Der er godt nok ikke sket meget på strikke/hæklefronten i denne uge… Til gengæld er der sket voldsomt meget på ombygningsfronten, og det var jo sådan set også det, der var meningen med ugen. Jeg har sat en lille film af vores resultater ind i slutningen af videoen, hvis nogen af jer skulle have lyst til at blive hængende til det. Filmen starter ved 25.10, hvis det er den du er kommet efter 😉
Ugens podder-wear er Falderebet. Den er set før, men uha hvor den er god i det dejlige vejr, vi har herovre!
Færdige projekter er… absolut ingenting. Igen. Godt gået, Pia…
På pindene kan jeg næppe hævde at have min Dallas cardigan. Der er ikke mere at strikke på den; det er (stadig) bare et spørgsmål om montering.
Jeg har en frygtelig masse projekter i gang, men det er ikke mange af dem, der har fået opmærksomhed. Mit Half & Half Triangles Wrap har fået tilført den sidste farve – eller, tilført og tilført; den er indkøbt.
Det Solitude Blanket jeg hækler til min svigerdatter, er snart færdigt – men så blev jeg jo lige afledt af skinnende nyt garn til et skinnende nyt projekt, nemlig en 1981 til John-John. De to sidstnævnte projekter har en naturlig dead-line, for det ville jo være temmelig dumt ikke at afslutte dem, inden jeg skal tilbage til Danmark. Derfor er planen, at jeg rent faktisk forsøger at koncentrere mig om dem, og ikke blive grebet af opslagssyge – heller ikke selvom jeg har planlagt en yarn-crawl næste uge. Blev der sagt.
Min lille tutorial til planteophæng – de er noget så nemme at lave, og fungerer fint 🙂
Nøj det er blevet flot i Texas ❤️
Ja, det er virkelig blevet godt!