Fest-tema
I lørdags kunne ham min elskede og jeg omsider fejre vores 50 års fødselsdage. Nøj, det har især jeg ventet længe på (er jo sådan set blevet 53 i mellemtiden…) – men den der venter på noget godt, venter ikke forgæves. Det blev en pragtfuld aften, lige præcis som vi havde ønsket os. Alt gik som det skulle, og jeg var vældigt godt tilfreds med, hvordan mine mange dekorationer spillede perfekt sammen.
I dag vil jeg vise jer, hvordan jeg havde pyntet op i vores gamle lade. Den har jo stået model til lidt af hvert gennem tiderne; navngivningsfester, nonfirmationer, konfirmationer, bryllupper, et enkelt sølvbryllup, foruden utallige runde fødselsdage og andre fester. Rummet kræver ikke så vildt meget pynt, fordi det er så rustikt og smukt i sig selv, men denne gang havde jeg givet den en lille smule mere gas end jeg plejer.
Jeg har nemlig en lille Donna Summer gemt inde i mig, og hun fik lov at komme med til festen… Elsker disco, med glimmer, dansevenlige rytmer, corny tekster – og selvfølgelig masser af mangefarvet lys. Den største udfordring i laden er faktisk netop lys, og derfor blev jeg dobbelt begejstret, da jeg fik mulighed for at afprøve denne diskokugle fra Vegaoo.dk. Jeg ville jo gerne skabe feststemning, og det er altså noget nemmere med en diskokugle som blinker i takt med musikken, end med de lysstofrør, laden er født med…
Det var lidt svært at tage billeder af effekten, men den var upåklagelig! – og så til en super skarp pris: 349 kr. Selve kuglen ser ikke ud af meget, men lyset fra den er intet mindre end genialt, og egentlig er jeg ret godt tilfreds med, at den kan placeres diskret som her, mellem guirlander og pompom’er. Vegaoo.dk har i øvrigt stort set alt hvad man kan ønske sig til festen; dekorationer, engangsservice, kostumer og meget mere, alt sammen bekvemt inddelt efter temaer.
Under trappen i laden er der en lidt kedelig, hvid gipsvæg, og den skulle der naturligvis gøres noget ved! Jeg valgte at printe 50 sort/hvid billeder af os (også lidt for at sikre mig, at ingen kom til at glemme, hvorfor vi var samlet jo!), og dem lod jeg udgøre et gigantisk 50 midt på væggen.
Jeg startede med lige at lægge billederne ud på gulvet, for at danne mig et overblik over, hvor store tallene kunne blive. Derefter startede jeg fra en ende af, og syslede med mit gigantiske puslespil i et par hyggelige timer… Helt lige blev det ikke, men jeg besluttede, at det var en del af charmen. Fordi jeg arbejdede på en gipsvæg, var det fint med helt almindelig tape, men har man med en mere ujævn væg at gøre, ville jeg nok vælge elefantsnot i stedet.
Billederne gav masser af sjove stunder undervejs, måske især fordi jeg havde lagt al værdighed til side, da jeg udvalgte dem. For eksempel var dette ømme snapshot med…
Nu står så bare tilbage at beslutte, hvad jeg skal stille op med billederne bagefter. De kan jo ikke blive hængende, og jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud, så jeg bliver nødt til at komme op med en eller anden fantastisk ide. Fortsættelse følger – engang 😉
