Madopskrifter

Store Bededags hveder

Aftenen før Store Bededag skal vi have hveder; det foreskriver traditionen, og den må man ydmygt bøje sig for. Jo også nemmere, når der er tale om noget så lækkert 😉

Jeg er tyvstartet, og har bagt hveder allerede i går. Det må man gerne, fordi de smager så godt. De kan selvfølgelig købes hos bageren, men jeg synes dels de er sjove at lave selv, dels at de hjemmelavede smager bedre. Når man så dertil lægger 1) den vidunderlige duft af smør og kardemomme som breder sig gennem hele huset, og 2) at de faktisk er vældig nemme at lave, bliver det lidt en no-brainer.

Jeg har eksperimenteret mig frem til en opskrift der giver så gode hveder, at jeg faktisk selv blev en lille smule forskrækket, første gang jeg smagte dem. Selv tak!


25 g gær
3 ½ dl lun mælk
¾ dl sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
60 g blødt smør
2 æg
ca. 700 g hvedemel ? start eventuelt med at holde noget af melet tilbage, så dejen ikke bliver alt for fast.

 Før hævning

Lav dejen på sædvanlig vis, og lad den hvile en halv times tid. Form 12 boller, og stil dem forholdsvist tæt sammen på en bageplade. Sæt dem ind i den kolde ovn, og placer et ildfast fad med kogende vand under dem, og lad dem efterhæve i dampen fra vandet i ca. 2 timer. Det er et trick jeg har lært af den bager jeg arbejdede for tilbage i 70’erne – og det virker.

Efter hævning

Tag dem ud af ovnen, og varm den op til 200 grader. Bag hvederne i 10-15 minutter, hvorefter de afkøles på rist og knækkes fra hinanden. Kan fint spises varme fra ovnen med masser af koldt smør, men ellers kan man gøre, som det egentlig er meningen: gemme dem, så de kan blive ristet senere ? så bliver det de ?rigtige? hveder, vi kender fra bageren. Godt smager de på begge måder!

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. De ble stor og lekre og jeg kan kjenne lukten av kanel og sukker. Det er så godt å få den duften i huset. Jeg kan kuske jeg bakte mens barna var på skolen så de skulle kjenne lukten da de kom hjem.

    1. Uh, ja – duften er noget af det bedste ved at bage selv!

Comments are closed.