Vores “græsplæne” hernede er blevet til en blomstereng. Det er noget den har klaret helt på egen hånd – vi havde fortalt den, at det var det, den skulle, men vi kunne jo ikke komme herned og smide de håndfulde kornblomster og valmuer, som vi havde indkøbt til projektet. Heldigvis klarede naturen det for os, på allersmukkeste vis. Nu skal vi bare huske at slå herligheden mod slutningen af sommeren, og omhyggeligt rive afklippet sammen, så jorden forbliver mager, og så skulle der gerne komme blomstereng igen næste år! Tror dog stadig vi vil forsøge os med kornblomsterne og valmuerne, for der er ikke helt så meget variation, som jeg kunne ønske mig.
Bagsiden af medaljen er alle de sommerfugle, der bliver tiltrukket af sådan en eng. Smukke sommerfugle. Men stadig – lad os ikke glemme det – larver med vinger. Alle andre henrykkes ved synet, og så længe jeg får lov at holde behørig afstand til de blafrende vinger, skal jeg også nok være helt ok med det. #vingefobi
Det ser så smukt ud.
Er det mon “min” by – Colico jeg aner på den anden side af søen eller?
Desværre ikke – den ligger lidt længere nordpå! Jeg skal faktisk den vej i aften, så sørger for at sende et luftkys fra dig ❤️