Den Udygtige Husmor, nu med genial tøjsteamer

Jeg er en kende doven af natur. Jeg henkoger for eksempel ingen verdens ting, jeg sylter ikke, og bager ikke leverpostej – i hvert fald ikke så længe fremragende produkter udbydes til salg i det lokale supermarked. Jeg laver heller ikke rullepølse eller stopper strømper, og nej, jeg synes slet ikke der er noget som helst hyggeligt over at stå med en bunke strygetøj. Nej, sagde jeg. Heller ikke foran TV’et. Og derfor er jeg overmåde glad for, at jeg har fået lov at teste den fine K9 tøjsteamer eller, som den hedder her i huset: Den Udygtige Husmors Bedste Ven.

tøjsteamer

Den glatter mit tøj på ingen tid. Seriøst. I.N.G.E.N. tid. Man tænder den, og før man har tøjet parat, er den allerede varm. Magi… Og folder retter sig så smukt (og hurtigt!), at der ikke længere er nogen undskyldning for at rode rundt og være sådan lidt småkrøllet.

tøjsteamer

Men min tøjdamper kan så meget mere end det. Den kan for eksempel stryge dugen, når jeg allerede har lagt den på. Jamen, helledusseda – på med den krøllede bandit, frem med vidunder-hjælperen, og vupti. Det kræver lige en smule håndelag, for der kan godt danne sig en smule kondens i steameren når man vender den nedad, men jeg lærte hurtigt lige at række pote + steamer i vejret fra tid til anden.

tøjsteamer

Den fungerer også som damprenser, og har således reddet indtil flere tæpper her i hundehuset. Både Fili, Tyson og lille Solvej er nogen svin udfordrede, når det kommer til gulvtæpper. De små bliver langsomt bedre, og selvom Fili er meget for gammel til at have en undskyldning, så kan hun altså bare ikke fordrage regnvejr… Det har resulteret i ret mange plettede, ildelugtende tæpper, men så kom steameren ind i vores liv, og tæpperne har fået nyt, friskduftende liv. Jeg vil dog ile med at sige, at det altså ikke er nogen tryllestav. Vi har tæpper som er så hårdt medtagne, at der ingen redning er for dem – men alle dem der bare er sådan småtisset lidt på, de bliver så gode som nye.

tøjsteamer

Sofaen har også fået en tur. Faktisk kan betrækket tages af og vaskes, men Udygtig Husmor og alt det der… Den fik i stedet en omgang med steameren, og står nu frisk og funklende.

Og jeg tager mig i at gå omkring i huset og lede efter flere steder, jeg kan bruge den. For hvem kan ikke lide at føle sig duelig – om så det er by proxy?

Måske vil du også læse...

6 Comments

  1. Jette says:

    Hvis du mangler steder at steame, så ringer du bare! Lyder som et vidundermiddel!!

    1. Den er FANTASTISK! Jeg kigger forbi en dag

  2. Mia says:

    Jeg har også en. Min bedste ven. Den er fantastisk!

    1. Præcis! Ved slet ikke hvorfor jeg har fået sådan en for LÆNGE siden!

  3. Smart!
    Borset fra det, tænker jeg nu ikke du er doven. Det er vel et spørgsmål om, hvor ens interesse ligger 🙂 Ingen er nødt til at sylte, bage og brase idag (heldigvis), medmindre man har lyst. Hvor priviligeret, egentlig 🙂

    1. Sødt af dig, Anja 🙂 Og jo også helt rigtigt; det er alt sammen et spørgsmål om prioritering! Jeg er jo egentlig hele tiden i gang, men altså helst med noget jeg synes er enten sjovt eller vigtigt.

Comments are closed.