Bolig, Indretning

Nyt liv i entréen

55e3858d-d668-4c55-9709-248b3ae6845b

Jeg har beklaget mig over det før, men altså: min entré er dum. Det er et besynderligt rum, og til trods for tre store vinduer, er der faktisk ret mørkt. Alle vinduer vender nemlig mod nord og øst – men nu har jeg snydt verdenshjørnerne (ja, det er noget man kan). Jeg har nemlig udskiftet vores almindelige dør oppe for enden af trappen med en glasdør, så lyset fra de store, sydvendte vinduer deroppe kan strømme frit igennem.

Virkelig nem løsning, og oven i købet billig (tak, Black Friday, som jeg ellers aldrig rigtig når at forholde mig til, før festen er forbi). Nu jeg alligevel var ved det, købte jeg også en ny lampe til trappeopgangen; en herlig diskokugle-agtig ting, som sender mig dansende i seng hver aften. Omsider. For den har godt nok ventet meget længe i sin kasse, før nogen fik sat den op…

81e596e7-24f7-4cad-9d8f-61bf271a93c8

20e93316-1621-4383-b261-d633fda7538a

c0253e4e-ff1e-4546-b380-ca0246ade9f3

entre

Og denne glæde fik mig til at tænke. Er jeg mon den eneste, som bliver uvenner med udvalgte rum? Har I andre også dumme, tarvelige rum, som faktisk burde skamme sig lidt? Og hvis I har (haft), har I så fundet løsningen?

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Vibeke says:

    Ja vi havde pga pladsmangel og tre børn, i mange år soveværelse i et rum uden vinduer. Vi løste det med to loftsvinduer og det var så smukt at kunne kigge stjerner om aftenen. Nu er det blevet et walkin closet og vinduerne er stadig fantastiske 🙂

    1. Pia says:

      Sikke dog en skøn løsning!!! Vi har også haft lillebitte soveværelse i mange år – der var kun plads til en seng, og døren kunne ikke åbnes helt. Der var dog et vindue, men alligevel… – så da ungerne flyttede hjemmefra, indrettede vi hele første salen som et kæmpe soveværelse 🙂

Comments are closed.