ESTA – gør det rigtigt første gang

grand-canyon-kompromisset0

Lige om lidt skal vi tilbage til Californien. Vi skal være i Long Beach, og jeg glæder mig! Vi er i Long Beach hvert eneste år, når verdensmesterskaberne i Brasiliansk Jiu Jitsu løber af staben, og i år er naturligvis ingen undtagelse.

Denne gang har vi imidlertid besluttet at forlænge turen, så vi får en smule ferie og turisttid derovre, når stævnet er overstået. Vi skal daske rundt i LA, vi skal i Disneyland, og vi skal køre ud gennem Death Valley til Las Vegas, hvor jeg ikke har været i årevis.

Alt det fine, som jeg sådan glæder mig til! 

Når man skal til USA, har man brug for en særlig indrejsetilladelse: ESTA, som står for Electronic System for Travel Authorization, og er nødvendig for os danskere, som kommer ind uden visum. Det er meget simpelt: har du ikke din ESTA i orden, kommer du ikke ind. Når først tilladelsen er i hus, er den gyldig i to år, hvorefter der skal ansøges på ny.

Heldigvis er den nem og ukompliceret at få fat i. Man går online, besvarer en håndfuld (let tåbelige) spørgsmål, og kort tid efter er din tilladelse klar. Det eneste der kan være en smule kringlet, er at der naturligvis er plattenslagere, som prøver at lokke penge fra godtroende turister.

Den side du skal lave din ansøgning på, hedder http://esta.cbp.dhs.gov. Husk .gov til efternavn! Det koster 4 $, hverken mere eller mindre, at få behandlet en ansøgning, og yderligere 10 $, hvis ansøgningen går igennem. Altså 14 $ i alt. Bliver du bedt om mere, har du fat i en af de uofficielle sider, og det er dumt. Har lært det på den hårde måde.

Nogen flyselskaber anbefaler at man printer sin ESTA. Det har jeg aldrig gjort, men jeg har mailet den til mig selv, så den i en snæver vending kunne findes frem på telefonen. Det har jeg dog aldrig haft brug for, men omvendt så spiser den jo ikke noget brød, som den bare ligger dér i mailboksen (sammen med min fødselsattest, min registreringsattest til bilen, mit pas og andre sjove sager).

Nu vil jeg gå ud og  stirre meget intenst på dyngerne af vasketøj, og se om de ikke mirakuløst forvandler sig til stabler af rene, net foldede klæder, parat til at proppe i kufferten. Hvis ikke det hjælper, må jeg nok overgive mig til et par timers manuelt arbejde…

 

Tilbage til forsiden

Tør hud og hævede ankler 

…sikke en overskrift – det lyder jo virkelig attraktivt 😉

Jeg er vel ankommet i Rio, og det er vel nok En God Ting. Uha, jeg kan godt lide at være her! Denne gang har flyveturen endda været lidt nemmere end sædvanligt, og det er faktisk lykkedes mig at undgå de charmerende efter-fly karakteristika: tør hud og hævede ankler.

Normalt prøver jeg at gardere mig mod eftervirkningerne af tør luft og lidt for meget inaktivitet med hyppige påsmøringer af dagcreme, og med supersexede støttestrømper. Ikke på nogen måde dårlige strategier, men i takt med min stigende alder og kroppens snigende forfald heller ikke helt tilstrækkelige.

Derfor havde jeg denne gang tilføjet nogle nye ting til min omfattende håndbagage-pakkeliste: Tromborgs Aroma Therapy Multi Balm og A. Vogels Aesculaforce Gel og tabletter.

Faktisk startede jeg forberedelserne til den lange flyvetur allerede aftenen før, hvor jeg gav min hud en dybderens, og derefter smurte den grundigt ind i Multi Balm. Det er en meget fed creme, og den fungerede nærmest som en maske, jeg sov med natten over. Næste morgen tørrede jeg forsigtigt den overskydende creme af, og brugte herefter min sædvanlige ansigtsvand, serum og dagcreme.

Det betød, at min hud var gennemfugtet, inden jeg tog den med ind i flyvemaskinen. Da jeg var kommet på plads i flyet, blandede jeg en smule af Multi Balmen med min sædvanlige dagcreme, og smurte ansigtet med det. Den slags skal gøres i en fart, for jeg har det nemlig med at gå omkuld, straks jeg hører lyden af en flymotor. Det vil sige, at jeg i praksis kun har ganske få minutter at operere i, inden jeg sover som en skudt ko, men det er jo heller ikke dumt. Da jeg vågnede af min Tornerosesøvn, var det ikke til den sædvanlige fornemmelse af trist, grå hud, som var blevet lige et par størrelser for lille, mens jeg sov. Næ, det var til blød og rar hud, som var god at være i.

De hævede ankler angreb jeg også i god tid inden flyveturen. Ca. 12 timer før afgang tog jeg Aesculaforce i pilleform, og den supplerede jeg derefter tre gange med 12 timers mellemrum. Umiddelbart inden jeg tog hjemmefra, iførte jeg mig også mine killer støttestrømper, men inden jeg gjorde det, smurte jeg ankler og underben med Aesculaforce Gel. De fik en tur mere efter landing i Brasilien, og jeg vil formentlig fortsætte med at bruge gelen 1-2 gange i døgnet, så længe jeg er hernede i varmen.

Aesculaforce er lavet på udtræk af friske kastanjefrø. Det aktive stof, aescin, hjælper på benenes venekredsløb, så blodet ikke hober sig op.  Aescin har en karsammentrækkende effekt; det modvirker væskeudtrædninger ved at stramme udvidede blodårer op. Derfor er det også genialt at bruge hvis man har mørke, fremtrædende blodårer på ben eller fødder.

Normalt er jeg en kende skeptisk, når det kommer til naturmedicin *, og har da også fået både tabletterne og gelen som gave, men jeg må overgive mig. Mine ben er fine, og jeg er fan.

 

Tilbage til forsiden

* Det er min indre mand, der tager over. Han hedder Frank, og er en ret sammensat person. På den ene side er han lidt sur og bagstræberisk (heraf mistroen til alle former for alternativ behandlinger), på den anden side er han lidt af en selskabsløve. Desværre på den borderline trælse måde, med virkelig høj stemmeføring og dårlige vittigheder, og derfor prøver jeg at sørge for, at han ikke viser sig når der er fremmede. Det hænder dog, at han slipper fra mig, specielt hvis der er alkohol involveret.

Jetlag

Hver gang man krydser mere end 3-4 tidszoner, er jetlag en realitet man er nødt til at forholde sig til. Kroppen bliver slået ud af kurs når døgnet pludselig skrider, og nærmest alt kan blive påvirket: søvnmønster, fordøjelse, humør, hormonsystem og så videre.

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på jetlag. For nogen er det rigtig slemt, og de skal måske bruge helt op til en uge pr. tidszone før de er justeret 100 % ind, mens andre klarer op til 8-9 tidszoner på en dag eller to. Nogen synes det er skrækkeligt at rejse mod øst, mens andre går helt i bro over at drage vestpå – det er ikke til at sige på forhånd, hvordan man vil reagere, og man kan ikke engang regne med, at man vil reagere ens fra gang til gang. Når det kommer til jetlag, er man bare nødt til at møde fænomenet med et åbent sind og en god portion nysgerrighed hver eneste gang.

Der er dog en del ting, man selv kan gøre for at lette overgangen fra én tidszone til en anden. Selv har jeg kun meget sjældent reageret voldsomt på tidsændringer, men jeg er også ekstremt disciplineret omkring det. Som i helt overdrevent, voldsomt pernittengryns-disciplineret. Men det virker tilsyneladende, så jeg har ingen planer om at slække på mit jerngreb.

Man kan selvfølgelig også vælge bare at lade stå til, og lystigt fortsætte på sin egen tid. Det har den fordel at man helt slipper for at forholde sig til alt det pjat, men den ulempe at man typisk vil køre asynkront med sine omgivelser. Det kan hr. Trans skrive mange lange historier om, men hvis du har lyst til at få mest muligt ud af dine feriedage, kan du prøve følgende råd:

  1. Stil uret til den nye tidszone, straks du går ombord på flyet. Det kan godt være at du tror klokken er 9 om morgenen, men jo før du vænner dig til, at det er den slet ikke, jo bedre.
  2. Vær slave af dit ur. Spis, når uret fortæller at det er spisetid. Sov, når uret fortæller at det er sovetid. Gå udendørs, når uret fortæller at det er dag. Måske ikke altid lige sjovt, og helt afgjort ikke spor happy-go-lucky hippiehyggeagtigt, men vanvittigt effektivt.
  3. Spis store, solide måltider til både morgen og frokost, men lette anretninger om aftenen. De store morgen- og frokostmåltider vil hjælpe dig til at have masser af energi dagen igennem, og det lette aftensmåltid vil sikre at du ikke skal tvinge dig selv til at sove på en overfyldt mave. Hvis du rejser mod vest, er det en god ide at sørge for at dit aftensmåltid er ekstra let, men med masser af protein – du vil nemlig typisk have lyst til at gå i seng meget tidligere end hensigtsmæssigt, og en fuld mave vil kun gøre dig endnu mere sløv.
  4. Drik rigeligt. Drik virkelig meget vand, så du ikke dehyderer, men vær opmærksom på at undgå koffein- og sukkerholdige drikkevarer om aftenen, hvis du erfaringsmæssigt reagerer skidt på det. Det kan være fristende at snuppe en Red Bull, når øjnene bliver tunge ved 6-7 tiden om aftenen, og for nogen kan det også være fint nok. Andre er meget følsomme overfor koffein og sukker, og så er det nok bedst at styre udenom den slags fra først på  eftermiddagen. Problemet er, at du kan risikere at blive dødtræt, men alligevel være ude af stand til at få en fornuftig søvn, hvis dit system er kørt helt op.
  5. Afsæt et tidsrum på 7-8 timer hver nat, hvor du ligger i din seng. Det er muligt at du vil opleve, at du bare ligger og glor op i loftet, men det er faktisk sjældent sådan det virkelig er. Som regel vil du døse hen fra tid til anden, og under alle omstændigheder er der intet vundet ved at stå op. Igen: vær slave af dit ur.
  6. Hjælp eventuelt søvnen på vej med enten melatonin eller indslumringspiller. Jeg bruger glad og gerne en kombination af de to når jeg rejser vestpå, for det er den vanskeligste tur for mit vedkommende. De første dage jeg er i USA, tager jeg hver aften 5-10 mg melatonin og 1 Advil PM-tablet. Så sover jeg som en skudt ko i ca. 6 timer, og resten af natten ligger jeg bare og nyder at have god tid.
  7. Sørg for at få så meget naturligt dagslys som overhovedet muligt. Der er intet der regulerer din døgnrytme så godt som naturligt lys, så sørg for at suge så meget til dig, som du på nogen måde kan komme til.
  8. Vær så aktiv som muligt, både om dagen og om aftenen, dels for at give kroppen en chance for at blive naturligt træt, men også for at undgå at falde hen og sove før tid.
  9. Modstå fristelsen til lige at snuppe en lille lur. Nogen dage kan det forekomme en nærmest overmenneskelig anstrengelse ikke lige at smække benene op, bare lige to minutter. Det er på de dage, du må trække på dine superkræfter.
  10. Det allerbedste råd har jeg gemt til sidst: Sørg for at lave virkelig sjove, spændende, hyggelige og interessante ting. Jo bedre underholdning du kan udsøge dig, jo nemmere vil det være at holde sig frisk og vågen. Sorter gerne lidt i adspredelserne – det er nok ikke lige den første aften i New York du skal prøve at se en film (har efterhånden lært det på den hårde måde…), ligesom en teatertur kan være noget af en udfordring. Shopping er til gengæld en virkelig god løsning – 2-3 timer i REI (hvis man er sådan lidt til den nørdede side), i et hyggeligt, solbeskinnet mall eller på et lokalt marked har reddet mange eftermiddage for mig 😉


Vi bor lige rundt om hjørnet fra Fashion Island, hvor jeg historisk set ofte er kommet galt afsted – men denne gang har jeg et nyt fokus: hiking gear! Tilbragte derfor et par lykkelige timer i slaraffenlandet REI, hvor vi fik shoppet godt igennem på den virkelig nørdede måde; der hvor det afgørende er vægten på tasken, og om myggene kan stikke igennem bukserne. Ikke cool, men tosset sjovt!

 

Med disse forholdsregler tilpasser jeg mig som sagt nemt en 9-timers tidsforskel på en dag eller to, selv på de svære ture vestpå. Rejser jeg mod øst, mærker jeg nærmest ikke noget til selv de 7 timers forskel i Japan, så der slækker jeg faktisk lidt på kadaverdisciplinen. Lidt.

Hvordan håndterer du jetlag? Er det en udfordring for dig, og har du nogen ekstra gode råd?

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

Sikkerhed på rejser

Jeg har fået en del spørgsmål omkring det at være tryg når man rejser. De er især kommet i forbindelse med rejser til UAE og Brasilien, og jeg tænkte, at de egentlig fortjente deres eget indlæg ? for jeg har nemlig ret klare holdninger til spørgsmålet.

Selvfølgelig er der en vis risiko forbundet med at rejse. Det er der også med at blive hjemme, men alt andet lige så er det naturligvis mere risikabelt at begive sig væk fra det man kender. Jeg synes bare det ville være forfærdeligt trist, om nogen lod sig holde tilbage, fordi de følte sig utrygge.

Med hensyn til selve rejsen, så har jeg skrevet lidt om, hvilke ting jeg altid sørger for at have let tilgængelige, når jeg rejser. Hver gang man flytter sig, er der en risiko for at noget kan gå galt, men har man tænkt sig lidt om på forhånd, behøver det ikke at ødelægge en hel ferie hvis/når det sker.

Når man er fremme, er der visse forholdsregler man ligeså godt kan tage, fordi de vil tage brodden af eventuelle uheld. Når du går ud i en fremmed by, så er der absolut ingen grund til at medbringe ting, du ikke kan holde ud at miste. Det er med andre ord ikke ved sådanne lejligheder, du skal lufte arvesmykkerne, og der er heller ingen grund til at medbringe alt hvad du har af kontanter, kreditkort og vigtige papirer. I visse lande skal du bære dit pas på dig, men så sørg for, at du har en kopi af det et andet sted. Jeg sørger altid for at have kopier af kreditkort, pas og andre vigtige ting lagret i iCloud, så jeg kan tilgå det, selv hvis jeg skulle miste min livline (aka min telefon).


Jeg har ikke ladet mig afskrække fra at rejse hidtil. Når jeg ser på kortet, er det indlysende at jeg heller ikke kan begynde på det nu, for der er ALT for mange steder – alle de lande som ikke er blå – jeg har til gode at se!

Den største risiko man møder på langt de fleste rejser, er sol, trafik og fremmede bakterier. Hvis du husker at bruge godt med solcreme, se dig for når du går over gaden, og vaske hænder konstant og hele tiden, så er du kommet rigtig langt. Det er dog sjældent den slags folk er bekymrede over; det er desværre langt oftere mennesker der skræmmer. Det er tanken om tilfældig vold, overfald og tyverier ? og jeg er da også helt sikker på, at man er lidt mere udsat for den slags, når man rejser. Ikke fordi alle andre end danskere er vilde og gale, og udelukkende venter på, at et dumt offer skal komme forbi (og nu kører Shubidua?s sang rundt i hovedet på mig: ?Der findes andre men?sker end dem der er danske. De bor i huler og slås hele dag?n?), men simpelthen fordi man, når man rejser, ikke nødvendigvis kan læse situationer ligeså tydeligt som man kan, når man er på hjemmebane. Man ved ikke nødvendigvis hvordan de ser ud, de områder man skal holde sig fra, og man kender ikke de lokale hustleres tricks ligeså godt, som man kender dem derhjemme. Jeg ville jo for eksempel ikke ane, at det er en skidt ide at gå op ad bakke i Rio de Janeiro, hvis ikke man er helt sikker på, hvor man er ? men nu er det altså sådan, at Rios favelaer ligger højt, og man derfor kun går op ad bakke, hvis man ved hvor man er.

Risikable områder
Som regel tror jeg, at de fleste danskere vil være tilbøjelige til at være lidt for forsigtige, snarere end for skødesløse. Bare fordi et område er slidt og fyldt med graffiti, betyder det ikke, at det er farligt. Meget ofte vil det faktisk være temmelig fedt, sådan på den kunstneriske, up-and-coming måde. Et godt råd er at se på de mennesker der er i området: hvor mange mennesker er der, hvilken alder har de, hvordan bevæger de sig. Det er alt sammen noget der giver fingerpeg i retning af, hvilken type af kvarter der er tale om.

Ikke en gade jeg skulle være gået ned ad. Man lærer så længe man lever, og her lærte jeg på den billige måde, for der skete ikke noget.

Nogle rejsende (undertegnede inklusive, host, host) har måske et lige lovlig romantisk syn på fremmede kulturer. Hør lige engang: bare fordi du synes de ser søde ud, betyder det ikke, at de synes det samme om dig ? og selvom de måske gengælder dine varme følelser, så betyder det ikke nødvendigvis, at de har råd til at lade være med at tage din taske. Brug din sunde fornuft, så kan du altid lade dig oversvømme af romantikken, når du senere sidder og ser på billeder. Og apropos det med billeder, så er det altså ikke alle steder, du bør hive kameraet op. Hvis du for eksempel står midt på en gade i en storby (lad os sige at du står i Rio, bare som et eksempel), hiver din IPhone 6 + op for at tage et lynshot af en gade med farverige huse, og der så kommer en flok unge knægte mod dig, så er der et par ting du bør tage med i betragtning: Ved at hive telefonen frem, har du vist at du har den. Ved at koncentrere dig om at tage billedet, har du fjernet fokus fra den situation du er i. Ved at undlade at fjerne dig når knægtene går forbi, har du nærmest fristet dem over evne ? og hvis du ikke har en ordentlig kleppert af en søn, som stiller sig imellem dig og ungerne (og dermed ødelægger dit billede, men lad nu det være), så er der en vis chance for, at du forlader situationen uden din telefon. Selvfølgelig bare et tænkt eksempel ? selv opfører jeg mig altid fornuftigt. Har set hvordan det ser ud, når Rios gadebørn er på vej ?på arbejde?, og har fået en vis respekt for dem.

Trevi Fontænen i Rom er ikke hvad jeg ville kalde et farligt område ? men et eldorado for lommetyve, det er det.

Lommetyve
Der findes forskellige former for lommetyve, og mange af dem er så dygtige, at de er svære at sikre sig imod. Der er dog visse ting du kan gøre for at opmuntre dem til at udsøge sig et andet offer end dig ? også uden at du skal gå rundt som en amerikaner, med din rygsæk spændt fast på maven, mens du klamrer dig panisk til den med hænder der er klamme af frygt. Vælg en taske der kan lukkes ordentlig, og hold styr på den. Det ser vildt cool ud med en taske der dingler skødesløst ned ad ryggen, men måske skal ?cool? veje knap så tungt, når du vandrer rundt i fremmede storbyer. Tænk over, til hvilken side du bærer din taske, uanset om du har den i hånden eller over skulderen. Går du sammen med andre, så bær den på indersiden, ind mod dine rejsefæller, og tænk i hvert fald over, at det generelt er en skidt ide at lade den hænge ud imod kørebane eller cykelsti. Og så hold dog op med at putte  pung og/eller telefon i baglommen. Det ser alligevel også åndssvagt ud.

Hustlere
Snydepelse kommer, ligesom lommetyve, i mange former. Nu skriver jeg noget, som jeg ville ønske jeg ikke behøvede at skrive, men altså: hvis der er nogen der pludselig henvender sig til dig, og måske endda viser dig et eller andet (det kan være et kort, som de vil bruge til at vise vej, eller noget de vil sælge), så vær opmærksom på, at du ikke kan regne med, at det er din indtagende personlighed der har besnæret dem. Hold styr på dine ejendele.

Når du tager en taxa, så aftal en pris på forhånd, men vent med at betale til I er fremme. Du bør også aftale en pris selvom der er taxameter på, ellers kan du få nogen triste overraskelser. Bliver der alligevel vrøvl når I kommer frem, hjælper det nærmest altid at tilbyde at lade politiet hjælpe med at opklare misforståelsen. Prøv om du kan lade være med at blive sur, når du møder en plattenslager. Det er ikke personligt, og alle har jo hver deres problemer, som du intet kender til.

Ho Chi Minh City kan være vældig dyr at komme omkring i ? eller vældig billig, afhængigt af hvor klogt man nærmer sig opgaven.

Takt og tone ved overfald
Hvis uheldet skulle være ude, og du rent faktisk ender i en situation hvor du bliver truet, så er det afgørende vigtigt at du straks, uden tøven, afleverer alt af værdi. Også det du nærmest ikke kan bære at skilles fra, for det er aldrig til at forudsige, hvordan situationen ellers kan udvikle sig. Du råber ikke op, du kigger ikke overfaldsmanden i øjnene, og du forholder dig roligt indtil han markerer, at det er overstået. De her ting er ikke noget jeg ved fordi jeg har stor erfaring med røverier ? faktisk har jeg aldrig nogensinde været bare tæt på at blive overfaldet. Det er noget min brasilianske svigerdatter har gennemgået med mig, i håb om at jeg vil formå at opføre mig nogenlunde hensigtsmæssigt, hvis en dag uheldet skulle være ude. Formentlig besvimer jeg bare af skræk.

Fremmede bakterier
En type af uheld som nærmest alle rejsende kommer ud for på ét eller andet tidspunkt, er naturligvis turistmave / Faraos Forbandelse / Roskildesyge (af den eksotiske slags). Vi er alle dygtige til at håndtere de bakterier vi er vant til, men nogen gange er verden så tarveligt indrettet, at det ikke kun er klimaet der er anderledes på vores rejsemål; bakterierne kan også finde på at være ukendte for vores system. For at beskytte sig mod at tilbringe de dyrebare feriedage i sengen (på toilettet…), er det en god ide at følge et par enkle regler:

– vask dine hænder hele tiden. Som i: hele tiden.

– kan du ikke komme til at vaske hænder, så hav en lille flaske alcogel med rundt, så du kan bruge den. Det er især vigtigt at vaske hænder eller bruge alcogel når du har rørt ved dørhåndtag (har du nogensinde tænkt på, hvordan dem der ikke vasker hænder efter toiletbesøg kommer ud fra rummet? Undskyld, jeg ved godt det er ulækkert, men jeg spørger bare), klappet lokalt dyreliv eller håndteret penge.

– drik kun flaskevand. Brug også flaskevand til tandbørstning, og undgå isterninger i dine drikkevarer, ellers er du lige vidt.

– i forlængelse heraf bør du også undgå fødevarer, som er skyllet i vand. Ingen salat, og ingen frugt som ikke kan skrælles.

– tænk over, hvordan du får mad og drikke ind i munden. Typisk er bestik og service ikke det store problem, al den stund at de fleste restauranter har opvaskemaskiner med hedt vand, men sodavandsflasker, dåser og lignende kan være en udfordring. Sugerør er en udmærket løsning, også selvom man kan føle sig lidt dum. Man føler sig endnu dummere, hvis man ender med et maveonde.

Trafik
Brug din sunde fornuft, og vær opmærksom. Tag sikkerhedssele på, når du kører taxa, og se dig for før du går over gaden. Det er tit fristende at smutte over et fodgængerfelt selvom der er rødt lys, men overvej om de minutter du eventuelt kan spare, er risikoen værd. Der er nogen lande, som for eksempel UAE, hvor det at krydse en vej kan tage urimeligt lang tid, men du er jo på ferie ? hvad skal du nå?

Husk på, at der er visse oplevelser som simpelthen bare er risikoen værd. Har man overhovedet været i Bangkok, hvis man ikke har sat livet på spil i en tuk-tuk?

Og husk så solcremen, så kan det ikke gå helt galt 😉

Hvad er dine bedste råd til sikkerhed på rejsen?

 

Tilbage tl forsiden

Bolig med udsigt i Dubai

Jeg rejser meget, og ser dermed også en del hotelværelser. Jeg har boet på små, økologisk bevidste boutique-hoteller og i enorme lufthavnssiloer, og tror efterhånden jeg har set det meste, fra det meget imponerende (som det hotelværelse vi havde i Las Vegas. Det var større end hele vores hus derhjemme), til det virkelig hæslige (motel i San Francisco, med blod på lagnerne og huller i vinduerne. Det forlod vi efter en enkelt nat…). Det sidste år har vi flere gange fravalgt hoteller, til fordel for Air BnBs. Det er et fint koncept, hvor private tilbyder at udleje deres hjem i en kortere periode, og her i Dubai bor vi netop i en Air BnB, midt i Dubai Marina.

Det er en rigtig hyggelig lille lejlighed, som er funktionelt indrettet i en lys og venlig stil. Denne her lejlighed føles mere personlig end de andre Air B’nBs vi har boet i, formentlig fordi det simpelthen er en ung kvindes hjem. Mange gange lejer man en sommerbolig, eller en lejlighed som er købt til formålet, og indretningen er typisk ret standardiseret. Her bor vi i Judiths hjem, og det er hyggeligt!

Der er altaner til både vores soveværelse og stuen. De er ikke gjort klar til udendørssæsonen endnu, for den starter først rigtig i slutningen af oktober (indtil da er det ganske enkelt for varmt at være ude), men jeg er sikker på, at de vil være skønne om vinteren.

Jeg er helt vild med hendes spisebord! Super flot, stilrent; smukke linjer og et dejligt materiale. Jeg elsker den aflange lampe over bordet, og kan virkelig godt lide effekten af den grafiske opstilling af billeder og orkideer i sort og hvidt bag spisebordet i naturtræ, på et tæppe der matcher træets farver. Synes at sort, hvid og træ spiller optimalt sammen, især når det bliver brugt som her, hvor alle forstyrrende elementer er fjernet.

Heldigvis er der også en skøn læsekrog, hvor jeg kan putte mig med mine bøger. Tæppet er ikke strengt nødvendigt her i varmen, men hyggeligt er det!

Køkkenet er lillebitte, men jeg synes det fungerer fint. Ville næppe påtage mig at lave den helt store middag i det, men hvad gør det, når lejligheden ligger i det mest vidunderlige område, spækket med restauranter af alle typer?

I det hele taget er beliggenheden denne lejligheds største aktiv, og der er da også sørget for, at man får mest mulig glæde af den imponerende udsigt.

Lejligheden ligger i et lækkert kompleks, hvor der er swimmingpool, spa og træningscenter til rådighed – især poolen har vi stor fornøjelse af, selvom stranden ligger mindre end fem minutters gang herfra. Hvilket leder mig til det eneste, jeg ikke elsker ved området, nemlig trafikken… Åh suk altså, trafikken. Den er næppe værre end så mange andre steder. Rio er hæslig med sine evindelige køer, og rigtig mange steder på Mallorca er de rene trafikfælder; sorte huller, hvor man kan forsvinde i dagevis. København er sådan set også meget godt med, og selv mit elskede Italien har sine knudepunkter – men jeg kommer altså fra landet, og derude er vi ikke vant til den slags pjat.

Air BnB konceptet er fint. I mange tilfælde vil man få en billigere bolig, end hvis man tager på hotel, og vi har aldrig været skuffede over kvaliteten. Den personlige kontakt; det at man lejer direkte af ét menneske, er både konceptets styrke og svaghed. Der kan desværre nemt opstå problemer i forbindelse med ind- og udtjekning, da der jo ikke er en reception med 24-timers bemanding. Vi har oplevet at vente mere end en time i en rendesten i LA – ikke så sjovt efter den lange flyvetur – og ind imellem har jeg også savnet muligheden for at kunne opbevare min bagage efter udtjekning, hvis jeg har haft et sent fly hjem. Omvendt så er det altid lykkedes at løse de problemer der er opstået, og jeg synes bare det er så hyggeligt når ejeren efterlader en lille hilsen til mig!

 

Tilbage til forsiden

I min kuffert

Så er jeg igen i gang med at pakke – har jo også været hjemme hele to dage… I morgen går turen til UAE, nærmere bestemt til Dubai, og det betyder at jeg kan have en fest med at bygge mine outfits op i lag, som jeg allerbedst kan lide det. I UAE er der nemlig stegende varmt når man er udendørs, og isnende koldt hvis man vover sig indendørs. Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker for det der aircon, men det er vel ok – bare man er klar over det, så man altid har en ekstra jakke med i tasken.

Jeg foretrækker at rejse uden alt for meget bagage, så derfor prøver jeg at finde tøj der kan kombineres på flere måder. Her er der 6 outfits, som egentlig er ret typiske for min stil – og som er lavet med 1 kjole, 1 par shorts, 1 t-shirt og 1 jakke:

Jeg har prøvet at sammensætte outfits som både kan bruges på stranden, til en lille gåtur (der er stadig +30 grader dernede, så alle ture bliver små!), og til middage, og jeg har virkelig tænkt over kun at medbringe tøj som kan bruges på flere forskellige måder. Samtidig skal det også være både behageligt og praktisk – ikke noget der strammer, glider op eller på andre måder generer, og for alt i verden ikke noget der er for kvælende at have på, hvilket for mig vil sige silke, bomuld, og en jakke i tynd, let uld. Både kjolen og t-shirten er lynhurtige at skylle op, tørrer på ingen tid, og behøver ikke blive strøget; perfekt rejsetøj!

Hvad er dit bedste rejsetøj, og hvilke krav stiller du til det?

 

Tilbage til forsiden

Rejsegarderobe

Efter at have levet nogle uger med det tøj der kunne være i min kuffert, er det gået op for mig, hvor meget nemmere det er at klæde sig på, når der ikke er for meget at vælge imellem. Det er selvfølgelig fordi det der rent faktisk er at vælge imellem, alt sammen er noget jeg elsker at have på ? og det er vel i grunden definitionen på en capsule wardrobe *: En minigarderobe, som består udelukkende af tøj som jeg elsker, og som får mig til at føle mig godt tilpas.

For nogle år siden gennemgik vi en større ombygning af vores hus i Danmark. De måneder den stod på, havde jeg kun ganske lidt tøj at bruge, fordi nærmest alt var opmagasineret, mens vi rykkede fra værelse til værelse for at kunne være et sted hvor der ikke blev bygget om ørerne på os. Allerede dengang undrede jeg mig over, hvordan det kunne være at jeg aldrig før havde følt mig så velklædt, uden at spilde mange tanker på mit tøj. Det var naturligvis igen fordi jeg kun havde det tøj, jeg virkelig holdt af, tilgængeligt! Det jeg undrer mig over nu, er at jeg ikke lærte lektien dengang: jeg behøver meget mindre tøj end jeg går og forestiller mig, og mindre tøj er lig med mindre tid spildt på at rode rundt for at finde noget at tage på.

Derfor vil jeg, når engang jeg rykker hjem til Danmark igen, udvælge mig en kompakt garderobe, og lægge alt det overflødige til side. Noget af det skal gives væk, noget skal sælges, og noget skal opbevares fordi det er ubrugeligt i den aktuelle sæson (shorts og sommerkjoler behøver ikke hænge fremme om vinteren, lige så lidt som uldfrakker og kæmpe sweatre behøver forstyrre mig om sommeren). Jeg gider ikke længere have en garderobe som flyder med ubrugt og/eller uelsket tøj.

Indtil jeg kommer hjem, vil jeg øve mig. Jeg vil skære endnu mere ned på det tøj jeg slæber med mig rundt i verden. Jeg syntes egentlig allerede jeg er rimeligt god til ikke at overpakke, men jeg kan helt sikkert blive bedre. Når jeg kigger tilbage på tiden på Mallorca og her i Rio, kan jeg se, at der er noget tøj der er blevet brugt meget mere end andet. Hvorfor så ikke nøjes med at tage det med fremover? Jeg ved jo godt hvad jeg kan lide at have på…

Jeg vil udvælge mig 10 favoritter fra kufferten, og udelukkende bruge dem de sidste 10 dage hernede. De 10 stykker tøj skal ikke omfatte badetøj, nattøj, træningstøj eller accessories som tasker, smykker, hatte og lignende ? er jo nødt til at starte blidt 😉

Om et par uger får jeg et par dage hjemme. De skal selvfølgelig bruges sammen med dem jeg savner så meget, men jeg skal også pakke min kuffert om. Vores næste destination bliver nemlig UAE, og jeg ved at jeg får brug for noget andet tøj dernede, end det jeg har brugt hidtil. Det er der to grunde til: 1) UAE er nok et meget moderne muslimsk land, men det er stadig et muslimsk land, hvorfor mine korte shorts og små toppe ikke er passende, og 2) i UAE skal man altid medbringe et par ekstra lag tøj til når man skal være indendørs. De skambruger aircon dernede, og der er altid bidende koldt på restauranter osv, så jeg skal pakke trøjer, tørklæder og jakker. Den perfekte garderobe består jo ikke bare af tøj, man føler sig godt tilpas i ? så ville det være alt for nemt. Det er ikke nok at tøjet afspejler min personlige smag, det må nødvendigvis også afspejle min aktuelle livsstil. Man skal ligne det man laver, som min veninde plejer at sige når hun ifører sig malertøj.

Men indtil videre gælder det altså disse 10 stykker tøj, i de næste 10 dage:

1 par hvide shorts, 1 par jeansshorts, 1 stribet tshirt, 1 sort top, 2 hvide toppe, 1 kjole, 1 jakke, 2 par sandaler. Det bliver spas!

 

* Capsule wardrobe = kapsel garderobe? Nej, vel? Tror jeg vil oversætte med ?kompakt garderobe? i stedet.

 

Tilbage til forsiden

Så skal der pakkes – til byture og middage

I går jamrede jeg mig lidt over at skulle ud på en lang rejse til nogen af de smukkeste steder på jorden – eller rettere, over at jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle medbringe på min rejse (ellers havde det været for forkælet. Nu er det bare almindeligt forkælet). Jeg viste hvad jeg kunne tænke mig at tage med på strand- og vandreture, og i dag vil jeg så fokusere på byturene. Hvad vil jeg have med til de dage hvor man slentrer rundt i en lille by, hænger ud på en cafe et par timer, ser en enkelt seværdighed eller to (for skams skyld), og ellers bare nyder at være til – og hvad skal jeg bruge til alle de fremragende middag jeg regner med at blive inviteret ud til?



Det her er egentlig et meget typisk Fru-T-i-byen-outfit:

  • En let, løs blondetop, meget gerne én som lader skuldrene fri. Denne her har jeg nærmest slidt i laser, men jeg satser på, at den kan klare en tur til.
  • Shorts. Altid shorts. Gid jeg kunne finde ud af at gå i nederdele, men jeg vil ikke.
  • Sko – den evige balance mellem komfort og stil… Er ret begejstret for mine nye espadrillos fra ASOS; de er fine, behagelige, og så giver de mig lige et par centimeter i højden.
  • Solbriller!! Jeg ved godt, at ét par er nok, men hvor er det svært at vælge (ved det godt. Jeg har virkelig store problemer).
  • Kan man være forelsket i en taske? Det tror jeg måske jeg er i min Chanel Boy. Iøvrigt jo også en investering.
  • En stak armbånd – fordi ét eller andet interessant skal der jo ske 😉

 

Det her kunne være et godt bud på et aften-outfit. Det er pænt, men stadig rart at have på, selv i smeltende hede.

  • Blondekjole med små fine kvaster, fra Anine Bing. Nyanskaffelse, som jeg knuselsker.
  • Hæle må der til – og når det er den komfortable udgave, er det til at holde ud. De her kan jeg fint vade rundt i en hel aften, fordi de har en ret høj platform foran.
  • Smykker, her i form af min gamle halskæde fra Dolce & Gabbana. Den er mega lang, og flot både når den får lov at hænge, og når jeg vikler den et par gange om halsen.
  • Genbrugstaske. Når man er så pæn, må man godt være med flere gange.

Til begge outfit vil jeg også bruge min nye jakke, som allerede ligger klar i kufferten, fordi jeg også planlægger at bruge den til vandreturene. Den er perfekt til at afbalancere det meget fine, og den vil givetvis bringe mig frelst gennem  både restaurantbesøg med voldsom aircon, og en vildfaren byge.

Tilbage til forsiden

Så skal der pakkes – til strand og vandreture

Normalt synes jeg egentlig det er ret nemt at pakke en kuffert. Jeg har efterhånden gjort det nogen gange, og jeg har endda skrevet et indlæg om det. Denne gang synes jeg imidlertid det er lidt udfordrende. Jeg skal være afsted i knap 6 uger, på en rundtur til min mand på Mallorca og min søn og svigerdatter i Brasilien, og det er altså voldsomt svært for mig at forestille mig, hvad jeg vil få lyst til at have på om 32 dage… Derfor har jeg prøvet at kigge nærmere på, hvad det er jeg skal lave, mens jeg er afsted – det er altid en god ide, fordi det betyder at jeg får pakket de ting jeg får brug for, og at jeg undlader at pakke de ting jeg ikke får brug for. Sådan håber jeg i hvert fald det kommer til at fungere.

Der er helt overordnet tale om bare 4 aktiviteter, der vil komme til at optage det meste af min tid. Jeg skal hænge ud ved vandet (åh, strandene i Rio!), jeg skal vandre i den brasilianske jungle og de mallorcinske bjerge, jeg skal snuse rundt i små og store byer, og jeg skal ud og spise lækre middage sammen med mine kære.

Til strand og pool får jeg sådan cirka brug for dette her:

  • En stor, robust strandtaske, som godt kan tåle en gang saltvand. Denne her købte jeg i H&M, og den var så billig at det er i orden hvis den kun holder en enkelt sæson..
  • Badetøj. Min yndlingsbikini fra Calvin Klein er pakket, men mon ikke jeg finder nogle fine nye bikinier i Rio? Er jo også nødvendigt med mere end én!
  • Solcreme. Masser af solcreme – både SPF 20 til kroppen og SPF 50+ til ansigtet.
  • Badehåndklæde. Jeg bruger helst et tyndt tørklæde eller en sarong, fordi det fylder mindre i både kuffert og strandtaske. Her er det et tørklæde fra Zara, som jeg også planlægger at bruge på mange andre måder undervejs.
  • Lidt forskellig underholdning, i form af telefon (altid telefon, alle vegne. Overvejer at få den opereret fast i hånden), headset og en god bog. Jeg pakker nok kun en eller to papirbøger til turen, resten må være på iPad og/eller telefon – men denne her Jonathan Safran Foer har jeg glædet mig til rigtig længe.
  • En let kjole som jeg lige kan smide over mig på vej til og fra strand eller pool, eller når jeg bare får nok af solen. Jeg har valgt en jeg købte i Kroatien her i sommer – den er let, behagelig, og krøller ikke (m vigtig kvalitet for en strandkjole, for den skal stadig se pæn ud når jeg trækker den op fra bunden af min taske efter flere timer).
  • En hat der kan give mig den skygge i ansigtet, som jeg slet ikke kan undvære. Er en smule hysterisk med sol i ansigtet; synes ikke det er rart, og bryder mig heller ikke om at tænke på, hvad det gør ved min hud. No offense, men antiklæder er bare pænest på tasker, bælter og sofaer.
  • Havaianas. Selvfølgelig skal jeg have (mindst) et par Havaianas med.

 

Til de vandreture, som jeg ser så meget frem til, vil jeg pakke noget i stil med dette her:

  • Shorts. Totalt upassende, korte shorts. Jeg elsker dem.
  • Tanktop eller t-shirt. Her en gammel yndlingssag fra Abercrombie, med en fin detalje i udskæringen – det hele behøver jo ikke at være praktisk.
  • En let jakke, til kølige dage eller et regnskyl. Denne er helt tynd og fin, og kan nemt bindes om livet, hvis ikke jeg har brug for at have den på. Købte den i Zara i Palma, og har stort set ikke taget den af siden. Jeg har aldrig helt accepteret ‘denim-on-denim’ trenden, så har virkelig manglet en let jakke til at bruge over jeans og shorts.
  • Taske. Bevæger mig helst ikke meget mere end 10 meter uden at have en taske med mig, og denne her fra Campomaggi er fantastisk til vandreture. Den er født som bum-bag, men er så stor, at jeg som regel bærer den som cross-body (og ja, jeg ved godt at det i virkelig er det vi kaldte et mavebælte i min ungdom, og som jeg i mange år skammede mig over at have rendt rundt med – men det er altså en rigtig flot, opdateret udgave!). Den sidder dejligt tæt ind kroppen, er rummelig, og så er den bare pæn på den der lækre, underspillede måde.
  • Sko – Birkenstocks, selvfølgelig. Dem render jeg jo nærmest altid i når det er varmt, og de kan holde til det meste. Egentlig ville et par vandresko nok være fornuftigere, men jeg har endnu til gode at finde nogen som jeg både kan holde ud at gå i OG se på. Ser jo mine fødder rigtig meget.

    Tilbage til forsiden

Rejsetips, håndbagage

Der er nogen ting, jeg altid pakker i min håndbagage. Man kunne måske tale om at være blevet klog af skade – det er nemlig alt sammen noget, som jeg har oplevet at stå og mangle, når jeg har været på farten. Der er dels tale om ting, som er gode at have under alle omstændigheder, selv når alt går helt som planlagt, og ting som er irriterende at mangle, hvis noget skulle gå galt undervejs.

Første gang jeg rejste alene til USA gik alting fint på udvejen, men hjemrejsen til gengæld… Det bedste man kan sige om den tur er, at ingen af flyene faldt ned (og det er jo egentlig ikke nogen lille ting!). Jeg skulle flyve fra Albany til New York, og derefter fra New York til Marseilles, hvor jeg skulle mødes med min familie. Fint planlagt, syntes jeg – indtil jeg sad i Albany lufthavn og fik besked om, at på grund af tåge kunne det fly som skulle tage mig fra Albany til New York ikke lette, hvilket så igen betød, at jeg ikke ville kunne nå mit fly videre til Marseilles. Det var en dum situation, som skulle vise sig bare at blive dummere og dummere, bl.a. fordi jeg ikke havde tjekket om min telefon virkede i USA (spoiler: det gjorde den ikke…), ikke havde opladet telefonen (fordi den jo alligevel ikke duede), ikke havde lært min mands nye telefonnummer udenad endnu, ikke havde nogen kontanter på mig overhovedet, og ikke vidste, at fordi jeg havde købt de to flybilletter hos to forskellige udbydere, var der som udgangspunkt ingen der havde pligt til at hjælpe mig. For nu at gøre en lang historie kort, så endte jeg med at blaffe til New York, vente 24 timer i lufthavnen, og ankomme i Paris – ikke Marseilles – med 1 1/2 døgns forsinkelse.

Derfor er der visse ting jeg aldrig rejser uden:

  • valuta – både sedler og mønter. I mange lufthavne skal man bruge en mønt for at få fat i en bagagevogn, og man kan også komme i den situation, at man sidder i Charles de Gaulle lufthavnen kl. 4 om natten, netop fløjet ind fra Tokyo, og er både sulten og tørstig, men hverken kan få vådt eller tørt, fordi det eneste der er tilgængeligt, er automater som kun tager euro-mønter (bare som et eksempel),
  • en fungerende telefon,
  • oplader og power-bank til denne telefon, og også en adaptor, hvis jeg skal lande (eller mellemlande) i et land hvor kontakterne ser mærkelige ud,
  • en liste med vigtige telefonnumre. Nu kan jeg godt nummeret til ham min elskede, men jeg har skrevet numrene til min bank og mit telefonselskab op, så jeg kan komme i forbindelse med dem, hvis der sker noget uforudset,
  • en seddel med adressen på min endelige destination (på udrejsen – jeg kan godt huske min hjemmeadresse).
  • et sæt frisk tøj, eller i hvert fald et sæt frisk undertøj! Kufferter har det med at blive forsinkede på de mest ubelejlige tidspunkter, og det er bare nærmest ubærligt at skulle tilbringe de første dage af sit ophold, iført sit beskidte rejsetøj. Af én eller anden grund forsvinder min kuffert aldrig når jeg er på shoppetur til New York – men gerne når jeg er isoleret i et tempel udenfor lands lov og ret…

Nå ja – og så har jeg lært, at man ikke skal  bestille sine billetter hos flere forskellige udbydere. Jeg har oplevet masser af forsinkelser og mistede forbindelser siden dengang, men når billetterne er købt samlet, sørger flyselskaberne for at tage sig rigtig godt af strandede passagerer!

Hvis dine rejseplaner involverer andre – hvis du eksempelvis skal afhentes af venner i lufthavnen eller på en station, så sørg for også at have en plan B parat. Det er ikke sjovt at stå med to enorme kufferter på Tokyos Shinjuku Station ved midnatstid en fredag, og spejde forgæves efter de venner der skulle have hentet en! I det hele taget er det en god ide at have kontrol over alle dele af ens rejse, også den sidste, i virkeligheden temmelig afgørende, del – den der får dig frem til et brusebad og en varm seng.

Der er en lille fiks app, som kan være til stor hjælp på rejser. Maps.me hedder den, og med den kan du hjemmefra downloade kort over det område du rejser til. Har du gjort det, fungerer appen som gps når du kommer frem, også selvom du ikke har data på din telefon. Maps.me er gratis, og jeg kan slet ikke anbefale den nok. I øvrigt kan det være en god ide at have adresser på hotel, restauranter og seværdigheder skrevet ned på det lokale sprog. For eksempel viste det sig, at de færreste taxachauffører i Kyoto kunne forstå mig, når jeg skamferede deres smukke sprog. Mine forsøg på at skrive ‘Enryaku-ji’, ‘Sanjusangendo’ osv. hjalp heller ikke meget. Det gik meget bedre da jeg, på mit næste besøg i byen, havde medbragt adresserne på japansk.

Det sidste tip jeg vil give, er egentlig ret indlysende: Sæt dig lidt ind i, hvad det er for mennesker du rejser ud for at besøge. Det kan være en god ide at have i hvert fald en lille smule viden om den kultur du skal opleve, så du ikke gør tåbelige ting som for eksempel at pudse næse på åben gade i Japan, forsøge at trykke en mand i hånden i UAE, eller tro at de venlige svar du får på spørgsmål du stiller i Brasilien, nødvendigvis er super brugbare (jeg elsker brasilianerne og deres levende, festlige og meget venlige kultur. Jeg vidste bare ikke i begyndelsen, at mange brasilianere er så opsat på at hjælpe, at de hellere giver dig et fuldkommen random svar, end de afviser at løse dit problem. Dobbelttjek derfor altid, om gate 52b virkelig er nede ad den lange gang til højre…).

img_5585.jpg

Nu lyder det måske, som om jeg er en slags ulykkesfugl, der uophørligt kommer galt afsted, så såre jeg stikker hovedet ud ad døren. Sådan er det slet ikke!! Jeg har bare rejst meget, og så kan det jo ikke undgås, at jeg undervejs har fået samlet mig en masse erfaringer. Når jeg ser tilbage på alle de gange, jeg har været i problemer på rejser, så er der ikke en eneste af dem, der ikke kan bringe et smil frem på læben af mig – nu, hvor det hele er overstået 😉

God rejse!

 

Tilbage til forsiden

Older posts