Alletiders julegave – Papmachéreglen

Har virkelig meget lyst til at give alle kvinderne i min familie, plus de af mændene som har tilpas nysgerrighed og humoristisk sans, den samme julegave. Det går nok ikke, men altså: Hella Joofs nye bog, Papmaché-reglen, er Den Perfekte Julegave.

Måske er det ikke så overraskende, at Hella Joof formår at være både morsom og vedkommende på skrift, men jeg blev alligevel en lille smule overrasket over denne bog. Den er bare så god! At læse den er fuldkommen som at høre hende tale – hun har virkelig fundet sin stemme, og den stemme er dejlig!

Papmachereglen, med undertitlen ‘og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling’ er på én gang morsom læsning, og et brugbart værktøj. Hella gennemgår simpelthen hvordan ting er, og giver samtidig sine tips til, hvordan vi kan leve bedst muligt med det. Hvis man skal beskrive bogen helt kort (hvilket ville være synd, for den kalder på alle de fine ord, man kan komme i tanke om), må det være noget i retning af Opskrift på et Lykkeligt Liv.

Den handler om at acceptere at ting er som de er, i stedet for at insistere på, at de da virkelig burde være meget mere retfærdige og ordentlige – bedre, og som følge af denne insisteren, stædigt handle i håb om at livet så nok skal finde ud af at indrette sig. Hella understreger helt fra begyndelsen, at det altså ikke er hende der har lavet reglerne. Hun beskriver dem bare, og deler ud af sine erfaringer med dem.

Jeg elsker især Glimmer-reglen og Rub og stub-reglen, som begge handler om at få det bedste ud af det, der er. Glimmer-reglen foreskriver, at vi udviser omhu i forhold til de gode ting i livet; at vi husker dem, og at vi ærer dem; at vi putter glimmer på dem, og sætter dem op på kaminhylden.

Der er ikke noget så dejligt som taknemmelighed. Er man taknemmelig, er det svært at være rigtig sur eller ulykkelig – derfor kan jeg kun tilslutte mig glimmer-reglen. Rub og stub-reglen kan man bruge, når man synes det hele er lidt (eller meget) svært, og man måske føler sig lidt forfordelt af livet. Så tillader man sig selv et tankeeksperiment, hvor man må bytte med en anden. Hvem som helt. Det springende punkt er, at man skal bytte rub og stub. Ikke noget med at snuppe Bill Gate’s formue, Madonnas trimmede krop, Hella Joofs visdom, og sine egne unger. Nix. Rub og stub. Så er ens eget liv som regel alligevel ikke så slemt 🙂

Der er også en håndfuld regler, som hjælper os med at lade være med at spilde tid på brokkeri og/eller bekymringer *

Bomulds-reglen, for eksempel, træder i kraft, hvis man er lige ved at dø af ærgrelse over, at nogen (for eksempel ens mand. Bare et eksempel, selvfølgelig) konstant efterlader sine våde håndklæder på badeværelsesgulvet, og således tydeligt viser, at de overhovedet ikke værdsætter eller respekterer en. Ved hjælp af bomuldsreglen bliver det pludselig tydeligt, at det der er sket, er at denne ‘nogen’ har stillet en blomst i vand til en ude på badeværelset. Det er da lige til at putte glimmer på og sætte op på hylden!

Rambo-reglen hjælper i mere komplekse situationer, hvor man virkelig er blevet grimt behandlet. Den bygger på Rambos geniale udmelding, i filmen First Blood:

Let it go, let it go, let it go, or I’ll give you a war you won’t believe.

Giv slip. Når du bliver fornærmet, såret, uretfærdigt behandlet. Giv slip. Det er slet ikke svært. Jeg tillader mig lige at uddybe reglen lidt, og minde om at der faktisk er tale om en ikke-ting. Du skal ikke gøre noget særligt, men bare lade være med at gøre noget, du ellers har gjort. Du skal bare lade være med at holde fast.

Jeg kunne egentlig have lyst til at gennemgå alle reglerne, men lad mig stoppe nu – eller lige om lidt… Jeg må nemlig lige nævne Brokke-reglen. Brokkeri er, i følge reglerne, et signal til at handle. Hvis du hører dig selv udspy brok, så må du straks stoppe, og  vælge én af tre ‘brok-fjerner-tiltag’:

  1. Du ved allerede, hvad den rigtige løsning er (eller tror at du ved det), og så må du implementere den, eller
  2. Du må forsøge at arbejde dig frem til en brugbar løsning med de øvrige implicerede (med de risici dette indebærer), eller
  3. Du må aktivt vælge at acceptere situationen, og dermed indstille brokkeriet.

Desværre er der mange der misforstår Brokke-reglen. De bliver passivt hængende i den ubehagelige situation, og fortsætter brokkeriet. De er sjældent rigtig sjove at være sammen med.

Jeg er helt sikker på, at vi allesammen godt kender reglerne i forvejen. Det vi har brug for Hellas hjælp til, er at lære at acceptere dem, også selvom de er uretfærdige. Hun giver virkelig god hjælp, og uddeler meget generøst af sine egne erfaringer med reglerne, også i de tilfælde hvor hun har mødt dem på mindre graciøse måder.

Og så hjælper det at huske på, at det jo ikke er hende der har lavet reglerne.

Tusind tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret. Det var en fornøjelse!

* Hella har ret, når hun siger, at det ikke er hende der har opfundet reglerne. De er i sandhed evigtgyldige, og der er flere der har prøvet at åbne vores øjne for den frihed og glæde, der ligger i at kende og følge dem. Se bare her, hvad den buddhistiske munk, Shantideva skrev allerede i det 8. århundede:

Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
Hvorfor så lide ? jeg kan jo bare få det gjort!
Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
Hvorfor så lide ? det er jo som det er?

Bodhicaryavatara, 6.10

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...