Prosciutto melone

Mens jeg nyder min sidste dag hernede i skønne Cinque Terre, vil jeg lige dele ‘opskriften’ (kan man tale om en opskrift på noget med kun to ingredienser, som oven i købet begge indgår i rettens navn?) på min absolutte yndlingsfrokost / forret / nemme aftensmad.

Hvis maden skal være endnu nemmere end en omgang Bresaola, skal man lave prosciutto melone. Faktisk går der helst ikke en dag hernede i varmen, uden at jeg spiser prosciutto melone – eller skinke og melon, om man vil. Det er det lækreste overhovedet; den søde og bløde melon mod den salte og tørre skinke gør mig noget så glad i munden, og mit eneste problem er at stoppe i tide.

img_2521

Hvis det skal være rigtig fancy, lægger man først en bund af rucola. Det kan helt afgjort undværes, men omvendt går rucolaens særlige smag super fint i spænd med de andre smagsnuancer i retten, og det er ikke  forfærdelig stor en anstrengelse. #Den UdygtigeHusmor

Derpå bygger man et bjerg af sød, solmoden galia-/honning-/netmelon, som man skærer i små, mundrette bidder, og topper med et par længder god, italiensk prosciutto crudo. Det er rigtig vigtigt at man bruger prosciutto crudo – prosciutto cotto er ikke bare forkert; det er helt igennem fuldkommen skrup galt, og smager grimt.

img_2522

Hvis man virkelig skal spille smart, kværner man til sidst lidt frisk peber over herlighederne, og kaster et par basilikumblade på. Det gør jeg aldrig, men dem der har mere modne smagsløg end mine, hævder at det tager retten til nye højder.

Det imponerer mig hver gang, at så simpel en ret kan være så perfekt. Vi taler om TO (2!) ingredienser i en snæver vending – men det er ikke desto mindre en himmerigsmundfuld, som er svær at overgå. Smager selvfølgelig allerbedst i skyggen af et kastanjetræ, men har man ikke sådan et indenfor rækkevidde, går det nok endda.

Den Udygtige Husmors bedste forret

Hvis jeg virkelig vil score point på Domestic Goddess fronten, skal jeg fodre ham min elskede med bresaola. Her i norditalien får man bresaola smidt efter sig uophørligt, og det er såmænd også fint nok, for lækkert er det. Selv kan jeg dog godt klare at gå både en og to dage uden, men det skal jeg ikke foreslå min bedste halvdel 🙂

img_2516

Heldigvis er det en ret, som selv den Udygtige Husmor kan håndtere:

Fordel 10-12 skiver bresaola i et lille fad, og plump en håndfuld rucola ovenpå.

Dæk med generøse mængder af citronsaft, olivenolie og peber, top af med friskreven Grana, og Prego – lækker forret til to (eller hovedret til én).

Når det er så nemt at sprede glæde, er det jo helt vanvittigt ikke at gøre det!

img_2512

Rabarberkage

Jeg har plantet rabarber som bunddække under mine roser på gårdspladsen. Det ser noget så fint ud, og som en ekstra bonus vokser der nu kage i min have!!

img_1610

Uhm, rabarberkage… jeg har endnu engang ofret mig, og eksperimenteret og smagt mig frem til den allerbedste opskrift i hele den vide verden. Min indsats kommer nok til at kræve et par ekstra kilometer på vandrestierne, men det gør jeg gerne i den gode smags tjeneste.

Til verdens bedste rabarberkage skal du bruge en håndfuld friske stængler, vasket og skåret i mundrette bidder. De placeres i et ildfast fad, og drysses med rigeligt sukker og vanilje.

Derefter blandes dejen. Den skal hverken piskes eller røres en hel masse – bare lige blandes hurtigt sammen, og fordeles over rabarberne.

300  gr blødt smør
350  gr hvedemel
100  gr finvalsede havregryn
170  gr sukker

Hele herligheden puttes derefter i en 165 grader varm ovn, og bages i ca. 40 minutter.

Jeg serverer den helst rygende varm, med enten creme fraiche, flødeskum eller en klat skyr på toppen, og eventuelt pyntet med en håndfuld hakkede mandler. Haps!

Kagen tager bestemt ikke skade af at stå. Faktisk er den top hyggelig dagen efter, når den er blevet dejligt snasket – men så præsenterer den sig nok ikke helt så fint længere, og sprødheden er gået af den. Stadig godt, dog 😉

img_1616

De ultimative muffins

img_1258

Jeg elsker muffins. Jeg elsker alt hvad der er sødt og blødt og lækkert, så selvfølgelig knuselsker jeg muffins… men det skal være de helt rigtige muffins. De allerbedste. Og dem får I opskriften på her. Selv tak 😉

Grundopskrift
5 dl mel
½ tsk fint salt
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
2 1/3 dl sukker
2 ½ dl skyr
1 æg
150 gr blødt smør

Bland de tørre ingredienser: mel, salt, bagepulver, natron og sukker. Tilsæt skyr (eller et andet surmælksprodukt), æg og blødt eller smeltet smør (du kan også bruge en smagsneutral olie i en snæver vending), og rør det hurtigt sammen.

Og det var sådan set dét. Nu kan du så lege med fyld, farve og/eller pynt.

Fyld og pynt
1) Mine alleryndlings med grofthakket hvid chokolade og hindbær, gerne med en lille smule rød frugtfarve, så chokoladen virkelig kan ses.
2) De klassiske med triple chocolate: mørkt cacaopulver, grofthakket lys chokolade og hvid chokolade i form af en enkelt, forholdsvis stor bid, der lægges ovenpå selve dejen umiddelbart inden bagning.
3) Dem der knaser en lillebitte smule, med marcipan og vanilje, som drysses med birkes inden bagning.
4) Julevarianten (ja okay – men det er jul lige om lidt) med marcipan og nougat, som får et strøg kanel  på toppen.

Find selv på flere varianter – det kan næsten ikke gå galt…

Hæld dejen i muffinforme, og bag dem ca. 20-25 minutter ved 185 grader – husk at kigge til dem undervejs, og eventuelt sætte en ekstra plade ind over dem, for at beskytte dem mod direkte varme.

Lad dem køle af så længe du kan. De er svære at holde fingrene fra, og historisk set har jeg brændt mig ved mere end én lejlighed… Skulle du komme i den (helt utænkelige) situation at der er nogen til overs, kan de fint fryses.

img_1256

 

Tilbage til forsiden

Focaccia

Da jeg i sidste uge havde den glæde at få ikke mindre end 11 af mine kære familiemedlemmer til middag dagen efter at vi var landet fra et par uger i USA, besluttede jeg, at menuen skulle være nem. Derfor serverede jeg en rygende portion spaghetti Bolognese med mit herlige focaccia til.

Focaccia kan bruges som tilbehør til virkelig mange retter, og man kan variere fyldet i én uendelighed. Denne opskrift foreslår hvidløg og krydderurter, men man kan også bruge oliven, forskellige slags ost, soltørrede tomater, eller hvad man nu synes passer til (og har i skabene… #DenUdygtigeHusmor)

Ingredienser

4 dl lunkent vand
25 g gær
2 tsk groft salt
2 spsk olivenolie
500 g hvedemel

50 g blødt smør
3-4 fed hvidløg

1-2 spsk rosmarinblade, timian eller oregano
1-2 spsk godt havsalt

Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt salt og olie og rør rundt. Derefter røres melet i lidt ad gange. Hold gerne noget mel tilbage ? dejen skal være klistret, men ikke flydende. Ælt grundigt, meget gerne på maskine, i mindst 5 minutter. Hvis du ælter med en grydeske, skal du nok op på omkring 10 minutter.

Lad dejen hæve i mindst 40 minutter, og hæld den i et olieindsmurt fladt fad.

Rør 50 g blødt smør med 3-4 fed knuste eller finthakkede hvidløg, og pres små klatter af kryddersmørret ned i dejen. De skal ikke så langt ned at dejen lukker sig om dem. Stil til efterhævning i ca. 20 minutter.

Når dejen er efterhævet prikker du små huller i den med en gaffel, og pensler den med koldt vand. Til sidst drysser du med salt og krydderurter, før du bager brødet ca. 20 minutter ved 225 grader på ovnens nederste rille. Tag brødet ud, og vend det ud af formen, over på en bageplade. Bag det 5-10 minutter med bunden opad, for at gøre det sprødt.


Lad det afkøle ganske kort på en bagerist, før du skærer det i små mundrette firkanter inden servering. Haps!

 

Kanelsnegle

Jeg hintede lidt om det i søndags – i denne uge besluttede jeg at løfte en stor og vigtig opgave: jeg skulle eksperimentere mig frem til en opskrift på verdens allerbedste, mest snaskede, bløde, lækre, søde og krydrede kanelsnegle. Det har været en tung proces, men ingen anstrengelse er for stor, når det handler om at tilfredsstille min søde tand.

Der er virkelig blevet eksperimenteret. Rigtig meget. Det kommer så nok til at koste lidt på den dér sundhedskonto (som vist i forvejen er i rødt…), men man må ikke springe over hvor gærdet er lavest. Nej, man skal vandre langs gærdet, til man finder det allerhøjeste sted at kravle over – og er det ikke højt nok, må man i gang med at bygge.

Jeg har med andre ord bagt en del kanelsnegle, men det var umagen værd, for nu kan jeg stolt præsentere –

…og vi indsætter en fanfare…

Verdens Allerbedste, mest Snaskede, Bløde, Lækre, Søde og Krydrede Kanelsnegle.

Dej
1 ½ dl mælk
150 g smør
50 g gær
2 æg
1/2 dl sukker
6-7 dl hvedemel (lad evt 2 dl være fuldkornsmel)
1 dl havregryn
Korn fra en vaniljestang
1 spsk kanel
1 tsk salt

Mælken lunes, og gæren udrøres i den. Tilsæt det smeltede smør, æggene og krydderierne, og ælt derefter gryn og mel ind i dejen, lidt ad gangen. Hold en smule af melet tilbage, så dejen ikke bliver for fast.

Lad hæve et lunt sted i 45-60 minutter, og lav imens fyldet.

Fyld
200 gram smør
100 gram brunt farin
1 spsk kanel
250 gr marcipan

Pisk blødt smør, farin og kanel godt igennem, og tilsæt derefter den hakkede marcipan.

Rul dejen tyndt ud, og smør fyldet på. Rul forsigtigt sammen, og skær tykke skiver, som placeres tæt sammen i et ildfast fad. Lad hele herligheden efterhæve, mens du varmer ovnen op til 175 grader.

Når ovnen er varm, laves topping, som hældes over umiddelbart inden bagning.

Topping
Som topping kan du enten bruge en klat remonce mere, eller du kan smelte 150 gr smør, og røre 50 gr brunt farin i (ja ja, det er slankeversionen…). Puritanere kan naturligvis helt undlade topping, men det sker i hvert fald ikke her i huset!

Bages på nederste rille med en tom plade på næstøverste rille. Jeg bager dem ca. 30 minutter, men prøv dig frem, og kig jævnligt til dem, for ovne er forskellige. Min har for eksempel den charmerende lille feature at den bager mest bagtil, så jeg skal huske at vende pladen undervejs…

Man kan vælge at glasere dem bagefter, men man kan også gå all in, og simpelthen snaske dem (yderligere) til med dolce de leite. Haps. Under alle omstændigheder er sneglene præcis så klistrede og smattede som dén slags skal være – ikke til pænt brug, men fine til at hæve lykke-niveauet adskillige grader! Billederne yder dem slet ikke retfærdighed, men de er heller skabt for at fornøje øjet. Selv tak.

 

Tilbage til forsiden

 

 

Store Bededags hveder

Aftenen før Store Bededag skal vi have hveder; det foreskriver traditionen, og den må man ydmygt bøje sig for. Jo også nemmere, når der er tale om noget så lækkert 😉

Jeg er tyvstartet, og har bagt hveder allerede i går. Det må man gerne, fordi de smager så godt. De kan selvfølgelig købes hos bageren, men jeg synes dels de er sjove at lave selv, dels at de hjemmelavede smager bedre. Når man så dertil lægger 1) den vidunderlige duft af smør og kardemomme som breder sig gennem hele huset, og 2) at de faktisk er vældig nemme at lave, bliver det lidt en no-brainer.

Jeg har eksperimenteret mig frem til en opskrift der giver så gode hveder, at jeg faktisk selv blev en lille smule forskrækket, første gang jeg smagte dem. Selv tak!


25 g gær
3 ½ dl lun mælk
¾ dl sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
60 g blødt smør
2 æg
ca. 700 g hvedemel ? start eventuelt med at holde noget af melet tilbage, så dejen ikke bliver alt for fast.

 Før hævning

Lav dejen på sædvanlig vis, og lad den hvile en halv times tid. Form 12 boller, og stil dem forholdsvist tæt sammen på en bageplade. Sæt dem ind i den kolde ovn, og placer et ildfast fad med kogende vand under dem, og lad dem efterhæve i dampen fra vandet i ca. 2 timer. Det er et trick jeg har lært af den bager jeg arbejdede for tilbage i 70’erne – og det virker.

Efter hævning

Tag dem ud af ovnen, og varm den op til 200 grader. Bag hvederne i 10-15 minutter, hvorefter de afkøles på rist og knækkes fra hinanden. Kan fint spises varme fra ovnen med masser af koldt smør, men ellers kan man gøre, som det egentlig er meningen: gemme dem, så de kan blive ristet senere ? så bliver det de ?rigtige? hveder, vi kender fra bageren. Godt smager de på begge måder!

Tilbage til forsiden

Morgenstund har morgenmad i mund

Jeg ved godt, at jeg har været inde på det før, men altså: jeg knuselsker morgenstunden. Især fordi den byder på mit yndlingsmåltid, men også fordi det er herligt når dagen er ny og frisk, og nærmest dirrer af nye muligheder.

Morgener er hyggestunder her i huset. Når jeg vågner, plejer jeg at tusse ned i køkkenet i min pyjamas, tænde kaffemaskinen, sætte vand over til te og lukke hunden ud. Så bruger jeg en lille stund ved mit private alter, hvor jeg forankrer mig selv i det der er, og finder mindst tre skønne ting at glæde mig til i dagens løb.

På et tidspunkt slutter Peter sig til mig, og vi drikker en kop kaffe/te sammen, mens vi tjekker nyheder, emails osv. Nu ville det jo så være oplagt at få lidt (meget) morgenmad, men de fleste dage foretrækker jeg faktisk at træne først. Jeg har masser af energi så tidligt på dagen, og hvis jeg gør det om morgenen, kan jeg nyde den gode samvittighed hele resten af dagen. Derfor bliver det som regel lidt op ad dagen før vi spiser morgenmad, men den der venter på noget godt, venter aldrig forgæves.

Jeg har mange slags yndlingsmorgenmad. Som i virkelig mange. En tilbagevendende favorit er dog min hjemmelavede granola, som jeg med stor fornøjelse spiser både på varm, krydret havregrød, og på frisk skyr.

Som med alt andet jeg laver i et køkken, er granolaen vældig nem at gå til, og kræver egentlig bare lidt tålmodighed. Jeg bruger:

400 gr havregryn
200 gr blandede nødder og kerner
1 knivspids salt
2 tsk vanilje
½ dl vand
100 gr smør
2 spsk honning

Smelt smør og honning over lav varme. Bland gryn, nødder, kerner og krydderier, og hæld det over i smør og honning-blandingen. Rør det hele sammen, og fordel massen på et par bageplader.

Ristes ved 85 grader varmluft i ca. 3 ½ time, hvorefter det køles helt af, inden det  hældes på lufttæt glas.

Det er en ret stor portion, men den holder sig fint – og smager så forrygende godt, at det hele nok skal ryge ned!

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

Banana Bread

Lige inden jeg tog hjemmefra, prøvede jeg noget nyt: Jeg bagte banana bread. Herligt med en kage som hedder ‘brød’, for det betyder, at man ikke behøver overgive sig til frådseri for at proppe sig. Man snupper bare en mad jo.

Har gennemtrawlet internettet efter en virkelig god opskrift. Den slags søgen er fantastisk i sig selv (for man er nødt til at teste. hvis det skal give mening!), og når det så oven i købet ender med Den Perfekte Opskrift, vil glæden nærmest ingen ende tage. Jeg kombinerede, afprøvede, og smagte mig frem, og her kommer således opskriften på

Verdens Bedste Banana bread
Det tørre:
250 gr hvedemel
1 tsk fint salt
1 tsk bagepulver
1 ½ tsk vanilje
1 ½ tsk kanel

Det våde:
100 gr sukker
1 æg
½ dl mælk
½ dl olie

4-5 modne, mosede bananer

Først blandes de tørre ingredienser i en skål. Herefter piskes de våde ingredienser (sukker tæller med som ‘våd’ ingrediens i denne sammenhæng) grundigt sammen i en anden skål. De to dele vendes forsigtigt sammen, og de mosede bananer tilsættes.

Det hele hældes i en brødform, og bages ca. 30-40 minutter ved 180 grader. Stik i brødet med en strikkepind eller lignende; det er færdigt, når der ikke længere hænger dej ved pinden.

Spises lunt eller koldt, eventuelt med peanutbutter, pålægschokolade eller koldt smør og chiafrø. Haps.

 

Tilbage til forsiden

Morgenbrød i en fart

De her boller er totalt ufancy. De er ikke lavet på surdej og særligt mel; de er hverken koldhævede eller langtidsæltede. Deres eneste kvaliteter er, at de er nemme, hurtige og smager helt vidunderligt. Men det er vel også noget…

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at de også fint kan laves med tørgær. Her i Brasilien har supermarkedet 6 forskellige slags maniok-mel, og 4 mærker af kondenseret mælk, men ikke noget gær. Meget mystisk, men fik til sidst fat i tørgær, og det spiller altså også.

Bland 1/2 liter lunkent vand med 1 pakke gær og en stor teskefuld salt. Når gæren er opløst, tilsætter du ca. 8-10 dl hvedemel – her skal du lige prøve dig lidt frem, for dejen må endelig ikke blive for fast. Rør det hele sammen, enten på maskine eller i hånden. Når dejen er jævn og klistret, men ikke decideret flydende, er den klar.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft, og form bollerne med et par spiseskeer eller en paletkniv. Dæk dem med et viskestykke, og lad dem stå 1/2 time, mens ovnen varmer godt op.

Stil en kop eller et lille fad med vand i bunden af ovnen. Bollerne pensles med vand, og sættes ind på den 2. eller 3. øverste rille. Lad dem bage ca. 15 minutter – kig til dem undervejs, og bank dem eventuelt på undersiden, for at tjekke at de er helt færdige.

De kan fint spises brandvarme, men smager også skønt kolde. De kan holde sig friske et par dage, eller puttes i fryseren, hvis ikke I spiser dem alle på én gang.

 

Tilbage til forsiden

Older posts