Mallorca om sommeren

…se, det er noget jeg aldrig har prøvet før! Vi har altid kun været her i ydersæsonerne, og det er der meget godt at sige om.

img_1029

img_1031

Mallorca om sommeren er en anderledes oplevelse. Stadig super fint – øen lægger jo ikke sin skønhed fra sig, bare fordi det bliver sommerferie – men der er temmelig mange mennesker på relativt begrænset plads, og det stiller krav til tålmodigheden.

Til gengæld er jeg her lige om lidt med næsten alle de bedste i verden. Barnevidunderbarnet mangler, men ellers har jeg fra i aften alle mine små om mig, og det er i sandhed En God Ting. En meget god ting.

img_0979

img_0943

Vi nyder lange dage på strandene – Cala Agulla er en af favoritterne, skarpt forfulgt af Canyamel (måske mest af alt fordi vi kan gå derned, men det er også en fin strand, og nok en kende mindre overrendt end så mange andre), men vi skal også til Cala Bona, især på grund af den absurd overfyldte, men bizart hyggelige strandpromenade mellem Cala Bona og Cala Millor.

img_0934

Og når solens stråler så begynder at miste deres styrke, og man er helt ør af vind og saltvand, så er der ikke meget der er bedre end at kravle op på en tagterrasse med en kølig drink eller to, og bare ligge og kigge op i himlen, mens mørket falder på og stjernerne kigger frem. Uh, det er lykke <3

 

Tilbage til forsiden

Oversete perler

I det omfang man overhovedet kan tale om, at noget som helst på Mallorca er overset, så er det måske de små byer som ligger lidt fra kysten. Manacor og Capdepera er to fremragende eksempler på sådan et par små frækkerter, som putter sig mere eller mindre ubemærket i alt det skønne.

Manacor er øens næststørste by, efter Palma. Det er en meget praktisk by, med masser af industri og trælse mega-butikker i sin udkant, hvad der får rigtig mange til at opgive den, før de overhovedet kommer i gang. De fleste turister aflægger et besøg på perlefabrikken Majorica hvis det går højt, og suser ellers bare forbi byen på vej til vandet. Men gider man at pakke den ud, så er den faktisk en lille perle i sig selv, med en smuk katedral, charmerende krogede gågader, gamle pittoreske bygninger og et livligt cafe- og forretningsliv.

På marked i Capdepera. Jeg har en ting med gamle mænd på markeder – er ikke helt sikker på, hvad det handler om, men er ret vild med den afklarede resignation, de udstråler 😉

Capdepera er lillebitte, men så overmåde nuttet at man ikke må snyde sig selv for et besøg. Man kunne for eksempel komme forbi en onsdag formiddag, når der er marked. Så er det helt oplagt at købe en masse lækkerier, som man propper i en kurv, så man kan holde picnic i det grønne *, efter man har besøgt den bedårende gamle borg.

Borgen er imponerende, som den ligger opppe på toppen af bakken med frit udsyn over byen, havet og bjergene. Den blev bygget i 1300-tallet for at beskytte byen mod pirater, som hærgede området. På et tidspunkt har der været så mange som 125 huse indenfor murene, foruden en kirke og diverse værksteder, men senere blev det til en miltær post, og borgerne flyttede ud i selve byen. Historien beretter at Capdeperas borgere engang måtte skjule sig i borgen under en belejring, og kun blev reddet fordi de snarrådigt placerede en statue af Our Lady of Hope i et skydeskår, hvorefter angrebet blev opløst på grund af tåge. Dette mirakel fejres hvert år på byens festdag d. 18. december.

Jeg er helt sikker på, at der er masser andre små herlige byer rundt omkring på øen, men jeg er, fuldkommen som nærmest alle andre besøgende her på stedet, uimodståeligt draget af kysten. Men det ene behøver jo ikke at udelukke det andet 😉

* “Det Grønne” er ikke overvældende grønt, hvis man kommer i måneder som ikke har et ‘r’ i deres navn. Så vil der formentlig snarere være tale om en frokost i det afsvedne, men det er også smukt!

 

Tilbage til forsiden

Tilbage på Mallorca

Uha, det er godt at være tilbage! Vi har ikke været her siden februar, og jeg havde helt glemt, hvor stærkt mit hjerte slår for denne her dejlige, lille ø. Vejret er (selvfølgelig) helt forrygende, så mine dage skal gå med at suge så meget sol og varme til mig som på nogen måde muligt. Tænker at det er fornuftigt at samle mig et godt forråd, inden turen atter går hjem igen.

Noget af det allerskønneste ved Mallorca er de mange små bugter. Kysten er så smuk, at man næsten helt mister pusten – det azurblå hav og de rå klipper spiller så fint op til hinanden, og med en smule held kan man nærmest altid finde en uforstyrret plet. Udenfor højsæsonen, forstås.

Jeg kender virkelig mange skønne måder at spilde tiden på. En af de øverste på min liste, er at hænge ud på torvet i Capdepera en sen aften – læne sig tilbage i stolen og spise Mallorcas bedste pizza, mens man nyder menneskemylderet og mørket der falder på.


                            Den dér trappe…

Åh altså, Mallorca om foråret, når øen er næsten grøn… og Mallorca om efteråret, når sommeren bare strækker sig tilsyneladende uendelig foran én. Mallorca om vinteren, når en regnbyge er det værste der kan ske – og når man kan spise sin morgenmad nytårsaften ude på terrassen. Og okay, også en lille smule Mallorca om sommeren, når solen steger, så heden sitrer over gaderne, og alle turisterne rammer kogepunktet. Bare Mallorca.

 

Tilbage til forsiden

Markedsdag i Inca

En af de første ting jeg undersøger, når jeg kommer til en ny feriedestination i sydeuropa, er hvor og hvornår jeg kan finde det ugentlige marked. Utallige er de timer ham min elskede har tilbragt i udkanten af diverse markeder, i et desperat forsøg på at skaffe en smule skygge til ham selv og de børn og hunde han var sat til at passe – og enorme er de bjerge af  batikfarvede sommerkjoler, billige sandaler, pleather-tasker, hårbånd og stabler af armbånd og fingerringe jeg har hjembragt i løbet af min ungdom… Jeg har altid elsket markedspladsernes løfterige menneskemylder, de pragtfulde dufte af de fremmede delikatesser, og alle fristelserne, men efterhånden sætter jeg mere pris på at støve rundt med ham min elskede i hånden (!) efter den lækreste pølse, de friskeste grøntsager og den bedste ost, end på at stå på hovedet i kasser med lidt for korte shorts, lidt for farvestrålende skørter og lidt for dårlige solbriller.

Hernede er der bl.a. marked i Manacor om mandagen, i Arta om tirsdagen, og i Inca om torsdagen, så i går begav vi os til Inca. Byen er kendt for sine lædervarer, og der var da også skønne klassiske jægertasker og lækre tunge bælter i kraftigt skind, men ikke noget der fandt vej til min (ret proppede) kuffert. Til gengæld var der masser af solskin, dejligt selskab, og al tid i verden. Tilsæt sæsonens første jordbær, og dybtrøde kirsebær så store som barnehænder, og man har en udmærket opskrift på en perfekt dag.

Efter markedet gik vi på udkig efter en frokostrestaurant, hvor vi kunne sidde og spise ude i solen. Det kunne vi desværre ikke finde i Inca, så vi kørte ned til Porto Cristo, som er en lille by på Mallorcas østkyst. Byen er nok mest kendt for sine drypstenshuler, men den har også en dejlig lille havn, fyldt med hyggelige restauranter. Vi spiste vidunderlig grøntsagspaella (altid et sikkert hit) med udsigt over vandet, mens vi sugede de sidste solstråler til os, inden vi vender næsen hjemad i morgen.

Jakke & bukser fra Isabel Marant Etoille, sneakers fra Lloyd’s, taske fra Proenza Schouler, og bare ben!!

img_3669-1

Findes der mon en skønnere måde at spilde tiden på, end at hænge ud på en solfyldt kaj med sin elskede? Livet er sådan omtrent til at holde ud 😉

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots

herrebukser-og-chunky-strik1-1

Nu siger jeg det bare: Mallorca om vinteren er fabelagtig. Her er helt igennem vidunderligt, ingen forbehold, ingen tvivl – her er bare skønt. Og det gælder både når himlen er knaldende blå, og når der bliver spillet op til drama. Ren nydelse.

Vi har nydt det gode vejr, og har både gået ture og ‘løbet’ (mere om min løbestil her). Eneste malurt i bægret har været, at al den udendørs aktivitet har fået savnet efter hende her til at ruske lidt i mig…

Vil i øvrigt gerne lige prale lidt. Til min store glæde er det rent faktisk lykkedes mig at komme igennem den første uge af ‘Sund Januar’ uden snyd. Som i stort set helt uden. En lille smule overraskende – og det er det egentlig også, at jeg allerede er meget mindre oppustet, og at mine mørke sukkerrande under øjnene (I ved, de der gustne rande der kommer af enten for lidt søvn eller alt, alt for meget sukker) er mindsket gevaldigt. M mystisk.

Øvrige glæder denne uge har omfattet lækker mad fra ham min elskedes hånd, hyggelige aftner foran ilden nede på torvet i Capdepera…

…og en frygtelig festlig klatretur i bjergene, som oven i købet bød på en ekstrabonus, i form af den overvældende glæde der er at finde, når man (lidt ved et tilfælde) snubler tilbage på den afmærkede sti…

Nok ugens smukkeste syn 😉

Hvordan har jeres uge været? Netaviserne antyder at I har lagt arm med vejret, og Frk. T har da også fortalt, at der er lidt færre træer tilbage på Højgård end da vi tog afsted…

 

Tilbage til forsiden

Herrebukser og chunky strik

I går trak jeg i (endnu) et julegaveoutfit, og lokkede ham min elskede ned til Cala Rajada for at gå en tur.

Cala Rajada i august er måske ikke Den Gode Smags højborg (hvordan den så end ser ud…), men nu i januar er her ganske fint. Nede under alle turisterne i varierende grader af afklædthed gemmer der sig en helt fornuftig lille by, med hyggelige små butikker, barer og restauranter. Man behøver jo ikke at gå på Bierkneipe ? der ER alternativer, endda ganske kære. Og strandene, de er bare fine året rundt.

Strik fra Acne, bukser fra Isabel Marant Etoile, sko fra Lloyd?s. Tasken fra Proenza Schouler og tørklædet fra Merino Possum er et par gamle favoritter, som jeg vist aldrig får nok af.

 

Jeg elsker stadig min skinny jeans, t-shirt/skjorte og læderjakke/blazer-uniform, men ind imellem er det nu meget rart med en afveksling. Med et par herrebukser og en chunky strik får jeg en smule variation, men er stadig solidt plantet indenfor min komfortzone. Baby steps 😉

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots – Mallorca, Danmark, Madrid

Det har været en uge, hvor jeg er kommet langt omkring – og søndag er jo altså også gået hen og blevet til mandag… Jeg startede på Mallorca, var hjemme og vende i Danmark, og er nu i Madrid, inden jeg lige om lidt tager videre til Rio de Janeiro.

Mallorca er vidunderlig om sommeren, men mindst ligeså dejlig udenfor sæsonen, når der pludselig er god plads alle vegne. Jeg har gået vidunderlige ture, og nydt at naturen pludselig viser lidt tænder.

Vejret er selvfølgelig lidt blandet, men så er det jo godt at jeg er så god til at hygge mig i regnvejr! Jeg har læst et par fantastiske bøger, og hygget mig med det tæppe jeg er ved at lave til Frk. T. Der er da ikke meget, som er skønnere end at sidde og nørkle med en gave til én man holder af 🙂

img_0373

Forleden var Peter og jeg nede og se drypstenshulerne i Arta, og det var virkelig en god overraskelse. Hulerne er betagende smukke, og kan fint måle sig med Europas mere kendte (og overrendte) huler, som for eksempel dem i Postojna. Det var en helt særlig oplevelse at komme ind og se dem i en lillebitte gruppe – vi var bare seks personer den formiddag, og det gav hele arrangementet et meget intimt præg.

Og så er der den drypstenshule, som vi så helt alene. Når vi rejser så meget omkring, så er det fordi Peter abejder med forskellige byggeprojekter rundt omkring i verden, og i forbindelse med et af projekterne hernede, er der blevet fundet en drypstenshule på selve ejendommen. Den måtte vi selvfølgelig se – selvom vi ikke turde gå særlig langt ind i den…

Danmark har budt på intens hygge, af den slags jeg aldrig kan få for meget af – og denne gang fik jeg alt for lidt, fordi jeg kun var her i to døgn.

Jeg fik tid til at tyvstarte lidt på julen, da jeg var hjemme. Jul er og bliver min bedste tid på året, og noget af det hyggeligste jeg ved, er at lave kalendergaver til barnebarnet, og adventsgaver til de voksne i familien. Det bliver til mange gaver, og dermed masser af glæde!

img_0551

Nu er jeg så i Madrid, og her er vidunderligt. Jeg ankom lørdag aften, og skal allerede videre i dag, men jeg har masser af billeder og oplevelser herfra, som jeg regner med at dele en af de næste dage!

 

Tilbage til forsiden

 

Cala Agulla

punta-de-capdepera1-1

Så er det sidste indlæg fra Mallorca i denne omgang – i morgen flyver jeg videre til Rio, hvor jeg skal bade, vandre og spise vidunderlig mad.

Vi har været så heldige at have haft besøg hjemmefra; søn, svigerdatter og barnebarn, så de sidste dage har den mest stået på badeture. I går var vi i Cala Agulla; en helt typisk turistby, som man finder dem overalt i Europa hvor der er sol og strand. Byen er, for nu at sige det ligeud, grim – og så er den oven i købet ret stor, fordi den er vokset sammen med Cala Rajada, som ikke er spor pænere overhovedet. Til gengæld er omgivelserne fantastiske, og den regel jeg opstillede, da vi gik langs vandet fra Cala Bona til Cala Millor, gælder også her: vend hovedet væk fra byen, ud mod vandet; så er her vidunderligt. Vi gik en tur ad den nærmest mennesketomme strandpromenade, og først da vi kom ned til stranden, opdagede vi hvor alle menneskerne var blevet af 🙂

 

Det er en helt vidunderlig strand, specielt hvis man har børn med; det fineste sand, varmt vand, og så er det lavt virkelig langt ud. Troldebarnet har nærmest ikke været til at drive op på land!

Oppe i byen er der massevis af restauranter, og vi har været heldige med maden begge gange vi har spist her. For nu at være helt ærlig, så havde jeg, første gang jeg kom til byen, ikke forventet mig det helt store, og det er jo det bedst tænkelige udgangspunkt for en glædelig overraskelse. Grill Ca’n Matias på Avd. Cala Agulla serverer hjemmelavede burgere, som får englene til at synge – og at der så også er super hyggeligt på den rustikke, laid-back strand-cool måde, gør bare det hele endnu bedre!

 

Tilbage til forsiden

Capdepera

fra-cala-rajada-til-cala-mesquida3

Capdepera, byen ved siden af Punta de Capdepera, er en af den slags byer som ikke rigtig ser ud af noget særligt, når man bare kører igennem dem, men som virkelig åbner sig, hvis man ulejliger sig med at stille bilen og begive sig rundt til fods. Så bliver den lidt kedelige og ligegyldige by pludselig super kær, med sine smukke udkig over bjerge, dale, hav og fyrtårn, små krogede gader og hyggelige fortovscafeer og restauranter.

Oppe over byen ligger et middelalderslot, som kan dateres tilbage til 1333. Det er bare en kort tur ad fine trapper derop, og slottet er åbent for besøgende hver dag, så man kan komme ind og se nærmere på det.

Jeg er dybt imponeret af de enorme kaktus der omgiver slottets mure. Så flot må min forkølede lille stikling gerne vokse sig – og det må egentlig gerne gå lidt rapt.

Nede i byen faldt jeg over denne butik – uanseelige lille tingest, som har så meget mere at byde på, end facaden afslører. Det er kun fair at komme med en advarsel: Går man først igennem dørene, skal man ikke regne med at komme videre den næste times tid. Bag dørene gemmer sig nemlig en slags mini- (eller nok snarere mikro-) udgave af 10 Corso Como; en skøn konceptbutik med interiør, en smule tøj, smykker og sko, møbler, galleri, og en hyggelig cafe i gårdhaven.

I butikkens forreste del finder man alt hvad hjertet kan begære af lækkert, rustikt service, smukke krukker, spændende lamper og meget mere.

Smukke trapper leder op til møbelafdelingen, og en bagdør leder ud til både opgangen til galleriet, og til gårdhaven med den herlige café, hvor man lykkeligt kan spilde masser af tid 🙂

Det var svært at vælge én favorit blandt alle de mange skønne sager, men hvem har vel ikke brug for en frø?? Jeg skal i hvert fald arbejde på at skaffe plads i min (nogens…) kuffert!

Der er en håndfuld hyggelige restauranter i byen, centreret omkring torvet og gaden op mod slottet. Vi prøvede to af dem, og de var begge et besøg værd. Hos Kikinda nede på tovet kan man få pasta med søpindsvin (ikke mig. Er stadig en bevidst / kritisk spiser), frisk melon med ægte spansk skinke, og fantastiske pizzaer; tynde, sprøde, lækre, og rygende varme.

La Fragua serverer lækker middelhavsmad, med et stærkt italiensk islæt (aldrig en skidt ting!), og har en helt vidunderlig tagterrasse, hvor man fint kan hænge ud mens man venter på maden. Det er måske ikke verdens hurtigste servering, men maden er værd at vente på – og det er alligevel kedeligt at have travlt.

 

Tilbage til forsiden

Fra Cala Rajada til Cala Mesquida

Man kan leje både* på havnen i Cala Rajara (faktisk vil jeg tro, at det er en mulighed i alle havnebyerne), og tilbringe en pragtfuld dag ude langs kysten. Vi sejlede en kort tur, fra Cala Rajara over Cala Mesquida og en smule videre. Kysten er virkelig smuk her, med klipper der nærmest ser ud til at ligge i lag, og med masser af små grotter og huler undervejs. Vandet er rent, klart og overraskende varmt – eneste problem er, i følge dele af mit selskab, at der er angrebslystne rovfisk i farvandet… Det lyder så tåbeligt at man tror det er løgn, men jeg har hørt på det siden vi badede ved Canyamel. Retfærdigvis skal det bemærkes, at der også er andre der har oplevet ‘truslen’.

Fyrtårnet ved Punta de Capdepera er også smukt fra vandsiden!

Stranden ved Cala Mesquida er enstående smuk, flere hundrede meter lang, og ikke nær så fyldt som mange af strandene længere nede langs kysten. Den ligger en smule fra alfarvej, og det er på mange måder en god ting 🙂

Havnen i Cala Rajara er hyggelig, med masser af små restauranter. På hjørnet af Passeo Colon og Carrer de Pizarro ligger Mamma Mia, med en skøn udsigt over havnen. De serverer fremragende italiensk mad – jeg ved godt, at vi måske snart burde overveje at forsøge os med det spanske køkken, men det er altså svært at lære en gammel hund nye tricks. I øvrigt har vi jo altså også spist paella, så helt galt er det ikke.


På Placa dels Mariners er der et springvand af den slags som vækker endeløs begejstring hos børn og barnlige sjæle. Havde nær aldrig fået hr. T med videre derfra…

* En praktisk bemærkning vedrørende bådleje: i følge europæiske regler skal man have førerbevis til både med mere end 50 hk, men ofte vil man kunne leje mindre både uden bevis.

 

Tilbage til forsiden

Older posts