DIY, Mode

Nemt fix til øreringe der hænger

Jeg er noget så træt af øreringe der hænger. Altså ikke dem der er beregnet til at hænge – de er ok. Dem jeg har set mig sur på, er mine små fine ørestikker, som simplethen er begyndt at vælte på øreflippen, så de hænger sådan lidt sørgeligt og kigger nedad.

Egentlig er jeg jo godt klar over, at det nok ikke er øreringene der er problemet; det er snarere øreflipperne. Ja, eller vel i virkeligheden tyngdekraften, den skid. Den bidrager jo ikke med ret meget andet godt end at holde os fast på planeten, men det er selvfølgelig også noget. Synes bare godt den kunne lade mine øreflipper være, for dem har jeg altså haft det lidt stramt med i mine ungdomsår. De var alt for store jo, og alt for flaprende… Åh ja, de glade tider, hvor store øreflipper var éns største problem.

Nå, nok om mine øreflipper – lad mig straks løfte sløret for mit nemme fix til øreringe der hænger, selvom de ikke burde. Og hvis du stadig ikke er helt med på, hvad jeg fabler om, tilbyder jeg her en illustration:

øreringe der hænger

På det første billede ser man problemet: triste øreringe der hænger. På det andet billede ser man løsningen – eller rettere, man ser resultatet af løsningen: øreringe der sidder pænt på plads.

øreringe der hænger

Løsningen er så simpel, at det ikke er til at forstå at jeg ikke er kommet på det før. Man klipper to små dråbeformede stykker pap – eller endnu bedre, kraftig plastik, for eksempel fra et låg, men det havde jeg ikke lige ved hånden, da inspirationen ramte – og prikker et lille hul i dem.

øreringe der hænger

Sæt så øreringen i øret, placer papskiven bag på øreflippen, og sæt den lille dims der holder dem fast udenpå.

øreringe der hænger

Og værs’go: fornøjede øreringe, der sidder som de skal! Nu når jeg sidder og ser på billederne, kan jeg godt få øje på at jeg måske burde have ofret en smule make up på projektet, men lige i dag må I altså tage mig som jeg er…

 

 

 

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Så smart. Enig at hudfarget papir nok hadde vært bedre, og kanskje fungerer det best om man ikke har for kort frisyre. God helg til deg.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Jeg tror faktisk fint tricket kan bruges hvis man har kort hår. Jeg har brugt det med opsat hår, og da bemærker man det ikke.

Comments are closed.