Vi har et hyggeligt lille stenhus i Italien, oppe i bjergene mellem Comosøen og Luganosøen, hvor vi tager ned så ofte vi kan. Resten af tiden glæder vi os over alle de mange dejlige minder vi har samlet dernede, med alle dem vi holder allermest af.
Vores barnebarn har tilbragt hver eneste sommer hernede, og det er bare helt særligt at kunne dele sommersolen med hende. Alting er nemmere, roligere og langsommere her; præcis som små unger elsker det. Her er der altid tid; her hygger man sig hele tiden.
Vi tager snart afsted igen, for selv om sommeren er særlig i Italien, så er vinteren bestemt heller ikke tosset!