Overgangen til det grå hår, del 2.2

img_4989

Uha, jeg har skrevet meget om overgangen til det grå hår, men hår er altså bare noget af det allermest sarte for mig. En grim kjole kan man returnere; en kedelig makeup kan man vaske af – men ens hår, det kan man ikke sådan uden videre slippe af med. Jo, man kan selvfølgelig gå linen ud, og rage hele herligheden af, men det er jo også et statement (endda af den markante slags), hvor man skal leve med sin beslutning ganske længe…

I maj 2016 besluttede jeg at indstille de konstante farvninger, og gradvist overgå til min egen, efterhånden ret grå, hårfarve. Jeg fik lysnet håret en smule for at mildne overgangen, og det hjalp mig igennem sommeren.

I august kunne jeg godt se, at jeg havde ret mange dårlige hårdage foran mig, hvorfor jeg lod en betragtelig del af lokkerne falde. På en tur til Brasilien snuppede jeg endnu en bid, og senere røg der endnu mere. Efter 9 måneder uden farve havde jeg en ret kraftig udvoksning, og jeg eksperimenterede en del med både traditionelle og mere utraditionelle produkter.

Lykkelig var jeg, da jeg opdagede Olaplex. Mit hår blev noget så fint, og jeg kunne se, at jeg nærmest var i mål. Men så stak jeg til frisøren i Rio de Janeiro igen – og det skulle jeg så aldrig have gjort

Igen blev Olaplex og en række gode produkter min redning. Jeg har passet overmåde godt på mit hår de sidste mange måneder, og gjort hvad jeg kunne, for at få det til at gro så sundt og hurtigt som overhovedet muligt.

Nu har jeg så igen været hos dygtige Marianne i Salon Con Amore, og jeg er kisteglad! Hun har taget en bid af de meget (meget, meget) slidte spidser, og givet mig samme tur som sidst: en Californication og derefter en grå skyllefarve. Farven er så præcist ramt, at man nærmest ikke længere kan se den sydamerikanske skamskydning, og jeg elsker det.

img_4990

img_4986

Til at begynde med var jeg en smule tøvende overfor hele projekt Gråt Hår. På den ene side ville jeg vildt gerne med på den grå bølge, og i samme omgang slippe for de evindelige farvninger; på den anden side var jeg lidt bange for, om jeg ville komme til at se trist og farveløs ud, og om jeg ville falme totalt, når mit hår mistede sin mørkebrune glød. Bare tanken om at lade det lange hår falde lammede mig – som en anden Samson var jeg slet ikke indstillet på at miste min styrke. Det gjorde jeg så heldigvis heller ikke, selvom det var med identitetskriseagtig skræk, at jeg indlod mig på forsøget.

Jeg er virkelig glad for mine korte, grå lokker. Jeg synes ikke, at jeg ser ældre ud – og hvis andre synes det, er de høflige nok til ikke at dele deres opfattelse med mig (og det er jeg meget taknemmelig for, bare så I ved det). Jeg synes at mit hår langt om længe har indhentet mig, og jeg føler mig bare rigtig godt tilpas med det. Total succeshistorie, med lidt fumlen og snublen hist og her, men det skal også til. Tror jeg nok 😉

img_4985

Nu skal det være…

img_4539img_9042

Jeg har aldrig rigtig fundet en træningsform, jeg holder af. Når jeg overhovedet rokker mig ud af flækken, er det udelukkende med min sundhed for øje – undtagen altså, hvis vi taler hiking, som jeg knuselsker.

Jeg har altid været vild med at danse – i sandhedens interesse understreger jeg lige, at jeg er vild med at danse, ikke nødvendigvis specielt god til det – så i de perioder af mit liv hvor jeg har gået til ‘rytmik, leg og bevægelse’ (barn af en pædagog), jazzballet (stor pige i  70’erne) eller zumba (midaldrende i starten af dette årtusinde) har både form og træningshumør været i topform, men ellers har det været en ynk.

Som de fleste nok kan gætte, så er det ikke en optimal situation. Aldrig fedt at være en ynk, jo. Faktisk er det noget meget lidt attraktivt noget at være. Og så er det i tilgift vældig svært at trække sig selv op ved sokkeholderne, når træning er ren pisk og ingen gulerod…

Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg hørte om FitnessWorlds nye koncept, Basic Bootcamp. Her kan man blive introduceret til en masse forskellige træningsformer, og på den måde måske finde lige præcis den der glæder ens hjerte (eller, hvis man er mindre dramatisk, passer ens temperament).

Så nu skal det være. Lige nu. Denne gang vil jeg finde lige præcis den træningsform, der passer til mig. Jeg skal finde noget, der er sjovt, og noget der kan hjælpe mig med mine to mest pressende problemer:

  • Min ryg. Jeg har virkelig dårlig ryg, og jeg magter slet ikke at skulle opereres for endnu en diskusprolaps. Jeg er nødt til at finde en måde at styrke hele min core så meget, at jeg kan holde ryggen på plads.
  • Min styrke i benene. Bliver jo noget så frygteligt vred når det går opad, derude på vandrestierne, og det har formentlig noget med manglende styrke at gøre.

img_4540

Har I bare helt tjek på det der med træning? Ellers kan det jo være vi ses i Fitness World 😉

img_4541

Eyelash extensions

img_3427

Ægte feriefoto – ingen makeup, krøllet hår, og nærmest lige væltet ud af sengen. Men der er mening med galskaben 😉

Det jeg vil vise, er nemlig de eyelash extensions, som jeg igennem de sidste ni år har fået lavet hver 3.-4. uge. Det er selvfølgelig ikke en helt billig fornøjelse, og jeg vil ikke engang prøve på at retfærdiggøre det med henvisning til alle de penge, jeg sparer på mascara. Det er dyrt, men det er dejligt. Jeg nyder at kunne vælte ud ad sengen, pjaske vand og dagcreme (med solfilter!!) i ansigtet, og være nærmest good to go.

img_2420

Mine fine øjenvipper i close-up (og jeg minder lige om, at jeg er 52, og det kan øjenvipperne ikke gøre for…). De generer ikke, de klør ikke, de filtrer ikke. De holder sig pæne i 3-4 uger, og så bruger jeg en halv times tid på at få dem fyldt op. Elsker det.

Der er flere som har spurgt, om ikke mine egne øjenvipper tog skade, eller fortalt at deres faldt af, når de brugte extensions. Jeg tror det betyder rigtig meget, hvordan du får dem lavet, og hvilke materialer der bliver brugt. Mine bliver lavet hos Rikke fra Klinik nDermo i Hillerød, og de har som sagt aldrig givet problemer.

Det kan se lidt voldsomt ud, når en extension falder af. De bliver jo limet til mine egne øjenvipper, og følger således deres livscyklus – når et vippehår dør og falder af, ryger den påklistrede extension selvfølgelig med. Jeg har også lagt mærke til, at jeg har vænnet mig så meget til mine extensions, at jeg synes jeg ser helt bar ud, hvis de alle når at ryge af, før jeg får dem opfyldt (hvis jeg for eksempel er på en længere ferie). Det betyder imidlertid ikke at mine øjenvipper er væk – så ville Rikke jo ikke kunne redde situationen, for så ville der ikke være noget at klistre extensions på.

Det kan naturligvis godt være, at mine øjenvipper lige pludselig får nok af det hele, og giver sig til at falde af. Omvendt har de klaret mosten i 9 år, så mon ikke de kan tage lidt flere? Det håber jeg, for det er en hverdagsluksus jeg ville være træt af at undvære! Og så er det måske også nu jeg, lidt modvilligt, men i sandhedens tjeneste, skal indrømme, at livet formentlig er langt hårdere for mine vipper, når jeg ikke har extensions. Er nemlig ikke vanvittigt skrap til det der med at huske (gide) at tage mascaraen af, inden jeg går i seng. Ups.

Gråt hår, del 2.1 – Kan man farve sig fra de dårlige hårdage?

Ja, det kan man – farve sig fra de dårlige hårdage, som jeg ellers havde fået at vide var en uomgængelig del af det at overgå fra farvet til naturligt gråt hår.

Tilbage i april blev 11 måneders dårlige hårdage med ét slag gjort til grin, da en frisør besluttede at kamuflere mit kedelige, grå hår med en dejlig, varm rødgylden (permanent!) farve – uden at konsultere mig først, forstås.

I et forsøg på at rette op på miséren, kontaktede jeg en Olaplex-frisør, som lagde grå og gråbrune striber over mit hår, som mest af alt lignede en håndfuld udpinte gulerodsstrimler. Siden har jeg plejet håret efter et lidt tidstungt program, som dog har vist sig at være hele min ulejlighed værd. Jeg vasker det to gange om ugen i sulfatfri shampo. Jeg er holdt op med at bruge silver-shampo, da jeg synes det er lidt for hårdt ved mit hærgede hø. Tidligere har jeg kun brugt shampo én gang om ugen, og ellers bare vasket i balsam efter Curly Girl-metoden, men jeg synes ikke det fungerer optimalt, når man kæmper med gullige kobbertoner i håret.

Efter hårvask har jeg brugt én af de to nedenstående behandlinger på skift:

  • Olaplex nr. 3, som jeg lader sidde 30-60 minutter, fulgt af Revlons Colorbomb, som jeg lader sidde i 20 minutter.
  • Maria Nila Sheer Silver Mask, som jeg lader sidde i minimum 30 minutter, fulgt af en god, plejende balsam.

Efter behov har jeg yderligere suppleret med Milkshakes Conditioning Direct Colour i farverne grå og silver, som virkelig frisker det grå markant op. Den skal man dog omgås med en vis varsomhed, da den kan trække grønt eller blåt op. Derfor blander jeg bare ganske lidt af den i Milkshake Whipped Creme (som er en plejende balsam), og får således et langt mere naturligt resultat.

Man kan stadig godt se, at mit hår har været en grov omgang igennem. Der er rigtig meget af det, som simpelthen har opgivet ævred, og er knækket af. Det lader heldigvis til, at knækkeriet stoppede allerede ved den første Olaplex-behandling, og det der er tilbage, er godt på vej til at være sundt og blødt (så blødt som mit grove garn nu engang bliver).

Og det bedste af det hele? Når man nærstuderer billederne, kan man se, at man ikke kan se det, jeg ikke ønsker man skal se: en udvoksning. Det farvede blender fuldkommen ind i det naturlige, i takt med at det vokser ud. Jeg havde ellers mere end én gang fået fortalt, at det ikke kunne lade sig gøre at gå fra farvet til gråt hår med ét slag ? at man ganske enkelt ikke kunne farve håret gråt, så man derfra bare kunne lade det vokse naturligt ud.

Det kan man altså godt! Det kræver en betragtelig indsats, gode produkter og en dygtig frisør, men det kan lade sig gøre. Nok tæt på at være årets bedste nyhed 😉

 

Forårsfortsæt

Nu hvor havesæsonen for alvor er skudt i gang, synes jeg at det skal fejres med et fortsæt.

Jeg eeelsker lakerede negle. Jeg vil lakere mine negle en hel masse her i foråret.

Jamen, det hænger da fint sammen, gør det ikke? Jord under neglene, og lak ovenpå. Det kommer næppe til at holde, men er sjovt at forestille sig.

Når det kommer til det med farverne på lakken, så synes jeg det er vanvittigt flot med knaldrøde  negle – bare ikke til mig selv. Sukker henført, når jeg ser en kvinde med velpassede røde negle, men prøver jeg selv, bliver det desværre lynhurtigt sådan lidt til den vampede side.


Derfor har jeg som regel brugt neglelak i grå og brunlige nuancer, men det kan også bare hurtigt blive lidt for kedeligt. Til gengæld synes jeg det bliver rigtig fint, hvis jeg kombinerer forskellige farver lak på de forskellige fingre, som her på et billede tilbage fra februar.

Jeg har egentlig kun ét enkelt princip, når jeg udvælger farver til min manicure: jeg blander ikke lakker med forskellig finish. Altså ikke noget med perlemorsskær sammen med en mat lak. Ellers slår jeg mig bare løs; khakifarvede negle med en enkelt dybrød, forskellige nuancer af gråbrun, eller en håndfuld nude/rosa nuancer. Jeg bruger to eller tre forskellige farver ad gangen, og blander dem enten tilfældigt eller i mønstre – fri leg, og det er jo altid spas 😉

Tilbage til forsiden

Skønne mænd

For noget tid siden var jeg på besøg hos Beauté Pacifique, hvor de præsenterede deres nye produkter til mænd. Beauté Pacifique har lavet lækre hudplejeprodukter gennem 20 år, og tilbyder deres kunder en helt særlig service: en ultralydsscanning af huden, for på den måde at kunne målrette  hudplejen præcist efter hver enkelts særlige behov. Disse scanninger har vist, at der er ret stor forskel på mænds og kvinders hud, og derfor har de nu lanceret en serie specifikt til mænd: Masculinity.

Mænds hud er typisk tykkere end kvinders og indeholder mere kollagen, som gør huden stærkere og mindre tilbøjelig til at blive slap og rynket. Det betyder dog ikke, at mændenes hud ikke har behov for fugt, eller at den går fri for de skader som sol, forurening og almindeligt slid påfører os, og derfor er Masculinity-seriens produkter udviklet specielt med henblik på disse behov.

I serien findes der en ansigtsrens, en fugtighedscreme, en scrub og en anti-aging creme, som jeg fik prøver på. Jeg bad yngstesønnen og ham min elskede om at teste dem i et par uger, og her er (et forsøg på at genfortælle) hvad de sagde:


Oliver (testede ansigtsrens og fugtighedscreme): “Rensecremen bliver jeg nok aldrig rigtig venner med, heller ikke til barbering, som min mor ellers foreslog. Fugtighedscremen synes jeg til gengæld er rigtig god. Normalt når jeg bruger creme, synes jeg det er som om den stivner på huden, og nærmest trækker huden sammen. Det gør den her slet ikke, og den fedter heller ikke. Allerede kort efter jeg har taget den på, er den helt absorberet, og jeg føler mig slet ikke klistret i ansigtet. Den dufter ikke for meget, og føles egentlig rar at bruge og have på. Skal ikke kunne tale for miraklerne ved at bruge det, men det tager jeg alle andres ord for!” Troskyldigheden er et af  ungdommens allermest charmerende træk, men her er Olivers tillid berettiget. Cremen indeholder lutter gode, fugtbindende sager som hyaluronsyre og B3-vitamin, og gør hans hud klar og blød at se på.

Peter (testede scrub og anti-age creme): “Start lige med at skrive, at du har udsøgt dig en testperson som aldrig før har prøvet at smøre creme i sit ansigt”, sagde han, mens han puttede anti-age cremen ind i øjet. Udmærket start. “Hvordan gør man egentlig?”, spurgte han så, mens han generøst fordelte sådan cirka en uges forbrug ud over ansigtet. Til trods for en lidt vanskelig start, lykkedes det ham faktisk at lære at sætte pris på især cremen. Scrubben bliver brugt, men nok mest fordi nogen (mig) sørger for, at den står parat i badet – cremen rækker han derimod selv ud efter. “Det føles faktisk meget rart i mit ansigt. Sådan som om huden er helt blød og nem at have på. Og det er slet ikke væmmeligt”. Meget bedre anmeldelser kan en ansigtscreme næppe få fra denne halvgamle, skønne og let hudplejeforskrækkede mand, som har stor glæde af cremens to forskellige typer af A-vitamin og de tilsatte ekstrakter, Rooibos og Hordeum Vulgare, som forebygger og reparerer solskader.

Skal du bruge en gave til en skøn mand, er Masculinity-serien et fremragende bud. De er særligt tilpasset mande-hud og mande-temperament. Cremerne har en diskret duft, absorberes lynhurtigt, og efterlader ingen fedtet, skinnende hinde på huden. Man skulle jo nødigt risikere, at nogen kunne se, at man havde brugt ansigtscreme… Alle produkterne kommer i en lækker emballage, som du godt gider have stående på dit badeværelse, og priserne er afgjort i den rimelige ende: 175 – 349 kr.

 

Tilbage til forsiden

 

 

Slået tilbage til start – gråt hår, del 2.0

…eller: Hvor Galt Det Kan Gå. Og ja, jeg ved godt, at i det kosmiske perspektiv er det der med hårfarver (forholdsvis) ubetydeligt. Det kosmiske perspektiv kan bare nogen gange godt være svært at få øje på.

Jeg har jo tilbragt de sidste 11 måneder med temmelig mange dårlige hårdage, fordi jeg ville prøve at gro mit naturlige grå hår ud. For nylig knækkede jeg så endelig nødden – Californication med Olaplex viste sig at være Løsningen (med stort L, for det var i sandhed en åbenbaring).

Men – for selvfølgelig er der et men, det er der jo nærmest altid – nu er jeg slået helt tilbage til start.

Jeg havde glædet mig til at komme til frisøren her i Rio. Planen var, at jeg skulle have taget et par centimeter mere af længden, og så ville jeg faktisk stort set være af med al gammel farve. Silver-Fox på banen!! Jeg bestilte en kurbehandling sammen med klipningen; en kur jeg har fået før hernede, som plejer håret, samtidig med at den trækker gule toner ud, så jeg satte mig tillidsfuldt i stolen.

Og det skulle jeg så bare ikke have gjort.

Gunk blev smurt i mit hår. Gunk, som jeg troede var min velkendte kur. Jeg sad og hyggede mig i en halv times tid (læste Patti Smith’s Just Kids på telefonen, og hold nu lige op, hvor den er fin!!), hvorefter jeg blev fragtet til vasken. Glad og fro fulgte jeg med tilbage til stolen foran spejlet, og først da opdagede jeg hvad der var sket.

Jeg havde simpelthen fået rødbrunt hår med et fint gyldent skær. Ganske tæt på det jeg havde (og fravalgte!)  tilbage i maj sidste år – bare måske nok lige et par toner varmere og gulere, sådan lidt mere tis-agtigt. Har ingen billeder fra denne del af processen, og for nu at være helt ærlig, så var de blevet slettet for længst, hvis der havde været nogen. Uf, det var slemt.

Min stakkels svigerdatter, der var med som tolk og partner-in-crime, spurgte hvad i alverden der dog var sket – hun havde jo udtrykkeligt bestilt samme behandling som sidst. Svaret var ligeså enkelt, som det er helt grundlæggende forkert: frisøren havde vurderet, at eftersom mit hår var så meget mørkere denne gang (fordi jeg var kommet så meget nærmere resultatet…), ville det være langt bedre at camouflere det kedelig grå med en smuk, varm farve.

Min smukke partner-in-crime, med sit helt fantastiske nye ombre hår.

Han blev venligt, men bestemt, bedt om at starte forfra. Og nu er det så, at jeg er virkelig glad for, at jeg havde taget sundt og velplejet hår med, for nu blev der lagt massevis af lyse striber. Knap to timer senere forlod jeg salonen med en flot klipning (heldigvis!!), og tørt lysegult hår med en varmt rødbrun bund.

Behøver jeg at nævne, at jeg var grædefærdig?

Næste morgen var farven trukket sådan dejligt orangegult op, de stakkels udpinte hårstrå var filtret totalt sammen, og de knækkede af i håndfulde. Gode hårråd havde vist aldrig været dyrere. Men så var det, at jeg kom i tanke om Olaplex. Med Google i hånden fandt jeg frem til den nærmeste Olaplex-salon, bookede en tid, og fik lagt fire nuancer af grå og gråbrun hårgloss over mit mishandlede hø – og se nu bare her:

Stadig ikke i nærheden af at være ligeså pænt som før frisøren/slagteren havde haft fingrene i det, men godt på vej – og sundt, blødt og glansfuldt. Så når enden er virkelig tæt på god…

Herfra håber jeg at kunne redde det fortsatte forløb med en gang lowligths når det begynder at vokse ud, og masser af Olaplex-behandlinger. Olaplex FTW!!

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

Vejen til det grå hår – løsningen!

Vejen fra farvet hår til naturligt gråt kan være lang og trang. Nu er det snart ved at være et år siden, jeg traf beslutningen om at stoppe med de hyppige touch ups – jeg måtte faktisk farve rødderne hver tredje uge, hvis ikke jeg havde lyst til at promenere en iøjnefaldende udvoksning. Jeg har ikke fortrudt den beslutning et eneste sekund, men hold nu op, der har været dårlige hårdage involveret, også selvom jeg har fået klippet betragtelige bidder af længden, i flere omgange.

Selvfølgelig har jeg haft drømme om enten at kunne indfarve hele håret i min naturlige hårfarve, eller på magisk vis fjerne al den gamle farve i spidserne. Hver gang jeg har luftet mine drømme for en frisør, har de venligt fortalt mig, at det ikke kan lade sig gøre. Øv.

Ind imellem har jeg tyet til lidt alternative metoder, som har givet mig lidt hjælp, men som ikke har været den form for endelig løsning, jeg så ivrigt har kigget efter.

Men nu har jeg faktisk fundet den, løsningen!!

Den hedder Californication, og er en kombinationsbehandling, hvor håret afrenses med et produkt der hedder Malibu Crystal Gel, og derefter plejes med Olaplex. Jeg fik afslutningsvis en gloss, som fuldkommen udjævnede den sidste overgang mellem farvet og naturligt hår, og er stadig helt overvældet over resultatet.

Selv hvis man ikke er i processen med at gro farvet hår ud, har en Californication masser at byde på i retning af smukt og glansfuldt hår. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den naturlige måde at holde sit hår sundt og skinnende på, indebærer en vedvarende indsats med god kost, regelmæssige hårkure og i det hele taget en mere disciplineret livsstil, end jeg måske lige er indstillet på. Her kan en Californication hjælpe – og hvem elsker ikke en nem genvej??

Første skridt er en afrensning af håret med Malibu Crystal Gel, som fjerner alle rester af mineraler i hårstråene. Mineralrester i hårstråene kommer for eksempel fra vand, der kan indeholde kalk, jern og kobber, som hver især kan misfarve vores hår. Visse former for medicin, eksempelvis mod forhøjet blodtryk, diabetes og visse former for hjertemedicin, efterlader også rester i håret. Fælles for disse efterladenskaber er, at de forhindrer hårstråenes skællag i at lægge sig glat ned. Når skællaget ikke kan ligge glat, vil håret blive mat og glansløst, og virke uldent eller kruset – ikke lige det look jeg går efter (selvom det måske nok har set sådan ud fra tid til anden…).

Næste skridt i en Californication er en Olaplex behandling. Olaplex er en banebrydende ny måde at behandle hår på. Det er ikke bare endnu en hårkur, men  en decideret reparation af håret, ved hjælp af et molekyle som som går ind og genskaber de brudte forbindelser i hårets bestanddele. Og nu bliver det lidt nørdet på den biokemiske måde:

Disulfide forbindelser, også kaldet svovlbroer, mellem forskellige aminosyrer i hårets protein hjælper med at stabilisere og bevare en tredimensionel form. Hvis disse bånd brydes, for eksempel ved varmepåvirkning eller kemiske behandlinger, nedbrydes det sunde hår, og man står tilbage med en høstak. Se illustration:

 
Mit hår tilbage i maj, med resterne af 25 års mishandling.

 

Olaplex genskaber disse forbindelser permanent, og det er en fest, for så kan vi straks gå i gang med at nedbryde dem igen med glattejern, føntørrer og så videre. Almindelige hårkure tilfører typisk håret fugt og/eller protein, men det er kun en stakket frist, fordi hårstrået helt grundlæggende er gået i stykker. Med Olaplex nulstilles håret, hvilket også betyder, at man kan gå så meget længere i sine forsøg på at spolere det (mørkebrun til platin-blond? No problem!), uden at betale den kedelige regning bestående af mat, kruset hår, der knækker og falder af. Olaplex gives gerne ad flere omgange. Hvis du skal have farvet dit hår, får du Olaplex nr. 1 i forbindelse med farvningen, for at reparere og klargøre håret, og Olaplex nr. 2 bagefter, for at sikre farvens holdbarhed. Du kan så fortsætte behandlingen derhjemme  med Olaplex nr. 3, som vedligeholder det gode resultat.

Sidste skridt i min behandling var ikke en del af selve Californication-pakken, men et fremragende supplement, hvis man ønsker at gro sin naturlige hårfarve ud. Det er nemlig en Olaplex hårgloss; en transparent hårfarve og -reparation, som giver glans og udligner farveforskelle, uden at give en grim udvoksning. Den er lidt som en læbegloss, der kan give masser af glans med et hint af farve, uden decideret at male læberne.

Det er selvsagt en lidt langvarig proces, når man skal alle disse trin igennem, men det er uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mit hår. Det er blevet blødt og levende, og omsider har jeg fået hår der har samme farve fra rod til spids.

Der er endnu ikke så mange frisører herhjemme der laver behandlingen. Jeg fik lov at prøve den i lækre Salon Con Amore, hvor Marianne virkelig forstår at forkæle sine kunder. Man modtages med en let skuldermassage med æteriske olier, og sidder så ellers i top lækre omgivelser, omgivet af de sødeste og dygtigste mennesker man kan forestille sig, mens en stadig strøm af varme og kolde drikke, håndmassage og små snacks sørger for, at tiden bare flyver afsted, mens man bliver pænere og pænere 😉

Du finder salon Con Amore her, og eller kan du gå ind på Olaplex’ danske hjemmeside og finde en frisør der tilbyder behandlingen.

gråt hår med rød tone

…og så slutter jeg da lige af med at minde om, præcis hvor multifarvet og kobbertonet udgangspunktet var!

 

Tilbage til forsiden

Yoga med Agoy

Der ligger en del pinlige situationer i min fortid, men kun ganske få af dem er relateret til yoga. Det skyldes primært, at jeg kun har prøvet yoga to gange.

Jeg er stiv som et bræt. Ved godt, at det er en træt kliche, men den passer så smukt til tilstanden, at jeg ikke nænner at omskrive den. Mine muskler er korte og anspændte, og min krop bøjer bare ikke på den der tjekkede yoga-måde. Når man dertil lægger mine herlige diskosprolapser, som hyppigt kigger forbi og lige siger hej, bare så vi ikke glemmer hinanden, kan det nok ikke undre, at yoga ikke har stået øverst på min to-do liste. Egentlig ligger det jo ellers lige for, fordi jeg har længe haft et ønske om at tilføre min meditationstræning et fysisk/kropsligt aspekt, men med ovenstående in mente har jeg aldrig rigtig orket at springe ud i det.

Men ? for selvfølgelig er der et ?men?, ellers ville det være en virkelig kedelig historie ? jeg tror jeg har fundet løsningen. En Engel (og ja, det er hendes, i øvrigt meget passende, navn) fra Agoy har omvendt mig. Hun tilbyder eneundervisning: skræddersyede privatlektioner i ens eget hjem.

  • risiko for pinagtige stunder minimeret ? tjek.
  • risiko for pludselige skader elimineret ? tjek.
  • risiko for dårlige vaner, som på længere sigt vil give slidskader, elimineret ? tjek.

Man kan jo ikke tage selfies mens man laver yoga, så her demonstrerer Engel en af de øvelser jeg blev rigtig skrap til. Og hvis du tror på det, skal du nok overveje at have en støtteperson med, når du bevæger dig rundt i verden 🙂

 

Når man får eneundervisning af Engel, starter forløbet med en telefonsamtale, hvor man dels får afstemt forventninger, dels får talt om hvilke udfordringer og/eller begrænsninger der skal arbejdes med. Derefter kommer hun hjem til dig, hvor hun stille og omhyggeligt (og med stor humoristisk sans, må jeg hellere straks tilføje) leder dig igennem et program, som hun har sammensat specielt til dig og dine behov, og som afsluttes med afspænding og massage. Efter selve undervisningen tager man en snak om forløbet, og efterfølgende tilsendes dit personlige program på email, med billeder og udførlige forklaringer til alle øvelser. På den måde kan man for så vidt fint arbejde videre på egen hånd, selvom jeg nok tror, det er en god ide med et par opfølgende lektioner, bare så man sikrer sig, at man laver øvelserne korrekt.

Intet slipper nemlig forbi Engels falkeøje, og ind imellem føltes det nærmest som om min krop, den dumme sladrehank, talte direkte til hende. ?Hun bruger lårene mere end maven? eller ?Nu lader hun bare som om? ? den slags bliver opdaget og påtalt med det samme. Mit program var umenneskeligt benhårdt udfordrende (for mig!), men det lykkedes mig at komme igennem, endda med noget af værdigheden nogenlunde i behold. Den røg så til gengæld dagen efter, værdigheden, da jeg pludselig måtte indse, at jeg åbenbart havde muskler på steder jeg slet ikke kendte til…

Det var vidunderligt trygt at have en kompetent lærer, som ikke gjorde andet end at koncentrere sig om mig og mine øvelser. Engel har mere end 1000 timers uddannelse og 6 års undervisningserfaring bag sig, og det mærkes. Normalt ville jeg ikke turde overgive mig 100 % til så hårde øvelser, fordi en flig af mig stadig husker, hvordan noget så simpelt som at træde ud af et badekar kan resultere i en både akavet og smertefuld oplevelse *, men her følte jeg mig i sikre hænder.

Selvfølgelig er det en lidt bekostelig affære at få privattimer i eget hjem, men jeg er faktisk overrasket over, at det ikke koster mere end mellem 700 og 1000 kr. pr. session, afhængigt af hvor du bor, og hvor meget forarbejde der kræves. Jeg ser det som en investering, og faktisk tænker jeg, at jeg efter et par timer med Engel ville kunne deltage på et helt almindeligt yogahold, fordi jeg ville have fået en grundlæggende forståelse for, hvad min krop tåler.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse meget mere om Engel og hendes tilbud på hendes hjemmeside, hvor du også kan følge hendes blog, En Yogalærers Bekendelser.

 

Sponsoreret indhold
Indlægget er sponsoreret af Agoy, som har foræret mig den første session.

 

Tilbage til forsiden

 

* Måtte bakke ned ad trappe til telefon på alle fire ? splitternøgen. Uha, hvor jeg bad til alle universets nådige kræfter om, at der ikke kom gæster. Vores trappe er placeret lige overfor vores hoveddør, som genialt nok er udstyret med et mægtigt vindue.

Den oplevelse lærte mig altid at have telefonen i nærheden.

Krøller med glattejern

Jeg har vist nævnt, at jeg ikke altid er så god til at få afsat kvalitetstid med mit hår. Som regel får det bare lov at lufttørre, men ind imellem nyder jeg dog at gøre lidt mere ud af det. I de tilfælde er det faktisk ofte mit glattejern jeg griber ud efter, så jeg kan lave lidt rodede krøller i det; ikke for pænt, men dog lidt mere tjekket end en lufttørring.

Hvis der skulle være nogen som ikke ved hvordan man laver krøller eller fald med et glattejern, følger her en lille guide (med ualmindeligt dårlige billeder. Jeg undskylder på forhånd – de er taget ind i spejlet, og det skal man bare lade være med).

Jeg tager en forholdsvis tyk tot hår, og sætter glattejernet på lidt fra hovedbunden.

Så vender jeg jernet en halv omgang, og trækker det ud gennem håret ? først langsomt, for at krøllet får lov at sætte sig, og når jeg så kommer ned mod spidserne, lader jeg det glide hurtigere igennem. Hvis jeg vil have mere definerede krøller, med masser af volumen i enderne, holder jeg det rolige tempo hele vejen igennem, fra top til spids.

Jeg snor totterne når jeg har krøllet dem, og lader dem køle helt af. Så holder krøllet bedre, og det er i øvrigt også nemmere at se hvor man er kommet til.

Jeg skifter gerne fra tot til tot mellem at dreje jernet fremad og bagud, for at få et ekstra tilfældigt look (er der, sådan i parentes bemærket, noget der er meget mere arbejdstungt end et ?tilfældigt look???).

Til sidst rusker jeg hele herligheden godt igennem, gerne med en styling serum (min favorit er Ariella dressing) på fingrene. De færdige krøller bliver på den måde tilpas tilfældige, og ikke for bobbede.

Når jeg ser på de her billeder, slår det mig (igen) hvor mange forskellige farver der er i mit hår. Oh, at have en nogenlunde ensartet farve hele vejen igennem… Jeg skal til at teste en ny behandling, og hvis ikke den virker, skal jeg heldigvis tilbage til Rio om tre uger. Så kan jeg altid få hældt endnu en god gang kemikalier over det hos min brasilianske frisør. Jeg er jo alligevel færdig med at få børn, og farven blev noget så fin sidst!

 

Tilbage til forsiden

Older posts