Ugens podderwear
Dallas
På pindene
Hermiones everyday socks i Drops Fabel
Brise – jeg strikker en vinterversion af Brise, i Drops Merino Extra Fine, med lange ærmer. Jeg har bare strikket de originale ærmer længere, og efter albuen har jeg lavet 3 indtagninger med ca. 3 cm imellem. Jeg har taget 2 masker ind pr. gang, altså 6 masker i alt. Når jeg kommer til ribben, vil jeg tage yderligere ind, så jeg ender med 54 masker på omgangen. Fordi jeg gerne vil have en stor og løs sweater, er jeg gået en størrelse op, og har udeladt indtagningerne på kroppen. Endelig har jeg forlænget den en smule bagtil (jeg har lavet i alt 6 vendepinde).
Juletæppet 2020 – nu mangler jeg kun 194 små hvide firkanter… Det er helt almindelige oldemorsfirkanter, ca. 6 x 6 cm, hæklet i strømpegarn.
Teru af Junko Okamoto i Drops Merino Extra Fine og mit eget garn, Store Bjørn på basen Støvregn
Purl Soho Half & Half Triangles Wrap
Stoker af Kristen Lehrer denne gang strikket i Drops Air, på pinde 6
Penguono af Stephen West – mit juledagsprojekt. Husk vores samstrik på Instagram, under #fiftyfabulousjuledage. Den heldige vinder bliver trukket d. 31/1, og modtager dels et fed af mit nye strømpegarn i farven Den Lille Havfrue, og en projekttaske fra Knitwear by Maki (knitwearbymaki på Instagram, hvor man kan se hendes fantastiske tasker!!)
Hej Pia, kæmpe ros til dig for både din danske og nu også din engelske podcast. Man bliver jo nærmest afhængig 🙂 Jeg strikkede din Brise i sommers og er så glad for den, at nu må jeg have en med lange ærmer. Hvor mange nøgler Merino Extra Fine går der til? Og det er samme pindestr. tænker jeg? Hilsen Tina
Hej Tina, og tusind tak <3
Jeg strikker den størrelse som hedder 114 cm, og til den kommer jeg nok til at bruge 11 nøgler a' 50 gram. Samme pindestr og strikkefasthed - Belle og Merino Extra Fine er meget ens 🙂
Hej Pia
Jeg kan kun være enige med de andre, man bliver helt afhængig af dine podcast, du er bare god, så stor ros til dig Jeg har også fået lyst til, at strikke Vinterudgaven af Brise, men jeg skal helt op i pind 5 for at få strikkefastheden til at passe, så her er jeg i tvivl om, hvor mange nøgler jeg skal bruge af Merino ekstra fine. Vil du hjælpe mig? Mange hilsner Lisbeth
Hej Lisbeth, og tak for de søde ord!
Mon ikke det er nok med et enkelt nøgle mere? Ellers så vil jeg gerne lægge et par ekstra nøgler til side, så du kan få samme indfarvning hvis der er for lidt!
Hej igen Pia
Tusinde tak for dit svar.
Min mening var/er at jeg vil strikke den i grå, men jeg har 9 nøgler som er i farven cerise, det er måske lige den farve jeg vil fortrække, men nu prøver jeg, man kan jo blive overrasket Min veninde har muligvis også et par nøgler, så det satser jeg på Glade hilsner fra Lisbeth
Hej Pia
Jeg kan kun være enige med de andre, man bliver helt afhængig af dine podcast, du er bare god, så stor ros til dig Jeg har også fået lyst til, at strikke Vinterudgaven af Brise, men jeg skal helt op i pind 5 for at få strikkefastheden til at passe, så her er jeg i tvivl om, hvor mange nøgler jeg skal bruge af Merino ekstra fine. Vil du hjælpe mig? Mange hilsner Lisbeth
PS! Jeg vil strikke den i L (114).
Hej Pia,
Så er garnet i hus, hvor er det smukt .. nå jeg vil lige høre hvornår du sådan cirka laver vendepinde ..jeg har ikke tidligere lavet sweater med vendepinde, men nu skal det altså være 🙂 God weekend…Tina
Hej Tina,
Jeg startede med vendepinde ca. 10 cm før ribben. Jeg lavede 4 sæt af 2 vendepinde (altså frem og tilbage), med et par cms mellemrum.
God fornøjelse!
Kære Pia
Tak for endnu et hyggeligt afsnit. Jeg har tidligere kommenteret din vinterudgave af Brise og jeg blev da ikke mindre hooked på at strikke den, ved at se dig vise den frem ☺️
De bedste hilsner
Ingelise
Tusind tak for de søde ord! Brise bliver virkelig lækker i vinterudgaven, og jeg glæder mig til at have den på!