Livsstil, Madopskrifter

Søde sager

Mine svigerdøtre ved hvad jeg kan lide – eller også har de bare hver en sød tand, som er ligeså krævende som min 😉

Idag har de givet mig tapioka (se opskrift her) OG Nutellastjerne. Mums…

Catrines Nutellastjerne

3 dl mælk
50 gr gær
1 æg
75 gr smør
600 gr mel
1 spsk sukker
1 tsk salt
Masser af Nutella
Et ekstra æg til pensling

Lav en almindelig gærdej, og lad den hæve ca. 30 min.

Del dejen i fire, og udrul hver del til en cirkel på omkring 25 cm i diameter.

Læg en cirkel på en bageplade, og smør den med Nutella. Læg næste cirkel ovenpå, smør også den med Nutella. Gentag med den tredje cirkel, og læg den fjerde på som ‘låg’. Klem kanterne godt sammen.

Marker en cirkel på 5 cm i diameter i midten, og skær så helt ind til cirklens kant, så kagen deles i 16 dele.

Tag stykkerne to og to, sno dem ind mod hinanden, og klem dem sammen.

Efterhæv i 20 min, og bag ved 200 grader i ca. 15 min, efter at have penslet med sammenpisket æg.


Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...