Livsstil, Søndags Snapshots

Søndags Snapshots i sommerhumør

Livet har i dén grad taget sig sammen – ikke bare er der kommet fred og fordragelighed over hele linjen, og forrige uges barske nedtur er vendt, men solen er minsandten også kommet til Danmark for at blive. Blev der sagt.

Sommerhumøret er fundet frem, og vi har basket os i solskin, rodet rundt i haven, grillet, vandret og hygget på alle de fine måder, den lunefulde danske sommer indbyder til. Det er lidt sjovt, så meget vejret kan optage os nordboere, men det må jo være fordi vi ikke helt har slået os til tåls med vores omskiftelige klima. Dejligt er det i hvert fald, når livet er så tilpas, at vejret er ens største bekymring!

Når man synes manden har været stille lige lidt for længe (ligesom små børn…), og det viser sig, at han har købt nyt (vandtæt!!) telt… Han er god til at gemme sig.

Ham min elskede har ikke kun købt telt – han har også slæbt parasoller hjem. Ja, i flertal. Jeg elsker nemlig parasoller, og vil helst have en til hver lille krog. Også selvom det faktisk er en temmelig upraktisk foranstaltning, når man bor på Højgård. For gården har altså ikke fået sit navn for ingenting. Vi bor på en bakketop, og det giver vidunderligt udsyn, men også en vældig masse blæst, og vores parasol-kirkegård er således temmelig imponerende. Men lige nu er der parasoller nok, og det er En God Ting.

En af mange. For denne uge har budt på vældig mange gode ting, og jeg har husket at dvæle ved hver enkelt. Vandretur med nyt telt, for eksempel, er en mægtig god ting, og ligeså er yngstesønnens polterabend. Ikke et arrangement jeg umiddelbart var inviteret til, men det løste jeg ved at hælde masser af festlige drinks op og lægge øl på is, og med ét var jeg midt i orkanens drukne øje. Noget så hyggeligt at gense de søde små knægte, der på én eller anden måde pludselig er blevet ret store. Søde er de heldigvis stadig.

Næste uge byder på endnu en vandretur, og forhåbentlig på en masse Skype-tid med ældstesønnen, som snart er nyopereret og bundet til sengen. Så såre han kan stables på benene, kommer han og hans familie til Danmark – uh, jeg gider snart ikke mere ventetid!!

Og så er jeg lige nødt til at slutte af med mælkebøtter. Yndlingsblomsten over dem alle – forpjuskede, gule og helt uimodståelige. Mælkebøtter FTW!  Måske vi skulle udnævne en Mælkebøttens Dag? Hvad skal I på tirsdag?

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Så fint å høre at du har det godt igjen og tårene er borte. Denne helgen har vært magisk i store deler av Norge også (vi har et langt land), også hos oss. Vi har feiret nasjonaldagen vår, 17.mai, og hele helgen, sammen med barn og barnebarn på vår sommerbolig. Vi har vært på stranden, matet hester, hatt gjemmeleken og hatt en vidunderlig tid sammen i nydelig sommervær. Jeg må dessverre reise herfra i morgen for å dra på jobb på tirsdag. Jeg drar hjem med et svulmende hjerte fylt med glede over livet og den fine familien jeg har. Jo eldre jeg blir, dess mer verdsetter jeg de små magiske øyeblikk.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Åh, hvor det hele bare lyder dejligt. Vi har meget at være taknemmelige for, og husker man at være taknemmelig, er det svært at være rigtig sur samtidig!

Comments are closed.