Noget om gaver og ønskesedler

Julen er hjerternes fest og alt det der, den er jeg helt med på – men altså, jeg har bare fået ubegribeligt fantastisk lækre gaver (igen…) i år. Må jeg godt være jublende glad for dem, uden at blive stemplet som en kynisk materialist?

Den ene af mine gaver har I allerede set: pragtfulde høretelefoner, som skal bringe mig frelst igennem en masse lange flyrejser de næste år. De er fra B&O, og de er så gode, at jeg stadig bliver overrasket, hver gang jeg tager dem på. Jeg har haft NCT høretelefoner i flere år, men de her er altså helt utrolige. Støjreduktionen er imponerende, men mindst ligeså vigtigt, så er pasformen genial til mit (noget store) hoved – og så er de bare pæne.

Barnevidunderbarnet gav os den smukkeste tegning af en løve (altså, nu er det ikke kun fordi jeg er hendes farmor, men hun er virkelig overraskende god til at tegne. Har også en blæksprutte fra hendes hånd, som nok skal blive mange penge værd en dag. Sagde farmor), og på bagsiden havde hun skrevet ZOO – vi skal i Zoologisk Have med hende. Totalt yndlingssted med totalt yndlingsmenneske; jeg kan nærmest ikke vente!

Jeg fik også en masse nyt til klædeskabet. Meget praktisk, for da jeg skulle pakke min kuffert 1. juledag, smed jeg bare hele julegaverovet ned i den, tilsatte lidt basics og min pyjamas, og så havde jeg pakket.

Selvfølgelig fik jeg også bøger. Masser af bøger. Heldigvis havde jeg lavet en så omfangsrig ønskeseddel, at der kun var en enkelt dublet – Peter Øvigs bog optrådte to gange, men den ene bliver byttet til de andre bøger i Zafóns serie, som jeg virkelig glæder mig til at kaste mig over. Ellers er det en god blanding af moderne klassikere, bøger jeg har haft på min ønskeseddel i længere tid, og et par forholdsvis nye bøger, så jeg ser frem til mange lange aftner i læselampens skær (lidt jul er det jo endnu!). Det er lidt begrænset, hvor mange bøger jeg kan slæbe med i kufferten, men et par stykker er det blevet til – og så har jeg også en masse godt at komme hjem til.

Jeg ved godt, at der er mange som synes at ønskesedler er noget makværk, og at de kun er marginalt bedre end bestillingslister. Jeg er i princippet måske enig et stykke hen ad vejen, men omvendt så kan det altså være voldsomt svært at være opfindsom 20 + gange i løbet af en enkelt lille måned, hvorfor jeg sætter pris på at mine kære gider give mig et fingerpeg, før jeg køber deres gaver. Selv skriver jeg ønskeseddel hele året, selvom min fødselsdag falder forholdsvist tæt ved jul, og størstedelen af året således er stort set gavefrit for mit vedkommende. Der ligger simpelthen altid en note på min telefon, hvor jeg skriver ned, hver gang jeg kommer i tanke om noget jeg ønsker mig, om det så er ting til huset, et særligt stykke tøj, makeup, hud- eller hårprodukter, forskellige småting, eller (oftest) bøger der lyder spændende. Når jeg læser en interessant anmeldelse, ryger titlen straks på min liste, og ligeså når en af ‘mine’ bogbloggere tipper om en god læseoplevelse. Derfor har jeg altid masser af inspiration, når familien begynder at spørge til gaveønsker, og jeg undgår at falde i diva-fælden *. I øvrigt noterer jeg det også, hver gang nogen i forbifarten nævner et eller andet de ønsker sig, eller når jeg ser noget som bare er lige præcis perfekt til en af mine kære. På den måde kan jeg grave et par gode ideer frem, hvis deres ønskesedler til jul forekommer mangelfulde (slips og sokker udgør ikke en fyldestgørende ønskeseddel, især ikke på 12. år!).

Skønne julegaver – jakke fra Isabel Marant Étoile, sweater fra Acne, og clutch fra Michael Kors.

 

* Den diva jeg er gift med, har altid svar på rede hånd, når nogen spørger, hvad han mon kunne ønske sig: “Alle dem der virkelig elsker mig, ved sagtens hvordan man gør mig glad”. Tror I lige jeg har haft præstationsangst op til fødselsdage, jubilæer, juleaftner, bryllupsdage…?

 

Tilbage til forsiden

På vej til Mallorca

Så er vi på farten igen. Det var ikke meget jul det blev til i år, men det vi fik, var til gengæld vidunderligt. Nu er vi på vej til Mallorca, hvor vi skal tilbringe den næste måned. Lidt vemodigt at forlade hjemmet midt i de fine og magiske juledage, men jeg er sikker på at vi nok skal få en herlig tid.

Jeg har meget ofte haft et regnskab at gøre op med min krop i januar måned, og igen i år kan jeg da godt mærke, at jeg har haft en virkelig hyggelig december, som har handlet meget mere om det jeg havde lyst til, end om det jeg havde godt af. Januar bliver grøn og aktiv, blev der sagt.

Virkelig træt og forpjusket fru T på morgenflyet. Ikke helt ok overhovedet at være vågen så tidligt 2. juledag. Eneste formildende indslag er B&O julegaven om halsen – støjreduktion (baghjul til snorkede mænd, jetmotorer og utilfredse småbørn!), bluetooth og perfekt design i én lille pakke.

 

Tilbage til forsiden

Glædelig jul

Så oprandt den store dag omsider. Gåsen er om ikke til bageren bragt, så i hvert fald i ovnen sat – og der skal den hygge sig, mens vi tager på julevisitter. Huset emmer af jul, Bing Crosby crooner i baggrunden, gaverne ligger i et mægtigt, glitrende bjerg, og alting dufter skønt. Det er jul.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. Vi ses på den anden siden 😉

 

Tilbage til forsiden

Lillejuleaften

Normalt har lillejuleaften altid stået højt på min liste over ‘Dage der er værd at gentage igen og igen’, men sidste år skete der noget, som for evigt har slået skår i min glæde over denne dag.

Vi mistede min elskede svigerfar. Ganske tidligt om morgenen mistede vi en helt særlig mand; en hjertevarm, kærlig, omsorgsfuld mand, som var en af mine bedste venner. Jeg kunne altid regne med Jørn. Ligegyldigt hvilken skør ide jeg kom op med, så vidste jeg altid, at han i hvert fald ville bakke mig op. Nogen gange kom hans opbakning i form af en hovedrysten og et skævt smil, men den kom altid. Altid. Man møder meget få mennesker, der på den måde altid står i ens hjørne, og når man er så heldig at få dem præsenteret på en sølvbakke som jeg gjorde, hvor han var en del af den mande-pakke jeg valgte, så er det bare om at åbne hjertet og armene, og sige tusind tak.

Havde nogen spurgt mig sidste år, ville jeg nok have gættet på, at jeg efter et år ville være i stand til at mindes, uden at savnet skulle ruske mig halvt i stykker hver gang. Sådan er det ikke endnu, og tårerne triller mig da også ned ad kinderne, mens jeg skriver. Jeg savner min svigerfar.

Jeg ser ham ikke længere hele tiden, men i starten blev jeg konstant snydt af mit usamarbejdsvillige sind, som bare ikke ville acceptere at han ikke var mere. Jeg så ham, når jeg svingede ind på gården. Så gik han da dér, næsten ude af syne, og hakkede i jorden eller vandede træerne. Jeg så ham, når jeg gik gennem stalden. Stod døren på klem ned til værkstedet, fik jeg en lille en bobbel af glæde i brystet, for så kunne jeg lige nå at slå en sludder af med svigerfar, inden jeg skulle videre i dagens program. Kunne jeg ikke finde Fili, var min første tanke altid, at hun da syslede rundt sammen med svigerfar.

Hver morgen og hver aften tager jeg mig tid til at mindes ham under mine ceremonier, og jeg glæder mig hver gang over, at et så enestående menneske kom til mig. At have kendt ham er en velsignelse, som jeg aldrig kan tilbagebetale, men jeg håber at jeg kan holde bare en lillebitte smule af ham i live, ved hver dag at mindes hans kvaliteter, og prøve at levendegøre dem i mig selv.

Hans generøsitet, hans ubestikkelige loyalitet, hans stille fordringsløse varme, og hans fantastiske evne til at både se og acceptere alle tings såledeshed – det er ting verden aldrig kan få nok af, og jeg gør mit bedste for at leve op til hans høje standarder (som han vel at mærke aldrig påduttede nogen af os andre. Han satte store krav til sig selv; aldrig til os. Vi kunne altid mærke, at vi var perfekte, lige præcis som vi var).

I dag har vi tændt røgelse ved hans sten, og lagt blomster i bassinet ved Avalokitesvara. Det anlæg var det sidste af hans mange store projekter herude på gården, og det står som et mindesmærke over ham. Selv det faktum at det ikke er helt vandtæt (men næsten, og man kan altid efterfylde en smule fra tid til anden), er en hyldest til svigerfar og hans vidunderlige evne til at styre forretningen ‘Good Enough Constructions’.

 

Tilbage til forsiden

Lillebittejuleaftensdag

Så så man lige den første af julens hellige dage komme buldrende som et eksprestog, helt ud af det blå… Lige for et øjeblik siden var det oktober, og vi fejrede Peters fødselsdag med sol i knolden og tæerne i vand nede i Dubai – og nu er det så lillebittejuleaftensdag, er der nogen der siger.

Tag ikke fejl: jeg ELSKER (elsker, elsker, elsker) lillebittejuleaften og lillebittejuleaftensdag. De er så dejligt uprætentiøse. Ikke noget med ‘Hey, her kommer jeg, og jeg er MEGET vigtig’. Bare en lille, stille lomme, midt i orkanens øje.

Det eneste denne dag forlanger, er at der bliver lavet konfekt, og at man hygger sig. Sådan rigtig hygger sig, på den super intense måde, hvor hyggen nærmest tager pusten fra en.

Så det gør jeg. Ville jo være både forkert og utaknemmeligt ikke at overholde reglerne.

Jeg har lavt mit berømte (berygtede…) marcipanbrød, jeg har bagt kransekagekonfekt, og så har jeg naturligvis lavet havregrynskugler. De passer til enhver anledning. Hov – det er torsdag. Så må vi have havregrynskugler 😉

Selv er jeg meget stolt af mit julekubistiske marcipanbrød, men onde tunger vil vide, at det er født af nødvendighed. Ordsproget ‘Nød lærer doven kvinde hvordan man undgå at spinde’ er bragt på banen. Hvorom alting er, så er der tale om en opfindelse som 1) tilfredsstiller en barnligt sød tand og 2) er smækket sammen på få minutter. Hvad er der ikke at elske ved dét?

Man tager en rulle marcipan og en pakke nougat, skærer begge dele i skiver på den lange led, og placerer skiverne skiftevis ovenpå hinanden på et stykke bagepapir. Så slår man papiret om, og ruller det hele, indtil det er nærmest pølseformet. Tag papiret af, og smør med en håndfuld chokoladeknapper, der lige har været en tur i mikroovnen. Drys med lidt chiafrø, hakkede nødder, solsikkefrø eller hvad du nu har, og tadaaa: Julekonfekt! Endda med de smukkeste tegninger i skiverne, som det ses ovenfor.

Kransekagekonfekten er en smule mere kompliceret, men ikke værre end at alle kan være med. Bland 500 gr marcipan med 200 gr flormelis og en æggehvide, form til små buttede hjerter, og bag ca. 10 minutter ved 225 grader. Hold godt øje med dem! Der er nærmest ikke noget så sørgeligt som kransekagekonfekt der har fået for meget.

Hele dejligheden nydes med en kop julete til tonerne af min nye yndlingsjulesang: Pentatonix’ version af Winter Wonderland / Don’t worry, be happy. Ser besynderligt ud på papir, men fungerer max!

 

Tilbage til forsiden

Har du besøgt dit bibliotek?

Biblioteker er fortryllede steder. Vi skal værne om vores biblioteker, og det gør vi bedst ved at bruge dem. Biblioteker er rene skattekamre, fyldt med minder om skønne eventyr, og med oplevelser man endnu har til gode.

Jeg har altid elsket at komme på biblioteket, lige fra jeg var helt lille, hvor mine forældre tog mig med op til Skovlundes lillebitte mikro-bibliotek, som lå i den gamle vandrekirkes lokaler. Senere, i 1978 tror jeg, rykkede Skovlunde bibliotek til store, fine lokaler, som jeg nød ? og som mine unger også kom til at elske.

Biblioteket har været med mig hele vejen, fra Elsa Beskow og Egon Mathiesen, over Ole Lund Kirkegård og Cecil Bødker, til Suzanne Brøgger og Vita Andersen, helt frem til i dag. Som lille havde jeg et par restriktioner på mine hjemlån. Jeg skulle låne (og læse!) flere bøger end tegneserier, hvilket ikke altid var lige nemt, fordi jeg havde en svaghed for Tintin og Lucky Luke. Tintin er jeg stadig vild med, men det der med Lucky Luke er lidt mere besynderligt. Hvad kan jeg sige; jeg var ikke en typisk prinsesse-pige… Der var også grænser for antallet af bøger, jeg måtte slæbe med mig hjem. Max ti ad gangen, irriterende, men trods alt til at have med at gøre, al den stund at vi havde familieudflugter til biblioteket hver måned ? og at jeg kunne supplere med lån fra skolebiblioteket.

Skolebiblioteket er et kapitel helt for sig. Rosenlundskolens bibliotek var endnu mindre end byens, men det havde noget helt fantastisk: det havde en pragtfuld, engageret bibliotekar, som godt gad at læse alle bøgerne, så hun altid kunne finde den næste helt rigtige bog til mig. Jeg er helt ked af, at jeg ikke kan huske hendes navn, for hun er en af de personer som har betydet allermest for min læselyst. Uanset hvor du er nu, så sender jeg dig en inderlig tak for den eventyrlige verden du bød mig velkommen i.

I dag bruger jeg stadig biblioteket flittigt. Ganløse bibliotek er ganske småt, men det er godt ? og man kan altid gå ind via deres hjemmeside og bestille nærmest hvilken som helst bog hjem. På bare et par dage fremtrylles de mest besnærende skatte, og det bedste af det hele er, at de kan hentes på de mest umulige tidspunkter, fordi det er et selvbetjeningsbibliotek. Lige præcis dét er jo dejligt for mig, men jeg ærgres nu alligevel en smule over, at vi prøver at lade som om, at noget så vidunderligt som en bibliotekar kan undværes. Det kan de jo ikke. Hvem skal vejlede mig og alle de andre brugere? Hvem skal fortrylle os med deres uudtømmelige lager af viden om skønne bøger, smukke bøger, uhyggelige, lærerige, underholdende, spændende bøger?

Hvorom alting er, så er jeg glad og taknemmelig for biblioteket, ikke mindst i juletiden. Der er så mange julebøger som er udsolgt fra deres respektive forlag (hvad sker der i øvrigt for, at trykte bøger efterhånden er at ligne med ferskvarer, når det kommer til holdbarhed? Spænd op!), men som stadig er tilgængelige på biblioteket ? og så er der også altid garanti for en god dosis glad julestemning i det herlige lille hus midt i Ganløse.

Hurra for de danske biblioteker ? måtte de bestå i al fremtid. Og hurra for de danske bibliotekarer. I er et kildevæld af inspiration, og jeg skylder jer så meget.

 

Tilbage til forsiden

Juleplaner

Har lagt omhyggelige planer for den næste tid, for nu er det jo jul ? og julen varer lige til påske! Jeg skal

– lave pebernødder efter en opskrift, som jeg fandt hos Mammalade,

– pakke de allersidste julegaver ind, og fordele dem rundt til alle mine kære,

– hænge ud foran brændeovnen sammen med ham min elskede, i matchende pyjamas (og pænt undertøj. Var med da han købte min julegave!),

– drikke julen ind i gode venners lag,

– holde lillebittejuleaften hos min søn og hans familie,

– spise suppe og risengrød mens jeg ser Fars Fede Juleferie lillejuleaften,

– nyde at have god tid til at se Disney’s Juleshow d. 24., fordi jeg for en gangs skyld ikke er værtinde juleaften,

– vinde lyskonkurrencen juleaften. Julen handler om at vinde; det ved enhver, og derfor har vi indført en ekstra konkurrence ved julemiddagen. Ved hver kuvert står der et julelys, som tændes når vi sætter os til bords, og den hvis lys holder sig i live længst tid, får en gave. Skulle blive nemt at vinde, for der er en del børn med ved bordet, og de er langt fra snu nok til at hamle op med en erfaren spiller.

– lave virkelig meget konfekt. Og spise det hele. Vi rejser jo 2. juledag, så det er bare om at få det væk.

– nyde juledagene på Mallorca, med masser af tæpper, puder, stearinlys og juleguf. Må egentlig nok hellere lave noget konfekt dernede også. For mig handler juledagene om at sove længe, spise rester fra julemiddagen (suppleret med en masse virkelig dårlig mad og ufatteligt store mængder slik og kage), læse julegavebøger, og se halvdårlige film. Mums.

 

Tilbage til forsiden

Julegaver, og ham der nissen

Så er næsten alle gaver pakket fint ind, og ligger klar til uddeling. Jeg elsker at give julegaver, og nu mangler jeg kun fem, som jeg skal ud og hygge mig med at finde i dag. Det er så dejligt at snuse rundt og finde lige det helt rigtige til mine kære ? og selvom snuseriet i år mest er foregået online, har det nu været skønt alligevel.

Juleaften er jeg altid så spændt. Før i tiden gik spændingen mest på indholdet af de pakker der stod ?Pia? på, og de er da også stadig vældig interessante, men jeg kan næsten heller ikke have spændingen i kroppen, når nogen pakker det ud, jeg har valgt til dem.

Gættelegene op til jul er en fest. Min yngste søn er bekymrende dygtig til at læse mig, og faktisk vil jeg helst undgå overhovedet at tale om julegaver med ham, for ellers har han pludselig overlistet mig, og gættet alle sine gaver. Peter, til gengæld, er overraskende nem at snyde, men det må I endelig ikke sige til ham 😉

Jeg kan også godt lide at pakke gaver ind. Hvert år har jeg store drømme om fremstille virkelig fancy pakker, med håndtrykt papir, blonder, silkebånd og al mulig slags pynt på, og drømmene er virkelig skønne. Dybest set ved jeg jo godt, at det ikke kommer til at ske, men det er alligevel sjovt at forestille sig.

En enkelt særlig detalje er det dog blevet til, nemlig hjemmelavede til-og-fra kort. Selv barnebarnet på 3 år kan finde sine egne pakker på denne måde, for hun ved godt, hvordan ?Isabella? ser ud, og behøver slet ikke at kunne læse ?farmor & farfar?. Sidste år var jeg tjekket nok til at have lavet et stort, hvidt skilt vi kunne holde ? i år blev det bare til en charmerende placeholder, som blev erstattet med en hvid boks i redigeringen. Kan ikke vinde hver gang.

Heldigvis er der også i år en pakke til Pia fra nissen. Det er lidt sjovt med den nisse. Hans håndskrift minder, ifølge almindeligvis pålidelige kilder, meget om min. Sjovt.

Apropos nissen, så har han også sørget for ekstrapost ? endda fra land til land. Pragtfulde, bløde og lækre matchende julepyjamas til mig og Peter; det eneste der er værd at have på i juledagene! Bliver nok nødt til at droppe dem et par timer 2. juledag, hvor vi flyver til Mallorca. Eller? Flypersonalet har garanteret set værre…

 

Tilbage til forsiden

4. søndag i advent

4. søndag i advent ? en bittersød dag, fordi vi på den ene side er virkelig tæt på jul, men på den anden side er virkelig tæt på jul 😉

Vi har julet på livet løs i Italien, og hyggeligt har det været, men det er nu altså rigtig (rigtig, rigtig) dejligt at være hjemme igen. Højdepunkter i ugens løb har bl.a. været juleudstillinger i Lugano og Menaggio,  og småkagebagning. Jeg opfandt nogen usandsynligt lækre mandeldrømme, som fremover vil være fast juleindslag:

200 gr blødt smør
150 gr sukker
350 gr mel, tipo 00
100 gr finthakkede mandler
1 æg
vanilje

Hele herligheden blandes, og rulles til små kugler, som trykkes flade med en gaffel. Bages ca. 10 minutter ved 200 grader ? smager vidunderligt varme, men næsten endnu bedre når de er afkølet. De bliver lidt seje i det, og mandelstykkerne gør dem så interessante, at man slet ikke kan nøjes med én (eller ti…).

Sagde farvel til Italien, og goddag til Danmark, med en meget tidlig landing (en solopgang-over-Alperne tidlig landing…) i går morges, og tog direkte ud og hentede juletræ. Juletræshentning er noget ganske særligt. For det første så er det slet ikke ligegyldigt hvor man henter sit træ. Det skal være en hyggelig plantage, hvor man selv kan fælde træet, og hvor det hele ikke er alt for velpasset. Der skal simpelthen være nogen skæve, ukurante træer, som man kan overveje at adoptere i julens ånd, og det skal heller ikke være alt for nemt at finde et pænt, symmetrisk træ. Jagten er den halve glæde. For det andet er selve udvælgelsesprocessen en omstændelig affære. For eksempel er det vigtigt, at der er et ulige antal grene omkring toppen (helt optimalt fem, men syv går også an. Fire er derimod diskvalificerende), og at træet er meget fyldigt og busket, men omvendt også, at det ikke er alt for perfekt. De helt perfekte træer skal nok få et hjem, men et mindre end perfekt træ vil bare gøre sig så meget mere umage!


Når man omsider, gerne efter lang tids traven rundt i plantagen, har udset sig en værdig kandidat, kommer den endelige test: Kan dette træ danses omkring? Det er ikke alle træer der lader sig danse om på tilfredsstillende vis, og der er da igennem årene også enkelte træer, der er faldet for denne endelige test. Altså er det udelukkende drevet af nødvendighed, når vi fattes hænder og danser omkring udvalgte træer, inden de hugges om. Nu ved du så også, hvad det handler om, hvis du nogensinde kommer til at købe juletræ samtidig med os. Efter juletræshentning er der julefrokost, og den er velfortjent. I år var det hos svigermor, og hendes bord går man ikke sulten fra!

I dag er det os selv der er værter, så vi har været tidligt oppe igen. Bordet er dækket, så nu er det vigtigste på plads, men vi skal nok også lige sysle lidt med noget mad, inden den glade familie strømmer til.

Næste uge kommer til at byde på vidunderligt mange stjernestunder, og jeg glæder mig som et lille barn. Vi skal i juletivoli, til fyraftensgløgg hos gode venner, og fejre lillebittejuleaften, lillejuleaften, og endelig bliver det så rigtig JUL.

Tilbage til forsiden

 

 

Juleudstilling

4-soendag-i-advent1

Juleudstilling ? ordet emmer af kolde næser, spændt forventning, og kinder der blusser af varme, straks man kommer indendørs og får varm chokolade. For mig er juleudstilling lig med København i tusmørke, hvor lysreklamerne reflekteres i regnvåde gader, og togture med ?en voksen og et barn retur til byen?. Min mor og jeg gik altid om ad Nørregade, som vel alle andre også gjorde dengang, så jeg kunne se den ekstra fine juleudstilling hos Daells Varehus. Deres store hjørnevindue, som hvert år blev fyldt med mekaniske nisser i et fantastisk julelandskab, var i dén grad et tilløbsstykke. Det gjaldt om at time ankomsten dertil. Ens mor skulle for alt i verden ikke være alt for træt og kold, men omvendt skulle turen heller ikke starte her, for så risikerede man at tiden foran vinduet blev alt for kort, fordi hun havde så meget på sin liste. Heldigvis var min mor usædvanligt tålmodig, og mange er de timer jeg har tilbragt udenfor det vindue, enten i baggrunden, trippende på tæer, eller som en af de lykkelige der kunne presse næsen helt op ad ruden.

Resten af turen var også en fest. At vælge de allerfineste julegaver til hele familien, og spændt overveje hvad der mon ville være under træet til mig. At lytte til den besynderlige udveksling af spørgsmål og svar i forbindelse med indkøbene: ?Skal vi lige slå et stykke papir om den??, ?Skal prisen dækkes til?? eller ?Kan pengene gives retur, eller får man tilgodebevis??. At komme i Jordbærkælderen eller ? oh, fryd ? til pølsevognen. At se Disney?s Juleshow, og at lade sig opsluge i legetøjsafdelingerne i Anva, Illum, Magasin…

Juleudstilling er bare noget helt særligt. Granguirlander og røde hjerter i gaderne, juletræssælgere på hvert et hjørne, og en voldsom trængsel og alarm ? alt dette gik lige i mit barnehjerte, og var med til at gøre julen til en fortryllet tid.

Med mine egne børn indførte jeg en tradition med at tage til City 2 for at købe julegaver, spise julefrokost, og gå i biografen. Det gjorde vi hvert år, fra de var ganske små ? og det har vi gjort hvert år lige siden. Enkelte år har vi været andre steder end City 2, men hvis det skal være helt rigtigt, er det altså Tåstrup der gælder ? sjovt nok, for det er ikke et sted vi kommer på noget andet tidspunkt af året.

Peter og jeg har prøvet at tage på juleudstilling nede ved Como. Der er pænt, det er helt sikkert, både i Menaggio og Lugano. Der er alt hvad der hører sig til, af juletræer, julelys, duftende kager og glühwein, der er røde løbere lagt ud i hovedgaderne, og vi så endda Lucia-optog i Lugano, men rigtig juleudstilling, det er det altså bare ikke… Selvfølgelig er der noget helt særligt over julevinduerne hos Cartier og Hermes (!), men uanset hvor megen umage de gør sig, så er der bare for varmt, og der er heller ikke den samme fornemmelse af glad og forventningsfuld travlhed. Måske har det også noget at gøre med, at stort set alle vores gaver er bestilt over nettet i år. Det er jo praktisk nok, men bare ikke nær så hyggeligt som at kæmpe sig frem ad kolde gader eller gennem et proppet storcenter. Derfor har vi afsat vores mandag til at tage ud og købe de sidste gaver, og få et ordentligt skud dansk jul. Når det skal gå hurtigt, må det tunge skyts frem, så jeg regner med at vi tager i juletivoli; det kan få hvem som helst i julestemning, om det så er Scrooge og Grinchen. Så skulle det ikke være nogen sag med et par glade julegrise som os to 🙂

 

Tilbage til forsiden

Older posts