og jeg introducerede et helt nyt meta-spil, som jeg selv havde opfundet.

Meta-spillet har ikke fået et navn endnu, men måske er der en af jer der kan hjælpe mig?

Det foregår på følgende måde:

Når gæsterne ankommer, modtager hver 15 en-kroner, og trækker et kort, hvorpå der er anført en mission. Man har herefter en time til at fuldføre sin mission, hvorefter alle kort lægges tilbage i bunken som blandes, og alle trækker et nyt kort.

Missionerne kan for eksempel være at få en af de andre spillere til at synge en sang, få en til at high-five dig, eller at gribe noget som en anden spiller kaster. Mulighederne er i princippet uendelige, og eftersom kortene genbruges, behøver man ikke så mange til at begynde med. Omvendt så bliver spillet sjovere, jo flere forskellige missioner der er.

Fuldfører man sin mission, modtager man sin belønning – en mønt – lægger sit kort tilbage i bunken, og trækker et nyt.

Hvis man undervejs afsløres i sin mission af en anden spiller, skal man give ham eller hende en mønt, og trække et nyt kort. Hvis man forsøger at afsløre en anden spiller i en mission, men tager fejl, skal man give ham eller hende en mønt.

Vinderen er den, som ved aftenens slutning har flest mønter.

Spillet er virkelig sjovt, men har den ulempe, at en vis mistillid ret hurtigt breder sig blandt gæsterne…  😉

Jeg valgte at servere et par familie-klassikere: pølsebrød og skinkehorn. Begge dele kan fint spises mens man spiller, hele familien er vilde med dem, og de er nemme at lave. Man bruger samme dej til begge dele:

Opløs 1/2 pakke gær i 1/2 liter lunket vand. Tilsæt en teskefuld salt, en halv teskefuld sukker, to spiseskefulde olie, og ca. et kilo hvedemel. Ælt dejen grundigt, og lad dem hæve under et klæde i en times tid.

Hvis du vil lave pølsebrød, vikler du et tyndt lag dej omkring en pølse – hvis du vil lave skinkehorn, starter du med at vikle lidt god skinke omkring små osteklodser, som du så bagefter vikler ind i dej.

Begge dele bages ca. 15 minutter ved 220 grader, og smager dejligt både lune og kolde!

 

 

Tilbage til forsiden

DIY guirlander

img_2873-4

Til Skt. Hans havde jeg pyntet laden op med to rækker guirlander, som jeg selv havde lavet. De er virkelig nemme at lave, og jeg synes de giver lige det ekstra der skal til, når der skal være fest! Normalt laver man dem i silkepapir, men fordi vores fest var planlagt til at foregå udendørs (selvom vejret fik forpurret mine planer i sidste øjeblik), havde jeg lavet dem af plastikposer – så kan de nemlig fint tåle at duggen falder, og de kan såmænd også modstå en byge eller to.

Jeg valgte at bruge udelukkende hvide og klare poser, men det kunne garanteret også se festligt ud med spraglede guirlander i alle regnbuens farver.

Læg en pose fladt på et bord.

Klip den op i siderne, så du får et langt stykke plastik, der er foldet ved posens oprindelige bund, så det ligger dobbelt.

Fold det så sammen to gange på den anden led,

og klip strimler, startende i posens top, ned mod bunden

– men STOP ca. 6-7 cm før bunden!

Når du folder plastikstykket ud, har du så et langt stykke med frynser i hver ende.

Sno midterstykket (hvor der ikke er klippet) hårdt,

så der dannes en lille ring. I princippet låses ringen om sig selv, men jeg plejer at sikre den med et stykke tape eller en klat lim.


Og voila; første ‘frynse’ er færdig! Lav så mange du har lyst til, træk dem på en snor, og hæng op!

 

Tilbage til forsiden

Skt Hansaftensfest

Jeg håber alle havde en god Skt. Hans, til trods for de spredte byger! Vores Skt. Hans-tema kan vel nærmest sige at have været Ild & Vand – bål og grill, tårer og regn.

Vi startede med at mindes min kære svigerfar, som vi mistede lillejuleaften. Det blev en smuk ceremoni, hvor tårerne fik frit løb, og vi fik lejlighed til at tage endnu en afsked med ham.


Vi søsatte blomsterhoveder i bassinet, med hver vores minder om ham.

Jeg havde set vejrudsigten, så havde besluttet at vi ikke skulle sidde udendørs. Omvendt synes jeg simpelthen ikke det er rigtig Skt. Hans hvis man bare sidder inde i stuen, så vores gamle lade måtte endnu engang holde for. Jeg dækkede borde i sort og hvidt, og med masser af lys og blomster, og pyntede op med guirlander (virkelig nemt – DIY instrukser her).


Der var også børn med til festen, og på grund af dem (kun på grund af dem…), havde jeg besluttet at lave et udklædnings/foto-hjørne, med masser af hatte, skæg og parykker, og en fin baggrund. Blev jo nødt til at teste om det fungerede, og havde det vist alt for sjovt – hele formiddagen røg i hvert fald på den konto 😉

Processed with MOLDIV


Heldigvis var det ikke kun mig, der havde glæde af det!


Da vi var færdige med at spise, begyndte det at øsregne. Derfor bragte jeg vores bålfad i forslag som Skt. Hansbål, men blev affejet. Vi ventede tålmodigt, og blev belønnet med 1 1/2 times opholdsvejr, og så klarede et par liter benzin resten.



Da regnen startede igen, vendte vi tilbage til laden, hvor vi ristede skumfiduser til s’mores, og hyggede os til ud på de små timer. Dejlig Skt. Hansaften, lige som den skal være.

Tilbage til forsiden

 

Sankt Hans aften

Vi skal holde en lidt speciel Skt. Hans aften i år. Den aften er det nøjagtig et halvt år siden vi mistede min svigerfar, som var hele familiens ét og alt; vores omdrejningspunkt. I forbindelse med Skt. Hans vil vi derfor holde en mindehøjtidelighed for ham, hvor vi opsætter en mindeplade på det sidste af de mange projekter han varetog herude: vores anlæg med Avalokitesvara-statuen. Anlægget er blevet så smukt og fint, og der er så meget af ham i det.

Efter mindehøjtideligheden skal vi samles om en velkomstdrik, og det skal være ude på gårdspladsen (for det er naturligvis fantastisk vejr; det er det jo altid til Skt. Hans… skriver jeg, mens jeg mindes alle vores osende bål, som var nærmest umulige at få ild i, fordi det styrtede ned). Jeg vil fylde en gammel zinkbalje med isterninger og grønne grene, så jeg nemt kan afkøle boblerne. Her er en miniatureudgave af ideen:

Bagefter sætter vi os omme på terrassen og spiser. Vejret er jo fortsat enestående, så vi kan sagtens sidde ude og nyde udsigten og duften af dansk sommeraften (skulle vejret, helt mod forventning, blive fuldkommen tosset, har jeg en plan B, som involverer vores gamle lade. Satser nu på plan A.). Det bliver et sammenskudsgilde, så jeg ved ikke helt hvad vi kommer til at spise, men jeg kender min familie, så jeg ved at det bliver lækkert! Jeg vil dække bordet med sorte duge og en råhvid løber, som jeg vil fylde med små viltre grøftekantsbuketter og glas med stearinlys, omtrent sådan her:

Selve terrassen vil jeg pynte med lyskæder, stearinlys, guirlander af lange kvaster, og små hængende glas med blomster, som disse:

Senere på aftenen tænder vi bålet. Vi skal synge – selvfølgelig – og det skal både være Midsommervisen og Skønneste Mors. Skønneste Mors er en hyldest til min svigerfars fødeø, og den hører bestemt til ved en sådan lejlighed.

Jydernes landskab kløves af fjorden,
hvor Oddesund forbindes med Thy,
og der hvor vejen drejer mod norden,
dukker du frem bag en rosenrød sky.
Skønneste Mors, grønneste ø,
smukt blev du formet med å og med sø,
agerbrugsland, skove og strand
kranses af Limfjordsvand.

Tekst: Inger Lauritzen / Mel.: Glitrende hav

Rundt om bålet vil jeg lave siddepladser. Jeg håber vi stadig har nogen gamle paller, som jeg kan fylde med madrasser, tæpper og puder, men ellers slæber vi en håndfuld stole derom – det vigtigste er, at der er masse af bløde og varme tæpper at putte sig i mens duggen falder, og vi sidder og laver s’mores om bålet.

 

Tilbage til forsiden

Spilleaften

Spilleaften for familien er en hyggelig vintertradition. De vigtigste ingredienser er nem mad (take-out er fint!), et hyggeligt bord, gode spil, og entusiastiske spillere – så er successen sikret!



Vi kan lide at spille Risk, 500, Hjerterfri og det gode gamle Trivial Pursuit, men er altid åbne for nye forslag 🙂

/Pia

 

Vinterfest

Jeg nyder at have gæster, men jeg bryder mig slet ikke om at tilbringe en festlig aften svedende over gryderne. Derfor foretrækker jeg at invitere til grill om sommeren, og sammenkogte retter om vinteren. Der er næsten ikke noget bedre en kold vinteraften end en gryde Boeuf Daube, og det er samtidig perfekt gæstemad, der stort set passer sig selv, når først de indledende skridt er taget.

Boeuf Daube (4 personer)
1 kg okseklump
3 spsk. hvedemel
150 gr. bacon i tern
4 gulerødder
4 løg
2 laurbærblade
1 tsk. timian
1 tsk. rosmarin
1/5 l. rødvin

Skær kødet ud i mindre tern. Bland melet med lidt salt og peber, og vend kødstykkerne i blandingen. Brun dem derefter i smør, i en dyb pande. Tilsæt bacontern, og lad dem stege med et par minutter.

Skræl gulerødderne, pil løgene, og skær begge dele i skiver. Brun dem i en stor gryde, og hæld så kød og bacon i. Tilsæt laurbærblade, timian og rosmarin, og hæld vin og vand på – kød og grønt skal næsten være dækket.

Lad hele herligheden simre et par timer, og jævn til sidst saucen.

Serveres rygende varmt med kartoffelmos (Den Udygtige Husmor kan fint lave den af pulver!).


Det er smukt med et vinterhvidt bord fyldt med små stearinlys ned langs midten – så rykker man nærmest helt automatisk tættere sammen 🙂

/Pia

Familiefotos

For snart to år siden fik jeg overtalt familien til at stille op til fotografering. Heldigvis kender jeg Verdens Bedste Fotograf (hun er så god, at jeg er nødt til at skrive med store bogstaver!): Amalie, som er datter af Frk. T. Det er Amalie der har taget alle billederne i dette indlæg. Så god er hun!

For vores lille familie besluttede jeg mig for et lidt intimt set up. Alle hadede det – indtil billederne var fremkaldt 😉

Vi fik også taget billeder af vores udvidede familie; vores forældre, søskende, svigerinder, svogre, nevøer og niecer. 22 personer der alle skal se godt ud på ét og samme billede – det skal gå galt! Derfor gik jeg bevidst efter lidt utraditionelle løsninger, og jeg synes det lykkedes rigtig flot.

Dette er det nærmeste vi kom på et traditionelt familiebillede, men heldigvis lykkedes det barnebarnet at stikke af fra sin far, og dermed give billedet det krydderi, det ellers havde manglet!

Billederne er et skønt minde om en herlig sommerdag, hvor vi – efter fotograferingen (folk var jo klædt i sort og hvidt!) – spiste en forrygende frokost, og hyggede os til ud på de små timer.

Der er sket meget i vores familie siden da, og derfor er jeg ved at planlægge en ny fotografering. Første udfordring er at finde en dato hvor alle kan, næste udfordring bliver at komme op med et fedt koncept. Jeg har (foreløbig) tillid til processen…

/Pia

Brasiliansk aften

Når det nu lige om lidt bliver sommer, vil jeg invitere en håndfuld venner til brasiliansk aften. Så skal vi lave vores eget churrascaria; et brasiliansk steakhouse. Vi skal spise picanha, som er en culotte der er stegt på spyd ved meget høj varme, hvor man skærer de yderste stykker af, i takt med at de bliver stegt færdigt.

Dertil skal vi have ris og bønner med farofa, vinagreite og pão de queijo. Farofa er farinha de mandioca; mel af maniok-roden, som ristes med bacon, vinaigrette er brasiliansk salsa, og pão de queijo er de lækreste små ostebrød.

Til dessert skal vi have tapioca med doce de leite, og undervejs skal vi forfriske os med masser af caipirinhas. Så bliver vi også bedre til at danse samba 😉


Bordet skal dækkes med klare farver og store grønne blade. Det skal emme af frodighed, overskud og livsglæde, og ingen skal blive siddende på deres plads hele middagen igennem. Vi skal allesammen rykke rundt som vi lyster, med vores tallerkner balancerende på knæene, og vi skal selvfølgelig op og danse undervejs!!

Jeg skal have en farvestrålende kjole på, tårnhøje hæle og stabler af armbånd. Måske noget i retning af dette:


De følgende opskrifter stammer fra min svigerdatter, som er en fremragende kok – og oven i købet formår at se bedårende ud, mens hun svinger potter og pander! Det eneste jeg ikke har opskrift på, er pão de queijo; de kan købes færdige, og smager vidunderligt når de er varmet op.

Pão de queijo, og alt hvad du ellers behøver til disse opskrifter, kan købes flere steder i Danmark, bl.a. hos Food From Heaven.

Ris på brasiliansk:
Når Marilia laver ris, starter hun med at sautere lidt løg og hvidløg i gryden, inden hun tilsætter risene, og steger dem ganske let. Så kommer hun vand, salt og en bouillonterning ved, og lader det koge ved svag varme til risene er møre.

Bønner:
500 gr sorte bønner
Et stykke chorizo i skiver
Et stykke røget bacon i tern
To bouillonterninger

Det hele koges i rigeligt vand i 1-2 timer, til bønnerne er helt møre.

Farofa:
1 1/2 dl farinha de mandioca
1/2-1 dl smør
1/2 finthakket løg
4 skiver bacon, fint udskåret

Smelt 1/2 dl smør i en dyb stegepande. Sauter løgene til de er glasklare. Tilsæt bacon, og steg videre 3-4 minutter. Tilsæt så farinha de mandioca, og eventuelt mere smør. Steg videre et øjeblik, og server varmt eller koldt.

Vinaigrette:
Tomat og løg skæres i bittesmå tern, og marineres i lige dele eddike og olie med lidt salt. Så enkelt, og dog så lækkert.

Tapioca:
For at lave tapioca har man igen brug for maniok-mel, men ikke samme type som blev brugt til farofaen. Det mel du skal bruge, sælges ofte under navnet tapioca-stivelse i Danmark; det er helt fint, lidt klistret mel, som minder lidt om kartoffelmel i konsistens.

Du smuldrer melet i et jævnt lag på en stegepande (uden fedtstof!), og bager derefter ‘pandekagen’ ved jævn varme indtil du ser at kanterne begynder at krølle lidt op fra panden. Så vender du den om og kommer dit fyld på, mens den steger på den anden side. Jeg vil fylde mine med doce de leite (se opskrift længere nede), men man kan også bruge banan, bær eller frugter – eller ost, skinke eller pølse.

img_9170

Når fyldet er kommet på, folder du pandekagen sammen, klemmer den godt til rundt i kanterne, og tilsætter en lille klat smør, som den steger færdig i.

img_9168

De skal serveres rygende varme, og du kan roligt lave mange!

img_8699

Doce de leite:
Jeg har aldrig prøvet at lave doce de leite selv. Man kan købe det på dåse, men man kan altså også forsøge sig med at lave det selv.

2 l sødmælk, som ikke er UTH-behandlet
750 gr. sukker

Blandes, og koges ind til en cremet, lysebrun masse – tager ca. 1-2 timer.

Caipirinha:
Der er mange forskellige opskrifter på caipirinha. Min er (meget) sød, for det er sådan jeg foretrækker mine drinks – søde, og helst med en lille paraply i.

Knus 1/2 lime i et højt glas med en skefuld rørsukker og lidt knust is. Tilsæt et generøst skvæt Cachaca, og fyld op med Sprite (har du en mere voksen smag, kan du bruge mineralvand i stedet, eller bare plumpe et par isterninger i).

Nu må sommeren gerne snart komme!!

 

Tilbage til forsiden

 

    Newer posts