Søndags Snapshots – om at gøre sig umage

Nøj, for en fin uge, det har været. Egentlig lidt bittersød, for den har budt på noget farvel – farvel til ferien, farvel til nogen af ungerne, og farvel til Fili, som blev i Italien. Men den har også budt på glade gensyn, og på en overflod af lykkestunder, som jeg har gjort mig umage med at nyde.

De sidste fabelagtigt soldrukne dage i bjergene ved Como blev nydt intensivt, så vi med sindsro kunne ønske feriens dårskab på gensyn, inden vi vendte næserne hjemad. Hjem til resten af familien, til arbejde, og til den hverdag, som jeg holder så vældig meget af. Lidt mindre is, lidt mere forudsigelighed – og det er slet ikke så ilde endda.

Vi var glimrende underholdt på den lange køretur. Hørte først den hjerteskærende slutning på vores fælles feriebog, Det Ensomme Hjerte, og derefter sejlerfamilien Erichsens søde lille bog om første del af sønnernes jordomsejling, Hej Far, Kære Emil. Mikkel Beha Erichsen og hans søn, Emil Midé Erichsen, fortæller fint og indfølende om livet, lykken og afsavn, om store valg og endnu større oplevelser.

Hjemme på Højgård, hvor der (også) er godt at være. Og oven i købet til vejr som er helt perfekt. Intet mindre. Jeg sætter stor pris på solskin, men uha hvor jeg også godt kan lide når luften får bid, og man kan dufte de forestående måneders kulde i morgenluften.

Lige i disse dage er der ikke så meget sofatid, men til gengæld rig lejlighed til at dufte til morgenkulden. Jeg er i tilbagetrækning, og fordi jeg har så få dage til rådighed, gør jeg mig umage. Og det er vældig rart at gøre sig umage. Alting kommer til at stå lidt skarpere; bliver lidt mere interessant, når man ser det med en bevidsthed om, at det er lige nu. Jeg gør mig også umage med at få mest muligt ud af tiden. Skemaet siger morgenvækning kl. 3.30, og så umenneskeligt det end kan lyde, så er der faktisk noget aldeles bedårende over den årle morgenstund. Bare at tusse rundt, lang tid før resten af verden vågner, og have det hele for sig selv – det er virkelig nogen betagende stunder, man kan redde sig på den konto!

Næste uge bliver en rigtig komme tilbage fra ferien-uge. Så prosaiske opgaver som oprydning, tøjvask, storindkøb og opsamling af ferietidens mange parkerede opgaver står på programmet, og ved I hvad? Jeg glæder mig. Jeg føler mig så vidunderligt effektiv, når opgaverne er af den slags, hvor man tydeligt kan se, hvor man er kommet til 🙂

Jeg ønsker jer alle en mageløs uge, hvad end I er blandt de heldige få, som stadig har ferie til gode, eller om I er lykkeligt begravet i den smukke hverdag. Og nu vil jeg fortsætte min sidste dag i stilhed – vi ses på den anden side.

Måske vil du også læse...