Velkommen indenfor i vores oase! Som jeg har fortalt før, var vores lille rustico fint renoveret da vi købte det, og der er kun få ting vi har ændret.
Huset er ikke særlig stort, men med sine tre etager fungerer det rigtig godt. På den øverste etage har vi vores private afdeling, nederst er der plads til vores børn (og andre gæster!), og den midterste etage er husets hjerte. Her er der stue og køkken, og udgang til havens spiseplads og terrasse, så det er i høj grad her ferielivet leves.
Det eneste vi har ændret ved på den midterste etage, er gulvene. På trapperne var der blankpoleret marmor, som vi har udskiftet med grov granit, og på selve gulvet var der verdens næstgrimmeste klinker (de grimmeste lå på førstesalen…), så dem har vi udskiftet med store, råhvide sten.
Køkkenet har vi slet ikke gjort noget ved, for vi synes det er så kært med de murede elementer, og lågerne som er lavet af de træer, som blev fældet under restaurationen. Det er småt, men hyggeligt – og helt anderledes end det vi har i Danmark.
Der er en lille spiseplads i køkkenet, som vi altid bruger når vi er alene. På grund af rummets størrelse serverer vi ofte måltiderne som buffet, hvis vi er flere end fire – og vejret ikke tillader at vi sidder udendørs. Så sætter vi os i stedet rundt omkring i stuen (eller nede i vores ‘gildesal‘), som faktisk er for lille til at kunne rumme et egentligt spisebord, i hvert fald hvis der skal være plads til vores store, bløde sofa, og alle de lænestole vi elsker at putte os i.
Stuen er ikke stor, men den er smuk, med lofterne til kip og de store vinduer – og så er der selvfølgelig stabler af bøger alle vegne, for hvad er vel en ferie uden bøger..?
Jeg er helt vild med de indvendige mure – grov puds direkte ovenpå stenene. De klæder virkelig huset med deres rå charme.
Der er nogen fine detaljer i stuen, som for eksempel de små østvendte vinduer, vindueskarmene og de indmurede hylder i granit, og det lave skab som adskiller indgangspartiet fra selve stuen.
Da vi overtog huset, var her fire badeværelser. Nu er vi selvfølgelig to personer i husstanden, men vi besluttede alligevel at det var i overkanten, og skar ned til tre. Det lille toilet i stueetagen har vi bevaret uændret, fordi det er så kært med det lidt kaotiske design og alle de skæve vinkler.
Stuen er måske allerbedst på en kold vinteraften, når sneen ligger højt udenfor, og ilden knitrer i pejsen. Så er det bare frem med strikketøjet og de tunge murstensromaner –
– og så er der narturligvis, først og sidst, den vidunderlige udsigt!
