Bolig, Indretning, Planter

Voldsom, akut plantemisundelse

Jeg er som bekendt tilbøjelig til at få anfald af plantemisundelse ? nogen gange, som for eksempel lige nu, er det rigtig slemt. Faktisk er det så slemt, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med mig selv…

Havde jeg nu været mere permanent i Danmark, så var jeg nok bare fløjet i DIY-mode, men det er måske meget godt at det ikke er en mulighed, for jeg tror faktisk at netop dette indfald er et, som fungerer bedst udendørs.

Se nu bare her, hvad jeg fandt på Sofitel ude på Palmen: en hel væg af planter!!!! Jamen, MUMS…

Og nemt er det; de har jo bare monteret en omgang tørveblokke på væggen, skåret små lommer til planterne (og etableret et vandingssystem, hvor dråberne risler ned over væggen, og det overskydende vand opsamles forneden, og formentlig også sikret huset med et ventilationssystem af den ikke-beskedne type) ? piece of cake!

Minder mig om denne geniale ?krukke? som jeg fandt nede ved vores sommerhus (som i parentes bemærket udmærker sig ved at være en udendørs installation…):

potte til udendørs planter

Må måske bare indse, at det bliver et forårsprojekt, så jeg kan lave det ude i haven. Nok nemmere end at ombygge huset, men kan altså virkelig godt lide grønne planter.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...