Livsstil

Fryd i Blogville!

Som I nok har lagt mærke til, har jeg fået helt nyt design på bloggen. Jeg synes det nye design er friskere, og fremhæver de nyeste indlæg bedre. Det skulle også gerne være blevet nemmere at navigere på bloggen, så man hurtigere finder frem til lige præcis de indlæg, man allerhelst vil læse. Hvis I oplever problemer med det nye design, eller oplever funktioner som volder kvaler, må I meget gerne smide en kommentar – så er der nemlig nogen der sidder parat til at hjælpe!

Det nye design er nemlig en konsekvens af, at jeg er blevet en del af Blogger’s Delight, som er et professionelt netværk for danske bloggere. Derinde er bloggerne delt op i grupper efter interesse- og målgrupper, og jeg er kommet i samme gruppe som en af mine yndlingsblogs, Voksenlivsstil, og selvfølgelig også en masse andre gode bloggere, som I alle kan finde helt øverst på siden.

Til min ubeherskede fryd bliver alle tekniske finurligheder omkring bloggen fremover varetaget af folk med forstand på den slags, i modsætning til hidtil, hvor jeres undertegnede har været webmaster (og en tarvelig én af slagsen, vil jeg gerne indrømme). Nu behøver jeg aldrig mere at bekymre mig om EDB-trolden og alle hans tossestreger. Jeg kan koncentrere mig om at skrive. Så skønt!

nyt design på bloggen

For godt et år siden, helt præcist d. 1/6 2016, sad Frk. T og jeg med bævende hjerter, da vi åbnede FiftyFabulous. Vi havde syslet med den noget tid, og vi havde også lavet en del (faktisk rigtig mange!) indlæg, men alt var holdt offline. Vi ville gerne prøve at blogge lidt for os selv først, inden vi delte bloggen med verden, og optimalt måske prøve at finde vores egen ‘blogger-stemme. Det var jo udmærket tænkt, men holdt naturligvis ikke… Vores blogger-stemme fandt vi først langt hen ad vejen, for så vidt som man overhovedet kan tale om, at den slags kan findes på nogen ultimativ måde.

Vi bloggede løs i nogen måneder. Frk. T fik nyt job, og dermed så travlt, at hun valgte at sætte bloggeriet på hold. Jeg fortsatte på egen hånd, og jeg må sige, at jeg har knuselsket hvert eneste skridt på vejen. Jeg har nydt at møde andre bloggere, og på den måde få helt nye venskaber, både on- og offline. Jeg har fået bekræftet min teori om, at hverdagens mange henrivende sider får meget mere gennemslagskraft, når jeg hele tiden kigger bevidst efter dem, dokumenterer dem, og deler dem med andre. Det har også været vidunderligt at have en overløbsventil, når al min energi og begejstring ind imellem har været lige ved at løbe over 😉

nyt design på bloggen

Jeg håber I stadig vil være med. Det ville ærligt talt være noget kedeligt at sidde og skrive, hvis ingen læste med. Lidt ligesom at være hende pigen i hjørnet, som altid bliver valgt sidst til rundbold – og det vil I da ikke gøre mod mig, vel 😉

Måske vil du også læse...

9 Comments

  1. Kæmpe tillykke og velkommen her på Bloggers Delight ❤ Jeg er glad for, at vi nu er i gruppe sammen herinde! Kh Jeanette

    1. fiftyfabulous says:

      Tak ❤️

  2. Jeg likte dette designet bedre enn det gamle, bortsett fra all reklamen. Men selvfølgelig, ingen reklame, ingen penger.

    1. fiftyfabulous says:

      Jeg er glad for at du kan lide designet – jeg synes det er dejlig frisk 🙂

  3. Rita says:

    Flot design – men er lidt “bekymret” da denne besked kommer hver gang jeg logger ind: Dette er et websted, der er blevet rapporteret som et usikkert websted
    fiftyfabulous.dk

    Vi anbefaler, at du ikke fortsætter til webstedet. Det er blevet rapporteret til Microsoft, at det indeholder trusler mod computeren, der kan afsløre personlige eller økonomiske oplysninger.

    1. fiftyfabulous says:

      Tak fordi du fortæller mig det – jeg får straks set på hvad det er!

    2. Pia says:

      Det sker hvis man tilgår via en PC og bruger Internet Explorer, da denne browser ikke understøtter den type bannere, bloggen har. Det er desværre ikke noget, man kan gøre noget ved, men der er ingen fare ved at besøge bloggen 🙂

  4. Helle says:

    Jeg kan rigtig godt lide din blog, den er meget interessant. Den nye opsætning med reklamer og bannere kan jeg ikke lide, det giver et rodet udseende.

    1. Pia says:

      Tak Helle. Reklamerne er heller ikke det bedste jeg ved, men desværre en integreret del af det nye netværk. Jeg håber du vænner dig til dem 🙂

Comments are closed.