DIY, Fester & gæster

Mere DIY festpynt, og en origami-kolibri

Jeg knuselsker en god fest. Og måske i virkeligheden allermest, hvis jeg selv kan få lov at være med til at holde den. Jeg er vild med forberedelserne; vild med at planlægge en skøn aften for venner og familie, og vild med at pynte lokalerne op til den store dag.

8b771817-c83e-4a7f-b1f3-9428c71405e3

Til Marilias fødselsdagsfest i går havde jeg blandt andet lavet en overdådig ballonranke, som smykkede buffeten. Jeg har altid været vild med ideen om at binde en krans af balloner, og havde forestillet mig, at jeg skulle binde den over en stærk tråd, lidt som jeg ville binde en blomsterranke. Jeg var dog en smule bekymret ved udsigten til at sidde binde balloner (jeg er, hvis sandheden skal frem, en lille smule bange for balloner. Kan simpelthen ikke fordrage når de springer…), så jeg havde rigtig meget lyst til at finde på en anden løsning. Den løsning jeg endte med at komme frem til, er så enkel at det næsten ikke er til at forstå: jeg brugte simpelthen en synål til at trække masser af balloner på en fin nylontråd! Det tager ingen tid, er supernemt, og man kan uden videre rette sin ranke til undervejs, ved bare at rykke ballonerne på tråden. Jeg valgte at lave en ret tæt ranke, men man kan sagtens lave den mere spinkel og fin.

Marilia og jeg havde lavet også hjerte-uroer. Vi rettede renseribøjler ud til cirkler, lavede ‘eger’ af blomstertråd, og hæftede udstansede hjerter i forskellig længde tråd på dem. Til sidst ville vi dække ydersiden af bøjlen med en krans af grønne kviste, så det kom til at minde om overdådige lysekroner, lidt i stil med mine lysekroner af origami-traner – men sådan ville skæbnen det ikke, og vores fine uroer døde en uværdig død i Rios blæst. Prøv lige at filtre 400 hjerter på tynd sytråd fra hinanden…

Jeg havde også foldet fine små origami-kolibrier – vi er jo lige på kanten til regnskoven, så selvfølgelig skulle der være kolibrier. Vi lod dem sidde i blomsterdekorationerne, men de kan også (med lidt fingerfærdighed og snilde) balancere på kanten af et glas, eller  hænge ned fra loftet. I virkeligheden er kolibrierne bare en simpel variation over den klassiske origami sommerfugl, og de er nemme og hurtige at folde. Mine forklaringer er vist ikke så forfærdeligt gode, men brug billederne – de siger det bedre end 1000 ord.

619285fa-d17e-4a9b-9f9d-f142a70931ed

Brug et kvadratisk stykke papir, og fold det midt igennem.

e6943322-dcb6-4d0b-821e-780a9215a82b

Fold det endnu engang, så du får et lille kvadrat, som du så folder diagonalt.

1b67f068-5b18-4216-910a-d55d43de0571

Åbn den diagonale fold, og ‘vend’ den, så du får en trekant. Gentag til den anden side, så din figur ser ud som på billedet.

2af97f97-a123-42c5-b812-f2811ecf81ed

Fold de øverste spidser ind, og fold derefter toppen ned. Den skal foldes lidt over midten, så spidsen kommer ud over bunden – som på billedet.

fa922791-1721-4187-879a-44052295439f

Fold så den ene halvdel af toppen op igen – den del som er i to dele. Igen: billedet forklarer det vist bedre end mine ord…. Når du folder toppen op, folder siderne lidt ind, helt af sig selv – pres disse folder på plads.

Derefter lægger du en fold på hvert af de to ‘ben’ – se billedet.

e74cf9ee-ac9d-4425-81a3-4505d438461f

Nu ser figuren ud som på første billede. Fold den midt igennem, og gør folden godt skarp. Når du åbner den, har du din kolibri – så kan du lige nusse lidt med at bøje vingerne en smule, hvis du synes.

6f859c82-8419-4e1d-9fb6-2b3e0c18d086

De er virkelig svære at tage billeder af, mine kolibrier. Jeg ved ikke helt hvorfor, men de kommer altså til at se lidt mystiske ud på billeder, selvom de umanerligt nuttede i virkeligheden.

 

Måske vil du også læse...