Peters paella

I dag vil jeg give ordet til Peter, som har forkælet mig med den lækreste grøntsagspaella:

Nu har vi været en del i Spanien i år, og vi spiser cirka halvdelen af vores måltider ude, hvor vi får rig lejlighed til at smage det lækre spanske køkken. Den anden halvdel prøver vi at tage os sammen til at lave noget spiseligt hjemme. Som nogen af jer måske har læst eller oplevet, er jeg gift med den vidunderlige udygtige husmor, som helst vil spise morgenmad hele dagen. Jeg selv er desværre kun en knivspids mere interesseret i madlavning, men jeg prøver ind i mellem at skabe lidt normalitet omkring aftensmåltiderne.

For et par måneder siden spiste vi på restaurant Sa Foradada, hvor jeg prøvede den traditionelle valencianske paella med skaldyr, og Pia fik grøntsagspaella. Min paella smagte fantastisk, men Pias smagte vidunderligt, og lige siden har jeg gået og tænkt over, hvordan man mon laver en sådan grøntsagspaella. Det er ikke lykkes helt endnu, men jeg har ramt et udmærket resultat. I Sa Foradada laves paellaen over åben ild og steger færdig i ovnen. Det betyder at den bliver en smule ristet i kanten og i toppen, og det smager næsten som karamel. Den kan godt laves færdig på komfuret, men det er lidt sværere at få den ?ristet?.

Jeg har prøvet at lave retten med og uden ovn, men det var først, da jeg fandt et gammelt billede af paellaen fra Sa Foradada, at jeg for alvor fik knækket koden: man skal bruge nogle af grøntsagerne som en slags låg over risene, så de holder på væden, så bliver det helt perfekt.

Ingredienser til fire:

4 modne tomater

groft salt

????????

7 dl grøntsagsfond

1 tsk. saffron tråde (knuses mellem fingrene)

????????

Olivenolie

1 lille løg, snittet fint

3 fed hvidløg, snittet fint

2 tsk røget paprika

2 tsk rosmarin

????????

6 små artiskok-hjerter (delt i kvarte)

500 g grønne bønner

????????

1 aubergine (1 cm tykke skiver i kvarte)

1 rød peber (skåret i strimler)

1 squash (1 cm tykke skiver)

150 g champignon (1/2 cm tykke skiver)

????????

100 g broccoli

100 g blomkål

200 g ærter

????????

4 dl Paella ris (korte)

Skær tomaterne i små både. Læg dem i skål og drys salt og olivenolie over dem.

Kog grøntsagsfonden op, og sluk. Tilsæt knuste saffron tråde efter et minut.

Forvarm ovnen til 220 grader, hvis du har en pande som kan tåle ovnen. På komfuret sættes en almindelig pande på høj varme og en stor (paella)-pande, som kan tåle at stå i ovnen, på middel varme.

Almindelig pande: Varm olien med 1 tsk. paprika og 1 tsk. rosmarin. Tilsæt champignon, aubergine, squash, rød peber, rosmarin og 1 tsk. salt. Lad grøntsagerne stege til de har en let gylden skorpe.

?Paella-pande?: Varm olien. Tilsæt løg, hvidløg, 1 tsk. paprika og 1 tsk. salt i panden. Lad det stege i 5 minutter. Tilsæt artiskok-hjerter og lad dem stege i 3 minutter. Tilsæt bønner og 1 tsk. salt og lad det stege i 5 minutter. Tilsæt cirka halvdelen af de ristede auberginer, rød peber, squash og champignon.

Tilsæt grøntsagsfond, tomater og 1 tsk salt. Sæt varmen på høj. Når fonden koger tilsættes risen, og fordeles jævnt i panden. Ærter, broccoli og blomkål hældes i. Skru ned for varmen.

Læg resten af de ristede champignon, aubergine, rød peber og squash øverst i panden, så de ligger som et låg. Drys 1 tsk rosmarin.

Så er der to måder at stege færdig på, afhængig af om man har en pande, som kan tåle at stå i ovnen eller ej:

1) Sæt panden i ovnen og lad den ?bage? i 20 minutter. Sluk for varmen og lad panden stå i yderligere 15-20 minutter i ovnen.

2) Kog risene i 11 minutter ved lav varme. Sluk for varmen og lad stå i yderligere 11 minutter?

Jeg kan godt lide retten med lidt frisk citron og peber – Det kan Fru Trans ikke. Man kan udvide/indskrænke mængden og antallet af grøntsager efter behag, men skal det være paella bør der minimum være løg, artiskok, tomater, grønne eller hvide bønner i. Resten er op til det man har lyst til.

Dagen efter smager retten stadig fantastisk; steg nogle chorizo-pølser, og varm paellaen i et par minutter på pølse-panden..

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Den lyder skøn, den paella. Den skal afprøves – tak for opskrift 🙂

    1. Du kan glæde dig – den er super lækker!

Comments are closed.