Ystad Saltsjöbad

ystad saltsjöbad

Jeg er til falds for langsom luksus. Stille, afslappende dage, hvor fokus kan rettes på det rene ingenting (som faktisk er en overmåde fin ting!), og man nærmest kan mærke livsglæden vågne og boble op igennem kroppen.

Jeg er også til fals for lækre spa-oplevelser, om så det hjemme eller ude, og jeg har da også gjort en vis indsats for at finde de allerbedste steder, både herhjemme og i udlandet. Og nu er der kommet en ny favorit på listen: Ystad Saltsjöbad. Nøj, der er fint! Alt er udsøgt; spa og wellnessområder, værelser, restaurant og omgivelserne – alt er bare herligt, og man mærker konstant den omhu er er lagt i, at gæsterne skal føle sig godt tilpas. Tilsæt gode venner, og så er jeg altså nærmest i himlen!

img_8088

img_8118

img_8082

img_8115

img_8081

Selve indretningen bugner af inspiration for en bolig maximalist som mig. Ting er stablet op overalt, reolerne bugner af bøger, memorabilia og små snurrigheder – og så er der grønne planter på nærmest enhver vandret overflade. Stedet minder mest af alt om et gigantisk Pippi-hus, med krinkelkroge og sjove hjørner, tilsat ultimativ luksus. Her er alting nemlig nøje udvalgt og tilrettelagt med ét eneste mål for øje: at du kan slippe alt, og bare læne dig ind i nydelsen. Så det gjorde jeg – og det var godt! Uha, hvor vi trængte til at koble helt af, og det er med ny, frisk energi vi vender tilbage til hverdagen.

En lille perle, helt afsondret fra stress og bekymring – og så bare 1 1/2 times kørsel hjemmefra. Slet ikke skidt 🙂

img_8046

img_8117

img_8060

img_8114

img_8061

img_8113

img_8042

img_8112

img_8076

Sun City, Sydafrika

img_7907

Sun City er noget med sol, vand og total afslapning. For et par uger siden, efter vores safaritur, brugte vi en weekend i Sun City, og det var virkelig en god ide. Vi havde jo en stor aldersspredning i vores gruppe, og Sun City har noget for alle. Nogen foretrak det stille liv ved poolen, andre elskede det store vandland med Lazy River og enorme bølger, og alle nød vi de forskellige aktiviteter der tilbydes.

img_7717

img_7908

img_8026

img_7483

img_7701

 

img_7706

img_7702Vejret i Sydafrika er ikke altid til den hede side. Når man kommer i deres forår (som selvfølgelig er vores efterår) kan der være kølige dage, og det er heller ikke usædvanligt med en regnbyge. Det gør dog ikke spor, synes jeg, for der er så meget sjovt at tage sig til – man skal bare huske at medbringe tøj til det. Vi bowlede (og jeg har cirklet de interessante dele af vores scoreboard for hurtig reference), og fordi min yndige svierdatter er adrenalin-junkie fik hun trukket sin, noget modvillige, svigerfar med op i verdens hurtigste zip-line. Vi tilbragte også en masse tid i labyrinten i The Lost City, måske nok især fordi der er en interessant belønning, når (hvis…) man finder igennem den. Der er ingen ende på tilbuddene, og vi kunne fint have tilbragt mange flere dage med at udforske dem, men der var alligevel én ting, vi besluttede at gøre igen: vi tog endnu et game-drive.

img_7635

img_7697

img_7709Sun City ligger på grænsen til Pilanesberg National Park, så der er naturligvis en hel række operatører, som tilbyder game-drives. Endnu en morgen stod vi altså op før fuglene (!), og kørte ud på savannen – og det var godt! Vi så flodheste, løver og, som turens højdepunkt for alle, undtagen min fugleskøre lillebror, så vi tre geparder der netop havde nedlagt en gnu. Noget så sejt for os, men nok mindre underholdende for gnuen…

img_7716

img_7711

img_7704Vi boede på Cascades Hotel, som er fabelagtigt smukt, især udendørs. Der er de herligste haveanlæg, med små stier der snor sig mellem søer og swimming pools, og nærmest overalt er man fremragende underholdt af de frække små aber 🙂

Sun City er et område der oprindeligt blev anlagt med henblik på hasardspil; en slags Sydafrikansk Las Vegas (omend i meget mindre målestok). Det tidligere apartheid-styre tillod ikke spil, men Sun City er grundlagt i den selvstyrende region, Bophuthatswana. Fordi byen undgik de nationale love, kunne den tilbyde alt det sjove, som folk jo gerne vil have – på godt og ondt – og den voksede lystigt op igennem 80’erne og 90’erne.

Byen har samlet musikere i topklasse gennem årene, som for eksempel Ray Charles, Tina Turner, Queen og Elton John, noget der især bliver tydeligt på den herlige restaurant, Legends. Über cool indretning, skøn, tilbagelænet stemning og pragtfuld mad – slet ikke noget skidt koncept, og stedet er da tilsyneladende nærmest altid propfyldt. Husk at reservere bord, for det er i dén grad en oplevelse!

img_7708

img_7710Sydafrika er på nærmest alle områder et spændende land. Det siger lidt sig selv, at naturen spiller hovedrollen for de fleste turister, men selv uden løver, geparder og krokodiller ville det være umagen værd at tage hertil. Hver eneste gang jeg kommer her, bliver jeg imponeret af, hvordan det er lykkedes at holde Nelson Mandelas drøm om et fredeligt demokratisk samfund i lykkelig sameksistens i live. Den eneste gang, jeg har hørt en sydafrikaner udtrykke sig negativt om sit land, var da en ung ranger fortalte os, at han overvejede at flytte udenlands, fordi han ikke orkede at blive ved med at have dårlig samvittighed over sin fars og farfars gerninger. Ellers synes der at være udbredt enighed om, at landet er på rette kurs, og selvom der stadig er langt igen, så skal de nok komme i mål. Den afrikanske glæde og livsduelighed, som så ofte har imponeret mig, er ikke blevet stækket, og jeg tror det er sandt, når vores chauffør fortalte os, at intet er glemt, men alt er tilgivet.

img_7341

Safari – planlægning og overvejelser

img_7680

Måske har du allerede prøvet at være på safari, måske har du overvejet det uden at komme videre, og måske har tanken aldrig strejfet dig. Før min første safaritur var det aldrig faldet mig ind, at det var en måde at holde ferie på, men jeg blev fuldkommen vild med det fra første øjeblik.

Jeg knuselsker safariferier. Efter min mening er det en genial ferieform, både for par, familier med halvstore børn, og for storfamilier. Vi var afsted med 11 af mine kæreste, i alderen 9 til 75 år, og det fungerede perfekt. Noget af det der hjælper til at gøre safari til en god fælles ferie, er at dagene er planlagt i forvejen. Når først man er afsted, behøver man ikke gøre sig de store overvejelser – alting kommer til én af sig selv, så at sige.

img_7658img_7653

Maden bliver serveret på fastlagte tidspunkter, og de to daglige game-drives (køreture ud i bushen for at spotte dyr) giver masser af fælles oplevelser. Imellem måltider og game-drives er der fritid, som kan bruges på at hænge ud ved poolen eller i hytterne, på en lille middagslur, eller på nogle af de aktiviteter som almindeligvis tilbydes på de afrikanske lodges.

img_7651

The Big Five kontra alle de spektakulære dyr, man kan møde

Dyrene er i fokus. Når man tager på safari, er det for at se dyr. Masser af dyr, og det er typisk også med håbet om at se alle The Big Five (de fem dyr, som traditionelt var de farligste at jage: elefant, løve, leopard, næsehorn og bøffel). De er også imponerende, ingen tvivl om det, men jeg vil alligevel anbefale at man ikke hænger alt for meget op på at finde dem alle fem. Jo mere snævert man gør sit succeskriterium, jo sværere bliver det at få en god tur – mens det omvendt bliver vældig nemt at samle pragtfulde oplevelser, hvis man har et bredere sigte. Det allerbedste eksempel på dette princip er nok min fugleinteresserede lillebrors reaktion, da vi sad i vores åbne jeep, et par meter fra tre store hanløver. Alle hang ud over jeepens sider, i spændt forventning om måske at få lov at se de imponerende kattedyr jage, da min lillebror pludselig kom med det, der skulle blive til turens oftest citerede ord: ”While we’re waiting… there’s a white bird over there, you might want to see…”. Min bror så meget mere på turen end nogen af os andre, fordi det mindste lille fjerede væsen kunne vække hans begejstring. Noget helt andet er, at vi andre nød godt af hans skarpe øjne, som er vant til at spotte liv. På et tidspunkt var vi på game-drive med en ranger der var ligeså skør med fugle som ham, og for at de to kunne få fred til at kigge fugle, udpegede de omhyggeligt camouflerede flodheste, tre geparder der var ved at æde en gnu, og meget andet godt for os andre 🙂

img_7679img_7674Jeg har endnu aldrig prøvet at se alle The Big Five på en enkelt tur, men det gør ikke så meget. Ja, det er overvældende at sidde under et træ og kigge en leopard i øjnene – men det er også betagende at se en antilope med sit lille kid, eller at have en flok zebraer til at tulle rundt om jeepen, for slet ikke at tale om de bedårende, nysgerrige giraffer, som altid er gode for et show. Nogen gange glemmer man at savannens McDonalds, de spinkle impalaer, faktisk er formidabelt smukke væsner, som kan tryllebinde én, hvis bare man åbner øjnene for deres skønhed. De er oven i købet sjove og intelligente dyr, som for eksempel har opdaget, at de store rovdyr helst holder sig fra parkernes mest befærdede områder, hvorfor man kan se dem forsamles i enorme flokke ved Kruger parkens porte omkring solnedgangstid, når kattedyrene er mest aktive.

 

Privat kontra offentlig park

De offentlige parker er store, og rige på dyreliv. Dette gælder selvfølgelig især for den berømte Kruger National Park, hvor man nærmest ikke kan undgå at få oplevelser for livet. Til gengæld er der en del trafik i de offentlige parker, og det er lidt tilfældigt, hvor tæt man kommer på dyrene, fordi biler skal holde sig på de afmærkede veje. I de private parker er besøgstallet stramt reguleret, og derfor har rangerne lov til at køre af vejene, så man kommer helt tæt på. Færre besøgende giver naturligvis mindre belastning af området, hvorfor reglerne kan lempes en smule – men det giver så nærmest også sig selv, at de private parker typisk er noget dyrere at være i, fordi der er færre gæster til at deles om omkostningerne.

img_7676

Bus kontra åben jeep

Tager man til Kenya eller Tanzania, foregår game-drives i busser med et tag som kan løftes, så man kan stå op og se ud. I Sydafrika kører man i helt åbne jeeps, hvor det eneste der adskiller dig fra løvens gab er et stykke udspændt lærred. Hvad man foretrækker, er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – jeg vil gerne helt tæt på, og prøver så bare at glemme, at jeg i en eller anden udtrækning er dåsemad på hjul, når jeg begiver mig ud i bushen.

Køretøjet er naturligvis ikke det eneste der tæller, når man skal vælge hvor man vil hen på sin rejse. Jeg har kun været i Sydafrika, men drømmer bestemt om at se de smukke landskaber højere oppe i Afrika. Omvendt synes jeg også, at Sydafrika er et blændende smukt land med en fuldkommen overvældende historie, og kunne da heller ikke modstå fristelsen til endnu et besøg dernede, da jeg skulle planlægge min mors fødselsdagstur.

img_7677img_7675img_6611

Vi har tidligere været i Kruger, i Sabi Sands (som er en privat park, der støder op til Kruger), og i Entabeni (en forholdsvis lille privat park). Denne gang valgte vi at tage til Pilanesberg, hvor vi boede i Black Rhino Lodge som ligger i en privat park der støder op til nationalparken. Pilanesberg er en lillebitte park, og det bekymrede os en smule på forhånd, fordi vi var nervøse for, om oplevelsen ville blive for ’Knuthenborg-agtig’; om det ville føles som om vi kørte rundt i en zoologisk have. Alle bekymringer blev gjort grundigt til skamme. Parken er lille, ja – og det betyder selvfølgelig, at der er færre dyr, men samtidig også, at dyrene er forholdsvis nemme at finde.

Den helt afgørende grund til, at vi valgte Pilanesberg, var egentlig transporttiden. Mange af de større parker ligger omkring Kruger, og det betyder typisk enten et ekstra flyskift eller en meget lang køretur, og det er ikke nødvendigvis et hit, når man rejser med børn. Pilanesberg kan nås på et par timer i en bil fra Johannesberg – og undervejs passerer man Sun City, hvor vi valgte at slappe af et par dage efter nogle dages intens safari.

Jeg tror ikke, man kan tale om ’rigtige’ eller ’forkerte’ valg, når det kommer til safari, men til gengæld tror jeg, det er meget vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad det er, man ønsker af sin tur. Der er så mange muligheder, og det er synd ikke at sætte sig så meget ind i dem, at man får præcis dét, man allerhelst vil have.

img_7678

Safari – langsom luksus

img_7548

En af de ting jeg holder allermest af ved safariture, er det langsomme tempo. Dagen er lang, men rolig – og umanerligt skøn. Man bliver vækket meget (virkelig meget) tidligt om morgenen til det afrikanske buldermørke, vælter i tøjet, og sidder pludselig ude i jeepen, som stille lister sig ud på savannen, mens man roligt gnider søvnen ud af øjnene.

img_1030

img_8136

Safari er en sanseeksplosion. Der er dufte, lyde og alt det skønne at se – og så er der spændingen ved at prøve at spotte dyrene, og euforien når det lykkes. Selvfølgelig er det allerbedst når de vælger at komme helt tæt på. Når en fjollet ung elefant rækker ud efter jeepen med sin snabel, når en giraf springer over vejen ud af det blå, eller når et forelsket løvepar slentrer over savannen i det allerførste dagslys…

Efter man har budt dyrene godmorgen, er der morgenmad – totalt yndlingsmåltid, jo – og derefter går hele dagen med at tulle rundt. Helt stille, helt roligt. Der er intet man skal, intet der skal nås. Man kan bare være.

img_1031

img_7567

Hvis det går virkelig højt, orker man måske at dyppe tæerne i en lækker pool – eller også hænger man bare ud i lækre lounge-møbler med udsigt til bushen, og som regel også et solstegt vandhul. Jeg har boet på fire forskellige lodges, og de var egentlig alle indrettet efter nogenlunde samme opskrift: underspillet luksus, med naturen i fokus. Slet ikke noget dårligt koncept. Indretningen lægger op til at man gør det eneste fornuftige: giver slip og slapper af. Læner sig ind i øjeblikket, og bare lader være.

img_7565

img_6979

img_7568

Når dagen så småt begynder at gå på hæld, kravler man igen op i jeepen, denne gang for se bushen i solnedgangens blide skær. En lille sundowner undervejs, og så tilbage til en skøn middag under stjernehimlen, inden man kryber ned i hytterne og drikker godnat med sine kære, læser lidt i en bog eller sorterer dagens fotografier. Ikke meget skidt at sige om dét.

img_7566

 

 

 

 

ESTA – gør det rigtigt første gang

grand-canyon-kompromisset0

Lige om lidt skal vi tilbage til Californien. Vi skal være i Long Beach, og jeg glæder mig! Vi er i Long Beach hvert eneste år, når verdensmesterskaberne i Brasiliansk Jiu Jitsu løber af staben, og i år er naturligvis ingen undtagelse.

Denne gang har vi imidlertid besluttet at forlænge turen, så vi får en smule ferie og turisttid derovre, når stævnet er overstået. Vi skal daske rundt i LA, vi skal i Disneyland, og vi skal køre ud gennem Death Valley til Las Vegas, hvor jeg ikke har været i årevis.

Alt det fine, som jeg sådan glæder mig til! 

Når man skal til USA, har man brug for en særlig indrejsetilladelse: ESTA, som står for Electronic System for Travel Authorization, og er nødvendig for os danskere, som kommer ind uden visum. Det er meget simpelt: har du ikke din ESTA i orden, kommer du ikke ind. Når først tilladelsen er i hus, er den gyldig i to år, hvorefter der skal ansøges på ny.

Heldigvis er den nem og ukompliceret at få fat i. Man går online, besvarer en håndfuld (let tåbelige) spørgsmål, og kort tid efter er din tilladelse klar. Det eneste der kan være en smule kringlet, er at der naturligvis er plattenslagere, som prøver at lokke penge fra godtroende turister.

Den side du skal lave din ansøgning på, hedder http://esta.cbp.dhs.gov. Husk .gov til efternavn! Det koster 4 $, hverken mere eller mindre, at få behandlet en ansøgning, og yderligere 10 $, hvis ansøgningen går igennem. Altså 14 $ i alt. Bliver du bedt om mere, har du fat i en af de uofficielle sider, og det er dumt. Har lært det på den hårde måde.

Nogen flyselskaber anbefaler at man printer sin ESTA. Det har jeg aldrig gjort, men jeg har mailet den til mig selv, så den i en snæver vending kunne findes frem på telefonen. Det har jeg dog aldrig haft brug for, men omvendt så spiser den jo ikke noget brød, som den bare ligger dér i mailboksen (sammen med min fødselsattest, min registreringsattest til bilen, mit pas og andre sjove sager).

Nu vil jeg gå ud og  stirre meget intenst på dyngerne af vasketøj, og se om de ikke mirakuløst forvandler sig til stabler af rene, net foldede klæder, parat til at proppe i kufferten. Hvis ikke det hjælper, må jeg nok overgive mig til et par timers manuelt arbejde…

 

Tilbage til forsiden

Tør hud og hævede ankler 

…sikke en overskrift – det lyder jo virkelig attraktivt 😉

Jeg er vel ankommet i Rio, og det er vel nok En God Ting. Uha, jeg kan godt lide at være her! Denne gang har flyveturen endda været lidt nemmere end sædvanligt, og det er faktisk lykkedes mig at undgå de charmerende efter-fly karakteristika: tør hud og hævede ankler.

Normalt prøver jeg at gardere mig mod eftervirkningerne af tør luft og lidt for meget inaktivitet med hyppige påsmøringer af dagcreme, og med supersexede støttestrømper. Ikke på nogen måde dårlige strategier, men i takt med min stigende alder og kroppens snigende forfald heller ikke helt tilstrækkelige.

Derfor havde jeg denne gang tilføjet nogle nye ting til min omfattende håndbagage-pakkeliste: Tromborgs Aroma Therapy Multi Balm og A. Vogels Aesculaforce Gel og tabletter.

Faktisk startede jeg forberedelserne til den lange flyvetur allerede aftenen før, hvor jeg gav min hud en dybderens, og derefter smurte den grundigt ind i Multi Balm. Det er en meget fed creme, og den fungerede nærmest som en maske, jeg sov med natten over. Næste morgen tørrede jeg forsigtigt den overskydende creme af, og brugte herefter min sædvanlige ansigtsvand, serum og dagcreme.

Det betød, at min hud var gennemfugtet, inden jeg tog den med ind i flyvemaskinen. Da jeg var kommet på plads i flyet, blandede jeg en smule af Multi Balmen med min sædvanlige dagcreme, og smurte ansigtet med det. Den slags skal gøres i en fart, for jeg har det nemlig med at gå omkuld, straks jeg hører lyden af en flymotor. Det vil sige, at jeg i praksis kun har ganske få minutter at operere i, inden jeg sover som en skudt ko, men det er jo heller ikke dumt. Da jeg vågnede af min Tornerosesøvn, var det ikke til den sædvanlige fornemmelse af trist, grå hud, som var blevet lige et par størrelser for lille, mens jeg sov. Næ, det var til blød og rar hud, som var god at være i.

De hævede ankler angreb jeg også i god tid inden flyveturen. Ca. 12 timer før afgang tog jeg Aesculaforce i pilleform, og den supplerede jeg derefter tre gange med 12 timers mellemrum. Umiddelbart inden jeg tog hjemmefra, iførte jeg mig også mine killer støttestrømper, men inden jeg gjorde det, smurte jeg ankler og underben med Aesculaforce Gel. De fik en tur mere efter landing i Brasilien, og jeg vil formentlig fortsætte med at bruge gelen 1-2 gange i døgnet, så længe jeg er hernede i varmen.

Aesculaforce er lavet på udtræk af friske kastanjefrø. Det aktive stof, aescin, hjælper på benenes venekredsløb, så blodet ikke hober sig op.  Aescin har en karsammentrækkende effekt; det modvirker væskeudtrædninger ved at stramme udvidede blodårer op. Derfor er det også genialt at bruge hvis man har mørke, fremtrædende blodårer på ben eller fødder.

Normalt er jeg en kende skeptisk, når det kommer til naturmedicin *, og har da også fået både tabletterne og gelen som gave, men jeg må overgive mig. Mine ben er fine, og jeg er fan.

 

Tilbage til forsiden

* Det er min indre mand, der tager over. Han hedder Frank, og er en ret sammensat person. På den ene side er han lidt sur og bagstræberisk (heraf mistroen til alle former for alternativ behandlinger), på den anden side er han lidt af en selskabsløve. Desværre på den borderline trælse måde, med virkelig høj stemmeføring og dårlige vittigheder, og derfor prøver jeg at sørge for, at han ikke viser sig når der er fremmede. Det hænder dog, at han slipper fra mig, specielt hvis der er alkohol involveret.

Jetlag

Hver gang man krydser mere end 3-4 tidszoner, er jetlag en realitet man er nødt til at forholde sig til. Kroppen bliver slået ud af kurs når døgnet pludselig skrider, og nærmest alt kan blive påvirket: søvnmønster, fordøjelse, humør, hormonsystem og så videre.

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på jetlag. For nogen er det rigtig slemt, og de skal måske bruge helt op til en uge pr. tidszone før de er justeret 100 % ind, mens andre klarer op til 8-9 tidszoner på en dag eller to. Nogen synes det er skrækkeligt at rejse mod øst, mens andre går helt i bro over at drage vestpå – det er ikke til at sige på forhånd, hvordan man vil reagere, og man kan ikke engang regne med, at man vil reagere ens fra gang til gang. Når det kommer til jetlag, er man bare nødt til at møde fænomenet med et åbent sind og en god portion nysgerrighed hver eneste gang.

Der er dog en del ting, man selv kan gøre for at lette overgangen fra én tidszone til en anden. Selv har jeg kun meget sjældent reageret voldsomt på tidsændringer, men jeg er også ekstremt disciplineret omkring det. Som i helt overdrevent, voldsomt pernittengryns-disciplineret. Men det virker tilsyneladende, så jeg har ingen planer om at slække på mit jerngreb.

Man kan selvfølgelig også vælge bare at lade stå til, og lystigt fortsætte på sin egen tid. Det har den fordel at man helt slipper for at forholde sig til alt det pjat, men den ulempe at man typisk vil køre asynkront med sine omgivelser. Det kan hr. Trans skrive mange lange historier om, men hvis du har lyst til at få mest muligt ud af dine feriedage, kan du prøve følgende råd:

  1. Stil uret til den nye tidszone, straks du går ombord på flyet. Det kan godt være at du tror klokken er 9 om morgenen, men jo før du vænner dig til, at det er den slet ikke, jo bedre.
  2. Vær slave af dit ur. Spis, når uret fortæller at det er spisetid. Sov, når uret fortæller at det er sovetid. Gå udendørs, når uret fortæller at det er dag. Måske ikke altid lige sjovt, og helt afgjort ikke spor happy-go-lucky hippiehyggeagtigt, men vanvittigt effektivt.
  3. Spis store, solide måltider til både morgen og frokost, men lette anretninger om aftenen. De store morgen- og frokostmåltider vil hjælpe dig til at have masser af energi dagen igennem, og det lette aftensmåltid vil sikre at du ikke skal tvinge dig selv til at sove på en overfyldt mave. Hvis du rejser mod vest, er det en god ide at sørge for at dit aftensmåltid er ekstra let, men med masser af protein – du vil nemlig typisk have lyst til at gå i seng meget tidligere end hensigtsmæssigt, og en fuld mave vil kun gøre dig endnu mere sløv.
  4. Drik rigeligt. Drik virkelig meget vand, så du ikke dehyderer, men vær opmærksom på at undgå koffein- og sukkerholdige drikkevarer om aftenen, hvis du erfaringsmæssigt reagerer skidt på det. Det kan være fristende at snuppe en Red Bull, når øjnene bliver tunge ved 6-7 tiden om aftenen, og for nogen kan det også være fint nok. Andre er meget følsomme overfor koffein og sukker, og så er det nok bedst at styre udenom den slags fra først på  eftermiddagen. Problemet er, at du kan risikere at blive dødtræt, men alligevel være ude af stand til at få en fornuftig søvn, hvis dit system er kørt helt op.
  5. Afsæt et tidsrum på 7-8 timer hver nat, hvor du ligger i din seng. Det er muligt at du vil opleve, at du bare ligger og glor op i loftet, men det er faktisk sjældent sådan det virkelig er. Som regel vil du døse hen fra tid til anden, og under alle omstændigheder er der intet vundet ved at stå op. Igen: vær slave af dit ur.
  6. Hjælp eventuelt søvnen på vej med enten melatonin eller indslumringspiller. Jeg bruger glad og gerne en kombination af de to når jeg rejser vestpå, for det er den vanskeligste tur for mit vedkommende. De første dage jeg er i USA, tager jeg hver aften 5-10 mg melatonin og 1 Advil PM-tablet. Så sover jeg som en skudt ko i ca. 6 timer, og resten af natten ligger jeg bare og nyder at have god tid.
  7. Sørg for at få så meget naturligt dagslys som overhovedet muligt. Der er intet der regulerer din døgnrytme så godt som naturligt lys, så sørg for at suge så meget til dig, som du på nogen måde kan komme til.
  8. Vær så aktiv som muligt, både om dagen og om aftenen, dels for at give kroppen en chance for at blive naturligt træt, men også for at undgå at falde hen og sove før tid.
  9. Modstå fristelsen til lige at snuppe en lille lur. Nogen dage kan det forekomme en nærmest overmenneskelig anstrengelse ikke lige at smække benene op, bare lige to minutter. Det er på de dage, du må trække på dine superkræfter.
  10. Det allerbedste råd har jeg gemt til sidst: Sørg for at lave virkelig sjove, spændende, hyggelige og interessante ting. Jo bedre underholdning du kan udsøge dig, jo nemmere vil det være at holde sig frisk og vågen. Sorter gerne lidt i adspredelserne – det er nok ikke lige den første aften i New York du skal prøve at se en film (har efterhånden lært det på den hårde måde…), ligesom en teatertur kan være noget af en udfordring. Shopping er til gengæld en virkelig god løsning – 2-3 timer i REI (hvis man er sådan lidt til den nørdede side), i et hyggeligt, solbeskinnet mall eller på et lokalt marked har reddet mange eftermiddage for mig 😉


Vi bor lige rundt om hjørnet fra Fashion Island, hvor jeg historisk set ofte er kommet galt afsted – men denne gang har jeg et nyt fokus: hiking gear! Tilbragte derfor et par lykkelige timer i slaraffenlandet REI, hvor vi fik shoppet godt igennem på den virkelig nørdede måde; der hvor det afgørende er vægten på tasken, og om myggene kan stikke igennem bukserne. Ikke cool, men tosset sjovt!

 

Med disse forholdsregler tilpasser jeg mig som sagt nemt en 9-timers tidsforskel på en dag eller to, selv på de svære ture vestpå. Rejser jeg mod øst, mærker jeg nærmest ikke noget til selv de 7 timers forskel i Japan, så der slækker jeg faktisk lidt på kadaverdisciplinen. Lidt.

Hvordan håndterer du jetlag? Er det en udfordring for dig, og har du nogen ekstra gode råd?

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

Sikkerhed på rejser

Jeg har fået en del spørgsmål omkring det at være tryg når man rejser. De er især kommet i forbindelse med rejser til UAE og Brasilien, og jeg tænkte, at de egentlig fortjente deres eget indlæg ? for jeg har nemlig ret klare holdninger til spørgsmålet.

Selvfølgelig er der en vis risiko forbundet med at rejse. Det er der også med at blive hjemme, men alt andet lige så er det naturligvis mere risikabelt at begive sig væk fra det man kender. Jeg synes bare det ville være forfærdeligt trist, om nogen lod sig holde tilbage, fordi de følte sig utrygge.

Med hensyn til selve rejsen, så har jeg skrevet lidt om, hvilke ting jeg altid sørger for at have let tilgængelige, når jeg rejser. Hver gang man flytter sig, er der en risiko for at noget kan gå galt, men har man tænkt sig lidt om på forhånd, behøver det ikke at ødelægge en hel ferie hvis/når det sker.

Når man er fremme, er der visse forholdsregler man ligeså godt kan tage, fordi de vil tage brodden af eventuelle uheld. Når du går ud i en fremmed by, så er der absolut ingen grund til at medbringe ting, du ikke kan holde ud at miste. Det er med andre ord ikke ved sådanne lejligheder, du skal lufte arvesmykkerne, og der er heller ingen grund til at medbringe alt hvad du har af kontanter, kreditkort og vigtige papirer. I visse lande skal du bære dit pas på dig, men så sørg for, at du har en kopi af det et andet sted. Jeg sørger altid for at have kopier af kreditkort, pas og andre vigtige ting lagret i iCloud, så jeg kan tilgå det, selv hvis jeg skulle miste min livline (aka min telefon).


Jeg har ikke ladet mig afskrække fra at rejse hidtil. Når jeg ser på kortet, er det indlysende at jeg heller ikke kan begynde på det nu, for der er ALT for mange steder – alle de lande som ikke er blå – jeg har til gode at se!

Den største risiko man møder på langt de fleste rejser, er sol, trafik og fremmede bakterier. Hvis du husker at bruge godt med solcreme, se dig for når du går over gaden, og vaske hænder konstant og hele tiden, så er du kommet rigtig langt. Det er dog sjældent den slags folk er bekymrede over; det er desværre langt oftere mennesker der skræmmer. Det er tanken om tilfældig vold, overfald og tyverier ? og jeg er da også helt sikker på, at man er lidt mere udsat for den slags, når man rejser. Ikke fordi alle andre end danskere er vilde og gale, og udelukkende venter på, at et dumt offer skal komme forbi (og nu kører Shubidua?s sang rundt i hovedet på mig: ?Der findes andre men?sker end dem der er danske. De bor i huler og slås hele dag?n?), men simpelthen fordi man, når man rejser, ikke nødvendigvis kan læse situationer ligeså tydeligt som man kan, når man er på hjemmebane. Man ved ikke nødvendigvis hvordan de ser ud, de områder man skal holde sig fra, og man kender ikke de lokale hustleres tricks ligeså godt, som man kender dem derhjemme. Jeg ville jo for eksempel ikke ane, at det er en skidt ide at gå op ad bakke i Rio de Janeiro, hvis ikke man er helt sikker på, hvor man er ? men nu er det altså sådan, at Rios favelaer ligger højt, og man derfor kun går op ad bakke, hvis man ved hvor man er.

Risikable områder
Som regel tror jeg, at de fleste danskere vil være tilbøjelige til at være lidt for forsigtige, snarere end for skødesløse. Bare fordi et område er slidt og fyldt med graffiti, betyder det ikke, at det er farligt. Meget ofte vil det faktisk være temmelig fedt, sådan på den kunstneriske, up-and-coming måde. Et godt råd er at se på de mennesker der er i området: hvor mange mennesker er der, hvilken alder har de, hvordan bevæger de sig. Det er alt sammen noget der giver fingerpeg i retning af, hvilken type af kvarter der er tale om.

Ikke en gade jeg skulle være gået ned ad. Man lærer så længe man lever, og her lærte jeg på den billige måde, for der skete ikke noget.

Nogle rejsende (undertegnede inklusive, host, host) har måske et lige lovlig romantisk syn på fremmede kulturer. Hør lige engang: bare fordi du synes de ser søde ud, betyder det ikke, at de synes det samme om dig ? og selvom de måske gengælder dine varme følelser, så betyder det ikke nødvendigvis, at de har råd til at lade være med at tage din taske. Brug din sunde fornuft, så kan du altid lade dig oversvømme af romantikken, når du senere sidder og ser på billeder. Og apropos det med billeder, så er det altså ikke alle steder, du bør hive kameraet op. Hvis du for eksempel står midt på en gade i en storby (lad os sige at du står i Rio, bare som et eksempel), hiver din IPhone 6 + op for at tage et lynshot af en gade med farverige huse, og der så kommer en flok unge knægte mod dig, så er der et par ting du bør tage med i betragtning: Ved at hive telefonen frem, har du vist at du har den. Ved at koncentrere dig om at tage billedet, har du fjernet fokus fra den situation du er i. Ved at undlade at fjerne dig når knægtene går forbi, har du nærmest fristet dem over evne ? og hvis du ikke har en ordentlig kleppert af en søn, som stiller sig imellem dig og ungerne (og dermed ødelægger dit billede, men lad nu det være), så er der en vis chance for, at du forlader situationen uden din telefon. Selvfølgelig bare et tænkt eksempel ? selv opfører jeg mig altid fornuftigt. Har set hvordan det ser ud, når Rios gadebørn er på vej ?på arbejde?, og har fået en vis respekt for dem.

Trevi Fontænen i Rom er ikke hvad jeg ville kalde et farligt område ? men et eldorado for lommetyve, det er det.

Lommetyve
Der findes forskellige former for lommetyve, og mange af dem er så dygtige, at de er svære at sikre sig imod. Der er dog visse ting du kan gøre for at opmuntre dem til at udsøge sig et andet offer end dig ? også uden at du skal gå rundt som en amerikaner, med din rygsæk spændt fast på maven, mens du klamrer dig panisk til den med hænder der er klamme af frygt. Vælg en taske der kan lukkes ordentlig, og hold styr på den. Det ser vildt cool ud med en taske der dingler skødesløst ned ad ryggen, men måske skal ?cool? veje knap så tungt, når du vandrer rundt i fremmede storbyer. Tænk over, til hvilken side du bærer din taske, uanset om du har den i hånden eller over skulderen. Går du sammen med andre, så bær den på indersiden, ind mod dine rejsefæller, og tænk i hvert fald over, at det generelt er en skidt ide at lade den hænge ud imod kørebane eller cykelsti. Og så hold dog op med at putte  pung og/eller telefon i baglommen. Det ser alligevel også åndssvagt ud.

Hustlere
Snydepelse kommer, ligesom lommetyve, i mange former. Nu skriver jeg noget, som jeg ville ønske jeg ikke behøvede at skrive, men altså: hvis der er nogen der pludselig henvender sig til dig, og måske endda viser dig et eller andet (det kan være et kort, som de vil bruge til at vise vej, eller noget de vil sælge), så vær opmærksom på, at du ikke kan regne med, at det er din indtagende personlighed der har besnæret dem. Hold styr på dine ejendele.

Når du tager en taxa, så aftal en pris på forhånd, men vent med at betale til I er fremme. Du bør også aftale en pris selvom der er taxameter på, ellers kan du få nogen triste overraskelser. Bliver der alligevel vrøvl når I kommer frem, hjælper det nærmest altid at tilbyde at lade politiet hjælpe med at opklare misforståelsen. Prøv om du kan lade være med at blive sur, når du møder en plattenslager. Det er ikke personligt, og alle har jo hver deres problemer, som du intet kender til.

Ho Chi Minh City kan være vældig dyr at komme omkring i ? eller vældig billig, afhængigt af hvor klogt man nærmer sig opgaven.

Takt og tone ved overfald
Hvis uheldet skulle være ude, og du rent faktisk ender i en situation hvor du bliver truet, så er det afgørende vigtigt at du straks, uden tøven, afleverer alt af værdi. Også det du nærmest ikke kan bære at skilles fra, for det er aldrig til at forudsige, hvordan situationen ellers kan udvikle sig. Du råber ikke op, du kigger ikke overfaldsmanden i øjnene, og du forholder dig roligt indtil han markerer, at det er overstået. De her ting er ikke noget jeg ved fordi jeg har stor erfaring med røverier ? faktisk har jeg aldrig nogensinde været bare tæt på at blive overfaldet. Det er noget min brasilianske svigerdatter har gennemgået med mig, i håb om at jeg vil formå at opføre mig nogenlunde hensigtsmæssigt, hvis en dag uheldet skulle være ude. Formentlig besvimer jeg bare af skræk.

Fremmede bakterier
En type af uheld som nærmest alle rejsende kommer ud for på ét eller andet tidspunkt, er naturligvis turistmave / Faraos Forbandelse / Roskildesyge (af den eksotiske slags). Vi er alle dygtige til at håndtere de bakterier vi er vant til, men nogen gange er verden så tarveligt indrettet, at det ikke kun er klimaet der er anderledes på vores rejsemål; bakterierne kan også finde på at være ukendte for vores system. For at beskytte sig mod at tilbringe de dyrebare feriedage i sengen (på toilettet…), er det en god ide at følge et par enkle regler:

– vask dine hænder hele tiden. Som i: hele tiden.

– kan du ikke komme til at vaske hænder, så hav en lille flaske alcogel med rundt, så du kan bruge den. Det er især vigtigt at vaske hænder eller bruge alcogel når du har rørt ved dørhåndtag (har du nogensinde tænkt på, hvordan dem der ikke vasker hænder efter toiletbesøg kommer ud fra rummet? Undskyld, jeg ved godt det er ulækkert, men jeg spørger bare), klappet lokalt dyreliv eller håndteret penge.

– drik kun flaskevand. Brug også flaskevand til tandbørstning, og undgå isterninger i dine drikkevarer, ellers er du lige vidt.

– i forlængelse heraf bør du også undgå fødevarer, som er skyllet i vand. Ingen salat, og ingen frugt som ikke kan skrælles.

– tænk over, hvordan du får mad og drikke ind i munden. Typisk er bestik og service ikke det store problem, al den stund at de fleste restauranter har opvaskemaskiner med hedt vand, men sodavandsflasker, dåser og lignende kan være en udfordring. Sugerør er en udmærket løsning, også selvom man kan føle sig lidt dum. Man føler sig endnu dummere, hvis man ender med et maveonde.

Trafik
Brug din sunde fornuft, og vær opmærksom. Tag sikkerhedssele på, når du kører taxa, og se dig for før du går over gaden. Det er tit fristende at smutte over et fodgængerfelt selvom der er rødt lys, men overvej om de minutter du eventuelt kan spare, er risikoen værd. Der er nogen lande, som for eksempel UAE, hvor det at krydse en vej kan tage urimeligt lang tid, men du er jo på ferie ? hvad skal du nå?

Husk på, at der er visse oplevelser som simpelthen bare er risikoen værd. Har man overhovedet været i Bangkok, hvis man ikke har sat livet på spil i en tuk-tuk?

Og husk så solcremen, så kan det ikke gå helt galt 😉

Hvad er dine bedste råd til sikkerhed på rejsen?

 

Tilbage tl forsiden

Bolig med udsigt i Dubai

Jeg rejser meget, og ser dermed også en del hotelværelser. Jeg har boet på små, økologisk bevidste boutique-hoteller og i enorme lufthavnssiloer, og tror efterhånden jeg har set det meste, fra det meget imponerende (som det hotelværelse vi havde i Las Vegas. Det var større end hele vores hus derhjemme), til det virkelig hæslige (motel i San Francisco, med blod på lagnerne og huller i vinduerne. Det forlod vi efter en enkelt nat…). Det sidste år har vi flere gange fravalgt hoteller, til fordel for Air BnBs. Det er et fint koncept, hvor private tilbyder at udleje deres hjem i en kortere periode, og her i Dubai bor vi netop i en Air BnB, midt i Dubai Marina.

Det er en rigtig hyggelig lille lejlighed, som er funktionelt indrettet i en lys og venlig stil. Denne her lejlighed føles mere personlig end de andre Air B’nBs vi har boet i, formentlig fordi det simpelthen er en ung kvindes hjem. Mange gange lejer man en sommerbolig, eller en lejlighed som er købt til formålet, og indretningen er typisk ret standardiseret. Her bor vi i Judiths hjem, og det er hyggeligt!

Der er altaner til både vores soveværelse og stuen. De er ikke gjort klar til udendørssæsonen endnu, for den starter først rigtig i slutningen af oktober (indtil da er det ganske enkelt for varmt at være ude), men jeg er sikker på, at de vil være skønne om vinteren.

Jeg er helt vild med hendes spisebord! Super flot, stilrent; smukke linjer og et dejligt materiale. Jeg elsker den aflange lampe over bordet, og kan virkelig godt lide effekten af den grafiske opstilling af billeder og orkideer i sort og hvidt bag spisebordet i naturtræ, på et tæppe der matcher træets farver. Synes at sort, hvid og træ spiller optimalt sammen, især når det bliver brugt som her, hvor alle forstyrrende elementer er fjernet.

Heldigvis er der også en skøn læsekrog, hvor jeg kan putte mig med mine bøger. Tæppet er ikke strengt nødvendigt her i varmen, men hyggeligt er det!

Køkkenet er lillebitte, men jeg synes det fungerer fint. Ville næppe påtage mig at lave den helt store middag i det, men hvad gør det, når lejligheden ligger i det mest vidunderlige område, spækket med restauranter af alle typer?

I det hele taget er beliggenheden denne lejligheds største aktiv, og der er da også sørget for, at man får mest mulig glæde af den imponerende udsigt.

Lejligheden ligger i et lækkert kompleks, hvor der er swimmingpool, spa og træningscenter til rådighed – især poolen har vi stor fornøjelse af, selvom stranden ligger mindre end fem minutters gang herfra. Hvilket leder mig til det eneste, jeg ikke elsker ved området, nemlig trafikken… Åh suk altså, trafikken. Den er næppe værre end så mange andre steder. Rio er hæslig med sine evindelige køer, og rigtig mange steder på Mallorca er de rene trafikfælder; sorte huller, hvor man kan forsvinde i dagevis. København er sådan set også meget godt med, og selv mit elskede Italien har sine knudepunkter – men jeg kommer altså fra landet, og derude er vi ikke vant til den slags pjat.

Air BnB konceptet er fint. I mange tilfælde vil man få en billigere bolig, end hvis man tager på hotel, og vi har aldrig været skuffede over kvaliteten. Den personlige kontakt; det at man lejer direkte af ét menneske, er både konceptets styrke og svaghed. Der kan desværre nemt opstå problemer i forbindelse med ind- og udtjekning, da der jo ikke er en reception med 24-timers bemanding. Vi har oplevet at vente mere end en time i en rendesten i LA – ikke så sjovt efter den lange flyvetur – og ind imellem har jeg også savnet muligheden for at kunne opbevare min bagage efter udtjekning, hvis jeg har haft et sent fly hjem. Omvendt så er det altid lykkedes at løse de problemer der er opstået, og jeg synes bare det er så hyggeligt når ejeren efterlader en lille hilsen til mig!

 

Tilbage til forsiden

I min kuffert

Så er jeg igen i gang med at pakke – har jo også været hjemme hele to dage… I morgen går turen til UAE, nærmere bestemt til Dubai, og det betyder at jeg kan have en fest med at bygge mine outfits op i lag, som jeg allerbedst kan lide det. I UAE er der nemlig stegende varmt når man er udendørs, og isnende koldt hvis man vover sig indendørs. Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker for det der aircon, men det er vel ok – bare man er klar over det, så man altid har en ekstra jakke med i tasken.

Jeg foretrækker at rejse uden alt for meget bagage, så derfor prøver jeg at finde tøj der kan kombineres på flere måder. Her er der 6 outfits, som egentlig er ret typiske for min stil – og som er lavet med 1 kjole, 1 par shorts, 1 t-shirt og 1 jakke:

Jeg har prøvet at sammensætte outfits som både kan bruges på stranden, til en lille gåtur (der er stadig +30 grader dernede, så alle ture bliver små!), og til middage, og jeg har virkelig tænkt over kun at medbringe tøj som kan bruges på flere forskellige måder. Samtidig skal det også være både behageligt og praktisk – ikke noget der strammer, glider op eller på andre måder generer, og for alt i verden ikke noget der er for kvælende at have på, hvilket for mig vil sige silke, bomuld, og en jakke i tynd, let uld. Både kjolen og t-shirten er lynhurtige at skylle op, tørrer på ingen tid, og behøver ikke blive strøget; perfekt rejsetøj!

Hvad er dit bedste rejsetøj, og hvilke krav stiller du til det?

 

Tilbage til forsiden

Older posts