Ugens podder-wear
Min julesweater fra 2018 – jeg viser også Isabellas og Johns/Victors julesweatre.
Færdige projekter
Tøj til ulven der blev et dådyr – jeg har free-stylet, men skal også lave nogle af de fine ting fra Klompelompe-bogen.
Min julesweater – det er en Taroko, som jeg har strikket ud fra hækleopskriften. Jeg har brugt 100 gr Chestnut Embers og 100 gr Plush Blush fra Yarn Bee, samt lidt af et pink garn af ukendt oprindelse…
Annas sjal, som jeg har skrevet “opskriften” på nedenfor.
Fingerløse vanter til Peter.
På pindene
Felix pullover af Amy Christoffers, strikket i Drops Air
Juletæppe 2020 – masser af små, farvestrålende oldemorsfirkanter, hæklet af mine julekalendere. Det ligger i min fine projektpose fra Dream Knit Bag som er Ellen fra En Strikkepause.
Fremtidsstrik
Teru sweater af Junko Okamoto
Gode jule-kreabøger
Hæklet nordisk julepynt af Heidi B. Johannesen & Pia H. H. Johannesen
Strikket julepynt af Thea Rytter
Jule-samstrik
Del billeder af det, du skal strikke i juledagene på Instagram, og brug #FiftyfabulousJuledage. Vi strikker vores drømme sammen, gennem hele den mørke kolde januar måned, og d. 31/1 trækker jeg en vinder!
Opskrift på Annas sjal
Jeg har brugt 50 gr Brushed Alpaca Silk (beregn et ekstra nøgle, hvis du vil lave kvaster!) og en rundpind 6.
Slå 5 m op, strik 1 p ret. Herefter strikkes således:
Strik ret til den sidste m, strik 2 ret i sidste m.
Strik alle m ret.
Gentag disse to pinde, indtil garnet er brugt. Luk elastisk af, skyl sjalet op, og stræk det godt ud. Sæt evt pompomer eller kvaster i enderne.
Hej Pia, jeg er helt syg med den Taroko-sweater à la Pia … ved du om det er muligt at købe Yarn Bee garn uden for USA? Mange julehilsner Tina
Hm, det ved jeg faktisk ikke – men du kan bruge alle slags sokkegarn/fingeringvægt, eller endda en sportsvægt. Den er så dejlig, jeg håber du kaster dig ud i det!