Status på det grå hår

Nu er det jo efterhånden nogle år siden, jeg besluttede mig for at lade mine grå hår komme frem i lyset, og selvom der har været lidt bump på vejen (og jeg sender igen Leo en kærlig tanke, fordi han har lært mig så meget om betydningen af tilgivelse…), er jeg efterhånden ved at være der, hvor jeg kan sige noget om Det Grå Hårs Velsignelser. Eller rettere: Det grå/brun/sort/rød/sølvfarvede Hårs Velsignelser – for mit hår har mange farver!

Det er dejligt at slippe for konstante touch-ups. Mens jeg stadig farvede mine grå hår, måtte jeg faktisk fikse rødderne hver 2.-3. uge, fordi der var så kollosal forskel mellem det farvede og den naturlige farve. Det tog tid, og det var besværligt. Men værst af alt var det faktisk, at jeg nærmest altid opdagede behovet lige lidt for sent – og altid umiddelbart inden en eller anden større begivenhed, hvor jeg ellers ikke havde meget lyst til at optræde med markant udgroning.

Det er dejligt at slippe for kullede spidser. Jeg ved ikke om det overhovedet kan lade sig gøre at lave så hyppige farvninger som jeg gjorde, uden at spidserne kommer til at suge for meget farve til sig. Jeg var noget så forsigtig, men ikke desto mindre nåede mine spidser nærmest altid at blive sådan sprødt-sorte inden de blev klippet af. Et look, bevares, men ikke et jeg var vild med.

Det er dejligt at min hårfarve nu passer til resten af mine farver. Med fare for at lyde som en meget gammel dame, så ændrer ens farver sig altså med tiden. Jeg taler ikke om slidt, grå-gul hud og matte øjne, men noget lidt derhenad. Og nej, det er ikke pænt – men det bliver bestemt ikke pænere af at blive indrammet af knaldsort hår.

Til gengæld har jeg så også fundet ud af, at gråt hår er en vældig sart affære. Du ved aldrig helt på forhånd, hvordan dit hår har tænkt sig at tage sig ud på en given dag – nogen gange er jeg for eksempel helt sølvgrå, mens jeg andre gange er brunette med grå stænk. Se bare på de fire billeder i dette indlæg. De er taget indenfor ganske få dage, uden farvekorrigerende behandlinger imellem.

De fine grå hår synes at have ét mål i livet: at suge farve til sig fra omgivelserne. Og omgivelserne er så på deres side kun alt for villige til at støtte dette projekt. Eller, sagt med andre ord: gråt hår skal passes med omtrent samme ildhu som et spædbarn. Det skal beskyttes i solen, mættes med fugt før det kommer i klorvand, og passes med diverse farveregulerende produkter…

De farveregulerende produkter er en hel historie for sig selv. De falder overordnet set i to kategorier: de blå/lilla farvepigmenter, som giver håret et sølvagtigt skær, og de grå/grønne pigmenter, som eliminerer røde nuancer. Der er tale om uundværlige produkter til det hår, som stadig befinder sig et eller andet sted i overgangen til det grå. De korrigerer gyldne og rødlige toner, og giver en lækker kold glans til håret.

Men. For selvfølgelig er der et men. Ellers ville der jo ingen spas være i det.

Hvis man bruger dem for ofte, eller lader dem virke for længe, fejlfarver de håret. På groteske og utilgivelige måder. Og det ville for så vidt være okay, hvis ellers man på forhånd vidste, præcis hvor lang tid, der var for længe. Så kunne man jo skylle skidtet ud forinden. Men næ, nej. For det skal nemlig være en sjov lille overraskelse.

Er man kommet galt afsted med Silver-shampoen, er der – så vidt jeg ved – kun én udvej. Sulfo, og masser af det. Sulfo uden farve, vel at mærke. Kom for skade til at vaske mit hår i grøn sulfo, og det var ingen succes. Og så skal man huske masser af fed hårkur bagefter, for sulfo er barske sager for lokkerne.

De produkter jeg har haft størst succes med, er følgende:

Revlon Color Bomb. En gammel kending i mit hårskab (ja, sådan et har jeg), som frisker den grå farve op, og i tilgift gør håret blødt og lækkert.

KC Professional Color Mask. En creme som giver en del farve, og således kan korrigere ret kraftige misfarvninger – men som også hører til i den mere temperamentsfulde afdeling. Nogen gange skal den kun sidde et enkelt minut, så pas godt på, og brug den hellere i kort tid over flere omgange.

Garnier Perle d’Argent. Min nye favorit, som jeg endnu ikke har set i Danmark, men som kan bestilles på nettet… En imponerende lille sag til nærmest ingen penge, som på fornemmeste vis klarer opgaven med at neutralisere diverse misfarvninger, samtidig med at den gør håret både blødt og blankt. Den findes i to nuancer, en lysegrå og en perlegrå. Jeg bruger den perlegrå, og er mægtig godt tilfreds.

Så alt i alt, med god hjælp fra diverse produkter, er jeg glad for mine nye grå lokker. Det giver hverdagen et ekstra spændingsmoment, og meget ofte synes jeg, det præsenterer sig rigtig pænt 😉