Fitness World Basic Boot Camp

img_5361

img_4886

Jeg har fået mulighed for at afprøve Fitness Worlds nye koncept, Basic Bootcamp, gennem de sidste måneder. På rigtig mange måder kan jeg knap nok få armene ned over ideen, som jeg synes er noget nær genial: at tilbyde os ‘træningsblinde’ en mulighed for at afprøve en række forskellige træningsformer, og give os en grundig introduktion til hver enkelt. Jo altid sjovere at kunne være klodset og nybegynderagtig i sammenhænge, hvor det er meningen at der skal gives plads til fumlende klumpedumper…

Desværre er eksekveringen af denne geniale ide ikke helt så elegant som jeg kunne have ønsket. I mit lokale Fitness World center er der for eksempel kun  Basic Bootcamp hold i fitness, stepfit og bikefit, som så til gengæld kører i ugevis. Det havde nok været bedre for en fuldkommen rådvild ikke-trænet type som mig, om der havde været forskellige slags hold fra uge til uge, så jeg kunne have prøvet flere forskellige træningsformer.

Jeg har prøvet fitness bootcamp og stepfit bootcamp – bikefit sprang jeg lige over, for det der cykling på stedet har adrig rigtig været mig. Nu ved jeg så i virkeligheden helller ikke om jeg kan hævde at det er ‘mig’ at vade op og ned ad et plastiktrappetrin, eller sysle rundt med maskiner og vægtudstyr, men det fristede mig marginalt mere.

Og det var sjovt! Eller, stepfit var sjovt. Det der med maskinerne er ikke sådan rigtig sjovt, men her kommer Basic Bootcamp undervisningen så ind i billedet. På det hold får man nemlig ikke bare praktiske instruktioner, men også en gennemgang af de forskellige øvelsers sigte (‘hvor på kroppen bliver jeg pæn af det her?’) – og med et attraktivt mål i sigte, er det altså muligt for selv en sofakartoffel som mig at holde motivationen oppe. At jeg var så heldig, at ingen andre var mødt, så jeg i virkeligheden fik en privattime, gjorde jo heller ingen skade. Hvor basic bootcamp-timerne i stepfit er et decideret træningshold som folk følger i ugevis, så er fitness-timerne nemlig noget helt andet. Fordi det så tydeligt er en introduktion, kommer man én gang, og så er man klar til at klare sig ude i den vide verden.

img_5367Når man er lige ved at dø, og derfor giver sig til at fotografere, fordi det jo er meget, meget vigtigt 😉

Basic Bootcamp har været perfekt for mig. Jeg har fået lyst til at træne, og mod på at blive ved, så jeg kan være mega-fit når hikingsæsonen for alvor starter igen. Jeg har fået lejlighed til at prøve noget, jeg havde glemt at jeg kunne lide *, og jeg har lært en masse nyt. Og så har jeg fået mod på også at deltage på Fitness Worlds mange andre hold – også selvom forfængeligheden lider under det. Efterhånden kan jeg næsten (næsten…) holde ud, at jeg er hende den ukoordinerede, som glad hopper til højre, når alle andre går til venstre 😉

 

* For godt 25 år siden, da yngstesønnen var nyfødt, gik jeg til step, og var vild med det. Jeg var afsted et par gange hver uge med en veninde fra mødregruppen – uden børn!! – og vi elskede vores svedige stunder. Det havde jeg bare glemt alt om, indtil jeg prøvede det igen, og sådan kan det jo gå.

Nu skal det være…

img_4539img_9042

Jeg har aldrig rigtig fundet en træningsform, jeg holder af. Når jeg overhovedet rokker mig ud af flækken, er det udelukkende med min sundhed for øje – undtagen altså, hvis vi taler hiking, som jeg knuselsker.

Jeg har altid været vild med at danse – i sandhedens interesse understreger jeg lige, at jeg er vild med at danse, ikke nødvendigvis specielt god til det – så i de perioder af mit liv hvor jeg har gået til ‘rytmik, leg og bevægelse’ (barn af en pædagog), jazzballet (stor pige i  70’erne) eller zumba (midaldrende i starten af dette årtusinde) har både form og træningshumør været i topform, men ellers har det været en ynk.

Som de fleste nok kan gætte, så er det ikke en optimal situation. Aldrig fedt at være en ynk, jo. Faktisk er det noget meget lidt attraktivt noget at være. Og så er det i tilgift vældig svært at trække sig selv op ved sokkeholderne, når træning er ren pisk og ingen gulerod…

Derfor blev jeg meget begejstret, da jeg hørte om FitnessWorlds nye koncept, Basic Bootcamp. Her kan man blive introduceret til en masse forskellige træningsformer, og på den måde måske finde lige præcis den der glæder ens hjerte (eller, hvis man er mindre dramatisk, passer ens temperament).

Så nu skal det være. Lige nu. Denne gang vil jeg finde lige præcis den træningsform, der passer til mig. Jeg skal finde noget, der er sjovt, og noget der kan hjælpe mig med mine to mest pressende problemer:

  • Min ryg. Jeg har virkelig dårlig ryg, og jeg magter slet ikke at skulle opereres for endnu en diskusprolaps. Jeg er nødt til at finde en måde at styrke hele min core så meget, at jeg kan holde ryggen på plads.
  • Min styrke i benene. Bliver jo noget så frygteligt vred når det går opad, derude på vandrestierne, og det har formentlig noget med manglende styrke at gøre.

img_4540

Har I bare helt tjek på det der med træning? Ellers kan det jo være vi ses i Fitness World 😉

img_4541

Yoga med Agoy

Der ligger en del pinlige situationer i min fortid, men kun ganske få af dem er relateret til yoga. Det skyldes primært, at jeg kun har prøvet yoga to gange.

Jeg er stiv som et bræt. Ved godt, at det er en træt kliche, men den passer så smukt til tilstanden, at jeg ikke nænner at omskrive den. Mine muskler er korte og anspændte, og min krop bøjer bare ikke på den der tjekkede yoga-måde. Når man dertil lægger mine herlige diskosprolapser, som hyppigt kigger forbi og lige siger hej, bare så vi ikke glemmer hinanden, kan det nok ikke undre, at yoga ikke har stået øverst på min to-do liste. Egentlig ligger det jo ellers lige for, fordi jeg har længe haft et ønske om at tilføre min meditationstræning et fysisk/kropsligt aspekt, men med ovenstående in mente har jeg aldrig rigtig orket at springe ud i det.

Men ? for selvfølgelig er der et ?men?, ellers ville det være en virkelig kedelig historie ? jeg tror jeg har fundet løsningen. En Engel (og ja, det er hendes, i øvrigt meget passende, navn) fra Agoy har omvendt mig. Hun tilbyder eneundervisning: skræddersyede privatlektioner i ens eget hjem.

  • risiko for pinagtige stunder minimeret ? tjek.
  • risiko for pludselige skader elimineret ? tjek.
  • risiko for dårlige vaner, som på længere sigt vil give slidskader, elimineret ? tjek.

Man kan jo ikke tage selfies mens man laver yoga, så her demonstrerer Engel en af de øvelser jeg blev rigtig skrap til. Og hvis du tror på det, skal du nok overveje at have en støtteperson med, når du bevæger dig rundt i verden 🙂

 

Når man får eneundervisning af Engel, starter forløbet med en telefonsamtale, hvor man dels får afstemt forventninger, dels får talt om hvilke udfordringer og/eller begrænsninger der skal arbejdes med. Derefter kommer hun hjem til dig, hvor hun stille og omhyggeligt (og med stor humoristisk sans, må jeg hellere straks tilføje) leder dig igennem et program, som hun har sammensat specielt til dig og dine behov, og som afsluttes med afspænding og massage. Efter selve undervisningen tager man en snak om forløbet, og efterfølgende tilsendes dit personlige program på email, med billeder og udførlige forklaringer til alle øvelser. På den måde kan man for så vidt fint arbejde videre på egen hånd, selvom jeg nok tror, det er en god ide med et par opfølgende lektioner, bare så man sikrer sig, at man laver øvelserne korrekt.

Intet slipper nemlig forbi Engels falkeøje, og ind imellem føltes det nærmest som om min krop, den dumme sladrehank, talte direkte til hende. ?Hun bruger lårene mere end maven? eller ?Nu lader hun bare som om? ? den slags bliver opdaget og påtalt med det samme. Mit program var umenneskeligt benhårdt udfordrende (for mig!), men det lykkedes mig at komme igennem, endda med noget af værdigheden nogenlunde i behold. Den røg så til gengæld dagen efter, værdigheden, da jeg pludselig måtte indse, at jeg åbenbart havde muskler på steder jeg slet ikke kendte til…

Det var vidunderligt trygt at have en kompetent lærer, som ikke gjorde andet end at koncentrere sig om mig og mine øvelser. Engel har mere end 1000 timers uddannelse og 6 års undervisningserfaring bag sig, og det mærkes. Normalt ville jeg ikke turde overgive mig 100 % til så hårde øvelser, fordi en flig af mig stadig husker, hvordan noget så simpelt som at træde ud af et badekar kan resultere i en både akavet og smertefuld oplevelse *, men her følte jeg mig i sikre hænder.

Selvfølgelig er det en lidt bekostelig affære at få privattimer i eget hjem, men jeg er faktisk overrasket over, at det ikke koster mere end mellem 700 og 1000 kr. pr. session, afhængigt af hvor du bor, og hvor meget forarbejde der kræves. Jeg ser det som en investering, og faktisk tænker jeg, at jeg efter et par timer med Engel ville kunne deltage på et helt almindeligt yogahold, fordi jeg ville have fået en grundlæggende forståelse for, hvad min krop tåler.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse meget mere om Engel og hendes tilbud på hendes hjemmeside, hvor du også kan følge hendes blog, En Yogalærers Bekendelser.

 

Sponsoreret indhold
Indlægget er sponsoreret af Agoy, som har foræret mig den første session.

 

Tilbage til forsiden

 

* Måtte bakke ned ad trappe til telefon på alle fire ? splitternøgen. Uha, hvor jeg bad til alle universets nådige kræfter om, at der ikke kom gæster. Vores trappe er placeret lige overfor vores hoveddør, som genialt nok er udstyret med et mægtigt vindue.

Den oplevelse lærte mig altid at have telefonen i nærheden.

Sund januar – hvordan gik det lige med dét?

Hov. Der kom februar flyvende, og det betyder vel at januar er ved at være forbi, og dermed også, at det er på tide med en evaluering af egen indsats i mit store projekt Sund Januar. Det er faktisk gået overraskende godt! Det giver lidt sig selv, at min evaluering er farvet af min selvopfattelse ? og når det kommer til sundhed, skal der virkelig kun ganske lidt til for at jeg overrasker mig selv positivt.

Jeg har motioneret stort set hver dag. Hver eneste dag faktisk, undtagen da min man flu nakkede mig. Jeg kan slet ikke få armene ned! ? og det kan jeg heller, når jeg ser mig selv i spejlet, for lige pludselig er den der uformelige december-masse mellem min talje og mine knæ blevet til lår og baller. Yeah mig! I den sidste uge blev mine trappeture oven i købet udvidet med en kort løbetur i området, og det var jo lige pludselig helt nemt og ligetil, det der med bare at løbe ligeud!

Maden er det gået rimeligt med ? og med ?rimeligt? mener jeg, at jeg kun har snydt ind imellem, og kun når der har været rigtig gode grunde til det. At ?gode grunde? så har omfattet blandt andet ?jeg-er-noget-så-træt-fordi-jeg-løb-alt-for-langt? grunden, ?det-ville-være-dumt-andet-end-at-nuppe-en-godbid? grunden og mange flere af samme skuffe, lader vi lige ligge. Hovedsagen er, at de søde sager har været undtagelsen, snarere end reglen, og det er En God Ting. Faktisk nok en ting jeg bør overveje at lade fortsætte.

Med hensyn til meditation, så er jeg heldigvis kommet tilbage i en god vane, hvor jeg bare sætter mig på min meditationspude (eller hvor jeg nu kan komme afsted med det), helt uden at argumentere med mig selv først. Jeg gør det bare, og jeg nyder godt af det. Bemærk at jeg ikke skriver at jeg nyder det, men at jeg nyder godt af det. Ind imellem nyder jeg det ? andre gange er det hæsligt at sidde ansigt til ansigt med sig selv, helt uden mulighed for distraktioner. Sådan er det, og det er faktisk også En God Ting.

Jeg har i alt tabt godt fire kilo, fået strammet gevaldigt op, og jeg har (endnu engang) erfaret, at jeg sover bedre, har mere energi og generelt bare er meget bedre tilpas, når jeg er lidt god ved mig selv. Og hey ? nu kan jeg igen passe mit tøj, gå op ad 300 trappetrin uden at råbe på ekstra ilt eller nåde, og jeg har kun en sjælden gang ondt i ryggen. Så var det hele indsatsen værd? Ja, det var det nok. Og har jeg lært noget af det (på den der definitive ?jeg-går-aldrig-tilbage? måde)? Nja…

 

 

Tilbage til forsiden

Opdatering på projekt ‘Sund Januar’

Halvvejs gennem januar synes jeg det er okay med lidt pral. Jeg har faktisk klaret de der tre M?er rigtig godt når jeg selv skal sige det, og i hvert fald meget bedre end jeg havde forventet. Der har været enkelte ups?ere, men hvad er vel et liv uden ups?ere? 2017 er året hvor jeg vil prise min ufuldstændighed, om ikke af andre årsager, så fordi det giver så herligt mange anledninger til at fejre mig selv.

img_2871

Motion er det gået rigtig godt med. Jeg har kun snydt ganske få dage, nemlig mens barnevidunderbarnet var på besøg. Skal jeg vælge, foretrækker jeg kvalitetstid med hende og hendes familie, fremfor med den der trappe… 

Jeg ville ønske jeg var sådan en übercool bloggertype, som kunne sige at det har været en fornøjelse, og at jeg slet ikke kan forestille mig livet uden motion, men det ville være forkert. Man må ikke lyve. På den anden side kan jeg, helt uden at blinke, men nok med en smule ærgrelse, sige at min krop har det bedre nu, end den har haft det længe. Mine konstant lurende rygproblemer mærker jeg meget mindre til, og forbruget af smertestillende midler er dykket gevaldigt. Om jeg lærer noget af det? Det vil tiden vise (men jeg har et meget godt gæt).

 

Mad der kan bruges til noget er det gået marginalt ringere med. Marginalt ringere er godt, og den stak pandekager, og alle lakridserne, og left-over kransekage (hvad sker der for det?? Har da aldrig haft kransekage tilbage efter en nytårsaften før) var det hele værd. Det er gået godt sådan måske lige omkring 80-85 % af tiden ? og i den forbindelse vil jeg gerne lige minde om Shakespeares vise ord:

There is nothing good or bad, but thinking makes it so

…og jeg lader så bare være med at tænke.

Meditation er lidt en no-brainer for mig. Jeg har efterhånden så mange års erfaring med mit sinds tumlerier, at jeg udmærket er klar over, at jeg har brug for den tid til mig selv. Det er normalt for mig at meditere hver dag ? men det er også (stadig) normalt for mig at ?glemme? det ind imellem. Det sker typisk når alting bare kører derudaf i gladeste gear; når verden på nydeligste vis indretter sig efter mine luner, og intet går mig imod. Så glemmer jeg, hvor vigtigt det er at få mig sat.

På den anden side bliver jeg ret hurtigt mindet om det. Efter en tid uden daglig meditation opdager jeg lige pludselig en alt for velkendt fornemmelse af at være lidt ude at takt med livet, lidt som om mine tandhjul ikke helt er i hak med verden. Der kommer sådan en subtil skurren, som om der er noget galt med mig, som om jeg er anderledes (og ikke på den fede måde). Jeg bliver urolig, har det som om jeg mangler et eller andet, jeg føler mig bare en lillebitte smule ensom og udenfor, og den følelse gør mig sur. Jeg kan ikke lide at være hverken urolig, ensom eller sur, og så er det jo godt at jeg kender kuren. Ville bare være rart om jeg snart kunne få lært det på den helt afgørende måde, så jeg ikke behøver de små bump på vejen. Jo slet ikke noget jeg gider at slås med, når jeg ikke engang kan dulme fornemmelsen med flødeboller.

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots

herrebukser-og-chunky-strik1-1

Nu siger jeg det bare: Mallorca om vinteren er fabelagtig. Her er helt igennem vidunderligt, ingen forbehold, ingen tvivl – her er bare skønt. Og det gælder både når himlen er knaldende blå, og når der bliver spillet op til drama. Ren nydelse.

Vi har nydt det gode vejr, og har både gået ture og ‘løbet’ (mere om min løbestil her). Eneste malurt i bægret har været, at al den udendørs aktivitet har fået savnet efter hende her til at ruske lidt i mig…

Vil i øvrigt gerne lige prale lidt. Til min store glæde er det rent faktisk lykkedes mig at komme igennem den første uge af ‘Sund Januar’ uden snyd. Som i stort set helt uden. En lille smule overraskende – og det er det egentlig også, at jeg allerede er meget mindre oppustet, og at mine mørke sukkerrande under øjnene (I ved, de der gustne rande der kommer af enten for lidt søvn eller alt, alt for meget sukker) er mindsket gevaldigt. M mystisk.

Øvrige glæder denne uge har omfattet lækker mad fra ham min elskedes hånd, hyggelige aftner foran ilden nede på torvet i Capdepera…

…og en frygtelig festlig klatretur i bjergene, som oven i købet bød på en ekstrabonus, i form af den overvældende glæde der er at finde, når man (lidt ved et tilfælde) snubler tilbage på den afmærkede sti…

Nok ugens smukkeste syn 😉

Hvordan har jeres uge været? Netaviserne antyder at I har lagt arm med vejret, og Frk. T har da også fortalt, at der er lidt færre træer tilbage på Højgård end da vi tog afsted…

 

Tilbage til forsiden

Sund januar

I går skrev jeg på januars liste, at jeg i denne måned ville prøve at være bare lidt bedre ved min krop, og give den en smule af det den har godt af, efter en lang jul, hvor det mere har handlet om hvad den havde lyst til.

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive, at jeg naturligt vælger det min krop har brug for, men det ville være løgn. Hvis ikke jeg udøver en vis form for kontrol, ville jeg formentlig bare trække en bogreol og en behagelig lænestol hen foran køleskabet, og have en fest. For så vidt ikke en skidt plan, bortset fra at jeg så ret hurtigt får tilbagemeldinger fra kroppen om, at det ikke er helt ok. Og for at føje spot til skade, så virker det som om disse tilbagemeldinger bliver mere og mere voldsomme, i takt med at jeg bliver ældre…

Derfor vælger jeg at opgøre julens regnskab allerede nu i januar, og det gør jeg med De Tre M?er:

  1. Motion
  2. Mad der kan bruges til noget
  3. Meditation

  1. Motion.

Se, hvis nu der var en eller anden sportsgren, som jeg bare fandt helt vidunderligt uimodståelig, så ville dette her M være virkelig nemt. Faktisk ville det nok overhovedet ikke optræde på listen, fordi der allerede var smukt styr på den del.

Sådan er det bare ikke. Når det kommer til motion, er jeg helt klart motiveret væk fra noget. Jeg motionerer stort set udelukkende for at undgå noget jeg ikke vil have (overflødige kilo, diskosprolapser, stakåndethed hver gang jeg skal forcere en trappe ? den slags). Det er sådan set fint nok, eller det er det i hvert fald blevet, efter jeg er holdt op med at lyve overfor mig selv om det.

Heldigvis befinder jeg mig i år i virkelig hensigtsmæssige omgivelser. Faktisk er der, sådan nærmest i baghaven, 300 trappetrin ned til stranden, og dem vil jeg løbe * to gange hver morgen. Det lyder måske ikke af meget, men lige her præsenterer skønheden ved en gennemført usund livsstil sig: der skal meget lidt til, for at gøre en stor forskel 😉

  1. Mad der kan bruges til noget.

Jeg ved det jo godt. Man kan sagtens leve uden slik, kager og chokolade. Det er bare ikke særlig sjovt.

Når tøjet strammer (og hey ? det gør mit tøj altid i januar), så passer jeg på med hvad jeg spiser, hvornår jeg spiser, og hvor meget jeg spiser. Jeg vælger groft, grønt og proteinrigt, og fravælger sukker og hvide fødevarer, jeg nøjes med at spise mellem kl. 10 og 17, og jeg spiser mig aldrig mæt. Jeg spiser til jeg ikke er sulten mere, men stopper før jeg er mæt. Det er ikke en fancy måde at gøre det på, men den virker.

  1. Meditation.

Min erfaring er, at det ikke skal være krop det hele ? sindet skal følge med, og humøret skal være i top, ellers ryger motivationen. Den bedste metode til at få humøret op, er daglig meditation. Alting er bare nemmere når man giver sig selv lov til at rydde op sit hoved, og få slappet lidt af. Overskuddet kommer automatisk, når sindet får lov at hvile, for glæde og kærlighed er menneskets naturlige tilstand. Det er en stor påstand, men den er nem at undersøge. Se bare hvad der sker med os, når vi lader vrede, stress og bekymringer styre vores liv: vi bliver triste, uoplagte, og til sidst syge, hvis ikke vi griber ind.

Bare 5-10 minutter om dagen gør en kæmpe forskel, og det har alle tid til. Hvis man virkelig, helt uden at snyde sig selv, mener at man ikke kan afsætte 5-10 minutter om dagen til noget så vigtigt, så har man da for alvor brug for det…

 

 

*Hahahahaha ? as if!!!! Altså, jeg skal nok komme op og ned to gange hver dag, men min ?løbestil? er sådan lidt intervaltræningsagtig. Jeg lader intervaller af gispende, prustende, bandende slæben af min krop op ad trapperne veksle med intervaller, hvor jeg ligger fladt udstrakt på samme trapper, mens jeg håber på, at et behjertet menneske med et iltapperat kommer forbi og redder mig.

 

Tilbage til forsiden

Søndags Snapshots

Nyder at se tilbage på en dejlig uge, som har efterladt mig grundglad, helt ned i maven. Vi er hjemme i Danmark her i weekenden, og alene forventningen om gensynet har glædet mig hele ugen. I morgen går turen tilbage til Dubai, men det er såmænd heller ikke så skidt endda – her får man for eksempel Verdens Bedste Morgenmad på Baker & Spice i Marinaen (seriøst, det er den lækreste morgenmad, og jeg knuselsker morgenmad. Ville i virkeligheden være solidt lykkelig, hvis alle måltider lignede morgenmad (eller dessert!)).

Der har været rigtig meget pool og strand i ugens løb. Vinteren er jo så småt på vej hernede, så det er til at holde ud at være udendørs. Får godt nok brugt noget solcreme i år…

Udendørs var vi også det meste af tirsdagen, hvor vi lejede cykler og tøffede rundt i Marinaen og på JBR-stranden. Synes altid det er en fest, når vi lejer cykler på vores rejser rundt omkring ? man får set stederne på en anden måde, end når man kører bil eller går.

Jeg har også givet mig selv grund til at være rigtig godt tilfreds med egen indsats i denne uge. Jeg har nemlig fået taget mig sammen til at træne igen! Yay mig! Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at jeg var sådan en der bare slet ikke kunne finde på at springe min træning over, men der er alt for mange, mig selv inklusive, der ville vide at det var løgn. Lyder ellers ret cool og overskudsagtigt. Sandheden er, at jeg nærmest skal hive mig selv afsted ved håret, sparkende og skrigende. Men i denne uge har jeg fået det gjort, og det er det, der tæller.

Vores aftner er virkelig hyggelige hernede. Når Peter kommer hjem, går vi som regel en lang tur rundt i området mens solen går ned, og slutter af på en af de mange herlige restauranter. Når vi er ordentligt affodret, går vi typisk tilbage og smider os i sofaen med vores gode ven, Netflix. Hermed vores nyeste anbefaling: Mr. Robot. Virkelig fin serie.

Her i weekenden løber Dewey?s Read-a-thon af staben – det er faktisk stadig i gang! Desværre har jeg ikke mulighed for at være med, men selvfølgelig har jeg fået læst en smule alligevel. Styrtlæste ?Home is Where the Wine is: Making the Most of What You’ve Got One Stitch (and Cocktail!) at a Time?, og den er vidunderlig. Eneste problem var, at den fik mig til at sidde og småklukke af grin som en skør gammel kone, hvilket burde have diskvalificeret den som flylæsning. Undskyld, hvis du var med på mine fly i forgårs.

 

Tilbage til forsiden