Søndags Snapshots fra Fyn

Puha. Sikke en uge det har været. Den har været hjerteskærende, skræmmende, og helt forfærdelig. Vi har kæmpet med akut og alvorlig sygdom i den allernærmeste familie, og det har været ubeskriveligt. Men nu går det den rette vej, og vi trækker vejret lettere.

Og heldigvis for det, for i går var der bryllup. En af yngstesønnens bedste venner var lykkedes med at overtale en fantastisk kvinde til at lade sig vie til ham – og jeg fik fornøjelsen af at forestå ceremonien. Derfor kommer disse Søndags Snapshots fra Fyn, hvor vi prøver at finde vores fødder igen efter en helt særligt dejlig fest.

baby tæer

Men ugens start… Uha, det var ikke rart, og jeg måtte virkelig gøre mig umage for at nyde de fine stunder, der dukkede op hist og her. John Little stod for de fleste, og det gjorde han godt.

Andre rare stunder omfattede for eksempel de sene aftenture med hundene. Ud i den stille landsby, gå blandt forfaldne huse og mosbegroede sten, med stjernerne som eneste lys. Lade følelserne få frit løb, og bagefter vende en lille smule mindre mismodig tilbage, med tillid til, at det nok skal gå.

fili

Netop hundene stod imidlertid også for en mindre forskrækkelse i ugens løb. Eller rettere; Fili gjorde. Tyson var – for én gangs skyld – helt uskyldig. Jeg sad en sen aftenstund på terrassen, da der pludselig lød plasken fra poolen. Jeg strøg derop, i forventning om at skulle redde vores ræv (en meget tillidsfuld ræv, som føler sig alt for hjemme på området – men det er en anden historie) eller, oh gys, en fugl. Men det var såmænd min lille Fili, der var i gang med en ufrivillig aftenbadning. Fik hende hurtigt reddet i land, og har nu opstillet en Ingen hunde i haven uden supervision-regel.

Vi havde også en stille dag i Como, hvor ham min elskede var til barber. Han burde nok hellere være gået til læge, men det gjorde han så i stedet dagen efter. Og fik penicillin for sin borrelia. Jo, det har været en skrap uge i både stort og småt.

Vi bliver hjemme i Danmark en uges tid endnu, inden turen atter går tilbage til vores herlige perle næste søndag. Og det skal nok blive fint, og livet skal nok arte sig. For det bliver nødvendigt. Vi kan ikke rumme mere uro lige nu.

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. Håber det hele snart går fint. Sygdom skal man ikke spøge med. Alt godt til jer. Kh. Birgitte

    1. Tak, søde Birgitte. Det går heldigvis den rigtige vej nu!

  2. God bedring med familien – den slags trækker tænder ud, og kan være noget så rædsomt. Godt, det er på rette vej, det hele.
    Og av altså, nogle søde fusser. Dem kan man kun smile af.

    1. Baby tæer er det bedste! Uanset hvor trist eller bekymret man er, så hjælper det lidt med baby tæer.

Comments are closed.