Jeg har så meget lyst til at dele billeder her fra Mallorca, men teknikken driller mig, så jeg kan ikke finde ud af at uploade billeder i disse dage. Heldigvis har jeg et par indlæg på lager, som jeg kan bruge.
For et par uger siden læste jeg Bedemandens Datter af Sarah Blædel. Det er en bog hvor hun introducerer os for et helt nyt univers, langt fra Louise Rick og København.
Bogens hovedperson, Ilka, tager til USA efter sin fars død for at afvikle sin arv, og måske endnu mere for at forstå faderens liv, som det kom til at se ud efter at han pludselig forlod Ilka alene med sin mor. Hendes far var bedemand i Danmark, og det er da også en bedemandsforretning hun har arvet efter ham, ovre i den lille amerikanske by, Racine. Vi følger Ilka på denne rejse, gennem møder med faderens venner, ansatte og nye familie, og vi følger hendes søgen efter svar. Hvem var hendes far, hvorfor forlod han hende, hvordan havde hans liv formet sig i tiden efter ? og hvad er det for mystiske ting der sker i hans forretning?
Jeg synes godt jeg kan mærke, at Sara Blædel eksperimenter mere i denne nye roman. Jeg har læst alle hendes tidligere bøger (elsker krimier….), og den forekommer mig en smule mere ujævn end Louise Rick-serien, lidt som om forfatteren til tider mangler det velkendte persongalleri og den faste skabelon hun ellers har skabt sine bøger over. Til gengæld kan jeg virkelig godt lide dette nye, langsommere univers, hvor virkemidlerne er mindre, og fortællingen er helt uforudsigelig. Der er dog stadig krimi nok over Bedemandens Datter til, at jeg sad med en irriterende fornemmelse af alt for mange løse tråde, da jeg nåede frem til bogens sidste sider. Det er til dels min egen fejl. For én gangs skyld havde det nok været en god ide at læse lidt om bogen, før jeg gav mig i kast med den. Som udgangspunkt læser jeg helst ikke for meget om bøger, før jeg selv har fået min egen oplevelse, men i dette tilfælde havde det for eksempel været rart at vide, at Bedemandens Datter er første del af en planlagt trilogi.
Min eneste egentlige indvending mod bogen er faktisk hovedpersonen. Jeg tror ikke på Ilka. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at hun en karikatur: tegnet med alt få streger, hvorved hun fremstår lidt grov og unuanceret, og dermed utroværdig. Det er sådan set ikke, fordi jeg synes jeg fik for få oplysninger om hende, men jeg ønskede mig hele tiden at komme lidt tættere på; komme ind under det faktuelle, så jeg bedre ville kunne forstå den verden hun oplevede. Efter at have læst bogen, sidder jeg stadig tilbage med en undren over, hvad der egentlig driver hende til overhovedet at ?sætte handlingen i gang? ? til at rejse til USA, og ikke bare det, men også lade sig suge ind i faderens verden, med alle dens komplikationer. Det hører måske med til historien, at jeg har læst bogen på min telefon, og det er nok ikke optimalt for en bog af denne slags. Uanset hvad, så skal jeg bestemt læse fortsættelsen, for Sara Blædel er en fremragende håndværker, hendes bøger er interessante, og siderne vender nærmest sig selv. Jeg glæder mig også til at høre mere om Ilka, og måske lære hende lidt bedre at kende.
