Havefest

Hvem elsker ikke en god havefest? Nok noget af det allerbedste ved sommeren jo, når man kan sidde ude i de lyse nætter med gode venner og dufte til syrenerne. I weekenden havde jeg fornøjelsen af at få resterne af yngstesønnens polterabend her hjem, og for én gangs skyld var vejrguderne med os, så vi rent faktisk kunne holde en rigtig havefest – selvom det holdt hårdt, med skybrud og hvad ved jeg, få timer inden det gik løs. Som regel er der en tendens til, at vores havefester drukner i sommerregn, og vi må rykke ind i laden – men ikke denne gang!

havefest

havefest

Jeg dækkede op ude på vores store terrasse. Der er god plads, læ for vinden, og så har den altså et par ret gode features, når det kommer til festligheder. Spa’en, for eksempel. Jeg havde stillet baljer med badekåber ud, så de søde små kunne putte sig efter badet, og i øvrigt sørget for både ekstra tæpper og terrassevarmere.

havefest

havefest

Noget af det vigtigste for at man kan holde varmen natten igennem, er faktisk at sørge for, at man kommer i ly for duggen. Terrassen har heldigvis en overdækning, og suppleret med en af mine store parasoller, gik det fint.

havefest

Drikkevarer havde jeg, sjovt nok, også tænkt på. Ikke at gæsterne decideret manglede, da de kom (!!), meeen… Jeg havde fyldt en stor zinkbalje med øl og sodavand og hældt isterninger over herlighederne, og så havde jeg blandet drinks i store mason jars – sådan nogen syltekrukker – med hældetud. Noget så festligt, selvom man lige skal gøre sig et par overvejelser om, hvordan sådan en sag skal holdes kold. Fylder man den med isterninger, skal man være sikker på, at ens gæster er meget tørstige, meget hurtigt – ellers bliver det hurtigt til nogen vandede sjatter. Jeg havde skåret citron i skiver og lagt dem i fryseren, og det var perfekt som ‘isterninger’. Forskellige former for frosne bær kan også bruges, lidt afhængigt af, hvilke drinks man serverer. I øvrigt kan man også gå den nemme vej og bruge genanvendelige plastik-isterninger, som jeg gjorde senere på aftenen. Vær opmærksom på, at der skal kunne komme luft ind i glasset, hvis taphanerne skal fungere – man er, med andre ord, nødt til at linde lidt på låget.

havefest

Ild er nok sådan omtrent det hyggeligste i hele den vide verden. Derfor tændte jeg op i vores brændeovn, og havde i øvrigt et bålfad i baghånden, så vi kunne grille pølser til natmaden.

havefest

havefest

Og det var hyggeligt. Meget hyggeligt. Og sjovt. Havefest er det bedste 😉

havefest

Og så lige et nyt køb – ikke helt meningen, men hvordan skulle jeg kunne lade være?? Skøn kimono fra Stine Goya, som er genial over både shorts, kjoler og som her, over læderbukser.

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Det så helt vidunderlig ut, Pia. Så flott som du har anrettet og stasjet og jeg er sikker på at gjestene hadde en topp kveld. Jeg drømmer hver sommer om å holde den perfekte hagefest, men i Norge som i Danmark er været ustabilt og det går ikke som planlagt. Jeg drømmer i år også.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Tak! Ja, med ustadigt vejr er det et rent lykketræf, når man kan gennemføre en havefest… men stor er glæden, når det så endelig lykkes!

Comments are closed.