Capdepera

Capdepera, byen ved siden af Punta de Capdepera, er en af den slags byer som ikke rigtig ser ud af noget særligt, når man bare kører igennem dem, men som virkelig åbner sig, hvis man ulejliger sig med at stille bilen og begive sig rundt til fods. Så bliver den lidt kedelige og ligegyldige by pludselig super kær, med sine smukke udkig over bjerge, dale, hav og fyrtårn, små krogede gader og hyggelige fortovscafeer og restauranter.

Oppe over byen ligger et middelalderslot, som kan dateres tilbage til 1333. Det er bare en kort tur ad fine trapper derop, og slottet er åbent for besøgende hver dag, så man kan komme ind og se nærmere på det.

Jeg er dybt imponeret af de enorme kaktus der omgiver slottets mure. Så flot må min forkølede lille stikling gerne vokse sig – og det må egentlig gerne gå lidt rapt.

Nede i byen faldt jeg over denne butik – uanseelige lille tingest, som har så meget mere at byde på, end facaden afslører. Det er kun fair at komme med en advarsel: Går man først igennem dørene, skal man ikke regne med at komme videre den næste times tid. Bag dørene gemmer sig nemlig en slags mini- (eller nok snarere mikro-) udgave af 10 Corso Como; en skøn konceptbutik med interiør, en smule tøj, smykker og sko, møbler, galleri, og en hyggelig cafe i gårdhaven.

I butikkens forreste del finder man alt hvad hjertet kan begære af lækkert, rustikt service, smukke krukker, spændende lamper og meget mere.

Smukke trapper leder op til møbelafdelingen, og en bagdør leder ud til både opgangen til galleriet, og til gårdhaven med den herlige café, hvor man lykkeligt kan spilde masser af tid 🙂

Det var svært at vælge én favorit blandt alle de mange skønne sager, men hvem har vel ikke brug for en frø?? Jeg skal i hvert fald arbejde på at skaffe plads i min (nogens…) kuffert!

Der er en håndfuld hyggelige restauranter i byen, centreret omkring torvet og gaden op mod slottet. Vi prøvede to af dem, og de var begge et besøg værd. Hos Kikinda nede på tovet kan man få pasta med søpindsvin (ikke mig. Er stadig en bevidst / kritisk spiser), frisk melon med ægte spansk skinke, og fantastiske pizzaer; tynde, sprøde, lækre, og rygende varme.

La Fragua serverer lækker middelhavsmad, med et stærkt italiensk islæt (aldrig en skidt ting!), og har en helt vidunderlig tagterrasse, hvor man fint kan hænge ud mens man venter på maden. Det er måske ikke verdens hurtigste servering, men maden er værd at vente på – og det er alligevel kedeligt at have travlt.

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...