Livsstil, Søndags Snapshots

Søndags Snapshots i fest og farver

Novra, for en fin uge! Er kun lige så småt ved at slæbe mig i gang efter en uge med fuld knald på, i fest og farver – en uge som har været helt særlig.

fest og farver

Mandag flyttede vi. Ganske vist ikke så langt, men vi flyttede. Og jeg er mægtig fint tilfreds med mit nye sted; småt og godt som det er. Men selvfølgelig er jeg endnu bedre tilfreds med grunden til, at vi flyttede, nemlig for at give plads til ældstesønnen og hans dejlige familie, som forhåbentlig skal bo her rigtig længe.

Fest og farver

Tirsdag slagtede vi så fedekalven, og hentede den bortløbne søn & co. hjem. Havde ved samme lejlighed 19 mennesker til middag, og det er jo altid spas.

Resten af ugen, helt frem til lørdag, forsvandt i en strøm af festlige forberedelser til vores pragtfulde 100 års fødselsdag. Gik naturligvis all in på projektet, og alt blev præcis som jeg havde håbet. Perfekt uperfekt, og rigtig meget os.

Festen i går var absolut fantastisk. Skønne mennesker, fest og farver, og masser af fine cocktails. Overhovedet ikke noget at klage over, bortset fra en kende tunghed i hovedet i dag. Lille pris at betale, dog.

Næste uge tegner også godt. Vi skal forberede Årets Fest – brylluppet, som jeg har glædet mig til så længe. Endelig har jeg fået lokket den dejligste pige til at tage yngstesønnen (det var sådan set slet ikke så svært), og nu skal det fejres. Hvis der er nogen af jer som har ledige hænder, må I meget gerne krydse fingre for skønt vejr lørdag, for vi vil så grumme gerne kunne holde vielsen ude i æblelunden!

Måske vil du også læse...