Langsom Lørdag – om karma

Her på det sidste har jeg skrevet en del om at vælge sit liv. Om at vælge bevidst, fordi vi under alle omstændigheder hele tiden vælger – og så er der altså fornuft i at gøre det bevidst. Nu undskylder jeg med det samme at dagens indlæg bliver noget teknisk. Jeg har faktisk en pointe – det tager mig bare lidt tid at nå frem til den 😉

Det med at vælge er en ret stor ting i buddhismen. Det buddhistiske menneskesyn er nemlig ret anderledes end det menneskesyn, de fleste af os er vokset op med. I buddhismen forestiller vi os, at alt er foranderligt og forgængeligt, også mennesket. Teorien om De Fem Skandhaer udgør en (noget grov og skematisk) fremstilling af det buddhistiske menneskesyn, og viser hvordan det ikke er muligt at finde noget som helst varigt eller bestandigt i et menneske. Skandha betyder noget i retning af ’ophobning’ eller ’samling’, og peger på, hvorledes vi opfatter mennesket som bestående af fem faktorer, der hver især består af sammensatte, betingede fænomener.

Form er den første skandha. Det er den fysiske sammensætning af liv, altså alt hvad der kan ses, måles, røres ved. At vores fysiske form forandres, er der vel næppe tvivl om…

Følelse er næste skandha; vores reaktion på de sanseindtryk vi møder. Denne funktion skelner umiddelbart mellem tre typer af følelser: positive, negative og neutrale. Den henviser altså ikke til komplicerede mentale dannelser i vores sind som eksempelvis glæde, vrede, sorg osv., men blot til den grundlæggende tone i enhver sansning, som behagelig, neutral eller ubehagelig. Følelse opstår, forandres og forsvinder i takt med ydre stimuli.

Opfattelse betegner vores evne til at tage omgivelserne ind, at opfatte dem, både bevidst og ubevidst. Det er gennem vores opfattelse at vi koordinerer sanseindtryk, og tillader klassifikation og forståelse – eller misforståelse – af dem, genkender og fortolker objekter. Opfattelse er, ligesom følelse, afhængig af omgivelserne.

Den fjerde skandha kaldes ’konstruerende aktivitet’, eller skelnen. Jeg kan godt lide navnet skelnen, fordi det beskriver hvad disse konstruerende aktiviteter gør: De danner baggrund for vores bedømmelse af fænomener som ”gode” eller ”dårlige”. Og her bliver det for alvor interessant, for det er på baggrund af vores tidligere konstruerende aktiviteter (hvad vi tidligere har tænkt, sagt og gjort – altså det vi også kalder vores karma), at vi danner os indre billeder af det, vi opfatter gennem sanserne. Der kan være tale om præcise aftryk af omgivelserne, eller om idedannelser. Vores skelnen kan være farvet af både vores bevidste og ubevidste historie; det er jo langt fra al vores karma, vi er bevidste om. Med afsæt i tidligere konstruerende aktiviteter bearbejder vi vores forestillinger om det opfattede, og beslutter hvordan vi vil reagere på det. Og igen i denne beslutningsproces er vores karmiske ophobninger aktive; vores tidligere valg og oplevelser, vores vaner og karakter, er alt sammen en del af denne (ofte ubevidste) beslutningsproces. Vores opsamlede karma vil foranledige os til at handle, reagere på det vi tror vores sanser fortæller os, og vil derigennem tage del i den stadige formning af vores personlighed eller karakter, som er under konstant forandring.

Se, dét er vigtigt. ”Den stadige formning af vores personlighed” – hvem vil ikke gerne være i kontrol af den? De gode nyheder er, at det er os selv, og kun os selv, der skaber vores egen karma. Ingen andre kan putte noget i din karmiske bagage. Den indeholder kun dine egne, personlige valg. Hver en tanke, hvert et ord, hver en gerning, bliver til små frø i din karmiske bagage, frø som vil spire og gro under de rette omstændigheder. Hver gang vi vælger en vej, deltager vi aktivt i skabelsen af vores fremtid.

karma

Man kan også sige det på en mere simpel (og dermed knap så præcis) måde: Det vi øver os på, bliver vi gode til.

Hvis man konsekvent øver sig på at møde verden med mistro og vrede, bliver man vældigt god til at være mistroisk og vred. Hver eneste gang man befinder sig i en urolig eller umiddelbart uforståelig situation, vil ens naturlige svar således blive mistro og vrede. Og møder man verden med mistro og vrede, vil verden formentlig spejle noget lignende tilbage til én.

Desværre fungerer karmaloven ikke efter 1:1 princippet. Det er helt umuligt at gennemskue, hvilke hændelser der er resultatet af hvilken del af ens personlig karma. Det ville ellers være dejligt nemt med sådan en fakta-liste: gør du A, følger B… Det eneste vi kan gøre, er at blive bevidste om vores valg, og sørge for at de alle er nogen, vi godt gider leve videre med. Ikke noget lille stykke arbejde, men vigtigt. Og så kan man undervejs nyde godt af, at ens liv bliver så meget sjovere, når man hele tiden har fokus på sine valg.

 

Nå ja, og så lige, for en god ordens skyld, den femte skandha. Den hedder bevidsthed, og er genstand for så mange misforståelser og fejlfortolkninger, at den fortjener sit helt eget indlæg. En anden dag.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.