Kærlighedsknuden

Efter jeg havde lavet den knyttede pude, jeg viste i sidste uge, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt mere med de lange, strikkede rør. Det var jo vældig spas at sysle med knytningen, og selve strikningen var nem at gå til – lige den slags, som er hyggeligt at sidde med foran TV’et – så hvorfor ikke prøve at lave en snoet pude?

Derfor lavede jeg endnu et langt rør, som jeg besluttede at sno til en pude. Hvor svært kunne dét vel være – og hvor fint ville det ikke blive?? Det var nemt, og det blev fint.

snoet pudeSnoet pude

Jeg fyldte det strikkede rør med vat på samme måde som til den knyttede pude, men lod enderne stå åbne. Derefter formede jeg knap halvdelen af røret til en cirkel, og snoede så resten rundt om cirklen.

Snoet pude

Tilsidst syede jeg de to åbne ender sammen med maskesting, så man (næsten) ikke kunne se syningen. Og voila; ny fin pude!

Snoet pude

Den er noget så kær, som den bare ligger på sengen (og mit skønne sengetæppe med pom-pom’er) – men jeg drømmer faktisk allerede om at lave en i dobbelt tykkelse, så resultatet bliver en mere fast og buttet pude. Jeg vil prøve at strikke med 66 masker, men i samme længde, og se om ikke det vil give mig den nuttede lille sag, jeg forestiller mig.

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Hvor er den fin! De er super herlige og dekorative, dine snoede og knyttede puder 🙂

    1. Tak Anja De er noget så sjove at lave! Gad vide om man kunne lave en sløjfepude? Det må prøves.
      Kram, Pia

Comments are closed.