Hiking, Rejser

Monowalker (aka Tryllebør)

– Hiking for begyndere –

Der er flere af jer, som har spurgt nysgerrigt ind til vores Tryllebør. Eftersom jeg ikke ved så forfærdeligt meget andet om den, end at den tillader mig at have cola og ekstra batteri til min telefon med på vandreturen, vil jeg i stedet give ordet til Mr. Fiftyfabulous:

monowalker

Pia har bedt mig skrive en kort anmeldelse af min seje Monowalker Fatmate trailer, og det gør jeg naturligvis med glæde.

Vi har altid elsket at gå og gå og gå, men det der med at sove i naturen var ikke prioriteret særligt højt, så behovet for at transportere mere end vores egen vægt, som i visse perioder har været rigeligt, har ikke rigtigt været tilstede. Vi ved ikke hvorfor vi, ud det blå, pludselig fik lyst til at prøve at transportere mad, køkken, soveplads og ekstra tøj på ryggen, men pludselig hang vi i det blå, som to flagermus i Ganløse Egede, og selv om vi frøs helt forfærdeligt den første nat, fik vi – ganske som de to førnævnte – blod på tanden!

Vi begyndte at købe udstyr fra hele verden, selvfølgelig underbygget af alverdens lister over det smarteste, letteste (dyreste) og mest praktiske. Vi skiftede fra verdens letteste hængekøjer, hvor man ligger alt for meget alene, til hyggelige telte, og fra titanium wood-burner til den tunge men robuste trangia. Vi startede med at rense søvand, men det var umuligt at fjerne smagen af ande-prut, og stille og roligt øgedes vores krav til komfort, og dermed også kravene til ryggens holdbarhed.

Min smukke og ambitiøse livsledsagerske starter enhver gåtur med et stort smil, og udbryder ”I DAG kan jeg gå til verdens ende…”, men hendes ryghvirvler er desværre fyldt med bruskskiver, som ikke kan opføre sig ordentligt. Nogen dage går det godt, men de fleste dage er diskusserne helt urimelige, og giver desværre mere smerte end glæden ved gåturen kan opveje.

Når man samtidig har drømme (planer) om at gå fra Nordpolen til Sydpolen er det svært at forlige sig med, at ryggen ikke vil det, som hjertet vil.

Som udgangspunkt kunne jeg jo bare stramme ballerne, og tage endnu mere af vægten i min sæk, men jeg synes faktisk det er temmelig irriterende at gå med to rygsække på én gang, så det skulle der naturligvis findes en løsning på.

Da jeg var omkring 11 år lavede min far en cykelanhænger til mig og min storebror, af kraftig rør-stål og vandfaste krydsfinerplader, som vi kunne lægge vores 400 aviser i. Anhængeren i sig selv vejede tæt ved 100 kg, for “man kunne jo lige så godt lave det ordentligt fra start af”. Ingen tvivl om, at den var med til at styrke vores karakter, og den er muligvis også årsag til, at jeg senere fik opereret kunstige titaniumdiskusser ind i min rygsøjle. Smart var den nu alligevel, og jeg overvejede den som løsningsmodel. Problemet var bare, at selv om man fandt (lette) løsninger på vægten af anhængeren, ville dens to hjul give store problemer på stierne i skovene og bjergene, hvor vejen ofte er spærret af væltede træer eller store sten.

Ved et tilfælde kom jeg i kontakt med Kai Fuchs, som er en driftig herre. Han havde stået med samme problem som os, og gjort noget ved det. I de sidste seks år har han udviklet på min elskede Monowalker, og jeg var heldig at få lov til at købe i sidste del af udviklingsforløbet, så jeg er sluppet for børnesygdommene.

monowalker

Det er uden sammenligning et af de lækreste stykker værktøj, jeg har haft i hænderne. Princippet i den er det samme som mennesker har brugt i tusindvis af år, når de brugte en travois til at slæbe tunge læs. Monowalkeren er blot noget smartere, idet trækstængerne er monteret på et hjul. De fysiske principper er simple; hjulet i sig selv tager halvdelen af vægten, men på grund af den skrå vinkel, tager det på Monowalkeren snarere 60-65% af den samlede vægt.

Da Monowalkeren med taske vejer omkring 12 kg, straffes jeg med ca. 5 kg fra start, men al vægt over 8,5 kg på ryggen bliver mere end halveret. Det er ikke unormalt at vi lægger ud med 35 kg oppakning til en forlænget weekend, men min ryg bærer således kun 19 kg (5 kg fra Monowalkeren + 40% af 35 kg).

monowalker

Det siger sig selv, at de 12 kg Monowalker kan mærkes når det går stejlt op, men heldigvis er den udstyret med en bremse, som jeg aktiverer når det går stejlt ned. Kai Fuchs har udviklet en bæresele, som sikrer at både skuldre og hofter hjælper med at bære vægten, og han har monteret to simple karabinhager, som kan udløses nemt og hurtigt. Oppakningen lægges i en specialudviklet vandtæt taske på hele 140 liter, som kan tåle at blive skrabet mod klipper og skrænter.

Kai Fuchs sælger Monowalkeren til 995 EUR , og på hans hjemmeside er der masser af fine præsentationsvideoer fra hikere, som har brugt den over hele verden, til alle mulige formål; jagt, hiking, kanoer, familieture med babyer osv.

monowalker

Monowalkeren kommer frem overalt. Vi har haft den med Bornholm rundt, ned ad Ekko-dalens stejle skrænter og op ad Hammerknudens klipper, og det har været en fornøjelse at kunne medbringe masser af rent vand og rent cola på vores ture, uden at skulle tænke for meget på konsekvensen.

Der er blevet sendt mange længelsfulde blikke efter den, når hikere er kommet gående med rygsække som rager 30-40 cm over hovedet på dem, men den største fornøjelse for mig er fortsat at kunne sige ”Skat, skal jeg ikke tage din rygsæk?” 🙂

 

 

 

 

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *