Novembers liste

November – totalt yndlingsmåned! Alting er så herligt utilnærmeligt i november, og bliver man forkælet med en solskinsdag, føler man sig helt prinsesseagtig. Intet kommer af sig selv i november, undtagen naturligvis hyggen. Hyggen ved at krybe indendørs, kravle op i en blød sofa, og nyde at husene er hule…

img_7721

I november skal jeg

– putte mig en hel masse med varme sokker foran velduftende brændeild, selvfølgelig med en stak skønne efterårsbøger indenfor rækkevidde. Fik ikke læst mange linjer på vores safaritur, men det skal jeg nok få indhentet på de dejlige lange, mørke aftner.

– lave bål og snobrød. Allermest hyggeligt, især når det er råt efterårsvejr, så man bliver helt kold på bagsiden, mens de hede flammer bider i kinderne.

img_7722

– holde min fødselsdag. Årets vigtigste dag, jo – og den skal ikke have for lidt.Jeg spreder altid min fødselsdag over flere dage, for én enkelt dag er bare slet ikke nok. I år skal ham min elskede og jeg putte sammen på selve dagen, en af fejringerne er henlagt til Mortensaften hvor min mor har lovet at lave andesteg til os, og så skal jeg vist også have noget kagebord. Det tegner godt!

– deltage i virkelig mange retsdage. Temmelig træls, men en udmærket lejlighed til at få øvet mig i at være ekstra glad, når tingene er ekstra åndssvage.

img_7720

– holde jul. Julen starter jo, som alle ved, d. 24/11 – og det er vigtigt at man er vel forberedt inden det hele går løs. I dag er der kun 52 dage til jul, så det er på ingen måde for tidligt at begynde at glæde sig.

– finde en ny tv-serie at koble af med. Den nye Dynasty skal prøves, men hvis I har andre gode forslag, tager jeg imod med kyshånd!

– lære portugisisk – igen… Det gik ikke lige så godt med det i oktober, men alvorligt talt: jeg bliver nødt til at udvide ordforrådet en smule inden vi skal til karneval i Rio.

 

Hvad skal jeres november gå med? Jeg håber I har en masse dejligheder i vente!

Søndags Snapshots

img_7046Sikke dog en umanerlig fin uge. Sol, safari og afslapning, omgivet af en masse mennesker jeg holder af. Godt nok har en forbavsende stor del af os (jeg selv inklusive) været syge på skift, men smerte og ubehag er jo i bund og grund bare kroppens signal til os om, at den er i gang med lidt vedligehold, så det har ikke stoppet os. Faktisk har jeg smilet (og skraldgrinet) så meget i denne uge, at jeg nærmest har været permanent øm i kinderne. Det har med andre ord ganske enkelt været en uge, som har efterladt mig grundglad og tilfreds helt ned i tæerne. Sydafrika FTW!

img_7152img_7150img_6994img_1029Ugen har blandt andet budt på elefanter, løver, geparder, zebraer, antiloper, hyæner, sjakaler, flodheste, næsehorn, giraffer, og virkelig mange fugle. Jeg har min meget passionerede * lillebror med, og han har for eksempel vist mig fløjteænder, skestorke og selvmordsfugle – og så har jeg hørt vores ranger tale om en Go Away Bird, som jeg tænker muligvis er i familie med den velkendte Please Shut Up About The Birds Bird og den mere sjældne Seriously, I Have A Job To Do Bird 🙂

img_7264Efter nogle dage på safari slapper vi nu af i Sun City, og det er også vidunderligt. Vi tumler os i sol, vand og kulørte drinks, og lige om lidt skal ham min elskede og min svigerdatter op i verdens hurtigste zip line, mens vi andre ser hovedrystende til. Og det er netop det, som har gjort denne familieferie helt fantastisk: at der har været noget for alle. Hvor er der bare meget at glæde sig over, når man kan nyde alle de andres glæder foruden sin egen!

I næste uge kommer der noget seriøst billedspam her på bloggen, med masser af fotos og historier fra smukke Afrika – men lige nu vil jeg se at få de to tosser bundet sammen og hængt op på en snor, så de kan suse afsted med 160 km/t. Spørg mig ikke hvorfor de gør det, men jeg har sat et GoPro på dem, så jeg kan nyde turen på tryg, digitaliseret vis.

img_7263

 

 

* Min bror er en vaskeægte nørd – og nørder er noget af det mest fantastiske, fordi de begejstres så nemt, og det smitter. Jeg elsker min bror grænseløst og uden forbehold, og hans nørderier er en evig kilde til morskab.

DIY edderkoppedyr til Halloween

Som det sidste i rækken af Halloween-relaterede indlæg, vil jeg i dag vise jer en fin edderkop. Den er udpræget ækel, præcis som edderkopper skal være, og dertil rimeligt hurtig at få fra hånden – altså perfekt Halloween-pynt.

img_6255

img_6257Jeg har hæklet den i sort tekstilgarn på hæklenål nr. 9. Hvis du vil have en mindre edderkop, bruger du bare almindeligt garn og nål nr. 3 i stedet.

Krop:
1) Lav en magisk cirkel med sort garn, og lav 3 luftmasker og 7 stangmasker i den. Slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske.
2) Start omg med 3 luftmasker, fulgt af en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (16 masker på omg).
3) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver anden maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (24 masker på omg).
4) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver tredje maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (32 masker på omg).
5) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver fjerde maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (40 masker på omg).
6) Start omg med 3 luftmasker. Hækl derefter *2 stangmasker sammen, 3 stangmasker* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (32 masker på omg).
7) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter *2 stangmasker sammen, 2 stangmasker* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (24 masker på omg).
8) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter *2 stangmasker sammen, 1 stangmaske* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (16 masker på omg).
9) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter *2 stangmasker sammen* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (8 masker på omg).

Bryd garnet, og træk det løst igennem de tilbageværende masker. Fyld kroppen med vat, og træk i snoren, så hullet lukkes tæt, hæft ende.

Hoved:
1) Lav en magisk cirkel med sort garn, og lav 3 luftmasker og 8 stangmasker i den. Slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske.
2) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (16 masker på omg).
3) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter 2 stangmasker i hver anden maske, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (24 masker på omg).
8) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter *2 stangmasker sammen, 1 stangmaske* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (16 masker på omg).
9) Start omg med 3 luftmasker og en stangmaske i første maske. Hækl derefter *2 stangmasker sammen* omgangen rundt, og slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske (8 masker på omg).

Bryd garnet, og træk det løst igennem de tilbageværende masker. Fyld hovedet med vat, og træk i snoren, så hullet lukkes tæt, hæft ende. Sy hovedet fast på kroppen.

Øjne:
1) Lav en magisk cirkel med hvidt garn, og lav 3 luftmasker og 8 stangmasker i den. Slut af med en kædemaske i den tredje luftmaske.

Sy øjnene fast på hovedet med sort garn. Du skal kun fæstne dem i midten, så stingene kan gøre det ud for pupiller.

Ben:
Lav tre ben på hver side af kroppen ved at lave en luftmaske ind igennem en af kroppens masker, og derefter hækle luftmasker indtil du synes benet er langt nok. Vend, og hækl fastmasker tilbage til kroppen, hvor du bryder garnet og hæfter ende.

Jeg har puttet lidt blomstertråd i benene, så edderkoppen kan hænge fast i blomster eller andre steder. Man kunne for eksempel lave et spind, ved at trække en snor rundt i en ujævn cirkel mellem små søm, og derefter trække snor på kryds og tværs, lige som man synes det er allerfinest.

Jeg synes dog, han* sidder så fint i planterne – og så er der yderligere den fordel, at han kan rykke omkring i hele huset.

img_6283

 

* Ja, alle dem der er ækle er hanner. Sådan er det. Det er ikke mig, der laver reglerne; jeg følger dem bare.

Halloween-kager

Jeg er nok ikke rigtig solgt til det der Halloween-noget – er kommet for sent med på vognen til at se det magiske i at klæde sig ud i oktober, når jeg tydeligt kan huske, at det er til fastelavn, man skal finde på festlige kostumer. Men befinder mig jo samtidig i den vidunderlige situation at jeg er nogens farmor, så ét eller andet må der gøres. Derfor kommer de næste par dage til at handle om, hvordan man kan holde Halloween uden alt for mange orange græskar.

Helt indlysende kan man jo satse på noget kageværk. Alting bliver bare bedre med kage, og den regel gælder selvfølgelig også for Halloween. Derfor har jeg lavet de lækreste Halloween-kager, som i øvrigt også smager fantastisk på andre tidspunkter af året 😉

img_0780

Halloween spøgelseskager

250 gr hvedemel
200 gr smør
185 gr sukker
1 æg
3 tsk vanilije

Rør sukker og mel blødt, og tlsær derefter de øvrige ingredienser. Læg eventuelt dejen i køleskab et par timer, så den er nemmere at arbejde.

Rul herefter dejen ud, endelig ikke alt for tyndt – kagerne skal være tykke nok til at være bløde indeni og sprøde udenpå. Udskær små spøgelser, enten på frihånd, eller ved at klippe en form af et stykke hård plast. Jeg har brugt låget til en slikdåse, fordi det er noget jeg altid kan få fat i her i huset…

img_0781

img_0779Bag spøgelserne ved 180 grader i 6-8 minutter. De skal kun lige begynde at blive brune i kanterne, så skal de ud og køle af. De er helt bløde i begyndelsen, så vær forsigtig, når du placerer dem på en bagerist.

Mens de køler lidt af, laver du en lillebitte smule glasur af lidt flormelis, mørk cacaopulver og vand. Tegn bittesmå øjne på bæsterne, og nyd!

Søndags Snapshots

img_6278Read-a-thon

Lige nu er Dewey’s Read-a-thon i fuld gang, men eftersom jeg har bryllupsdag i dag, hopper jeg af vognen nu. I går kl. 14, dansk tid, dykkede læseheste over hele verden ned i 24 fortryllede timers lykkelig overgivelse til fantasiens verden. Normalt er læsning jo i høj grad en solo-beskæftigelse, men to gange om året kan man læse sig ind i et verdensomspændende fællesskab under hashtagget #deweysreadathon. Noget så herligt, og jeg har da også nydt at kaste mig over en meget varieret bogstak.

img_6258
Genialt husdesign

Ja, jeg er en smule introvert. Og ja, dette hus er ren perfektion. Hvem ville ikke nyde at tulle fra gode bøger til skønne TV-serier, kun afbrudt af en smule stille kiggen ud på stjernehimlen? Nok meget godt at jeg er gift med en ekstremt ekstrovert – ellers ville jeg næppe komme uden for en dør 😉

img_0821Kyststemning

Ellers har ugen været præget af vores lille efterårstur til Limfjordens Perle, Mors. Vi havde skønne dage ude i en efterårsskøn natur, og bagefter puttede vi os i dybe sofaer med gammeldags fjernsyn. Fjernsyn af den slags hvor man bare ser det, der er, ligesom i barndommens uskyldige dage. Streaming er ikke en mulighed heroppe i sommerhuset, og det er jeg faktisk glad for. Der er noget vældig festligt over at se DM i grill, eller følge et hold sommerlierer på vej til eksamen 😉

img_6259Klar til (endnu et) nyt projekt

Var lige forbi Nykøbings hyggeligste garnbutik (der er kun den samme, men hyggelig er den!), og fik indkøbt det lækreste, tynde uldgarn til mit næste projekt. Skal bare lige være færdig med noget af det andet jeg har gang i, men det bliver jeg lige om lidt. Efterår er strikketid, og det ville jo være helt tosset at gå ned på udstyret. Garnet er en herlig blanding af uld, silke og bomuld, så det er dejligt let og levende. Jeg tænker noget med nogen store diamant-snoninger?

img_6095Gruk

På vores ture rundt langs kysten faldt vi over denne lille påmindelse. Mere vigtig nu end nogensinde før i mit liv, så jeg vil gøre mit bedste for at følge de tilskyndelser min (overordentligt veludviklede) bullshit-detektor giver mig.

Næste uge kommer til at handle en hel masse om elefanter og giraffer, men jeg har sørget for at gøre en række indlæg klar til bloggen, så der ikke bliver helt stille herinde. Jeg kigger nok også forbi med lidt boblende safaristemning – det tror jeg faktisk slet ikke jeg kan lade være med. Hav en skøn uge herhjemme, og pas godt på efteråret til jeg er tilbage!

Tip # 34 til at elske den samme hele livet, og blive ved med at elske det

I morgen har vi bryllupsdag – 29 år er det blevet til, plus de fem år vi havde som kærester, inden vi blev gift. 34 år har jeg indtil videre fået sammen med ham min elskede, og jeg satser på, at vi har mindst det dobbelte tilbage! Sidste år skrev jeg 33 tips til at elske den samme hele livet og blive ved med at elske det, og i år vil jeg tilføje tip # 34:

Kys hinanden en hel masse.

Kys hinanden, og ikke kun fordi det ville ærgre Fanden, men også fordi det bare er noget så forbistret dejligt at kysse med én, man virkelig holder af.

Vi kysser altid godmorgen og godnat, og også goddag og farvel. Det er så vigtigt at give sig tid til at mødes og skilles, fordi det netop er i disse stunder, man har en oplagt lejlighed til at bekræfte sine valg. Når man tilbringer livet sammen, så vælger man hinanden aktivt – og det er da værd at fejre! Tænk at vågne op ved siden af den man allerhelst vil være sammen med; det er da en gave.

img_0837

Og det er gave, som er værd at være taknemmelig for. Ham min elskede og jeg har en enorm tryghed ved hinanden, men samtidig passer vi meget på ikke at komme til at tage hinanden for givet. Bare fordi han var der i går, for en uge siden, og sidste år, betyder det jo ikke, at det er mindre fantastisk at han er her i dag.

For nylig blev jeg kontaktet af en journalist fra BT, som var ved at skrive en artikel om kys. Ifølge en rundspørge foretaget af YouGov for BT havde 23 pct. af danskerne ikke fået et tungekys den sidste måned – og det på trods af, at de var i fast parforhold. Det overraskede mig, for netop de skønne, våde kys er jo meget intime, og noget af det vi kun deler med vores elskede; noget af det der gør vores forhold til Den Eneste Ene anderledes end forholdet til alle de andre vigtige mennesker i vores liv.

Herhjemme kysser vi. Vi kysser en hel masse, og det har vi planer om at blive ved med. Hvis jeg pludselig en dag opdagede, at vi ikke rigtig kyssede mere, ville jeg tænke, at der var noget vi havde glemt. Noget vigtigt.

Kys tager tid, og det er En God Ting. Med en lille omskrivning af rævens kloge ord fra Den Lille Prins kan man måske sige, at det er den tid man har spildt på at kysse, som gør ens elskede så betydningsfuld.

Alt hvad du har brug for at vide om gliking

Så vovet en overskrift som “Alt hvad du har brug for at vide om…” end kan forekomme, så tænker jeg at den er ok her, al den stund at gliking er min egen opfindelse, og at det dermed er mig, der bestemmer hvad der overhovedet er at vide om det!

img_6056

Fuldkommen som glamping – Glamorous Camping – er en ting, forudser jeg, at gliking – Glamorous Hiking – også nok skal blive det. Ja, det er noget jeg selv har fundet på, men det er ikke første gang i menneskehedens historie, at personer er kommet op med fremragende ideer (hallo, menneskeskabt ild, hjulet og smartphones).

img_5179

Skøn, skøn udsigt over bjergtoppene omkring Comosøen.

Gliking går i al sin simpelhed ud på at gøre hiking til en mere glamourøs, og dermed også en mere attraktiv, oplevelse. Og for lige at rydde eventuelle misforståelser af vejen, vil jeg gerne starte med at fastslå, at jeg ikke taler om at ramme vandrestierne i stiletter med en flaske champagne rumlende i rygsækken. Det er hverdagsglamour, det her. Det er et varmt brusebad, en blød seng, og noget god mad i stearinlysenes skær, for eksempel.

Så charmerende hardcore, ultralight hiking end kan være, så kan nogen (mig, mig, mig!!) altså godt blive træt af at vaske mig i en sø med en grydesvamp og drikke filtreret vand der smager af andemad. Jeg kan også ind imellem tænke, at jeg er lige lovligt tæt på det der natur, for eksempel hvis en hjort synes den skal gø af mit telt en hel nat igennem. Jeg kan faktisk også, helt uden større besvær, finde en masse godt at sige om springmadrasser, temperaturregulerede soverum og rene lagner – og så er jeg slet ikke kommet ind på de mere uappetitlige aspekter af hiker-livet!

Derfor har vi henover sæsonen arbejdet os frem til et par gode principper, som vi gør vores ypperste for at tage i betragtning, når vi planlægger vores ture.

img_3223

Smukke Cinque Terre.

For det første har vi indført en regel om, at hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, skal hver anden nat tilbringes på et hotel. Jo total luksus med træk-og-slip, rigtige dyner og en radiator at tørre sit våde tøj på – og også helt særligt at slutte en lang og anstrengende dag med at trække i noget (næsten) rent tøj, og sidde og spise en lækker middag mens man skåler med sin yndlingsmakker.

For det andet har vi besluttet ikke at lægge mere vægt på os selv, end at turen stadig er en fornøjelse – og i forlængelse heraf er vi gået ganske langt i bestræbelserne på at finde ultra super letvægtsudstyr, så der bliver plads til lidt luksus ved siden af. Det er jo indlysende nok, at hvis sovepose og regnfrakke tilsammen vejer 6 kg, så er der næppe kræfter til at bære helt så mange delikate snacks og luksusartikler (shampo, ansigtscreme, stearinlys, hyggetøj til bålet osv) som hvis basisudstyret kan komme ned i vægt.

Desværre er det sådan med hikingudstyr, at jo lettere det er, jo mere kostbart bliver det så også. Derfor kan det svare sig at tage sig tid til nogle overvejelser, inden man placerer hele pensionsopsparingen i tarps og pandelamper. Vi har i hvert fald opdaget, at der er områder hvor det helt afgjort kan svare sig at investere i det dyre udstyr, og andre områder hvor det faktisk ikke helt giver mening.

Sko vil jeg nævne allerførst, for det er et sted, hvor man virkelig kan gøre det nemmere for sig selv. Hvis man insisterer på at gå i traditionelle vandrestøvler, skal man vide at vægt på fødderne belaster kroppen 4-6 gange mere end vægt på ryggen. Det vil sige, at hvis du vælger lette trailrunners på omkring 1/2 kg istedet for vandrestøvler på ca. 1 1/2 kg, kan du uden besvær putte 4-6 kg mere chokolade og en pæn kjole til om aftenen i rygsækken! Hvis du dertil lægger, at selv den mest robuste støvle ikke vil kunne forhindre regnvand i at løbe ned ad dine ben og ind til dine fødder (hvorfra det ikke kan undslippe igen!), og at støvler giver en langt større risiko for vabler fordi de er så ufleksible, er valget egentlig ret nemt.

img_3978

Temmelig våde sko på Gendarmstien. Heldigvis tørrer mine lette sko lynhurtigt!

Køb dine sko 2 numre for store, men vælg en model der er så smal i hælen at du kan få den til at sidde fast ved at snøre den omhyggeligt. Hvis den smalle læst giver problemer ude ved tæerne, er der særlige måde at snøre skoene på, som løser dette problem.

Hvis du ønsker at glemme alt om dine problemer, skal du bare gå i for små sko.
The Houghton Line

img_3059

Rygsæk er til gengæld en af de ting, hvor vægten ikke nødvendigvis er det vigtigste. En nok så let rygsæk vil føles tung, hvis ikke den passer til din krop. I øvrigt er de fleste ultra letvægtsrygsække uden ramme, hvilket gør at vægtfordelingen er mindre end optimal, så den faktisk er sværere at bære. Alt i alt vil jeg anbefale at man finder den letteste blandt de rygsække der passer en – for mig var valget nemt, for der var kun én (1!!) ud af de mange, mange rygsække jeg prøvede, som sad fornuftigt på min åbenbart absurd korte overkrop. Man kan selvfølgelig også udstyre sin makker med en Tryllebør. Vel i virkeligheden den optimale løsning, men ikke altid til at gennemføre…

img_1746

Stealth camping på Bornholm

Telt eller hængekøje, samt underlag, quilts og soveposer, er afgjort værd at investere i. Det gør en kæmpe forskel om dit telt vejer 660 gr som vores, eller om vi snarere taler 6,6 kg. Selvfølgelig har et letvægtstelt sine ulemper; blandt andet er det typisk kun i ét lag, men vores har nu modstået en del ganske vedholdende regn uden problemer.

Madlavningsudstyr er et område hvor man kan spare på vægten, uden at det nødvendigvis kommer til at koste en masse penge. Et Trangiasæt er vanvittigt tungt, og dertil kommer vægten af gasflasken. Vi bærer et helt let udstyr, som brænder fortrinligt på både træ og alkohol. Som regel samler vi brænde, men hvis vi er meget trætte (eller det øser ned), bruger vi lidt ethanol. Se det i funktion her, på vores hyggelige date night.

img_6074

Tøj er lidt en afvejning. På den ene side gider du ikke slæbe en masse tungt tøj, hverken på kroppen eller i rygsækken, men på den anden side er det afgørende vigtigt at du føler dig vel tilpas. For at jeg kan være vel tilpas, har jeg også brug for at være ikke alt for grim. Min grænse går ved regnslaget, som nok er praktisk, men som får mig til at føle mig som Mumitrold, men sådan er vi jo så forskellige. Vi bærer lange bukser af den tunge slags, med forstærkninger bagpå og ved knæene, lavet i så tæt et materiale at myggene ikke kan stikke igennem. De er ikke letvægtsagtige overhovedet, men de er praktiske. Til gengæld medbringer vi kun ét sæt undertøj, ét par strømper og én tshirt som skiftetøj, og skyller bare det beskidte op undervejs. Vores overtøj vil ofte blive båret i rygsækken, og er derfor meget let. For eksempel vejer min dunjakke kun 263 gr., og vores regntøj er lavet af et materiale der vejer 192 gr. pr. m2.

De penge man ødsler ud på andet udstyr, kan man relativt nemt hente hjem på maden. Man kan sagtens købe frysetørret mad, men det bliver hurtigt en dyr (og lidt tvivlsom) fornøjelse. Det er meget sjovere og billigere at tørre sin egen mad – hvis man er den lykkelige indehaver af en ovn, som kan varme mens ovnlågen står på klem, er det bare at gå i gang, og ellers kan man købe et tørreapperat til rimelige penge.

Resten er helt op dagsformen. Gider man at gøre sig umage med at få en skøn tur, jamen så bliver det en skøn tur! Alt det fine ligger nemlig klar derude, lige til at trave rundt i. Rigtig god tur 🙂

img_3139

Søndags Snapshots

img_0802

Efterårshygge

Efteråret er i dén grad kommet. Regn og rusk indbyder til at man kryber indendørs og luner sig med lidt vitamin S, så det har jeg brugt en del tid på i ugens løb. Efterårets skønne farver, som ellers er en udmærket grund til at bevæge sig ud i al vejret, kan jo faktisk sagtens nydes indenfor 🙂

img_0803

De smukkeste farver

Jeg elsker nemlig at give mig selv den lille luksus at have friske blomster i vaserne, og aldrig er buketterne smukkere end i efteråret. Det skulle da lige være knitrende røde juletulipaner. eller nyudsprungne syrener i maj, eller tunge sensommerblomster i august, eller…

img_0805

Ham min elskede

Noget der ellers har fyldt i ugen, er ham her. Det er ikke helt enkelt at holde fødselsdag for ham, men omvendt herligt at han holder mig på tæerne jo. Hellere slides op end ruste, ikke sandt?

Jeg holder meget af de store mærkedage, fordi de minder mig om at få sagt alle de vigtige ting. Ham her kan jeg virkelig godt lide – og at høre mine små drenge tale og skrive til deres far, rørte mig til tårer. Han er ganske særlig, og jeg føler mig heldig fordi jeg har ham.

img_0804

Arbejdsplads med udsigt

Noget helt andet er, at min førstesal i dén grad trænger til en kærlig hånd. Ikke fordi rummet som sådan er grimt, men det er bare virkelig meget fersk og kedeligt, synes jeg. Der må rykkes rundt, males og noget – fortsættelse følger 😉

Det bliver dog nok ikke lige den kommende uge, jeg får tjek på det hele, for vi drager nemlig til Mors lige om lidt. Vi skal (endnu engang) have sæsonens sidste vandretur, og jeg glæder mig! God uge til jer allesammen.

Om at blive 50

img_0799

I går fyldte ham min elskede 50, og trådte således ind i de Fiftyfabulous rækker. Jeg havde haft en fornemmelse af, at han nok ville holde mig på tæerne hele dage, og det kom til at holde stik… Jeg stejlede rundt som en mus på en varm kogeplade hele dagen, i et hektisk forsøg på at leve op til drømmemandens minimumsstandarder 😉

For rigtig mange er 50 et skarpt hjørne, men hvis ham min elskede har haft problemer med at runde, har han skjult det godt. Han virkede overmåde veltilfreds hele dagen igennem, helt uden antydning af fortydelse a’la Hvor blev mit liv dog af…

Den slags tanker kan ellers godt ramme omkring 50 års alderen, ofte lige omkring det tidspunkt hvor det går op for én, at 50 ikke betyder 50% – at man altså ikke er halvvejs i livet, men efter alle statistikker at dømme en god bid længere fremme.

Selv gennemgik jeg en større modningskrise da jeg fyldte 30. Vældig tidligt, kan man mene, men pludselig gik jeg lidt i panik over, hvad jeg ville være når jeg blev stor – altså NU! – og konstant genlød Kim Larsens ord i mit hoved:

Om lidt bli’r her stille,
om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville,
fik du hørt din melodi?

“Fik du set det du ville?” Jamen, hvor skulle jeg dog vide dét fra??? Tilbragte et par måneder med at ønske at nogen ville hente en voksen, men kom dog over det. Og kom åbenbart så grundigt over det, at de følgende runde fødselsdage har været helt igennem festlige lejligheder, blottet for enhver form for selvransagelse.

Og omtrent sådan ser det også ud til at være for ham min elskede, men han har jo også haft rigtig god tid til at øve sig. Selvom jeg ikke havde eksistentielle kvaler i forbindelse med mit 50 års fødselsdagsår (én dag er bare ikke nok!), så kunne jeg alligevel godt mærke, at det ikke helt holdt længere, det der med en yngre mand. Derfor blev han 53 det år, og så var alle glade.

Vi fejrede ham meget omhyggeligt i går, trods alt. Lige nu er vores liv ikke til de store fester, men ofte er de små fejringer ligeså gode – og så har han jo festen til gode! Han blev vækket med fødselsdagssang og gaver på sengen, efterfulgt af lækker morgenmad. Det med gaverne er vigtigt, og et lidt kildent område. I mange år kunne han ikke finde ud af at ønske sig noget, hvilket naturligvis ledte til stabler af undertøj og skjorter (go-to gaven til ‘manden der har alt’, også kendt som ‘manden man ikke gider finde på en gave til’). Men pludselig et år ønskede han sig både en guitar og en ny Playstation i julegave, og glad var jeg; endelig kunne jeg nemt finde en gave, som jeg vidste han ville blive glad for. Valget mellem guitar og Playstation var ikke svært (vedvarende støj vs. mand i ro bag skærm), men desværre havde han ikke ment ‘guitar eller Playstation’ – han havde ment ‘guitar og Playstation’, hvorfor han drog af huse 2. juledag for at indkøbe et stk. guitar. Siden da har jeg gjort mig mere umage, også selvom han har de senere år har valgt at indtage den charmerende position, at ‘dem der virkelig elsker mig, godt ved hvordan de kan glæde mig’.

img_0794

img_0798

img_0795

Til aften havde vi inviteret den nærmeste familie til et smukt pyntet bord, der bugnede af små delikatesser. Fordi jeg elsker ham, havde jeg pyntet bordet, men ikke kogt maden. Den fik jeg udefra, så jeg kunne koncentrere mig om de vigtige ting: bobler og kage. Lavede den lækreste kage, som jeg vil vise jer en af de næste dage – nøddemarengs med vaniljeskum og melbasauce, mums altså.

Selvfølgelig skal der også grædes i offentlighed holdes tale, når en så vigtig person fylder rundt. Jeg elsker faktisk ideen om at holde tale for mine kære, og sprudler af gode og kærlige vigtigheder når jeg sidder og forbereder mig – men er uheldigvis den sentimentale type, som nærmest kvæles i rørelse over mine egne ord, når det kommer til stykket. Fik dog hikset frem, at jeg synes vældig godt om ham, og så måtte han enten gætte sig frem til resten, eller tjekke mine noter.

Om aftenen, efter gæsterne var gået og de sidste lys pustet ud, sad vi helt stille en stund, og bare nød 50 år.  50 år, hvoraf vi har tilbragt de 34, minus ni dage, sammen. Det var ikke det ringeste øjeblik på dagen.

Jeg havde blandt andet pyntet bordet med de fineste, trekantede æsker, som faktisk er super nemme at folde. Jeg brugte dem som bordkort, men man kunne også bruge dem som gaveæsker, småkagekurve, eller måske endda, hvis man foldede dem i voksdug eller skind, til almindelig opbevaring (det må prøves!!).

img_5798Start med et stykke kvadratisk papir, som du folder diagonalt.

img_5799Fold derefter de to spidser ind mod midten. Luk folderne op igen, og fold den tredje spids op.

img_5800

Lav i alt tre sådanne, som du tilsidst sætter sammen, ganske enkelt ved at sætte dem ind i hinanden.

img_5801

Den sidste samling skal man lige nusse lidt med, men så ender man med en trekant, hvor bunden bare lægges ned. Du kan eventuelt fastgøre bundens flapper med en smule lim, afhængigt af, hvad du skal bruge æsken til.

img_0796

Om at bære sin egen vægt

Jeg sad en aften med en håndfuld veninder, og af én eller anden grund faldt talen på alder. En af dem stillede et interessant spørgsmål:

Hvor meget ville du give, for at kunne få lov at være ung igen?

Personligt var det ret simpelt for mig: Intet. Intet som helst ville jeg give, for jeg ville slet ikke bryde mig om at være ung igen. Jeg synes ikke, ungdommen var en rar tid. Jeg var enormt usikker, og gik frygteligt meget op i, hvad andre mon tænkte om mig. Jeg kunne slet ikke finde ro med at være mig, og brugte enorme ressourcer på at prøve at være anderledes.

På et tidspunkt røg jeg ud i en stor, arbejdsrelateret konflikt, som virkelig sled på mig. Jeg følte mig misforstået, og syntes slet ikke, jeg blev hørt. Det var skrækkeligt for mig, at nogen kunne tænke så grimme tanker om mig (og verbalisere dem!), uden at ville høre hvordan tingene så ud fra min side. Alle har formentlig prøvet at være i den slags konflikter, og ved hvor opslidende de kan være. Tankerne kører konstant rundt i hovedet på én, og man afspiller timelange, indre film, hvor man virkelig får sat det hele på plads.

Jeg var heldig, at konflikten var så opslidende, at jeg til sidst fik udmattet mig selv. På et tidspunkt gad filmene ikke spille mere. De forsvandt, og tilbage stod det eneste, jeg i bund og grund vidste noget om: mine egne valg og handlinger.

Og så var det hele jo til at have med at gøre! Lige pludselig stod det klart for mig, at mine valg og handlinger ikke blev anderledes af, hvad andre tænkte om dem. De fik ikke moralsk eller etisk vægt af andres forståelse eller mangel på samme. De var, hvad de var, og jeg kunne (heldigvis) stå inde for dem. Det var som om en gigantisk vægt blev løftet af mine skuldre, så jeg endelig kunne ranke ryggen og løfte hovedet. Med ét kunne jeg se, at det der talte, var min egen samvittighed og integritet – ikke andres bedømmelse af mig.

Sikke en lettelse. Det er umanerlig let at bære sin egen vægt, sammenlignet med at skulle slæbe alle andres bedømmelser med omkring. Og det gælder faktisk, uanset hvad man har gjort. Kan man stå inde for sine egne handlinger; ved man at samvittigheden er ren, så forsvinder byrden med ét slag. Har man fejlet, er det næsten ligeså nemt at sætte sig selv fri – så er det nemlig bare at erkende sine fejl, undskylde, rette op hvor man kan, og beslutte at gøre sig mere umage næste gang.

Når jeg læser hvad jeg har skrevet, er det med en stille hovedrysten. Hvordan kunne jeg ikke se det dengang? Hvorfor skulle det tage mig så mange år, og så mange frustrationer og ærgrelser, før jeg kunne se, at den eneste jeg ultimativt skal stå til ansvar overfor, er mig selv og min egen samvittighed?

Og hvorfor tænker jeg overhovedet på det nu?

Det gør jeg, fordi ham min elskede står midt i et stormvejr, som på sin vis minder om en kollosal, enormt opblæst udgave af den situation, jeg stod i dengang. Heldigvis er han klogere, end jeg var dengang. Han har allerede lært, at kun med samvittigheden som pejling og moralsk kompas, kan man finde ro i uretfærdighed.

img_5797

Det har været en svær beslutning at skrive dette indlæg, for egentlig synes jeg slet ikke det hører til her. Jeg vil allerhelst holde en balance mellem på den ene side at være meget personlig, og på den anden side ikke være for privat her på bloggen. Når jeg har besluttet at skrive alligevel, er det af to grunde. For det første så fylder det voldsomt meget i vores liv lige nu, så det føles helt skævt ikke at nævne det, og for det andet så har de fleste nok hørt om stormvejret allerede, eftersom retten i al sin visdom har besluttet at ophæve navneforbuddet i det der, noget misvisende, omtales som ‘Den Store Bestikkelsessag’. Holdningen er åbenbart, at personer her i landet måske nok – i hvert fald i princippet – er uskyldige indtil andet er bevist, men samtidig også, at uskyldige borgere ikke tager skade af en tur i gabestokken.

Det er ikke noget jeg kommer til at skrive en masse om. Sagen kommer til at køre længe, måske endda i årevis, og det er slemt nok i sig selv. Jeg har ingen planer om at gøre det værre ved at tillade mig selv at blive en bitter, gammel kone, som rasende sidder og venter på en retfærdighed, der måske lader vente på sig. Bitterhed er ikke attraktivt, og jeg gider det ikke. Situationen er, som den er, og vi gør os umage med at nyde livet, selv midt i stormen. I orkanens øje er der ofte ganske roligt, i hvert fald hvis man er så heldig, at man kan holde ryggen rank og se sig selv i øjnene uden skam.