Livsstil, Søndags Snapshots

Søndags Snapshots, uge 6

54112e19-166c-4874-8776-b1b4efdb59ce

Fastelavn er mit navn…

b60f014f-ea88-4d4e-b669-5a4264941b2a

…boller vil jeg have!

Åh ja, det er den gode tid på året. Fester, udklædning og fastelavnsboller. Helt okay koncept, hvis du spørger mig. Elsker at det omsider er lykkedes mig at lokke ham min elskede i Pongokostume, så han kan spille op til min Cruella de Vil – ser han ikke bare alt for skøn ud?? Han har fortjent en fastelavnsbolle. Og de er blevet endnu bedre end ellers i år, fordi jeg besluttede at give julens sørgelige nougatrester et smukt endeligt som fastelavnsbollefyld. Kan virkelig anbefales at give bollerne et generøst fyld – jeg bruger glad og gerne både kagecreme, remonce, marcipan og nougat. En lidt nasset affære, men sådan skal det jo være.

3534da06-849c-4634-8afd-0fe90c153c3f

Og nu vi er ved det rare og velduftende, så har jeg da også fået forsinkede Kyndelmisse-pandekager. Var jo på farten på selve den store dag, men har taget revanche. Lavede en stak der var Rasmus Klump værdig, og tilføjede så en håndfuld af de små, lækre sager, som svigerdatteren og jeg blev introduceret for i London. Vældig ok ide med små hyggepandekager. Jeg lavede dem af almindelig pandekagedej i min æbleskivepande, og kom så bare kun en lillebitte smule dej i hvert hul. Mums.

Ellers har ugen stået på smukt vejr og sløjt helbred. Virkelig overraskende at den der influenza kunne bide på mig – det var jo ikke meningen. Er på vej op igen, og ikke et øjeblik for tidligt, skulle jeg mene. Vi rejser til Rio de Janeiro i morgen, og vil så nødig belemre dem med træls, dansk virus. Synes til gengæld godt jeg kan introducere fastelavnsbollerne i det fremmede – de vil helt sikkert blive et hit. Brasilianerne lader til at have ligeså sofistikeret smag som undertegnede, for alt dernede er sødt og blødt.

Jeg håber I får en fortryllende uge. Lav en sne-engel for mig, så skal jeg lave én i sand og sende hjem 😉

Nå ja, og så lige et billede af, hvordan min Pongo i virkeligheden så ud. Selvfølgelig også træls at skulle blive til en pels….

1b58778c-0120-4722-9b18-252545cbfd0c

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Jette says:

    Min bror er verdens mest tålmodige mand! Og så tilføjet en god gang selvironi, tossethed og stor kærlighed til sin kone! I må have god fornøjelse idag. Godt at du ikke blev så hårdt ramt af influenzaen. Og god tur til Rio❤️

    1. Pia says:

      Han er verdens heldigste mand!!! Hvor mange får lige lov at optræde som Pongo?

Comments are closed.