Rejsebøger

I morgen byder jeg det smukt snedækkede danske land farvel, og tager på en smuttur tilbage til dejlige Mallorca, som jeg kom til at holde så meget af, da vi for et par år siden tilbragte flere måneder hernede. Jeg har naturligvis, nu som altid, en stak bøger med når jeg rejser, uanset hvor kort turen måtte være. I gamle dage fyldte de gerne den største part af kufferten, men i dag ligger de alle sammen på telefonen. Så skønt – og så trygt at vide, at hvis ikke jeg har fået pakket nok, er nye fornøjelser kun et klik væk!

Denne gang havde jeg blandt andet tænkt mig at læse Michelle Obamas erindringer, men jeg kom til at tyvstarte. Det var en bog, jeg havde glædet mig meget til, men som helt ærligt skuffede så fælt, at jeg opgav at læse den færdig. Historien er for så vidt ligeså fin, som jeg havde forestillet mig, og hun er jo lidt af et ikon, hende Obama. Men sproget… åh suk, sproget. Måske er det bare den danske udgave, der er skandaløst dårlig – det kan jeg godt have en mistanke om, for jeg var ved at kløjs i flere ”undersættelser”. Sproget forekom mig i hvert fald så skidt, at det generede min læsning. Helt ærligt så mindede det mig mest af alt om kold og klumpet havregrød, tilsat en knivspids desperat Oprah-pastiche. 24 % – så langt nåede jeg, før jeg om i tanke om min regel om, at jeg ikke behøver at læse op.

rejsebøger

Og øv egentlig for det, for jeg havde virkelig set frem til bogen, så måske jeg på et tidspunkt forsøger mig med originalen. Det eneste guldkorn jeg samlede op før jeg kastede håndklædet i ringen, var hendes let kyniske, og netop derfor ganske morsomme, vurdering af den virak, Barrack startede med sin ansættelse på hendes advokatkontor:

Jeg var skeptisk overfor det hele. Giv en bare halvintelligent sort mand et jakkesæt på, og så bliver hvide mennesker ellevilde, det var min erfaring.

Heldigvis er jeg i gang med endnu en bog, og det er en af den slags som opsluger mig, og nærmest tvinger mig til at læse videre, side efter side, langt udover min sengetid. Det er den medrivende og velskrevne Educated af Tara Westover, som er en selvbiografi af en kvinde, der voksede op under bizarre forhold. Ikke på kanten af samfundet, men helt ude på den anden side. Hendes forældre var ortodokse mormoner, og faderen dertil så stærkt paranoid, at han tilsagde hele familien at leve under radaren. Og det lykkedes han med i en grad, så børnene for eksempel ikke kendte deres nøjagtige fødselsdatoer, og først ret sent blev officielt registreret med fødselsattest. Tara beskriver sin kamp for at skabe sig et andet liv; kampen for frihed, for uddannelse, og – måske vigtigst af alt – kampen for at turde blive en anden. Så vidt jeg ved, er den endnu ikke oversat, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. Indtil videre kan den fås på Amazon.com, og er man ikke helt vant til at læse på engelsk er deres Kindle-app med indbygget ordbog en fremragende hjælp.

kort over paradis

Endelig har jeg pakket en god, gammeldags papirbog. Fordi gammeldags papirbøger altså kan noget. Jeg har Knud Romers Kort over Paradis med, og den har jeg glædet mig til, lige siden jeg læste Den som blinker er bange for døden. Så trods dens betragtelige omfang har den fundet plads i kufferten, for gode ting er værd at slæbe på.

Hvad læser I for tiden?

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Conny says:

    Jeg læser Jesper Wung Sungs “En anden gren” baseret på hans oldeforældres historie, hvor oldefaderen var kineser og blev bragt til Danmark for at blive udstillet i Tivoli sammen med andre kinesere. Stedvis er der fine beskrivelser af København ved forrige århundredskifte og medrivende stemningsbeskrivelser.

    1. Åh, den er så god! Den nød jeg meget

Comments are closed.