Katten Cajo – og Cajo og Carlas sweater

Kan I huske Katten Carla? Katten Cajo er hendes bedste ven. Han er lidt større end hende, men super sjov at lege med – og mindst ligeså sjov at klæde på som hun er, hvorfor jeg har inkluderet en opskrift på deres sweatre nedenfor.

Cajo er, ligesom Carla, strikket i det skønne Jacobsfår fra Garnspecialisten.dk, som jeg efterhånden har brugt til alt muligt – man kommer virkelig langt med sådan en rulle! Byd Cajo velkommen; han er ligeså hurtig at strikke som Carla, og mindst ligeså sjov 😉

katten cajo

katten cajo

Opskrift på Katten Cajo

Garn: en lillebitte smule Jacobsfår i farven coffee. Jeg har strikket det dobbelt på strømpepinde nr. 3, for at gøre Katten Cajo tilpas fast, så fyldet ikke titter frem, når han bliver stoppet ud. Man har brug for 2 sæt strømpepinde, fordi man strikker benene ét ad gangen, og dermed lader ben nr. 1 vente på pindene, mens man strikker ben nr. 2.

Ben
Slå 6 m op og fordel dem på 3 pinde.

  1. omg: 6 r
  2. omg: tag 1 m ud hver 2. m (9 m)
  3. omg: 9 r
  4. omg: tag 1 m ud hver 2. m undtagen den sidste, som bare strikkes r (13 m)
  5. omg: 13 r
  6. omg: tag 1 m ud hver 2. m undtagen den sidste, som bare strikkes r (19 m)

Tråd nu enden af opslagsgarnet, og sy den igennem startmaskerne. Træk godt til, og hæft ende.

7.-13. omg:     19 r (7 omg)

  1. omg: * 1 r, 2 r sm*. Gentag fra * til * omg ud, undtagen den sidste m, som bare strikkes r (13 m)
  2. omg: 13 r
  3. omg: * 1 r, 2 r sm*. Gentag fra * til * omg ud, inklusiv de sidste 2 m, som strikkes ret sammen (9 m)

17.-33. omg:   9 r (27 omg)

  1. omg: 4 r, tag 1 m ud, 5 r
  2. omg: 10 r
  3. omg: luk 2 m, strik 8 r. Fordel de sidste 8 m på to p.

Strik endnu et ben magen til.

 

Krop
Fyld benene godt ud, og læg dem side om side, så de aflukkede m vender ind mod hinanden.

  1. omg: 16 r (8 fra højre ben, 8 fra venstre ben, omg starter midt bag)
  2. omg: 6 r, tag 1 m ud, 4 r, tag 1 m ud, 6 r (18 m)
  3. omg: 7 r, tag 1 m ud, 4 r, tag 1 m ud, 7 r (20 m)
  4. omg: 8 r, tag 1 m ud, 4 r, tag 1 m ud, 8 r (22 m)
  5. omg: 9 r, tag 1 m ud, 4 r, tag 1 m ud, 9 r (24 m)

6.-9. omg:       24 r

  1. omg: 8 r, 2 r sm, 4 r, 2 r sm, 8 r (22 m)
  2. omg: 7 r, 2 r sm, 4 r, 2 r sm, 7 r (20 m)
  3. omg: 6 r, 2 r sm, 4 r, 2 r sm, 6 r (18 m)
  4. omg: 5 r, 2 r sm, 4 r, 2 r sm, 5 r (16 m)
  5. omg: 16 r
  6. omg: 16 r
  7. omg: 16 r
  8. omg: *2 r, 2 r sm *. Gentag fra * til * omg ud (12 m)
  9. omg: 12 r
  10. omg: 12 r
  11. omg: 12 r

 

Hoved
Sy åbningen mellem benene. Fyld kroppen godt ud, især i halsen, så den færdige kat vil kunne holde sit hoved.

Du starter hovedet med 3 m på hver af de 4 p: 12 m ialt.

  1. omg: * 1 r, tag 1 m ud, 1 r, tag 1 m ud, 1 r *. Gentag fra * til * omg ud (20 m)
  2. omg: 20 r
  3. omg: * 1 r, tag 1 m ud, 3 r, tag 1 m ud, 1 r *. Gentag fra * til * omg ud (28 m)
  4. omg: 28 r

Strik 10 m r, vend, strik 20 m vr, vend. Strik nu frem og tilbage over disse 20 m, ialt 10 p glatstrikning. Fortsæt derefter således:

  1. p: (fra retsiden) Strik til der er 5 m tilbage, tag næste m løst af, strik 1 r, løft den løse m over, vend arb.
  2. p: (fra vrangsiden) Strik til der er 5 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
  3. p: (fra retsiden) Strik til der er 4 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
  4. p: (fra vrangsiden) Strik til der er 4 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
  5. p: (fra retsiden) Strik til der er 3 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
  6. p: (fra vrangsiden) Strik til der er 3 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
  7. p: (fra retsiden) Strik til der er 2 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
  8. p: (fra vrangsiden) Strik til der er 2 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb. (12 m på p)
  9. p: Nu samler du 6 m op på hver side af det glatstrikkede stykke, og de 8 masker du tidligere lod hvile strikkes med igen (32 m).

Strik rundt i omgange over 4 strømpepinde igen – 8 m på hver p.

  1. omg: * 1 r, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, 1 r * Gentag fra * til * omg ud (24 m)
  2. omg: 24 r
  3. omg. 24 r
  4. omg: * 1 r, 2 r sm, 1 r, 2 r sm * Gentag fra * til * omg ud (16 m)
  5. omg: 16 r
  6. omg: 16 r
  7. omg: * 1 r, 2 r sm, 1 r * Gentag fra * til * omg ud (12 m)
  8. omg: 12 r
  9. omg: 12 r
  10. omg: strik alle m r sm, 2 og 2 (6 m)

Bryd garnet, og træk enden gennem de åbne m. Stop hovedet omhyggeligt, især nede ved halsen.

Stram tråden til, hæft ende.

 

Arme
Slå 6 m op og fordel dem på 3 pinde.

  1. omg: 6 r
  2. omg: tag 1 m ud hver 2. m (9 m)

Tråd nu enden af opslagsgarnet, og sy den igennem startmaskerne. Træk godt til, og hæft ende.

3.-21 omg:      9 r (19 omg)
22. omg: luk alle m af.

Strik en arm magen til. Fyld begge arme godt ud, og fold dem flade foroven inden de sys fast på kroppen, helt oppe ved halsen.

 

Ører
Slå 8 m op, og strik 5 p glatstrik.

6. p: (fra retten) 1 r, 2 r sm, 2 r, 2 r sm, 1 r (7 m)
7. p: 6 m vr
8 p: 1 r, 2 r sm, 2 r sm, 1 r (4 m)
9. p: 4 vr
10. p: 2 r sm, 2 r sm (2 m)
11. p: 2 vr
12. p: 2 r sm, bryd garnet og træk det igennem den sidste m

Strik 4 ører: to brune og to lysegrå. Læg dem sammen to og to, et brunt og et lysegråt øre ret mod ret. Nu hækler du, fra den lysegrå side, fm rundt langs de to skrå kanter med brunt garn.

 

Montering
Sy ørerne fast på ansigtet, og broder øjne – eller sy et par perler på som øjne.

katten cajo

Sweater til Cajo og Carla

Cajo og Carla er – som alle katte – et par magelige sager. De tager sig for eksempel altid tid til at hygge og lege, og de gider ikke fryse. Derfor har de fået nogen vamsede sweatre at putte sig i.

Deres sweatre er et design jeg oprindeligt havde tiltænkt John Little, men det gik op for mig undervejs, at det slet ikke er sjovt at trække en sweater over hovedet på en nyfødt… Når kattene skal have den på, er det faktisk nemmest at trække den op over fødderne og benene, men det vil John næppe synes om. Så herfra skal der lyde en TAK til kattene for at lære mig noget om babystrik!

Jeg strikker sweatrene i tykt garn, beregnet til p. 5, eller med to tråde tyndt garn. Så bliver de skønne og chunky, og lige som Cajo og Carla kan lide dem!

katten carla

katten carla

Krop
Slå 32 m op på strømpep 3, og strik 5 omg dbl rib (2 r, 2 vr). Strik derefter 8 omg glatstrikning.
På næste omg strikkes således: strik 14, luk 2 af, strik 14, luk 2 af. Fordel maskerne på 2 p, med 14 m på hver.

Ærmer
Slå 16 m op på strømpep 3, og strik 8 omg dbl rib (2 r, 2 vr), og derefter 9 omg glat.
På næste omg strikkes således: luk 2 m, strik 14 m. Saml alle m på én p.

Strik 2 ærmer

Bærestykke

Saml alle m, så du på fire strømpepinde har 1) de første 14 m fra kroppen, 2) 14 m fra et ærme, 3) de sidste 14 m fra kroppen, og 4) 14 m fra det andet ærme – ialt 56 m.

  1. omg: strik alle m ret
  2. omg: * strik 2 r sammen, strik 1 r, strik 10 r, strik 2 r sammen * Gentag fra * til * omg ud.
  3. omg: strik alle m ret
  4. omg: strik alle m ret
  5. omg: * strik 2 r sammen, strik 8 r, strik 2 r sammen * Gentag fra * til * omg ud.
  6. omg: strik alle m ret
  7. omg: strik alle m ret
  8. omg: * strik 2 r sammen, strik 6 r, strik 2 r sammen * Gentag fra * til * omg ud.
  9. omg: strik alle m ret
  10. omg: strik alle m ret
  11. omg: * strik 2 r sammen, strik 4 r, strik 2 r sammen * Gentag fra * til * omg ud.
  12. – 17. omg: strik dobbeltrib over de resterende 24 m, luk elastisk af.

Hæft ender, sy sammen under ærmerne og damp arb let.

Cajo og Carla vil takke dig!

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Elsebeth says:

    Sikke en sød kat. Men hvad med øjnene – er de bare stukket i, så er den ikke til børn. Jeg trak bamsens glasøjne ud og erstattede dem med knapper, som blev syet godt fast, så sker der ingen ulykker; mindre børn putter al ting i munden …
    God påske Pia!

    1. Nej uha, de er skam syet omhyggeligt fast – og er i øvrigt så små, at de ingen skade kan forvolde. Også god påske til dig!

Comments are closed.