Anmeldelser, Bøger

Er du okay, Matthias?

Hjemme igen – og det er godt! Jeg har lidt flere billeder fra Las Vegas, jeg gerne vil dele, men i første omgang vil jeg lige fortælle om en herlig lille bog jeg læste på turen: Er du okay, Matthias? af Anika Eibe.

Matthias er 15 år, og homoseksuel. Det er der bare ikke andre end ham selv der ved. Han er sammen med piger til festerne, og lader som om det er, hvad han har lyst til. Som alle teenagere er han usikker, og ønsker sig mest af alt at være ligesom de andre (som jo altså ønsker det samme) ? han har ikke lyst til at være anderledes, men det er han, i hvert fald for så vidt hans seksualitet angår. Han har en fornemmelse af, at kammeraterne formentlig ville være okay med, at han er homo. Der er andre på skolen som er sprunget ud, og det har ikke givet anledning til problemer. Alligevel nøjes Matthias med at stå ved sin seksualitet, når han er beskyttet af internettets anonymitet.

For Matthias gemmer på en hemmelighed, som er langt mere alvorlig end hans homoseksualitet. Matthias? far har været udstationeret i Mellemøsten, og lider af voldsom PTSD. Han er farlig, og Matthias ved det godt. Han ved også, at far hader bøsser, og Matthias tør ganske enkelt ikke lade far vide, at hans eneste søn er en af de forhadte.

Internettet er Matthias? frirum. Han ?møder? Thomas i et chatroom, og forelsker sig i Thomas? online karakter. Thomas forstår ham, og deres flirt er ligeså spændende, som den er ufarlig. Eller tilsyneladende ufarlig ? for hvem er Thomas egentlig? Matthias får forholdsvis hurtigt en fornemmelse af, at ikke alt er, som det ser ud til, men han har rigtig svært ved at sætte fingeren på, hvad det er der foruroliger ham. Han bliver hjælpeløst suget ind i flirten, og nyder at have en fortrolig, som giver ham lov til at være, præcis den han er.

Selvfølgelig ender det galt. Det skal det næsten, for Matthias er mildt sagt uforsigtig. Han er ung, ensom, og håbløst forelsket i den person, han har skabt i sin fantasi. Bogens klimaks og slutning virker en lille smule forhastet, og mangler på én eller anden måde forbindelse til Matthias? eller interessante historie. Xx, som er en af Matthias? venners homoseksuelle storebror, kommer på banen som en hurtig bifigur, og sød som han er, har han faktisk ikke rigtig nogen anden funktion end at være katalysator for den lykkelige slutning. Den voldsomme konfrontation mellem Matthias, hans far og virkelighedens Thomas virker en smule fortænkt, og er egentlig også unødvendig. Omvendt bringer den en hurtig, og tiltrængt, udløsning af bogens opbyggede spændinger.

Mens Matthias? kvaler omkring sin seksualitet måske stedvis forekommer en smule ude af proportioner, så synes jeg til gengæld, at hele komplekset omkring hans uro i forbindelse med faderens voldsomme kampe med sit skadede sind er vigtigt. Jeg har i hvert fald ikke skænket hjemvendte soldaters problemer mange tanker, men det er jo desværre noget vi bliver nødt til at forholde os til. I samme omgang kunne vi så måske også forholde os til, hvor mange krige vi som nation behøver at gå ind i; hvor mange familier der skal betale prisen – men det er en anden diskussion. Det er åbenlyst, at der allerede nu er familier der har brug for støtte, og at de ikke altid får den.

Det er faktisk lidt tarveligt at sammenligne en bog med dens forgænger, men hold op, hvor det er svært at lade være. Jeg elskede Er du okay, Fie? for dens fokus på Fies skræmmende hyppigt forekommende problemer. Matthias? problemer er langt mere sjældne end Fies ? men jo på ingen måde mindre alvorlige, og nok endnu mere konsekvent fortiet. Her tænker jeg ikke på hans seksualitet, men på hans forhold i hjemmet. Børn er så loyale, og det er et problem, som alle der opholder sig i nærheden af børn skal være opmærksomme på. Deres loyalitet betyder nemlig alt for ofte, at de ikke får den hjælp de har brug for.

En anden væsentlig problemstilling bogen sætter fokus på, er internetsikkerhed, og det er også noget der berører alle unge (og ældre…) Ved vores unge godt, hvordan man beskytter sig på nettet? Husker de at tænke over, hvordan selv de mindste oplysninger lynhurtigt kan lede frem til dem? Og hvad med alt det med fotos ? fotos man tager, fotos man sender, og fotos man modtager. Forstår de alle implikationer? Gør vi?

Bogen er absolut værd at læse, også selvom jeg måske finder den en smule svagere end Er du okay, Fie?. Anika Eibe skriver levende og indfølende om unge mennesker, så jeg virkelig kommer i tanke om sin egen teenagetid og al den uro jeg bar rundt på. Det er ellers alt for nemt at glemme hvor vigtigt det var, at man var ligesom alle de andre, fuldkommen som Matthias så brændende ønsker det.

Tusind tak til Tellerup for anmeldereksemplaret – det var en fornøjelse!

 

Tilbage til forsiden

 

 

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Tusind tak for den dejlige anmeldelse og fordi du gav dig tid til at både læse og anmelde! 🙂

    1. Pia says:

      Det var en fornøjelse! Jeg holder meget af dine bøger – de burde være obligatorisk læsning for alle der har med unge mennesker at gøre, for det er så nemt at komme til at glemme hvordan det er at være ung.

Comments are closed.