Tilbage i 1996 farvesorterede jeg mine bøger for første gang. Alle bemærkede det, og nærmest alle havde en kommentar til det. Boligæstetikerne i min omgangskreds elskede ideen med at lade noget så udfordrende, rent indretningsmæssigt, som en gigantisk bogsamling, blive til hele stuens fokuspunkt. Litteraterne hadede det, for hvordan kunne jeg finde på at nedgradere fin litteratur til ren pynt – og hvordan i alverden ville jeg i øvrigt kunne finde rundt i mine bøger!??
Jeg kan kun sige, at for det første, så kan jeg altid huske hvad farve en elsket bog har, og for det andet, så rummer min reol på ingen måde kun fin litteratur (mere om mine læsevaner i et senere indlæg). Jeg har ikke, og får formentlig desværre heller aldrig, et egentligt biblioteksrum i mit hjem. Jeg elsker mine bøger, og kunne ikke finde på at forære dem bort eller – oh, gys! – smide dem væk. De er en del af den jeg er lige nu, men ikke nødvendigvis den pæneste del, i hvert fald ikke så længe de var smidt ind, hulter til bulter (for nej, de har aldrig været ordnet alfabetisk. Ikke engang vores nu hedengangne Lademans Leksikon formåede jeg at holde alfabetiseret i længere tid ad gangen).
I næsten tyve år var min bogreol en variation over dette tema:
En vidunderlig regnbue – men også en ganske opmærksomhedskrævende regnbue. Man kunne slet ikke undgå at bemærke reolen som det absolut første, når man trådte ind i rummet.
Sidste år besluttede jeg så at prøve noget helt nyt. Jeg lod alle de kulørte bøger flytte op i soveværelset eller ned i sommerhuset. I stuen beholdt jeg kun de sorte og hvide bøger, og fyldte al den fantastiske ekstra hyldeplads op med fotografier og små skatte.
Det giver et meget mere roligt indtryk – og jeg ved stadig præcis hvor jeg kan finde enhver bog 😉
Hold op en imponerende reol! Det er jo helt overvældende.
Jeg er helt enig med dig i, at det er noget fis, at der skal ses ned på farvesortering. Sådan noget bogsnobberi. Dog er jeg selv ret glad for at have mine sorteret i genre, så der er nogenlunde tema i, hvad der står sammen. Men jeg kan godt blive frustreret over, hvor rodet det kan se ud i rummet.
Men hallo, hvor ser det altså læks ud efter du har hevet kuløren ud af reolen også! Meget æstetisk.
P.S. Lækker bogstøtte – hvor er den fra?
Tusind tak! Bogstøtten er fra Rio de Janeiro – en del af et par, som bare stod og ventede på mig. Blev nødt til at tage dem, også selvom det betød at jeg måtte efterlade noget af min bagage hos min søn, da min kuffert ellers ville have været for tung. Alt for de fine ting til bogreolerne 🙂
Haha, hvad man dog ikke er villig til at ofre, når man har forelsket sig i et eller andet, der bare skal med hjem! Om det så er tøj, chokolade eller tunge bogstøtter 😉
En tanke mere: De lækre (og psyko-lange, ser det ud til?) svævehylder gør det altså også rigtig godt for bogvæggen der! Jeg kommer helt til at tænke på dette indlæg fra Mai ovre på Litteraturlistig: http://www.litteraturlistig.dk/blog/2016/10/17/boglig-indretning-en-ode-til-svvehylden
Jeg er helt enig med Mai – svævehylder giver en helt anden lethed end en reol. Mine hylder er omkring 7 meter, så hvis jeg havde valgt en reol er jeg bange for, at det var blevet et ordentligt monstrum!
Intet offer er for stort, når der er noget man bare VIL have 😉