Endelig ved jeg hvad danskhed er! Anmeldelse af The Year of Living Danishly

The Year of Living Danishly af Helen Russel er en herlig lille bog om en britisk kvinde, der følger sin mand på et års udstationering i Danmark. Det er jo altid skønt når en bog tilbyder 1:1 identifikation med hovedpersonen (omend min tid som ?medfølgende hustru? har været meget anderledes end hendes, fordi vi ikke er flyttet til et andet land, men har rejst omkring hele tiden), men jeg er sikker på, at andre også vil kunne hygge sig med denne historie. Og ja; ?hygge? fylder en del i bogen. Helen Russel beslutter sig for at bruge sit år i exil på at undersøge hvorfor danskerne igen og igen kommer ind i toppen af alle tilfredshedsundersøgelser ? hvorfor er danskerne så glade, og hvilke elementer af livet i Danmark kan andre efterligne?

the year of living Danishly

Hun undersøger ting som boligindretning, balancen mellem arbejdsliv og privatliv (både i hverdage og mht ferier), den stærke danske tradition for foreningsarbejde, lighed mellem kønnene (her tager hendes begejstring for dansk kultur desværre et dyk, men det skal vi nok få rettet op på. Jeg tror stadig på projektet!), den danske måde at have børn på, sundhedssystemet, det sociale sikkerhedsnet og ? selvfølgelig ? danskernes forhold til julen.

Det er sjovt at se vores kultur udefra, og det gav faktisk mig en (tiltrængt) fornyet tro på Danmark som et godt sted at leve. Der er en masse jeg er kommet til at tage for givet, men at blive mindet om, hvor særligt det egentlig er, at vi passer godt på hinanden, gjorde mig grundglad. Vi har gjort det rigtig godt med vores fjollede lille land mod nord, og vi har i høj grad gjort det på trods. På trods af pres fra fremstormende, hypereffektive nationer, på trods af et gyseligt klima med fire mindre end imponerende årstider *, på trods af at vi helt mangler det betagende drama naturen tilbyder så gavmildt mange andre steder, så har vi faktisk formået at spille vores kort rigtig godt. At læse bogen gav mig lyst til at værne om disse danske værdier, og gjorde det klart, hvad ?danskhed? er for mig. Det er ønsket om at passe på fællesskabet, og evnen til at få det bedste ud af alting! Koldt og mørkt 7 ud af 12 måneder? Fint, så rykker vi ind og tænder stearinlys, og får hele verden med på, at ‘hygge’ er noget helt særligt. Koldt og alt for lyst (i hvert fald for mange udlændinge) de resterende måneder? Jamen så gør vi en dyd af nødvendigheden, og synger De Lyse Nætters lovsang i en tyk sweater. Vi er seje.

Ud over at være interessant, er bogen også vidunderligt velskrevet. Helen Russels britiske baggrund fornægter sig ikke, så hvis du holder af underspillet, tør humor, vil du sikkert grine ligeså meget som jeg, når vi bliver spiddet af hendes nådeløse pen, for eksempel når det kommer til vores understregninger af, hvordan alt må vige for ?tradition?, og også når talen falder på vores, til tider måske en kende overdrevne, hårdførhed.

Bogen udmunder i ti konkrete råd til at leve mere dansk, og selvom de alle forekommer fuldkommen indlysende for en dansker (…), så tror jeg nu alligevel de er gode at have in mente, så vi ikke kommer til at sætte vores bedste kvaliteter over styr.

1) Hav tillid til andre. Både til individer og til ?systemet? ? tro på, at andre vil dig det godt. Det skaber tryghed, og tryghed skaber glæde. Skulle du blive skuffet i din tillid, så har du i hvert fald haft det dejligt så længe, og der skal nok blive tid til at brokke sig.

2) Hyg dig. Spred hygge alle vegne, sommer såvel som vinter.

3) Brug din krop. Russel var imponeret af, hvor mange af de danskere hun mødte, der var i fremragende form (hun mødte tydeligvis ikke mig…), og hvordan det at bevæge sig, eksempelvis ved at gå eller cykle omkring, var en selvfølgelighed.

4) Vis omhu i forhold til æstetikken. Vi har en tung arv at løfte, som vi står her, på skuldrene af design-giganter. Det forpligter, og det er heldigvis en forpligtelse langt de fleste nyder at leve op til. Danske hjem er, for så vidt mine begrænsede erfaringer rækker, simplere, mindre proppede, og dermed også mindre rodede end mange af de hjem jeg har set rundt omkring i verden (måske med undtagelse af Burkina Faso, men det er ligesom noget helt andet). Jeg vil ikke påstå at man bliver lykkelig af PH-lamper, men jeg vil vove den påstand, at man bliver lykkeligere af at nøjes med at omgive sig med ting man holder af, og som har et formål.

5) Sorter i dine ting. I fortsættelse af pkt. 4 anbefaler Russel en begrænsning af de ting man ejer. Hun hævder ? og jeg er enig med hende ? at færre muligheder giver mindre stess.

6) Vær stolt. Tro på det fællesskab du er en del af, og vær stolt af det.

7) Sæt pris på familien. Familien betyder enormt meget i dansk kultur, og Russel tilskriver en del af den danske glæde netop den tryghed og fornemmelse for tilhørsforhold som nære familiebånd giver.

8) Respekter andres arbejde og indsats. Hvis du husker dig selv på, at alle yder en indsats, og at alle former for indsats er nødvendige for at skabe et velafrundet samfund, så sætter du mere pris på tilsyneladende ligegyldige opgaver.

9) Leg. Rigtig mange danskere ?går til? noget; har en eller anden form for organiseret fritidsaktivitet, frivilligt arbejde eller andet. Den slags scorer erfaringsmæssigt højt på lykkebarometret, så det er bare om at komme i gang. Selv ville jeg da også meget nødig undvære den del af livet, og det er én af de ting jeg har savnet lidt, mens jeg har været væk.

10) Del. Synes du ikke staten tager sig godt nok af dem der mangler? Lever du måske endda i et land hvor der gøres mindre end i Danmark? Så del selv ? byd for eksempel på kage og hygge!

Danmark dejligst…? Ja, på mange måder er jeg nok enig.

 

* Ja, vi har glæden ved hele fire årstider; noget der ofte fremhæves som særligt og vidunderligt. Vi har 1) gråt og vådt, 2) gråt og lunt, 3) gråt og blæsende og 4) gråt og koldt. Måske i virkeligheden ikke rigtig noget at prale af, men igen: vi er vanvittigt gode til at få det bedste ud af det vi har.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...