Bolig, DIY

DIY duftlys

hjemmelavede duftlys

Jeg elsker duftlys. De hygger noget så fint, og alt hvad der hygger, er velkomment i mit hjem! Hvad jeg til gengæld ikke ubetinget elsker, er 1) at det kan være svært når man står i en butik, at gennemskue hvordan et lys vil dufte, når det bliver tændt, og 2) at de lys, hvis dufte jeg holder allermest af, sælges for exorbitante priser. Nej, Diptique-typer, jeg vil ikke give 525 kr for et stearinlys. Ikke hver gang, i hvert fald…

Derfor har jeg kastet mig ud i at prøve at lave dem selv. Med barndommens festlige lyssmeltningsseancer i DUI-huset i Skovlunde i erindring, mente jeg mig fuldt ud kapabel, og det gik da også fint. Er så heller ikke raketvidenskab, men en lille sejr alligevel.

duftlys

Jeg brugte færdigkøbt væge, et par gamle krukker, min yndlingsduftolie, og selvfølgelig stearin. Stearin kan købes et utal af steder, men man kan naturligvis også gå barndomsvejen og genbruge gamle lysestumper. Så skal man bare lige huske at klippe det sorte af vægerne af, inden hele herligheden smeltes, så de ikke misfarver massen.

Stearinen smeltes i vandbad, og umiddelbart inden den hældes på glas/krukker, tilsættes duft. Super nemt, og så kan man få nøjagtig den duft, man foretrækker!

duftlys

Eneste udfordring var at holde vægerne nogenlunde lige, mens stearinmassen blev hældt på. Løste problemet med et lidt Storm P.agtigt set up, der involverede tape i bunden, og spisepinde i toppen. Det kan helt sikkert gøres mere professionelt, men mit system virkede  – og så var det nemt! Hjemmelavede duftlys, på under en halv time.

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. Jette says:

    Forhåbentlig ALDRIG 525 kr for et duftlys!!! Ellers smækker jeg dig bag i når vi ses næste gang! Intet lys er 525 kr værd. Om det så dufter af himmerige, er to meter højt, og formet som en gigantisk ting (-du kender min tankegang!)

    1. Pia says:

      Hahaha – så vi mødes ikke i Selfridges i dag? De fører ellers Diptyque 😉

  2. Det så jo veldig spennende ut å lage sine egne duftlys. Kanskje noe å prøve for meg også, dog brenner jeg ikke så mye lys lenger pga. sot på vegger, gardiner og tak.Takker for tipset og tror det nå prøves.

    God helg og klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Pia says:

      Det er super nemt – og hvis du bruger ren stearin og holder vægen kort, synes jeg ikke soden er et problem. I hvert fald ikke sammenlignet med hyggen!

Comments are closed.