Livsstil, Søndags Snapshots

Snapshot Søndag – om blogs for voksne kvinder

I disse dage for to år siden var jeg meget spændt. Frk. T og jeg havde gennem et stykke tid stille og roligt småblogget lidt, og vi havde aftalt, at vi for alvor ville gå online d. 1/6. Det var enormt spændende, og en lille smule farligt – for tænk nu, hvis der slet ikke var nogen der gad læse med??!

Det var der jo så heldigvis, og det blev starten på et fantastisk eventyr. Da vi startede FiftyFabulous, var det først og fremmest fordi vi var trætte af, at der var så få blogs for voksne kvinder – der var masser af virkelig flotte blogs, som var skrevet til og af spændende, unge kvinder, men ikke særlig mange, som henvendte sig til kvinder på vores alder. Hen ad vejen har jeg dog fundet en håndfuld lækre blogs for voksne kvinder, som jeg kigger forbi nærmest dagligt for et skud glæde og inspiration.

Som lille var jeg meget betaget af min venindes mor og hendes torsdags-ritual. Hver torsdag hentede hun Hjemmet nede i kiosken på Hasselvej, og når hun kom hjem, satte hun sig med bladet og en kop kaffe. Og så skulle vi være helt stille. Faktisk havde hun nok foretrukket at vi smuttede ud og lege, men valgte vi at være inde, skulle der altså være ro, mens hun hyggede sig med sit blad. Det var tydeligvis hendes stund, og hun nød den.

blogs for voksne kvinder

Jeg har det lidt på samme måde, når jeg tager min tur rundt i blogland. Det er godt nok et noget kortere ritual, men til gengæld noget jeg gør næsten hver dag – og jeg tror nydelsen er den samme. Jeg skal altid lige forbi

  • Nana med de grønne fingre, som er ved at flytte til en stor gård ved Holbæk,
  • Karen med den skønne gamle gård og den sødeste hundehvalp,
  • Malin med de inspirerende tanker (som desværre ikke skriver så ofte, men som er værd at vente på),
  • Jeanette som altid er god for inspiration til livsstil, bolig og skønhed,
  • Norske Ingrid, som har en virkelig delikat blog, med madopskrifter og inspiration til det gode liv, og endelig
  • Eponas Dagbog, som jeg netop har opdaget. Den er fuld af kreativ inspiration, og er hurtigt blevet en del af min daglige rundtur.

blogs for voksne kvinder

Ugen har jo budt på andet end bloglæsning. Den har først og fremmest budt på Den Evige Stad, og i disse dage sidder jeg og pusler med en guide til byen, som altid imponerer. Jeg kom hjem i forgårs, og er stadig en smule forpustet af alle de skønne indtryk – duftene, lydene, det pulserende storbyliv, som alt sammen er sat i en kulisse, som er noget så ubegribeligt skøn. Hele Rom er som ét stort udendørs museum, og historien er altid nærværende dernede. Især når man rejser med ham min elskede, som er et veritabelt leksikon, når det kommer til Roms historie. Jeg burde faktisk overveje at leje ham ud, for bedre turguide finder man ikke 🙂

Heldigvis besluttede sidste uges turbulente kaos af sorg og smerte sig for at blive i sidste uge, og det er jeg meget taknemmelig for. Sorg bliver stille og roligt til bittersødt savn og smukke minder, og det er, som det skal være. Denne uge har været nænsom ved mig, og det trængte jeg til.

Næste uge bliver langsom og god. Der er ingen store planer, men masser af små hyggelige hverdagslykkestunder at se frem til, og jeg håber også, I får en livsalig uge!

Måske vil du også læse...

11 Comments

  1. Så hyggelig, Pia, at du nevner min blog. Alle de andre du nevner leser jeg også jevnlig. Eponas Dagbog var ny for meg og jeg ser at jeg kommer til å like den også. Tusen takk for tips. Ønsker deg en nydelig søndag.

    Beste hilsen Ingrid

    1. I lige måde, Ingrid.
      Eponas Dagbog er noget så hyggelig – den tror jeg du vil kunne lide!

  2. Tusind tak for de søde ord Pia, det er jeg virkelig glad for 🙂
    Sikke en god idé, forøvrigt, at dele blog inspiration. Den vil jeg skrive mig bag øret. Glæder mig allerede til at kigge nærmere på de andre blogge du nævner. Tak for tips.
    Bedste søndag til dig
    /Anja

    1. Det er altid skønt at finde gode, nye blogs, og jeg blev rigtig glad da jeg fandt din 🙂
      Også dejlig søndag til dig!

  3. Tusind tak, Pia, fordi du nævner min blog! Jeg syntes nok jeg kunne se at jeg havde mange besøgende via dig i dag 🙂 – Det er nu i øvrigt ikke Holbæk, men Hornbæk vi flytter til 😉
    Fortsat dejlig solskinssøndag til dig!
    Kh Nana

    1. Jeg er så glad for at læse med hos dig – også selvom jeg lige fik rodet lidt rundt i Holbæk/Hornbæk 😉

      1. I lige måde, Pia! Og Holbæk og Hornbæk lyder da også ret ens 🙂

  4. Tak for omtalen, Pia. Jeg smutter også forbi dig på min rundtur. Der er faktisk flere god blogs af og for voksne kvinder. Mange af dem er startet som madblogs, men der kommer meget mere med. Bagvrk.dk, Bagning med budget og chiahealth blandt andet. Det samme gælder haveblogs.
    Knus, Karen

    1. Tak – dem må jeg undersøge!

  5. Anne says:

    HeiJeg har kommet over din blogg gjennom Ingrids blogg og jeg liker begge deres veldig godt! Det er ikke så lett å finne blogger for voksne kvinner, og her er det flere forslag også- takk for det

    1. Velkommen til Anne, og tak for de søde ord!

Comments are closed.