Søndags Snapshot

Sikke et vidunderligt vejr, vi har haft i denne uge! Det lader virkelig til, at foråret har bidt sig fast – og det har jeg intet at indvende imod. Skulle det så vise sig, at påskevejret bliver ligeså træls som det tegner lige nu, må vi bare huske på, at dårligt vejr altid ser værre ud igennem et vindue. Ud i det, så er det sjældent så galt som det syner.

Vejret er en god metafor for livet ? nogle gange er det godt, nogle gange er det dårligt, og der er ikke meget man kan gøre ved det, udover at gå med paraply
                                                                                         Terri Guillemets

Den forgangne uge har budt på det hyggeligste blogger-event hos Beauté Pacifique, hvor henrivende lille Viola stjal billedet. Der var dog også noget med noget hudpleje og scanning og meget andet godt, som jeg vender tilbage til senere.

Jeg tilbragte nogle timer i frisørstolen, og i løbet af næste uge vil jeg fortælle lidt mere om, hvad det er for behandlinger, jeg har fået. Foreløbig vil jeg bare konstatere, at det blev rigtig fint.

Ugens vigtigste begivenhed? Det giver lidt sig selv, for barnevidunderbarnet havde fødselsdag! Det er blevet fejret i flere omgange, bl.a. med et mægtigt bål, hvor vi lavede pølser og snobrød, mens solen gik ned.

Nu har det selvfølgelig ikke været pølser og snobrød det hele. Vi har haft en meget tiltrængt sushi-date, hvor vi kunne have kigget hinanden dybt i øjnene, hvis ikke jeg konstant var blevet distraheret af, at der kørte pandekager rundt på båndet. Jamen, helt ærligt; pandekager. Det kan man da ikke. Har naturligvis spist min egen vægt i slik og kage i løbet af ugen. Nogen skal jo gøre det.

Næste uge bliver helt speciel, med tre dages hiking i godt selskab, to dages ‘buddhistisk bootcamp’, og lidt hektisk pakkeri. Skønt at have sådan nogen fine sager at se frem til!

Hvordan ser jeres påskeplaner ud? Går I all in på festlighederne, eller ser I det mere som en kærkommen anledning til for alvor at få skudt forårssæsonen i gang?

 

Tilbage til forsiden

 

Måske vil du også læse...