Bolig, DIY, Indretning

DIY foldede papirsække

c1be931e-c207-4e7f-8f78-cb872b2ea3e8

Det kommer næppe bag på jer, som har fulgt bloggen et stykke tid, at jeg er lidt af en samler. Jeg samler på bøger, på oplevelser, på hikingudstyr (ahem…), på garn (man skulle jo nødig sidde dér og have den perfekte ide til et genialt projekt , og så gå ned på udstyret), og garanteret på en hel masse andet, som jeg bare ikke kan komme i tanke om lige nu.

Alle de fine skatte har en tendens til at flyde en smule. Vender jeg ryggen til et øjeblik, sander hele hjemmet til. Meget uopdragent af dem, og jeg er derfor altid på udkig efter måder at kontrollere dem på.

Jeg har gennem længere tid kastet lange blikke efter de fine papirsække man kan købe til opbevaring, men har helt ærligt følt mig lidt stødt over prisen. Således lå løsningen jo ligefor: jeg skulle da bare selv lave en fin papirsæk.

Frem fra gemmerne (!!) hev jeg en rulle afdækningspapir og en tube lim, og så gik jeg ellers i gang. Jeg klippede et stykke papir af rullen, som var dobbelt så langt, som det var bredt. Og så foldede jeg ellers bare, fuldkommen som da jeg foldede papirposer til min mors fødselsdagsfest. To styk, for jeg blev lidt grebet af projektet. Det var, ikke overraskende, en smule mere omstændeligt at folde i groft, krøllet afdækningspapir end når jeg sidder og nusser med fint kopipapir i A4 størrelse, men det var afgjort til at have med at gøre – og resultatet var, i al beskedenhed, fantastisk.

ea31f227-8e9c-4635-8ef4-740987e149ec

db6f5d9f-6a48-4ade-a406-29dd1edd4621

b58d5695-c2cb-4f6e-b92a-24034656634c

Man kan vælge at spraye sine papirsække med sølv- eller guldspray, eller male dem med almindelig vægmaling. Det kunne også være fedt at trykke ord eller symboler på dem, men jeg valgte nu bare at lade dem stå som de er. Så nemt, og så fint!

Lige nu bruger jeg den til at holde styr på igangværende strikkeprojekter, men jeg kunne faktisk også godt bruge en på badeværelset til ekstra håndklæder . Nå ja, og måske et par stykker som potteskjulere. Må straks i gang. Papirsække FTW!

Måske vil du også læse...